LITTERATUR

Aggerholm, S. (2018). Bygningers energibehov (6. udg.) (SBi-anvisning 213). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Andersen, H.V. (2015). Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (2.udg.) (SBi-anvisning 241). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Andersen, H.V. (2016). PCB i bygninger – afhjælpning, renovering og nedrivning (SBi-anvisning 268). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Arbejdstilsynet et al. (1997). Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende. København. 

Arbejdstilsynet. (2005). Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder. (At-vejledning A.1.13). København. 

Arbejdstilsynet. (2015). Indretning og brug af dagrenovationssystemer. København.

Arbejdstilsynet. (2016). Asbest (At-vejledning C.2.2). København. 

Bekendtgørelse nr. 37 af 06/02/1984: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. København: Justitsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 77 af 23/02/1981 samt senere ændring BEK nr. 584 af 01/06/2016: Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomheder. København: Justitsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 100 af 31/01/2007 samt senere ændring BEK nr. 1094 af 28/11/2011: Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. København: Arbejdstilsynet. 

Bekendtgørelse nr. 119 af 01/02/2019: Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven). København: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Bekendtgørelse nr. 182 af 05/03/2020: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18). København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 212 af 27/03/2008: Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. København: Beredskabsstyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 224 af 08/03/2019: Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). København: Miljø- og Fødevareministeriet.

Bekendtgørelse nr. 247 af 26/03/2018: Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Esbjerg: Sikkerhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 287 af 16/04/2018: Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven). København: Erhvervsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 289 af 22/06/1983: Bekendtgørelse om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende. København: Miljøministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 314 af 03/04/2017: Bekendtgørelse af beredskabsloven (Beredskabsloven). København: Forsvarsministeriet.

Bekendtgørelse nr. 433 af 22/04/2014: Bekendtgørelse af forvaltningsloven (Forvaltningsloven) samt senere ændring. LOV nr. 503 af 23/05/2018. København: Justitsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 477 af 18/05/2011: Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 541 af 22/05/2017: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen). København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 541 af 27/04/2020: Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW. Miljø- og Fødevareministeriet.

Bekendtgørelse nr. 606 af 29/05/2018: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18). København. 

Bekendtgørelse nr. 613 af 03/12/1982: Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. København: Justitsministeriet. [med ændringer]. 

Bekendtgørelse nr. 614 af 03/12/1982: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel. København: Justitsministeriet. [med ændringer]. 

Bekendtgørelse nr. 669 af 01/07/2019: Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesbekendtgørelsen). København: Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 674 af 01/07/2019: Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 680 af 01/07/2019: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18). København: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Bekendtgørelse nr. 688 af 17/06/2013: Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 692 af 08/06/2018: Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. København: Finansministeriet.

Bekendtgørelse nr. 718 af 31/05/2017: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15). København: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Bekendtgørelse nr. 769 af 07/06/2018: Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen (Udstykningsloven). København: Geodatastyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 792 af 07/08/2019: Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019). København: Energistyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 793 af 07/08/2019: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. København: Energistyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 794 af 02/06/2020: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18). København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 810 af 28/06/, 2010: Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) med ændringer. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1007 af 29/06/2016: Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand. København: Trafik- og Byggestyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 1028 af 30/06/2016: Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15). København: Trafik- og Byggestyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1082 af 12/07/2016: Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer. København: Erhvervs- og Vækstministeriet.

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23/09/2016: Bekendtgørelse af byggeloven (Byggeloven). København: Transport- og Bygningsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 1179 af 04/10/2013: Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. København: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Bekendtgørelse nr. 1250 af 13/12/2004: Bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri , samt senere ændringer: BEK nr. 54 af 01/02/2008 og BEK nr. 139 af 27/02/2008 § 3, stk. 2. København: Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 1339 af 10/12/2014: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (afbrændingsbekendtgørelsen). København: Forsvarsministeriet. 

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12/12/2019: Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), samt senere ændring BEK nr. 182 af 05/03/2020. København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1423 af 16/12/2009: Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Esbjerg: Sikkerhedsstyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 1444 af 15/12/2010: Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser, samt senere ændringer af forskriften BEK nr. 230 af 16/03/2011, BEK nr. 1913 af 15/12/2015, BEK nr. 588 af 01/06/2016 og BEK nr. 1421 af 04/12/2017. Birkerød: Beredskabsstyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 1615 af 13/12/2017: Bekendtgørelse af offentliggørelse af bygningsreglement 2018 (BR18). København: Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 1616 af 13/12/2017: Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. København: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 1639 af 06/12/2016: Bekendtgørelse om brandfarlige væsker. Birkerød: Beredskabsstyrelsen. 

Bekendtgørelse nr. 9146 af 22/03/2006: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6A, Elektriske installationer. Esbjerg: Sikkerhedsstyrelsen. [med ændringer] 

Bekendtgørelse nr. 12502 af 01/07/2001: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Elektriske installationer. København: Erhvervsministeriet. [med ændringer].

Bekendtgørelse nr. 60027 af 25/06/1998: Bekendtgørelse om bygningsreglement for småhuse (Småhusreglementet). København: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. 

Beredskabsstyrelsen. (2016). Meddelelse nr. 15 om højlagre og lignende lagerbygninger (23.06.2016). Birkerød.

