15 KONSTRUKTIONER (§ 340-§ 357)

Introduktion

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er taget fra Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner gældende fra 1. juli 2020 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020f).

Vejledning (Forord)

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske efter bestemmelser i bygningsreglementet 2018 (BR18), kapitel 15 om konstruktioner. Følges denne vejledning, sikres det, at konstruktioner og bygningsdele overholder disse bestemmelser.

Denne vejledning omfatter kun kapitel 15, og omhandler således ikke yderligere vejledning om f.eks. indplacering i konstruktionsklasser (BR18, kapitel 26), dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner (BR18, kapitel 28 og 30) samt certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet, herunder certificeret statikers virke (kapitel 32 og 33).

Se Bekendtgørelse nr. 674 af 01/07/2019 om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Se Vejledning om certificering af statikere og brandrådgiver.

§ 340-§ 343 Konstruktioner

§ 340

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der:

Ikke sker skade på personer og bygninger på egen grund eller på nabogrunde.
Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af svigt i konstruktionerne.
Skal opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende.
Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr.

Vejledning (1.0 Generelt for konstruktioner)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 340, at projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der:

Ikke sker skade på personer og bygninger på egen grund eller på nabogrunde.
Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af svigt i konstruktionerne.
Skal opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende.
Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr.

§ 340 definerer det overordnede personsikkerhedsniveau, som skal opnås i byggeri i konstruktionsmæssig henseende, og angiver således de overordnede rammer for, hvad en bygnings konstruktioner skal leve op til. § 340 består af en række specifikke elementer, der alle kan have indflydelse på konstruktionen. Der skal derfor tages hensyn til disse elementer, ved konstruktionens projektering, udførelse, drift og vedligeholdelse.

Bestemmelsen omfatter også udførelsesfasen for så vidt angår dimensionering af konstruktioner så opførelsen af en bygning kan ske uden risiko for personer på grund af kollaps mv under udførelsesfasen.

I byggeri skal der iht. § 341 anvendes materialer, som er egnede til det konkrete formål. Byggematerialers egenskaber skal derfor være dokumenterede og det skal vurderes om det valgte byggemateriale er anvendeligt til den konkrete anvendelse i byggeriet. Dette gælder både i forhold til det enkelte materiale, men også i forhold til hvordan forskellige materialer fungerer bygningsfysisk og kemisk sammen.

Fundering skal ifølge § 342 ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Ved udvendig frostsikring af fundamenter skal der tages særlig hensyn til løsningernes robusthed og pålidelighed, så frostsikringen bevares i hele bygningens levetid.

Under opvarmede bygninger er frostfri dybde normalt 0,9 m under terræn. Under fritstående fundamenter er frostfri dybde normalt 1,2 m under terræn. Frostfri dybde kan dog afhænge af jordtypen. Føres fundamentet ikke til frostfri dybde skal det på anden vis dokumenteres, at der ikke sker skader på bygningen pga. af bevægelser i jordbunden. Normalt vil det være tilstrækkeligt at sikre, at temperaturen under jordlaget ikke bliver lavere end 0 °C.

I henhold til § 343 skal tage og ovenlys udføres, så der er tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning. Baggrunden for denne bestemmelse er at sikre, at der er et acceptabelt sikkerhedsniveau for personer, som arbejder på taget. Sikkerhed mod gennemtrædning kan sikres i selve tagkonstruktionen eller ovenlyset eller ved at konstruktionen er opbygget på en sådan måde, at gennemtrædning ikke medfører personskade. Det sidste kan for eksempel ske ved at der under taget er en konstruktion, som sikre mod fald. Bestemmelsen omfatter også glastage, hvor der er behov for at færdes på taget i forbindelse med drift og vedligehold, med mindre det på anden vis sikres at der ikke er risiko for personskade. Glas i tage, tagvinduer og andre glaskonstruktioner er normalt ikke trædefaste.

SBi-anvisning (§ 340)

Tilfredsstillende forhold er et almindeligt anvendt udtryk for, at alment anerkendte anvisninger for den tekniske udformning følges, og at rimelige forventninger udtrykt ved byggetraditioner er opfyldt.

For generel information om anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet henvises til det indledende afsnit om kvalitetsbegreber.

Funktion

Bygninger og konstruktioner skal bibeholde deres funktion i hele den levetid, som kan anses for normal for bygningstypen i forhold til den påtænkte anvendelse.

Det sker, at bygningen i løbet af levetiden indrettes til nye funktioner og andre anvendelser. Her kan et mindre specifikt og mere generelt bygnings- og konstruktionsdesign samt valg af fleksible løsninger ofte give en mere anvendelig bygning.

Der skelnes mellem 'fleksibel bygningsfunktion' og 'fleksibel konstruktion'. En fleksibel bygningsfunktion og indretning vil ofte stille større krav til konstruktionernes ydeevne, mens en fleksibel konstruktion tillader, at bygningen anvendes til flere funktioner.

