Vejledning (1.0.1 Konstruktionsafsnit)
Ifølge BR18, § 486, stk. 1, kan et byggeri opdeles i et eller flere konstruktionsafsnit. Et konstruktionsafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret afgrænset del af byggeriet, f.eks. en hel bygning, et etagedæk, en specifik bjælke eller i yderste tilfælde et specifikt fastgørelsesmiddel.
Et konstruktionsafsnit kan kun have én konsekvensklasse og én konstruktionsklasse, jf. BR18, § 486, stk. 2.
Det er ifølge BR18, § 486, stk. 1, en forudsætning, at det enkelte konstruktionsafsnit er projekteret af en og samme organisation. Eksempel:
Firma A er bygværksprojekterende af byggeriet som helhed, og den bærende hovedkonstruktion indplaceres i konstruktionsklasse 3.
Firma B projekterer trapperne baseret på konstruktionsgrundlag udarbejdet af firma A. Trapper er af en traditionel og simpel konstruktion, der ikke bærer andet end sig selv, og trapperne kan henregnes til konsekvensklasse 2, hvorfor trapperne kan indplaceres i konstruktionsklasse 2.
Til projektet tilknyttes en statiker, der er certificeret til mindst at virke i konstruktionsklasse 3, medens kontrolomfang og dokumentationskrav udføres i henhold til de for konstruktionsafsnittene fastlagte konstruktionsklasser.
Nærmere beskrivelse af indplacering af byggeri, konstruktioner og konstruktionsafsnit i konstruktionsklasser fremgår af SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.
Vejledning (1.0.2. Byggeri med flere konstruktionsafsnit i forskellige konstruktionsklasser)
Hvor et byggeri kan opdeles i forskellige konstruktioner/konstruktionsafsnit, der kan indplaceres i forskellige konstruktionsklasser, bestemmes krav til certificeret statiker som udgangspunkt som den højeste konstruktionsklasse, som de enkelte konstruktioner/konstruktionsafsnit kan indplaceres i. Hvor det kan dokumenteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan et byggeri i følge BR18, § 485, stk. 2, opdeles i flere konstruktionsafsnit med forskellige konstruktionsklasse. Hvis konstruktionsafsnittene er i samme byggeri skal der fortsat kun anvendes én certificeret statiker.
Ifølge BR18, § 533 kan der kun være én certificeret statiker tilknyttet byggesagen med undtagelse af byggeri i konstruktionsklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol af en certificeret statiker.
Den certificerede statiker skal være certificeret til at virke i den højeste konstruktionsklasse som en konstruktion/konstruktionsafsnit i byggeriet indplaceres i.
Et eksempel på sikkerhedsmæssigt uafhængige konstruktionsafsnit kan være et byggeri, der overordnet kan opdeles i to grupper af konstruktionsafsnit, hvor de to grupper af konstruktionsafsnit indbyrdes er statisk uafhængige, og dermed hver især udgør en selvstændig stabil enhed. I dette tilfælde kan de overordnede konstruktionsafsnit indplaceres i hver sin konstruktionsklasse.
Hvis et byggeri vedrører en ombygning, tilbygning eller renovering i en defineret afgrænset del af en eksisterende bygning, og ombygningen ikke har statisk betydning for den resterende del af bygningen, kan den afgrænset del af bygningen defineres som et eller flere konstruktionsafsnit. Afgrænsningen skal indeholde de bærende konstruktioner, der bliver påvirket statisk af ændringerne.
Hvor det kan dokumenteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan et konstruktionsafsnit indplaceres i en lavere konstruktionsklasse end byggeriets konstruktionsklasse. En statiker, der er certificeret til at virke i den konstruktionsklasse, som byggeriet er indplaceres i, kan vurdere konstruktionsklassen for den afgrænsede del af byggeriet. Den tilknyttede certificerede statiker skal være certificeret svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse for den afgrænsede del af byggeriet. Der kan findes inspiration til indplacering af konstruktionsdele i konsekvensklasser i DS/INF 1990, tabel 3, som kan ligge til grund for indplaceringen i konstruktionsklasse.
En nærmere beskrivelse med eksempler på byggeri med konstruktioner og konstruktionsafsnit i flere konstruktionsklasser fremgår af SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.
Vejledning (2.0.0 Grundlag for indplacering i konstruktionsklasser)
De bærende konstruktioner i et byggeri skal ifølge BR18, § 489 indplaceres i konstruktionsklasse 1-4. Konstruktionsklassen fastlægges ifølge BR18, § 485, stk. 1, på grundlag af:
Den konsekvensklasse konstruktionen indplaceres i
Den kompleksitet byggeriets konstruktioner har, jf. BR18, § 487.
De erfaringer, branchen har med konstruktionstypen, jf. BR18, § 488.
Konsekvensklasse, kompleksitet og erfaring beskrives nedenfor.
Vejledning (2.0.1 Konsekvensklasser)
Overordnet opdeles konstruktioner eller konstruktionsafsnit i konsekvensklasserne CC1, CC2, CC3 og CC3+ som beskrevet i DS/EN 1990 Eurocode 0: Projektgrundlag for bærende konstruktioner samt tilhørende nationale anneks DS/EN 1990 DK NA anneks B, idet CC3+ dækker konstruktioner i høj konsekvensklasse hvor ”konsekvenser af svigt er særlig alvorlige”. Dette er nærmere beskrevet i DS/INF 1990 ”Konsekvensklasser for konstruktioner”.
Bygværker opdeles i henhold til DS/EN 1990 i konsekvensklasser alt efter størrelsen af risikoen, der er ved svigt i konstruktionen, hvor risikoen bestemmes på baggrund af:
Risiko for menneskeliv og personskade
Sociale forhold – offentlige reaktioner på svigt
Risiko for forurening
Økonomiske tab
Dette grundlag adskiller sig fra byggeloven, idet byggeloven fx ikke eksplicit stiller krav til værdisikring af et byggeri. Det vil dog være tilstrækkeligt at anvende DS/INF 1990 ved bestemmelse af konsekvensklassen ved indplacering i konstruktionsklasser.