Bergsøe, N. C. (2012). Udeluftindtag gennem kanaler i jord (SBi 2012:06). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Bergsøe, N.C., Afshari, A., Rasmussen, B., Kragh, J., Rose, J., Johnsen, K., & Gunnarsen, L. (2016). Småhuse – indeklima og energi (SBi-anvisning 266). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Boligministeriet. (1961). Bygningsreglement for købstæderne og landet. København. 

Boligministeriet. (1972). Bygningsreglement 1972. København. 

Brandt, E. (1990). Målemetoder til bygningsundersøgelser (SBI-anvisning 170). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Brandt, E. (red.). (2009). Korrosion i vvs-installationer (SBi-anvisning 227). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E. (2013). Fugt i bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 224). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E., Buhl, L., & Monrad, C. (2011a). Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse (SBi-anvisning 234). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E., Buhl, L., & Monrad, C. (2011b). Vandinstallationer - dimensionering (SBi-anvisning 235). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E., Buhl, L., & Monrad, C. (2011c). Vandinstallationer - installationsdele og anlæg (SBi-anvisning 236). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E., Buhl, L. Morelli, M., & Vanhoutteghem, L. (2016). Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer (SBi-anvisning 265). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Brandt, E., Bunch-Nielsen, T., & Morelli, M. (2019). Tage (SBi-anvisning 273). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Brandt, E., & Faldager, I. (2015a). Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (SBi-anvisning 255). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Brandt, E., & Faldager, I. (2015b). Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (SBi-anvisning 256). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Brandt, E., & Faldager, I. (2015c). Afløbsinstallationer – Installationsgenstande og udførelse (SBi-anvisning 257). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Brandt, E., & Morelli, M. (2015). Vådrum (SBi-anvisning 252). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Branchearbejdsmiljørådet, service – tjenesteydelser. (2016). Branchevejledning. Skorstensfejerarbejde (2. udg.). København. 

Bredmose, A. (2017). Rederiernes standard for tilgængelighed på passagerskibe (2. udg.) (SBi 2014:17). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Bredmose, A., & Ginnerup, S. (2014). Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler (SBi 2014:18). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

By- og Landskabsstyrelsen. (2009a). Vejledning om Lokalplanlægning. (VEJ.nr. 9922 af 28/09/2009). København. 

By- og Landskabsstyrelsen. (2009b). Vejledning om Lokalplanlægning for boligområder. Eksempelsamling. København. 

Byg-Erfa. (2005a). Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 051231). København. 

Byg-Erfa. (2005b). Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 050505). København. 

Byg-Erfa. (2006). Nedsivning af regnvand i faskiner (BYG-ERFA Erfaringsblad (50) 060403). København. 

Byg-Erfa. (2014). Fugtindhold i træ – måling og vurdering (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 14 10 04). København. 

Byg-Erfa. (2015). Dampspærrer – monteringsdetaljer (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 15 12 29). København.

Byg-Erfa. (2019). Renovering af ydervægge hvor MgO-plader er vindspærre (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 19 04 02). København.

Bygningsstyrelsen. (2013). Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Vejledning nr. 9605 af 06/11/2013). København. 

Bøgedal, G., Plambech, L., Sigbrand, L., Pedersen, L.S., & Christensen, A. (2012). Pladskrav og indretning til svært overvægtige personer. Socialstyrelsen, Odense. Lokaliseret på:
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/pladskrav-og-indretning-til-svaert-overvaegtige-personer

Christoffersen, J., Petersen, E., Johnsen, K., Valbjørn, O., Hygge, S. (1999). Vinduer og dagslys – En feltundersøgelse i kontorbygninger (SBI-rapport 318). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Cornelius, T. (2015). Småhuse – styrke og stabilitet (SBi-anvisning 254). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (1989). Oliefyrsanlæg - Installation og placering (2. udg.) (Brandteknisk vejledning 13). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (1998). Brandsikring af stråtage (3. udg.) (Brandteknisk information 29). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2005). Brandtætninger – Brandtætning af gennembrydninger af installationer (2. udg.) (Brandteknisk vejledning 31). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2008). Automatiske brandsikringsanlæg (3. udg.) (DBI retningslinie 005). Hvidovre.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2011). Biobrændselsfyrede centralvarmekedler (4. udg.) (Brandteknisk vejledning 32). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2013). Sikkerhedsbelysning (2. udg.) (Brandteknisk vejledning 34). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2014). Brandbekæmpelsesudstyr (Brandteknisk vejledning 38). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2015a). Varslingsanlæg – Projektering og Installation (3. udg.) (DBI retningslinie 024). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2015b). Brandventilationsanlæg - projektering installation og vedligeholdelse (2. udg.) (DBI retningslinje 027). Hvidovre.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2016a). Sprinkleranlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse (2.udg.) (DBI retningslinie 251/4001). Hvidovre.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2016b). Automatiske brandalarmanlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse (3. udg.) (DBI Retningslinie 232). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2017). Håndbog om brandsikring af byggeri (4. udg.) Hvidovre. 

Dansk Standard. (1993a). Norm for dræning af bygværker mv. (DS 436:1993). København.

Dansk Standard. (1993b). Norm for specifikation af termisk indeklima (DS 474:1993) (rettet 2017-udgave). København.

Dansk Standard. (1999). Prøvning af brandmodstandsevne – Bygningselementer – Del 1: Generelle krav (DS/ISO 834-1:1999). København.