Holdbarhed

Bygningen og dens konstruktioner skal som minimum holde i hele den levetid, der kan anses for normal for bygningstypen i forhold til den påtænkte funktion. En bedre holdbarhed kan opnås ved at vælge løsninger, dimensioner og materialer, som i nogen grad mere end opfylder kravene.

En bygnings levetid vil være en funktion af mange parametre, fx anvendelse, konstruktionstype, materialer, vedligehold. Bygninger, der ikke fra starten er tænkt midlertidige, vil kunne forventes at have en levetid på mindst 50 år, og en levetid på 70 til 100 år kan anses for normal. Levetiden for bygningsdele afhænger af bygningsdelens funktion, materiale, vedligehold m.m. Levetiden for konstruktionsdele vil almindeligvis skulle svare til bygningens levetid som helhed. Ikke-bærende bygningsdele til klimaskærmen kan have en kortere levetid end bygningen som helhed, mens dele til bygningens aptering normalt vil have de korteste levetider, fx 10 til 30 år.

Robuste bygninger

Bygninger skal projekteres således, at der opnås tilstrækkelig statisk robusthed. Dette sikres ved bygningsdele enkeltvis og i deres samvirken kun er lidt følsomme over for fejl og utilsigtede påvirkninger, Der bør vælges løsninger, der er så enkle som mulige at udføre, se i øvrigt DS/INF 146 (Dansk Standard, 2003).

I den europæiske standard for projektering af bærende konstruktioner, Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a), stilles mere specifikke krav til konstruktioners statiske robusthed. En bærende konstruktion kan anses for robust, når de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, eller der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter, se i øvrigt kapitel 14, Fugt og Vådrum.

God praksis

God praksis er et almindeligt anvendt udtryk for, at anerkendte anvisninger for den tekniske udførelse følges. God praksis omfatter også, at der tages hensyn til registrerede erfaringer fra praksis, fx udgivelser fra fonden Byg-Erfa
[www.byg-erfa.dk]. God praksis svarer til god byggeskik.

God praksis omfatter også at følge alment anerkendte sædvaner og traditioner – også de uskrevne – som er skabt og udviklet af byggeriets parter gennem erfaringsopsamling fra praksis. Erfaringer med 'god byggeskik' og tilknyttede begreber er opsamlet af blandt andet Byggeskadefonden [www.bsf.dk].

Bygbarhed

For at opnå holdbare og sikre bygninger skal bygningen være bygbar i praksis. God bygbarhed indebærer blandt andet at:

Konstruktioner, samlingsdetaljer og udførelsesmetoder er tænkt igennem og beskrevet i et fyldestgørende udførelsesgrundlag.
Materialer og bygningsdele kan indbygges og monteres korrekt under hensyntagen til forholdene på byggepladsen.
Bygningsdele kan modstå håndtering og montering på byggepladsen.
Byggeriet kan kontrolleres på en praktisk måde under udførelsen.

Komplicerede processer kan ofte med fordel udføres på fabrik eller værksted, hvor vilkårene for arbejdet almindeligvis er bedre end på byggepladsen. Sådanne bygningskomponenter skal kunne modstå påvirkninger under transporten til byggepladsen.

Granskning

For at reducere omfanget af svigt og skader, sikre et veldokumenteret projekt som grundlag for en effektiv udførelse, reducere risikoen for budgetoverskridelser og opnå et funktionelt og driftsvenligt byggeri, bør der foretages en granskning af projektet. Intern granskning er hos mange projekterende virksomheder et almindeligt anvendt værktøj til sikring af kvaliteten og kan efter behov suppleres med ekstern projektgranskning, udført af tredje part.

Granskningen bør fokusere på risikobehæftede forhold, som for den pågældende type bygværk erfaringsmæssigt kan betyde svigt med betydelige konsekvenser. Beskrivelse af hvordan særligt den eksterne projektgranskning kan planlægges, gennemføres og dokumenteres, kan for eksempel findes i SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard, Bunch-Nielsen & de Place Hansen, 2014).

Udførelse

Under udførelsen skal der tages hensyn til såvel sikkerheden i bygningen som sikkerheden af midlertidige konstruktioner, fx til understøtning, afstivning eller støbning.

Sikkerhed af bygningen under opførelsen omfatter for eksempel sikkerhed mod væltning, kipning og ustabilitet af bygningsdele samt laste og lastkombinationer, der følger af udførelsen.

§ 341

I byggeri skal der anvendes materialer, som er egnede til det konkrete formål.

SBi-anvisning (§ 341)

Egnede materialer

Materialer, der har været anvendt i mange år, og som har vist sig egnede til formålet, vil ofte være at foretrække frem for ukendte materialer. Nye materialer eller materialer, der ikke er erfaring med til det påtænkte formål, bør prøves og vurderes før anvendelsen. Prøvningsresultater og vurderinger skal som hovedregel kunne dokumenteres.