Dansk Standard. (2001a). Bygningers termiske ydeevne – Konstruktion af fundamenter til forebyggelse af frostforskydning (DS/EN ISO 13793:2001). København.

Dansk Standard. (2001b). Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet (DS/CEN/CR 1752:2001). København.

Dansk Standard. (2003). Robusthed – Baggrund og principper – Information (DS/INF 146:2003). København.

Dansk Standard. (2004). Bygningsakustik – Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber – Del 6: Lydabsorption i lukkede rum (DS/EN 12354-6:2004). København.

Dansk Standard. (2005a). Brandventilation – Del 1: Specifikation for røgbarrierer (DS/EN 12101-1:2005) med (DS/EN 12101-1/A1:2006). København. Standarden er under revision (DSF/prEN 12101-1).

Dansk Standard. (2005b). Jalousier og skodder - Termisk og visuel komfort - Bestemmelse af ydeevne og klassifikation (DS/EN 14501:2005). København. 

Dansk Standard. (2006a). Ergonomi inden for termisk miljø – Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier (DS/EN ISO 7730:2006). København.

Dansk Standard. (2006b). Rumopvarmere til boliger fyret med træpiller – Krav og prøvningsmetoder (DS/EN 14785:2006). København.

Dansk Standard. (2007a). Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner (DS/EN 1990:2007) med tillæg og nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007b). Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner: Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslast (DS/EN 1991-1-7:2007) med tillæg og nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007c). Eurocode 7: Geoteknik - del 1: Generelle regler (DS/EN 1997-1:2007) med tillæg og nationalt anneks og del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning (DS/EN 1997-2 + AC:2011) med tillæg og nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007d). Eurocode 1, Last på bærende konstruktioner - Del 1-2: Generelle laster – Brandlast (DS/EN 1991-1-2:2007) med nationalt anneks.

Dansk Standard. (2007e). Bygningsglas – Retningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas – Personsikkerhed. (DS/INF 119:2007). København.

Dansk Standard. (2007f). Lydklassifikation af boliger. (DS 490:2007). København.

Dansk Standard. (2008a). Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Specialelevatorer til transport af personer og gods – Del 40: Trappelifte og skrånende løfteplatforme til personer med hæmmede bevægelsesmuligheder (DS/EN 81-40:2008). København.

Dansk Standard. (2008b). Brandalarmsystemer – Del 16: Talevarsling, kontrol og indikeringsudstyr (DS/EN 54-16). København.

Dansk Standard. (2008c). Brandalarmsystemer – Del 24: Komponenter til stemmealarmsystemer - Højttalere (DS/EN 54-24). København.

Dansk Standard. (2009a). Norm for vandinstallationer (DS 439:2009). København.

Dansk Standard. (2009b). Norm for afløbsinstallationer (DS 432, Norm for afløbsinstallationer) med (DS 432/Ret.1:2018). København.

Dansk Standard. (2009c). Skorstene – Krav til metalskorstene – Del 1: Produkter til systemskorstene (DS/EN 1856-1:2009). København.

Dansk Standard. (2009d). Skorstene – Krav til metalskorstene – Del 2: Foringer og forbindelsesstykker af metal (DS/EN 1856-2:2009). København.

Dansk Standard. (2009e). Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 1: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af brandreaktion (DS/EN 13501-1+A1:2009). København.

Dansk Standard. (2010). Solvarmesystemer og komponenter til solvarmesystemer - Del 1: Generelle krav (DS/EN 12975-1+A1:2010). Charlottenlund.

Dansk Standard. (2011a). Beregning af bygningers varmetab (DS 418:2011). København.

Dansk Standard. (2011b). Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Specialelevatorer til transport af personer og gods – Del 41: Vertikale løfteplatforme til personer med hæmmede bevægelsesmuligheder (DS/EN 81-41:2011). København.

Dansk Standard. (2011c). Udstyr til lydsystemer - Del 16: Objektiv vurdering af taleforståelighed ved hjælp af taletransmissionsindeks (DS/EN 60268-16:2011). København.

Dansk Standard. (2011d). Udførelse af betonkonstruktioner. Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark (DS 2427 – EN 13670:2011) med (DS 2427 – EN 13670/Ret.1:2017). København.

Dansk Standard. (2012a). Centralvarmekedler - Del 5: Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW - Terminologi, krav, prøvning og mærkning (DS/EN 303-5:2012). København.

Dansk Standard. (2012b). Stationære brandslukningssystemer - Slangesystemer - Del 1: Slangevinder med formfaste slanger (DS/EN 671-1:2012). København.

Dansk Standard. (2012c). Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (DS/ISO 21542:2012). København.

Dansk Standard. (2012d). Stationært brandslukningsudstyr - Slangesystemer - Del 3: Vedligeholdelse af slangevinder med formfaste slanger og slangesystemer med ikke-formfaste slanger (DS/EN 671-3:2012). København.

Dansk Standard. (2012e). Akustik - Måling af rumakustiske parametre - Del 3: Åbne kontorrum (DS/EN ISO 3382-3:2012). København.

Dansk Standard. (2012f). Automatiske døre - Sikkerhed ved brug - Krav og prøvningsmetoder (DS/EN 16005:2012). København. 

Dansk Standard. (2013a). Varme- og køleanlæg i bygninger (DS 469:2013). København.