Byggematerialer skal være forenelige med andre materialer, som de sammenbygges med i fysisk og kemisk henseende. Her skal man især være opmærksom på kemiske reaktioner, elektrokemisk korrosion, opfugtning fra byggefugt og nedbrydning af polymere materialer.

§ 342

Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Ved udvendig frostsikring af fundamenter skal der tages særlig hensyn til løsningernes robusthed og pålidelighed, så frostsikringen bevares i hele bygningens levetid.

Vejledning (1.0 Generelt [Uddrag])

SBi-anvisning (§ 342)

Eftervisning for frosthævning

For fundamenter, der ikke føres til frostfri dybde, skal det eftervises, at der ikke er risiko for frosthævning. Det kan anses for opfyldt, hvis temperaturen ikke kommer under −1 °C i frostfølsomme lag, dvs. jordlag under fundamentet og et eventuelt kapillarbrydende lag.

For bygninger, der kan antages at være konstant opvarmede, skal en udvendig frostsikring af fundamenter være tilstrækkelig robust til at sikre, at frostsikringens ydeevne er opretholdt i hele bygningens påtænkte levetid.

Ved bygninger, der ikke kan antages at være konstant opvarmede, fx sommerhuse, bør kravet opfyldes for en uopvarmet bygning. Ved bygninger, der kan forventes holdt frostfrie, kan eftervisningen ske for en indendørstemperatur på 5 °C ved hjælp af DS/EN ISO 13793 (Dansk Standard, 2001a).

Dimensionering og udførelse

Retningslinjer for dimensionering og udførelse af et bygværks fundering samt fundering af ledninger i jord iht. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c) er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen et al., 2011).

§ 343

Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der er tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.

SBi-anvisning (§ 343)

Periodevis last fra personer på tage kan for lægter, tagplader og andre lokale konstruktioner med beskeden spændvidde give betydeligt større påvirkninger end vind og sne. For at forhindre personskade ved arbejde på taget, bør taget være trædesikkert. Det kan opnås enten ved, at tagdækning og tagunderlag i sig selv er tilstrækkeligt stærkt, eller ved at en anden bygningsdel kan opfange en person, der er trådt igennem tagdækningen.

Taglægter med dimensionen 38 × 73 mm, der er styrkesorteret til klasse T1, lagt med en indbyrdes afstand på højst 460 mm (c-c) og med en spændvidde på maksimalt 1 meter, kan normalt anses for at yde tilstrækkelig sikkerhed mod gennemtrædning, se for eksempel TRÆ 65, Taglægter (Træinformation, 2011) og TRÆ BB01, Lægtning af tage (Munch-Andersen, 2005).

Tagunderlag af plader eller brædder, som spænder mellem spær, er normalt bærende. Plader skal være CE-mærkede i henhold til DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2015a), og der skal eksistere en vejledning om korrekt brug af det specifikke produkt.

Tegl i traditionelle tegltage kan anses for trædefaste.

Tagkonstruktioner mellem vinduespartier, herunder større ovenlyspartier, der skal kunne passeres ved tagarbejde, kan udføres med bærende veksler eller lægter, så de er trædefaste. Glas i tage, tagvinduer og andre glaskonstruktioner er normalt ikke trædefaste.

§ 344 Projektering og udførelse

§ 344

Konstruktioner skal projekteres og udføres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger i forhold til konstruktionens placering og anvendelse.

Stk. 2

Projektering og udførelse af konstruktioner skal ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA.
DS/EN 1991-1-1 Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger med DS/EN 1991-1-1 DK NA.
DS/EN 1991-1-2 Brandlast med DS/EN 1991-1-2 DK NA.
DS/EN 1991-1-3 Snelast med DS/EN 1991-1-3 DK NA.
DS/EN 1991-1-4 Vindlast med DS/EN 1991-1-4 DK NA.
DS/EN 1991-1-5 Termiske laster med DS/EN 1991-1-5 DK NA.
DS/EN 1991-1-6 Last på konstruktioner under udførelse med DS/EN 1991-1-6 DK NA.
DS/EN 1991-1-7 Ulykkeslast med DS/EN 1991-1-7 DK NA.
DS/EN 1998-1 Konstruktioner i seismiske områder - Del 1: Generelle regler, seismiske påvirkninger og regler for bygninger med DS/EN 1998-1 DK NA.

Stk. 3

For opvarmede væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning gælder, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct.

Vejledning (2.0 Projektering og udførelse af konstruktioner)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 344, at konstruktioner skal projekteres og udføres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger i forhold til konstruktionens placering og anvendelse.

Udover dimensionering overfor de forekommende påvirkninger, herunder også opfyldelse af brandkrav, kan krav til f.eks. lydisolering og komfort være betydende for konstruktioners udformning. Projektering og udførelse af konstruktioner skal ske i overensstemmelse med Eurocode 0 - DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med nationalt anneks DS/EN 1990 DK NA. Denne Eurocode er ikke materialespecifik og skal sammen med det nationale anneks således benyttes ved projektering og udførelse af alle typer bærende konstruktioner.

I forhold til laster, gælder det dog særligt for opvarmede væksthuse ved gartnerier samt teltoverdækning af beholdere for opbevaring af flydende husdyrgødning, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct, jf. bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 344, stk. 3, da det forventes at der ikke sker en ophobning af sne, på grund af den manglende isolering af konstruktioner mod det fri.

I forhold til ovenstående, kan et væksthus regnes som opvarmet såfremt det er udført med opvarmning med automatisk back-up eller nødstrømforsyning, der kan smelte eventuel sne på taget. Såfremt opvarmningen ikke er tilstrækkelig og ikke kan smelte sne på taget, kan § 344, stk. 3 ikke benyttes.

Udover Eurocode 0, er der også en række materialespecifikke eurocodes med dertil hørende nationale annekser, som de bærende konstruktioner skal projekteres og udføres efter, jf. bygningsreglementet 2018, kap. 15, §§ 345-351. Dette omfatter beton-, stål-, komposit-, træ-, murværk og aluminiumkonstruktioner samt fundamenter.

Eurocodes DS/EN 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1999 og nationale annekser DK NA.

Vejledning (3.1 Sne på tage)

Bygningsejer bør rydde eventuel sne fra sit tag, såfremt der opstår risiko for kollaps. Især ejere af haller og lignende bygninger med store spænd bør undersøge denne risiko og være opmærksomme på sne på deres tage.

Vejledninger: [red. se bygningsreglementet.dk]

Er din bygning snesikker?

Vejledningen beskriver, hvordan bygningsejere, særligt ejere af landbrugsbygninger, kan kontrollere, om der er risiko for tagkollaps i bygninger med store spændvidder.

Hvordan rydder jeg mit tag for sne?

Vejledningen beskriver, hvordan og hvornår bygningsejere bør rydde deres tag for sne.

Forebyg sneskader på haller og store tage

Vejledningen beskriver bygningstyper og konstruktioner, hvor der kan være særlig stor risiko for kollaps, og hvor det derfor er hensigtsmæssigt at gennemføre en teknisk undersøgelse.

SBi-anvisning (§ 344)

Laster

Bygninger påvirkes af egenlast, nyttelaster, naturlaster og ulykkeslaster.

Egenlast er påvirkninger fra bygningskonstruktionens egenvægt med tilhørende faste bygningselementer, fx beklædning, isolering og faste installationer.
Nyttelaster er den belastning, der påføres bygningen under brug, fx personer og inventar.
Naturlaster er påvirkninger fra vind, sne, temperatur m.m.
Ulykkeslaster omfatter brand samt last fra påkørsler og eksplosioner.

Sikkerhed i forbindelse med brand behandles i kapitel 5, Brandforhold.

Laster behandles i den europæiske standard Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b).

Bygningskonstruktioner skal dimensioneres for kombinationer af samtidigt forekommende laster. Lastkombinationer behandles i den europæiske standard for projektering af bærende konstruktioner, Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a).

Primære og sekundære bygningsdele

I forbindelse med konstruktioner skelnes mellem 'primære bygningsdele' og 'sekundære bygningsdele'. Primære bygningsdele betragtes som bygningskonstruktioner og skal dimensioneres i henhold til ovenstående.

Sekundære bygningsdele er bygningsdele, hvor det vurderes, at konsekvensen af et svigt er lille, dvs. med minimal risiko for personers liv og helbred samtidig med, at bruddet har ingen eller ringe konsekvens for sikkerheden af resten af konstruktionen. Det bør indgå i vurderingen, i hvilket omfang nedstyrtende bygningsdele, herunder beklædninger, udgør en risiko for personer, der færdes i nærheden af bygningen.

Sekundære bygningsdele kan for eksempel være beklædningsplader, indvendige ikke-bærende vægge eller lette nedhængte lofter.

Sekundære bygningsdele kan udføres med mindre sikkerhed end krævet i standarderne for konstruktioner. For glas gælder dog særlige forhold, se § 238-§ 241 i kapitel 9, Bygningers indretning.

Det skal bemærkes, at svigt som følge af vindpåvirkning kan medføre væsentlige ændringer af vindlastforholdene på andre bygningsdele, og derfor kan have konsekvens for resten af konstruktionen. Udfyldende elementer i klimaskærmen, fx glas, kan derfor ikke generelt anses for sekundære bygningsdele.

Dimensionering

Standarderne vedrørende konstruktioner indeholder en række krav, der skal sikre, at bygningskonstruktioner, herunder telte og lignende midlertidige konstruktioner, har den ønskede sikkerhed mod tab af menneskeliv, personskade, tab af værdier og tab af funktionalitet. Standarderne forudsætter indsigt i teorier og beregningsprincipper for dimensionering af konstruktioner.