Dansk Standard. (2013b). Ventilation for bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer (DS 447:2013). København.

Dansk Standard. (2013c). Termisk isolering af tekniske installationer (DS 452:2013). København.

Dansk Standard. (2013d). Akkumulatorceller og -batterier til lagring af vedvarende energi - Generelle krav og prøvningsmetoder - Del 1: Anvendelse til solceller uden netforbindelse (DS/EN 61427-1:2013). København.

Dansk Standard. (2013e). Aluminium og aluminiumlegeringer – Kemisk sammensætning og form af plastisk forarbejdede produkter – Del 3: Kemisk sammensætning og form af produkter (DS/EN 573-3:2013). København.

Dansk Standard. (2013f). Byggekomponenters og -elementers hygrotermiske ydeevne – Indvendig overfladetemperatur for at undgå kritisk overfladefugtighed og kondensdannelse i hulrum – Beregningsmetoder (DS/EN ISO 13788:2013). København.

Dansk Standard. (2013g). Legepladsudstyr tilgængeligt for alle børn (DS/CEN/TR 16467:2013). København.

Dansk Standard. (2013h). Brolægning og belægningsarbejder (DS 1136:2013). København.

Dansk Standard. (2014). Rustfrie stål – Del 1: Liste over rustfrie stål (DS/EN 10088-1:2014). København.

Dansk Standard. (2015a). Træbaserede plader til konstruktionsbrug – Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning (DS/EN 13986:2004 +A1:2015). København. 

Dansk Standard. (2015b). Elektroakustik – Høreapparater – Del 4: Teleslyngesystemer til høreapparater - Tekniske krav (DS/EN 60118-4:2015). København.

Dansk Standard. (2015c). Midlertidige konstruktioner - Telte – Sikkerhed (DS/EN 13782:2015) med nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2015d). Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser (DS/EN 12464-1 DK NA:2015). København.

Dansk Standard. (2015e). Brandventilation – Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation (DS/EN 12101-3:2015). København.

Dansk Standard. (2015f). Kvalitetsstyringssystemer – Grundprincipper og ordliste (DS/EN ISO 9000:2015). København.

Dansk Standard. (2015g). Kvalitetsledelsessystemer – krav (DS/EN ISO 9001:2015). København. 

Dansk Standard. (2015h). Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (DS/EN ISO 9972:2015). København.

Dansk Standard. (2016a). Elektriske lavspændingsinstallationer – Del 7-712: Krav til særlige installationer eller områder – Solcellesystemer (fotovoltaiske systemer) (DS/HD 60364-7-712:2016). København.

Dansk Standard. (2016b). Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 1: Generelle krav, definitioner, klassifikation og udvælgelseskriterier (DS/EN 378-1:2016). København.

Dansk Standard. (2016c). Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 2: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af brandmodstandsevne, eksklusive ventilationssystemer (DS/EN 13501-2:2016). København.

Dansk Standard. (2017a). Bygningsakustik. Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber. Del 1: Luftlydisolation mellem rum (DS/EN ISO 12354-1:2017). København.

Dansk Standard. (2017b). Bygningsakustik. Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber. Del 2: Trinlydisolation mellem rum (DS/EN ISO 12354-2:2017). København.

Dansk Standard. (2017c). Brandventilation – Del 2: Naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer (DS/EN 12101-2:2017). København.

Dansk Standard. (2017d). Termisk solenergi – Fabriksfremstillede systemer – Del 1: Generelle krav (DS/EN 12976-1:2017). København.

Dansk Standard. (2017e). Byggevarer: Vurdering af afgivelse af farlige stoffer – Bestemmelse af emissioner til indendørs luft (DS/EN 16516:2017). København.

Dansk Standard. (2017f). Vejledning – Tilgængelighedskrav i BR18 – holdt op mod DS/ISO 21542 (DS-håndbog 186:2017). København.

Dansk Standard (2017g). Elektriske lavspændingsinstallationer – Del 7-701: Krav til særlige installationer eller områder – Områder med bad eller bruser (DS/HD 60364-7-701:2007+A11+A12:2017). København.

Dansk Standard. (2017h). Legepladsredskaber og -underlag – Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (DS/EN 1176-1:2017). København.

Dansk Standard. (2017i). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Krav til infrastrukturen for forhindringsfri ruter (DS/EN 16587:2017). København.

Dansk Standard. (2017j). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Generelle krav – Del 1: Kontrastforhold (DS/EN 16587:2017). København.

Dansk Standard. (2017k). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Generelle krav – Del 2: Information (DS/EN 16584-2:2017). København.

Dansk Standard. (2017l). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Generelle krav – Del 3: Optiske egenskaber og skridfasthed (DS/EN 16584-3:2017). København.

Dansk Standard. (2017m). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Udstyr og konstruktionsdele ombord på rullende materiel – Del 1: Toiletter (DS/EN 16585-1:2017). København.

Dansk Standard. (2017n). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Udstyr og konstruktionsdele ombord på rullende materiel – Del 2: Konstruktionsdele til sidde- og ståfaciliteter samt til passagearealer (DS/EN 16585-2:2017). København.

Dansk Standard. (2017o). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Udstyr og konstruktionsdele ombord på rullende materiel – Del 3: Fri passage og indvendige døre (DS/EN 16585-3:2017). København.