Ved praktisk dimensionering kan beregningsarbejdet støttes ved at bruge håndbøger, lærebøger og beregningsværktøjer udgivet af for eksempel Statens Byggeforskningsinstitut, universiteter, oplysningsråd, brancheforeninger og producenter. Vejledning i dimensionering for de mest anvendte konstruktionsmaterialer kan for eksempel findes i Teknisk Ståbi (Jensen et al., 2016). Oplysninger om materialeegenskaber og ydeevne fra producenter bør være dokumenterede. Dimensionering og kontrol skal afstemmes med konsekvenser ved svigt; herunder indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser. Vejledning i valg af konsekvensklasser findes i DS/INF 1990, Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner (Dansk Standard, 2018e).

Sekundære bygningsdeles bidrag til bæreevnen indregnes normalt ikke ved dimensioneringen af de bærende konstruktioner.

Konstruktionsudformning

Bærende konstruktioner skal udformes og dimensioneres, så sikkerheden mod svigt er tilstrækkelig i henhold til standarderne, og så konstruktionerne kan anvendes til det påtænkte formål. Ifølge standarderne for konstruktioner skal sikkerheden eftervises i både 'brudgrænse-tilstanden' og 'anvendelsesgrænse-tilstanden'.

Det bør tilstræbes at anvende enkle bærende konstruktioner med letforståelige kraftveje. Konstruktioner kan ofte med fordel designes, så lokale brud giver mulighed for omfordeling af laster til andre konstruktionsdele.

Konstruktioner skal være stabile og kunne modstå sekundære påvirkninger.

Konstruktioner skal udformes, så bygningsdele ikke udsættes for uhensigtsmæssige nedbrydningsmekanismer, fx initieret af regelmæssige opfugtninger, høje temperaturer og kemiske påvirkninger.

Kvalitet

Kvaliteten af udformning og dimensionering bør styres ved planlægning og kontrol. Kontrollen bør dokumenteres.

Anvendelse af IKT-værktøjer til modellering, simulering og dimensionering kræver indsigt i værktøjernes indlejrede beregningsforudsætninger og -rutiner. Valg og brug af IKT-værktøjer kan i praksis støttes ved brug af værktøjernes dokumentation. Egnetheden af de anvendte IKT-værktøjer bør dokumenteres.

Detaljer

Der bør rettes særlig opmærksomhed mod konstruktionsdetaljers udformning og sikkerhed, fordi sikkerhedsproblemer ofte skyldes uhensigtsmæssige eller mangelfulde samlingsdetaljer. Standarder nævnt i stk. 1 i dette kapitel anviser regler for udførelse og dimensionering af samlingsdetaljer og forbindelsesmidler.

Ved forankring af telte og lignende midlertidige konstruktioner bør rettes særlig opmærksomhed på egenskaberne af jorden, se for eksempel SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen et al., 2011) og DS/EN 13782, Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed (Dansk Standard 2015c).

Vejledning i udformning og beregning af samlingsdetaljer kan normalt findes i lærebøger, for eksempel for trækonstruktioner i Beregning af forbindelser (Munch-Andersen & Larsen, 2018).

Dokumentation

Bærende konstruktioners sikkerhed og anvendelse dokumenteres ved 'en statisk dokumentation'. Bygningsreglementets kapitel 28, Dokumentation af bærende konstruktioner, skitserer, hvordan en statisk dokumentation kan opbygges, og hvilke elementer den almindeligvis skal bestå af. Den statiske dokumentation omfatter en dokumentation af både konstruktion og projektering, herunder en dokumentation af kontrol, konstruktionsændringer og udførelse. Bygningsreglementet beskriver krav til kontrol i kapitel 30, Kontrol af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold.

Nærmere beskrivelse for udformning, håndtering og kontrol af dokumentation for de bærende konstruktioners ydeevne under certificeringsordningen, jf. § 500, kan findes i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2020).

Vindmøller

Energistyrelsen har sammen med DTU Vindenergi lavet en hjemmeside, hvor information om godkendelse af vindmøller er samlet, se
[www.vindmoellegodkendelse.dk].

Eksisterende konstruktioner

Eksisterende konstruktioners sikkerhed skal revurderes ved ændringer af forhold af betydning for konstruktionernes ydeevne og påvirkninger; fx ombygning af konstruktionen, ændring af konstruktionens anvendelse, uforudset nedbrydning af materiale, større deformationer eller sætninger end forventet, en skadeshændelse, mistanke om fejl ved projektering eller udførelse, forlængelse af konstruktionens levetid eller ændringer i omgivelserne af betydning for naturlaster og funderingsforhold.

Revurderingen skal som udgangspunkt foretages efter nugældende regler, da disse formodes at repræsentere et større vidensgrundlag end tidligere regler, og baseres på oplysninger om den aktuelle konstruktion. Vejledning i revurdering af eksisterende konstruktioner kan for eksempel findes i SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) og SBi-anvisning 248, Ældre murværks egenskaber (Pedersen & Hansen, 2015).

Væksthuse

Hvis der er publikumsadgang til et væksthus, skal kravene i § 238-§ 241, kapitel 9, Bygningers indretning, overholdes. I væksthuse til produktionsformål kan anvendes ikke-lamineret glas i taget.

§ 345 Særligt for betonkonstruktioner

§ 345

Projektering og udførelse af betonkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1992-1-1 DK NA.
DS/EN 1992-1-2 Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1992-1-2 DK NA.
DS/EN 1992-3, Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med DS/EN 1992-3 DK NA.
DS/EN 206 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse og DS/EN 206 DK NA Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.
DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke-bærende armering med DS/EN 1520 DK NA for konstruktioner i letbeton med lette tilslag.
DS/EN 12602. Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton med DS/EN 12602 DK NA for konstruktioner af autoklaveret porebeton.

§ 346 Særligt for stålkonstruktioner

§ 346

Projektering og udførelse af stålkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1993-1-1 Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1993-1-1 DK NA.
DS/EN 1993-1-2 Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1993-1-2 DK NA.
DS/EN 1993-1-3 Stålkonstruktioner, Supplerende regler for koldformede elementer og beklædning af tyndplader med DS/EN 1993-1-3 DK NA.
DS/EN 1993-1-4 Stålkonstruktioner, Supplerende regler for Rustfrit stål med DS/EN 1993-1-4 DK NA.
DS/EN 1993-1-5 Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner med DS/EN 1993-1-5 DK NA.
DS/EN 1993-1-6 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner med DS/EN 1993-1-6 DK NA.
DS/EN 1993-1-7 Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning med DS/EN 1993-1-7 DK NA.
DS/EN 1993-1-8 Stålkonstruktioner, Samlinger med DS/EN 1993-1-8 DK NA.
DS/EN 1993-1-9 Stålkonstruktioner, Udmattelse med DS/EN 1993-1-9 DK NA.
DS/EN 1993-1-10 Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen med DS/EN 1993-1-10 DK NA.

§ 347 Særligt for kompositkonstruktioner

§ 347

Projektering og udførelse af kompositkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1994-1-1 Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1994-1-1 DK NA.
DS/EN 1994-1-2 Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1994-1-2 DK NA.

§ 348 Særligt for trækonstruktioner

§ 348

Projektering og udførelse af trækonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner med DS/EN 1995-1-1 DK NA.
DS/EN 1995-1-2 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1995-1-2 DK NA.

Vejledning (3.3 Spærkonstruktioner med store spændvidder)

Bygningsejer bør undersøge behovet for et særskilt afstivningsprojekt ved større spærkonstruktioner idet det afstivende elements styrke og stivhed er særligt vigtigt for konstruktionens samlede stabilitet. Der er normalt behov for et særskilt projekt ved spærkonstruktioner med en spændvidde mere end 12-14 m. Det kan også være relevant at efterse eksisterende spærkonstruktioner nærmere i forhold til deres sikkerhed, som beskrevet i nedenstående vejledning.

Vejledning: Store træspær – behov for afstivning

Denne vejledning stiller skarpt på afstivningen af store trægitterspær, der ofte er mangelfuld. Den kan anvendes såvel ved vurdering af eksisterende tagkonstruktioner som ved planlægning af nye bygninger.

§ 349 Særligt for murværkskonstruktioner

§ 349

Projektering og udførelse af murværkskonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1996-1-1 Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret murværk med DS/EN 1996-1-1 DK NA.
DS/EN 1996-1-2 Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1996-1-2 DK NA.
DS/EN 1996-2 Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk med DS/EN 1996-2 DK NA.

§ 350 Særligt for fundamenter

§ 350

Projektering og udførelse af fundamenter skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med DS/EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler med DS/EN 1997-1 DK NA.

§ 351 Særligt for aluminiumkonstruktioner

§ 351

Projektering og udførelse af aluminiumkonstruktioner skal, udover bestemmelserne i § 344, ske i overensstemmelse med:

DS/EN 1999-1-1 Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler med DS/EN 1999-1-1 DK NA.
DS/EN 1999-1-2 Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering med DS/EN 1999-1-2 DK NA.
DS/EN 1999-1-3 Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse med DS/EN 1999-1-3 DK NA.

§ 352 Øvrige materialer og konstruktioner

§ 352

Ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, skal det dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344.

Vejledning (2.1 Øvrige materialer og konstruktioner)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 352, at det ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, på anden vis skal dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344.

Glaskonstruktioner er f.eks. ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, og skal dermed dokumenteres på anden vis. I denne sammenhæng omfatter glaskonstruktioner glas som en del af den bærende konstruktion.

Glas som placeres så der er risiko for at personer kollidere med det er tillige omfattet af bygningsreglementet 2018, kap. 9 og behandles yderligere i Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger.

For vindmøller kan kravene til konstruktioner anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den godkendelse, der er meddelt i henhold til bekendtgørelse nr. 651 af 26/06/2008 med senere ændringer om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller.