Dansk Standard. (2017p). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Rullende materiels tilgængelighed for personer med reduceret mobilitet – Del 1: Trin ved ind- og udstigning (DS/EN 16586-1:2017). København.

Dansk Standard. (2017q). Jernbaner – Indretning for personer med reduceret mobilitet (PRM) – Rullende materiels tilgængelighed for personer med reduceret mobilitet – Del 2: Hjælpemidler til påstigning (DS/EN 16586-2:2017). København.

Dansk Standard. (2018a). Dagslys i bygninger (DSF/FprEN 17037). [Præliminær standard under udarbejdelse efter høring i 2016]. København.

Dansk Standard. (2018b). Lydklassifikation af boliger (DS 490:2018). København. 

Dansk Standard. (2018c). Solvarmeanlæg og komponenter – Specialbyggede anlæg - Del 1: Generelle krav til solvarmebaserede vandvarmere og kombinationssystemer (DS/EN 12977-1:2018). København.

Dansk Standard. (2018d). Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlig anvendelse af personelevatorer og person-gods-elevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap (DS 81-70:2018). København. 

Dansk Standard. (2018e). Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (DS/INF 1990:2018). København.

Dansk Standard. (2018f). Tilgængelighedskrav ved offentlige udbud og indkøb af IKT-produkter og -tjenester i Europa (DS/EN 301549 V2.1.2:2018) (under revision). København.

Dansk Standard. (2019a). Skorstene - Generelle krav (DS/EN 1443:2019). København.

Dansk Standard. (2019b). Bygningers energieffektivitet – Ventilation i bygninger – Del 1: Indeklimamæssige inputparametre til beregning og evaluering af bygningers energieffektivitet i forbindelse med indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik – Modul M1-6 (DS/EN 16798-1:2019). København.

Dansk Standard. (2019c). Hjælpemidler til personer som er blinde og svagsynede. Taktile belægninger (DS/ISO 23599:2019). København. 

Dansk Standard. (2019d). Skorstene - Termiske og strømningsdynamiske beregningsmetoder – Del 1: Skorstene med ét ildsted (DS/EN 13384-1:2015+A1:2019). København. 

Dansk Standard. (2019e). Brandsikring af ventilationsanlæg (DS 428:2019). København.

DEG Green Team, & Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2003). Brandsikring af væksthusgartnerier. Odense: GartneriRådgivningen. 

de Place Hansen, E.J. (red.). (2017). Anvisning om bygningsreglement 2015 (3. udg.) (SBi-anvisning 258). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

de Place Hansen, E.J. (red.). (2018). Anvisning om bygningsreglement 2018 (SBi-anvisning 272). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

de Place Hansen, E.J. et al., (2015). Småhuse – indretning og funktion (SBi-anvisning 253). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Deutsches Institut für Bautechnik. (2003). Technische Regeln für die Verwendung von absturzsichernden Verglasungen (TRAV). Berlin. 

Deutsches Institut für Bautechnik. (2006a). Technische Regeln für die Bemessung und die Ausführung punktförmig gelagerter Verglasungen (TRPV). Berlin.

Deutsches Institut für Bautechnik. (2006b). Technische Regeln für Verwendung von linienförmig gelagerten Verglasungen (TRLV). Berlin. 

Deutsches Institut für Normung. (2014). Prüfung von Bodenbelägen – Bestimmung der rutschhemmenden Eigenschaft – Arbeitsräume und Arbeitsbereiche mit Rutschgefahr – Begehungsverfahren – Schiefe Ebene (DIN 51130). Berlin.

Deutsches Institut für Normung. (2019). Prüfung von Bodenbelägen; Bestimmung der rutschhemmenden Eigenschaft; Naßbelastete Barfußbereiche; Begehungsverfahren; Schiefe Ebene (DIN 51097). Berlin.

DSB Arkitekter. (2007). Indendørs ledelinie- og opmærksomhedsfliser. København. Lokaliseret på
https://docplayer.dk/8243943-Vejledning-for-projekterende.html

DSB Ejendomme. (2018). Udendørs ledelinje- og opmærksomhedsfliser på forpladser, perroner og perrontunnel. Vejledning for projekterende. København. Lokaliseret på:
https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Publikationer/Udendoers-ledelinje_-og-opmaerksomhedsfliser 

Erhvervs- og Boligstyrelsen. (2004). Information om brandteknisk dimensionering. København. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2004). Svigt i byggeriet - økonomiske konsekvenser og muligheder for en reduktion. København. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (2.udg.). København. 

EU-Parlamentet & Rådet. (2009). Direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (Direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009). Bruxelles.

EU-Parlamentet & Rådet. (2010). Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (Direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010). Bruxelles.

Forordning (EU) nr. 206 af 6. marts 2012: om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer. Bruxelles. 

Forordning (EU) nr. 622 af 11. juli 2012: om ændring af forordning (EF) nr. 641/2009 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumpe. Bruxelles. 

Forordning (EU) nr. 813 af 2. august 2013: om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. Bruxelles.

Forordning (EU) nr. 1272 af 16. december 2008: om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Bruxelles.

FSK nr. 11050 af 01/02/1990: Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag. København: Justitsministeriet. [med ændringer]

Ginnerup, S., & Brandt, E. (2015). Niveaufri adgang under hensyntagen til forventede klimaændringer (SBi 2015:19). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Ginnerup, S., & Sigbrand, L. (2017). Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (2. udg.) (SBi-anvisning 250). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Hansen, K.E., Højring, L.H., & Blach, V. (2014). Ungdomsboliger i lille størrelse (SBi 2014:23). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Hoffmeyer, D. (2008). Lydforhold i undervisnings- og daginstitutioner: Lydbestemmelser og anbefalinger (SBi-anvisning 218). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

InnoBYG. (2014). Branchevejledning for energiberegninger. Taastrup: Teknologisk Institut. 

ISO. (1977). Building construction - Stairs - Vocabulary (ISO 3880-1:1977). Geneve: International Organization for Standardization.

Jensen, B.C., et al. (2016). Teknisk ståbi (24. udg.). København: Praxis - Nyt Teknisk Forlag. 

Jensen, P., & Woetmann Nielsen, C. (2000). Brugervenlig affaldssortering (SBi-rapport 326). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Johnsen, K. (2016). Solafskærmninger (SBi-anvisning 264). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Johnsen, K., Kirkeby, I.M., Espenhain, A., & Larsen, K.B. (2011). Lys i daginstitutioner (SBi-anvisning 238). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Kirkeby, I.M., Nielsen, P.A., Thomsen, K.E., & Valbjørn, O. (2001). Sunde skoler – Indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (By og Byg Resultater 015). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Kirkeby, I.M., Gammelby, M.L., & Elle, S.D. (2013). Plads til trivsel og udvikling (SBi 2013:11). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2014). Strategi for energirenovering af bygninger - Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark. København.

Knudsen, H.N. (2016). Erfaringer med bygningsklasse 2020 (SBi2016:29). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Knudsen. H.N., Kragh, J. (2014). Evaluering af energiklasserne 2015 og 2020 i BR10 (SBi 2014:07). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Kragh, J. (2015). Renoveringsklasser for eksisterende byggeri (SBi 2015:06). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Kragh, J. (2018). Renoveringsklasser for eksisterende bygninger – Vejledning og eksempler (2. udg.) (SBi 2016:02). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Larsen, T.S. (2011). Analyse af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri – med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri. Aalborg Universitet. 

Lorentzen, C.A. (1999). Glas i byggeriet (SBI-anvisning 192). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Marsh, R. (2011). Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Marsh, R., & Lauring, M. (2003). Bolig og naturlig ventilation: Kap. 4-5. Indeklima, energi, driftssikkerhed. København: Arkitektskolens Forlag.

Marsh, R., & Lauring M. (2005). Bolig – Miljø – Kvalitet (SBi 2005:15). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Marsh, R., Larsen, V. G., Lauring, M., & Christensen, M. (2006). Arkitektur og Energi. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Marsh, R., Faurbjerg, L.M., & Kongebro, S. (2013). Arkitektur Energi Renovering – Designguide for energi-, dagslys- & indeklimarenovering. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Miljøstyrelsen. (1984a). Uddrag af tabel I fra Ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5/1984). København. 

Miljøstyrelsen. (1984b). Måling af ekstern støj fra virksomheder. (Vejledning nr. 6/1984). København. 

Miljøstyrelsen. (1997). Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. (Orientering nr. 9/1997). København. 

Miljøstyrelsen. (2001). Luftvejledningen – Begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Vejledning nr. 2/2001). København. 

Miljøstyrelsen. (2002). Fra taget til toilettet – Om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner. København. 

Miljøstyrelsen. (2006). Støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Vejledning nr. 4/2006). København.

Mortensen, L.H. & Bergsøe, N.C. (2016). Tæthed af klimaskærmen i eksisterende boliger (SBi 2016:17). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.  

Mortensen, L.H., Laustsen, J.B., Vorre, M.H., Maagaard, S.E., Kamper, S., & Noyé, P. (2017). Energirenovering af større bygninger – metode og proces (SBi-anvisning 269). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Munch-Andersen, J. (2005). Lægtning af tage (TRÆ BB01). Kongens Lyngby: Træbranchens Oplysningsråd.

Munch-Andersen, J., & Larsen, H. (2018). Beregning af forbindelser (2. udg.). Kongens Lyngby: Træinformation. 

Munch-Andersen, J. & Pedersen, E.S. (2018). Dimensionering af glas i klimaskærmen (2. udg.) (SBi-anvisning 215). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Møller, E.B. (2012a). Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning (SBi-anvisning 239). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Møller, E. B. (2012b). Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger (SBi-anvisning 240). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Møller, E.B., Brandt, E. & Pedersen, E.S. (2016). Småhuse – klimaskærmen (SBi-anvisning 267). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Netværk for Energirenovering. (2013). Initiativkatalog. København.

Nevander, L.E., & Elmarsson, B. (2006). Fukthandbok: Praktik och teori. Stockholm: Svensk Byggtjänst.

Nielsen, K.P. (2018). 2001-2010 Danish Design Reference Year. Update and supplementary datasets (DMI Report No. 18-20). København: Danmarks Meteorologiske Institut.

Norsk Standard. (2015). Sikkerhetsruter i byggverk - Krav til prosjektering og klasser for ulike bruksområder (NS 3510:2015). Lysaker. 