Vejledning: Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger

Denne vejledning er en fortolkningsvejledning om personsikkerhed ved brug af glas i bygninger. Vejledningen kan anvendes som udgangspunkt for opfyldelse af de gældende funktionskrav i bygningsreglementet, §§ 238-241.

Bekendtgørelse nr. 651 af 26/06/2008 (med senere ændringer) om godkendelsesordning for vindmøller.

§ 353 Telte og lignende transportable konstruktioner

§ 353

Telte og lignende transportable konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med DS/EN 13782, Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed med DS/EN 13782 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

Vejledning (2.2 Telte, teleskopstande, demonterbare tilskuertribuner og lignende transportable konstruktioner)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 353, at telte og lignende transportable konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med DS/EN 13782, Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed med DS/EN 13782 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt. Endvidere fremgår det af bygningsreglementet, kap. 15, §355 at

Teleskopstande og demonterbare tilskuertribuner skal dimensioneres i overensstemmelse med henholdsvis DS/EN 13200-5 og 13200-6 med DS/EN 13200-5 DK NA og DS/EN 13200-6 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

For hjælp til forståelsen af de særlige forhold, der ofte knytter sig til dimensioneringen af transportable konstruktioner generelt, henvises der til bygningsreglementets vejledning om konstruktionsforhold i transportable konstruktioner. Vejledningen redegør for projekteringsgrundlaget og lasterne på transportable konstruktioner, og sikrer at konstruktionen har en tilfredsstillende sikkerhed og funktion.

Vejledning: Vejledning om konstruktionsforhold for transportable konstruktioner

Denne vejledning redegør for projekteringsgrundlaget og lasterne på transportable konstruktioner, hvor der fokuseres på de særlige forhold, der ofte knytter sig til dimensioneringen af transportable konstruktioner for opnåelsen af tilfredsstillende sikkerhed og funktion.

Vejledningen redegør også for indplacering af transportable konstruktioner i konstruktionsklasse.

§ 354 Stationære opbevaringssystemer

§ 354

Stationære opbevaringssystemer skal dimensioneres i overensstemmelse med DS/EN 15512 Stationære opbevaringssystemer af stål - Justerbare pallereolsystemer - Principper for dimensionering med DS/EN 15512 DK NA, eller på en måde, som sikrer, at de relevante bestemmelser i §§ 344-351 er opfyldt.

§ 355 Tilskuertribuner

§ 355

§ 356 Undtagelser

§ 356

§ 344, stk. 2, til § 351 samt §§ 353-355 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at en afvigelse er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344, stk. 2, nr. 1.

Vejledning (2.3 Undtagelser)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 356, at § 344, stk. 2, til § 351 samt §§ 353-355 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at en afvigelse er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344, stk. 2, nr. 1.

En afvigelse fra standarderne i de nævnte bestemmelser kræver som udgangspunkt at materialestyrke, brudmekaniske modeller og materialeparametre dokumenteres for afvigelsen. Modeller og beregningsregler kan fraviges såfremt en tilsvarende eller højere sikkerhed kan dokumenteres. Materialeparametre kan fraviges såfremt de faktiske materialeparametre kan dokumenteres og har er tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau end den standard der fraviges.

For dokumentation af bærende konstruktioner henvises der til bygningsreglementet 2018, kap. 28.

SBi-anvisning (§ 356)

Der bør være varsomhed med at afvige fra standarderne, da dokumentationspligten kan være betydelig.

Beregning

Påvisning af tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold ved beregning, analyse og simulering på områder, der ikke dækkes af standarderne, skal dokumenteres fuldt ud og kan bl.a. omfatte henvisning til standarder eller alment anerkendte anvisninger.

Dokumentationen skal ud over referencer til de anvendte standarder eller anvisninger omfatte en analyse med angivelse af forudsætninger, modeller, resultater samt en sammenfattende vurdering. Dokumentationen bør omfatte en kontroldokumentation, og hvor der er anvendt it-systemer til analyse eller simulering, må relevante proceskontroller dokumenteres. Det kan for eksempel gøres ved at dokumentere kontrol af inddata, mellemresultater og beregningsresultater, se for eksempel SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2020).

Ved simulering af materialeforhold og konstruktioner bør simuleringsmodellen dokumenteres og eventuelle dynamiske simuleringsforhold beskrives.

Prøvning

Prøvningsresultater bør indgå i dokumentationen af materialers egenskaber og kan med fordel indgå i dokumentationen af konstruktioners virkemåde.

Prøvning bør baseres på alment anerkendte prøvningsmetoder. Ved dokumentation af egenskaber, der er fastlagt ved prøvning, skal referencer til de anvendte prøvningsmetoder angives. Fastlæggelse af egenskaber på basis af prøvningsresultater skal ske efter metoder, som er beskrevet i Eurocode 0, anneks D, (Dansk Standard, 2007a) eller tilsvarende.

Vurdering af eksisterende konstruktioners sikkerhed kan indebære prøvning af konstruktionsmaterialernes eller konstruktionernes egenskaber; se for eksempel SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015) og SBi-anvisning 248, Ældre murværks styrkeegenskaber (Pedersen & Hansen, 2015).