Olufsen, P. (1984). Boligventilationssystemer (SBI-rapport 161). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Olufsen, P. (1995). Ventilationsanlæg med lavt elforbrug (SBI-anvisning 188). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Pedersen, E.S. et al. (2011). Fundering af mindre bygninger (SBi-anvisning 231). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Pedersen, E.S. (2015). Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (SBi-anvisning 251). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Pedersen, E.S., & Hansen, K.F. (2015). Ældre murværks styrkeegenskaber (SBi-anvisning 248). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Perez, R., Seals, R. & Michalsky, J. (1993). All-weather model for sky luminance distribution, Preliminary configuration and validation. Solar Energy Vol. 50, No. 3, pp. 235-245.

Petersen, C.M., Rasmussen, B., Rasmussen, T.V., & Rindel, J.H. (2014). Lydisolering i bygninger – teori og vurdering (SBi-anvisning 245). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, B., Hoffmeyer, D., & Olesen, H.S. (2017). Udførelse af bygningsakustiske målinger (2. udg.). (SBi-anvisning 217). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, B. & Petersen, C.M. (2014a). Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri (SBi-anvisning 243). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, B., & Petersen, C.M. (2014b). Lydisolering af klimaskærmen (SBi-anvisning 244). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, B., Petersen, C.M. & Hoffmeyer, D. (2011). Lydisolering mellem boliger - nybyggeri (SBi-anvisning 237). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, T.V. (red.). (2010a). Asbest i bygninger (SBi-anvisning 228). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, T.V. (red.). (2010b). Byggematerialer med asbest (SBi-anvisning 229). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, T.V. (2015). Radonsikring af nye bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 233). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, T.V. (2016). Radonsikring af eksisterende bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 247). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Rasmussen, T.V. (2018). Måling af radon i bygninger (SBi-anvisning 270). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rasmussen, T.V., & Nicolajsen, A. (2013). Klimaskærmens lufttæthed (2. udg.) (SBi-anvisning 214). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Reinhold, C., Traberg-Borup, S., Velk, A.H., & Christoffersen, J. (2008). Lysstyring (SBi-anvisning 220). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Rindel, J.H. (2019). Restaurant acoustics – Verbal communication in eating establishments. Acoustics in Practice, Vol. 7, No. 1.
https://euracoustics.org/activities/acoustics-in-practice/issues/7/01_Restaurant_acoustics.pdf.

Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2015). Tilgængelige boliger – indretning (SBI-anvisning 249). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Sigbrand, L., Bredmose, A., Kirkeby, I.M., Mathiasen, N., & Jensen, P.H. (2019a). Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (2. udg.) (SBi-anvisning 259). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Sigbrand, L., Bredmose, A., Jensen, P.H., Kirkeby, I.M., Lygum, V.L., & Mathiasen, N. (2019b). Plejeboliger for personer med demenssygdomme – detaljer og eksempler (2. udg.) (SBi-anvisning 263). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Sikkerhedsstyrelsen. (1991). Gasreglementets afsnit A [med ændringer]. Esbjerg.

Stang, B.D. (Ed.) (2008). Anvisning om Bygningsreglement 2008 (SBi-anvisning 216). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.

Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger & Undervisningsministeriet. (2003). Fag og rum i folkeskolen (Rum, Form, Funktion - Center for fysiske rammer og læreprocesser, nr. 4). København. 

Statens Byggeforskningsinstitut. (2007). Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg. Hørsholm. 

Statens Byggeforskningsinstitut. (2010). Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. København. 

Sundhedsstyrelsen. (2013a). Sundhedsstyrelsens anbefalinger om aktionsværdier. København. 

Sundhedsstyrelsen. (2013b). Hygiejne i daginstitutioner. København.

Sørensen, L.S. (2004). Brandfysik og brandteknisk design af bygninger. Kgs. Lyngby: Polyteknisk Forlag.

Sørensen, L. S. (2014). Fire-safety engineering and performance-based codes. Kgs. Lyngby: Polyteknisk Forlag.

Teknologisk Institut, Rørcentret. (2000). Fedtudskillere. Projektering, dimensionering, udførelse og drift (Rørcenter-anvisning 005). Taastrup.

Teknologisk Institut, Rørcentret. (2004). Olieudskilleranlæg – Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift (Rørcenter-anvisning 006). Taastrup.

Teknologisk Institut, Rørcentret. (2006). Vacuumsystemer i bygninger – Vejledning i projektering, udførelse og drift (Rørcenter-anvisning 011). Taastrup.

Teknologisk Institut. (2009). Norm-effektfaktorer. København: Energistyrelsen. Lokaliseret på:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug-besparelser/byggeriets-energiforbrug/varmepumper/krav-varmepumpers-effektivitet/Normeffektfaktor-formel.pdf 

Thomsen, K.E. et al. (2006). Energieffektive skoler: Ventilation, lys og akustik (SBi-anvisning 212). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Trafik- og Byggestyrelsen. (2016a). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri med Tillæg til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (2. udgave, 2016)”. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik- og Byggestyrelsen. (2016b). Introduktion til LCA på bygninger. København.

Trafik- og Byggestyrelsen. (2016c). Introduktion til LCC på bygninger. København.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018a). Bygningsreglementets vejledning om ventilation. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018b). Vejledning om funktionsafprøvning. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018c). Bygningsreglementets vejledning om opstilling af transportable telte og konstruktioner, herunder tribuner, scener, messestande, portaler, tårne mm. og indretning af salgsarealer og midlertidige campingpladser. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018d). Bygningsreglementets vejledning om affaldssystemer. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018e). BR-Vejledning til kapitel 25 – Lavenergiklasse. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018f). Bilag 1 – Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018g). Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018h). Bygningsreglementets vejledning om afløb. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018i). Bygningsreglementets vejledning om vand. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018j). Bygningsreglementets vejledning om forureninger. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018k). Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m². København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018l). Bygningsreglementets vejledning om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018m). Vejledning om håndtering af forskelligt energibehov i energirammen. København.
Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018n). Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018o). Bygningsreglementets vejledning om elevatorer. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018-2020). Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand. København. Lokaliseret på
www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019a). Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri. (Revideret juli 2019). København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019b). Ofte rentable konstruktioner – Vejledning til bygningsreglementet (version 3). København. Lokaliseret på:
www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019c). Vejledning til BR18, kapitel 29, dokumentation af brandforhold (version 11-07-2019). København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020a). Bygningsreglementets vejledning om boligindretning (1. udgave, 1. januar 2020). København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020b). Bygningsreglementets vejledning om byggepladsen og udførelse af byggearbejder. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020c). Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020d). Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020e). Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger (2. udgave, 1. januar 2020). København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020f). Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020g). Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020h). Bygningsreglementets vejledning om lydforhold. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020i). Bygningsreglementets vejledning om lys og udsyn. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020j). Bygningsreglementets vejledning om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020k). Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020l). Vejledning til BR18 kapitel 28 – Dokumentation af bærende konstruktioner § 498 og § 499. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020m). Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020n). Vejledning til BR18 kapitel 32, certificerede statikers og brandrådgivers virke. København. Lokaliseret på:
www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020o). Vejledning til BR18 kapitel 33, certificerede statikers virke. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (2020p). Vejledning til BR18 kapitel 34, certificerede brandrådgivers virke. København. Lokaliseret på:
www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020q). Vejledning til brugerbegreb. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (2020r). Vejledning til kapitel 30, kontrol af dokumentation af brandforhold (version 01-01-2020). København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020s). Vejledning om bygningsreglementets kapitel 8 - byggeret og helhedsvurdering, kapitel 20 - ubebyggede arealer ved bebyggelse og kapitel 23 – beregningsregler. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2020t). Bygningsreglementets vejledning om vand. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Træinformation. (2011). Taglægter (TRÆ 65). Lyngby.

Træinformation. (2013). Undertage (TRÆ 67). Lyngby.

Træinformation. (2015a). Montering af solpaneler (TRÆfakta 11). Lyngby.

Træinformation. (2015b). Brandsikre bygningsdele (TRÆ 71). Lyngby.

Valbjørn, O. (2003). Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. (By og Byg Anvisning 204). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Vejdirektoratet. (2017). Færdselsarealer for alle – Universelt Design og Tilgængelighed. København. Lokaliseret på:
http://vejregler.lovportaler.dk

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2016a). Funktionsafprøvning ved renovering af fjernvarmeanlæg i etagebyggeri. Taastrup.

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2016b). Funktionsafprøvning af varmeanlæg med naturgas i etagebyggeri. Taastrup.

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2016c). Funktionsafprøvning af ventilationsanlæg i etagebyggeri. Taastrup.

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2018a). Solcelleanlæg til elproduktion. Taastrup.

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2018b). Solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Taastrup.

Videncenter for energibesparelser i bygninger. (2018c). Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning. Taastrup.

Vorre M.H., Wagner M.H., Maagaard, S.E., Noyé, P., Lyng, N.L., & Mortensen, L.H. (2017). Branchevejledning for indeklimaberegninger. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Wang, P.G., Scharling, M., Wittchen, K.B., & Kern-Hansen, C. (2013). 2001 – 2010 Danish Design Reference Year (Technical Report 13-19). København: Danmarks Meteorologiske Institut. 

WHO. (2000). Air Quality Guidelines for Europe, (Second edition) (WHO Regional Publications, European Series, No. 91). København: WHO Regional Office for Europe. 

WHO. (2010). WHO Guidelines for indoor air quality: Selected Pollutants. København: World Health Organization, Regional Office for Europe. 

ZEB. (2014a). Energineutralt byggeri – Definition og fremtidig rolle i samfundet. Ålborg: Strategisk Forskningscenter for energineutralt byggeri (ZEB), Aalborg Universitet.

ZEB. (2014b). Energineutralt byggeri – Designprincipper og byggede eksempler for enfamiliehuse. Ålborg: Strategisk Forskningscenter for energineutralt byggeri (ZEB), Aalborg Universitet.

ZEB. (2014c). Energineutralt byggeri – Tekniske løsninger. Ålborg: Strategisk Forskningscenter for energineutralt byggeri (ZEB), Aalborg Universitet.

Aagaard, N.-J., Bunch-Nielsen, T., & de Place Hansen, E.J. (2014). Granskning af byggeprojekter – Planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning (SBi-anvisning 246). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Aagaard, N.-J., & Feddersen, B. Cornelius, T. (red.) (2020). Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner (3. udg.) (SBi-anvisning 271). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.