§ 357 Drift, kontrol og vedligehold

§ 357

Drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 344-354.

Vejledning (3.0 Drift, kontrol og vedligehold)

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 357, at drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal ske, så de til enhver tid overholder de relevante bestemmelser i §§ 344-354.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en bygning at vedligeholde og reparere sine bygninger, så bygningsreglementet fortsat overholdes og risikoen for skader på personer mindskes, jf. byggeloven § 17. Drift, kontrol og vedligehold af konstruktioner skal sikre, at de i hele konstruktionens eller bygningens levetiden er sikre at benytte.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række vejledninger, der kan hjælpe bygningsejer i forbindelse med drift og vedligehold af forskellige typer konstruktioner. Vejledningerne fremgår i følgende afsnit.
[red. Se www.bygningsreglementet.dk]

Vejledning (3.2 Altaner)

Bygningsejere bør undersøge og vedligeholde altaner. Sammen med bl.a. den miljømæssige eksponering af altankonstruktionen og den kvalitet, som altanen oprindeligt er opført i, vil omfanget og kvaliteten af de vedligeholdelsesforanstaltninger, der løbende udføres på altanen, afgøre altanens levetid.

Vejledninger:

Eftersyn af ældre betonaltaner?

Vejledningen belyser de muligheder, ejere af en betonaltan har for at vedligeholde altanen og forebygge betonskader, og kan bruges til at give bygningsejer en første indikation af, om deres betonaltaner bør undersøges nærmere.

Udkragede altaner med udliggerjern – har du en?

Vejledningen forbereder altanejere bedre på den proces, der er forbundet med at identificere, vedligeholde og reparere altaner med udliggerjern.

Vejledning (3.4 Fugt i konstruktioner)

Bygningsejer bør holde øje med fugt i konstruktionen. Fugt i bygninger kan føre til usundt indeklima og svækkede konstruktioner. Fugt i bygninger bør allerede undgås i selve byggeprocessen, men eventuelle fugtskader herefter kan forhindres ved vedligeholdelse og renovering. Ved renoveringsopgaver udføres undersøgelser af de eksisterende forhold, og membraner i bygningen kontrolleres, så eventuelle fugtskader registreres og afgrænses.

Vejledning:

Håndtering af fugt i byggeriet

Vejledning udarbejdet af SBi, der fokuserer på håndtering af fugt i byggeriet, herunder fugt i bygninger i driftsfasen.

Vejledning (3.5 Tagbrønde og tagnedløb)

Bygningsejere bør vedligeholde tagbrøde og tagnedløb. Dette gælder specielt for ejere af bygninger med flade tage, hvor der er risiko for ophobning af vand. Mangel på vedligeholdelse kan medvirke til, at nedløb tilstopper og gør, at regnvand på taget ikke kan løbe tilstrækkeligt hurtigt væk. Denne ekstra last fra vandet kan overstige den last tagkonstruktionen er dimensioneret for. Der henvises til bygningsreglementet 2018, kap. 4, om afløb for yderligere.

SBi-anvisning (§ 357)

Hvis en bygning er projekteret og opført fugtteknisk korrekt, vil fugtskader normalt kun opstå som følge af en pludselig hændelse, der beskadiger klimaskærmen eller installationer, som følge af manglende vedligehold, eller at en konstruktionsdels levetid er opbrugt. Sådanne skader vil oftest kunne konstateres visuelt, mens målinger kan anvendes til kontrol af, at der er tale om fugtskade samt bestemmelse af det egentlige omfang.

Principper for fugtmåling er beskrevet i for eksempel SBi anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013) og i Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Statens Byggeforskningsinstitut, 2010). Sidstnævnte vejledning er hovedsageligt møntet på byggeprocessen, men målemetoderne vil også være anvendelige i driftssituationen og ved renoveringer.

Konstateres der fugtskader, er det vigtigt at finde årsagen, således at en udbedring af fugtskaden også indeholder fjernelse af årsagen til fugtskaden. Det kan være vanskeligt at finde årsagen, fx kan der være sket en vandindtrængning et sted, men den synlige vandskade viser sig et andet sted, afhængig af hvor vandet kan trænge igennem.

Membraner til at stoppe, at fugt kan forekomme forskellige steder i konstruktioner, fx tagmembraner, dampspærrer og fugtspærrer. Nogle af disse vil være vanskelige at kontrollere, da de er utilgængelige. I disse tilfælde vil skader på membraner normalt kun kunne opdages ved, at der er fremkommet en fugtskade. I sådanne tilfælde vil det normalt være nødvendigt at foretage destruktive undersøgelser for at vurdere, om årsagen til fugtskaden er en defekt membran.

Afløb fra tage

Forhold vedrørende afløb fra tage behandles desuden i kapitel 14, Fugt og Vådrum, med tilhørende vejlednings- og anvisningstekst.