19 TERMISK INDEKLIMA OG INSTALLATIONER TIL VARME- OG KØLEANLÆG (§ 385-§ 392)

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg gældende fra 1. juli 2020 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020j).

§ 385 Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

§ 385

Bygninger skal have et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima i forhold til anvendelsen.

Stk. 2

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af varme- og køleanlæg skal ske under hensyn til, at:

Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.
Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.
Der ikke sker skader på personer, bygningsdele eller installationer.
Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

Vejledning (Forord)

Bygninger skal planlægges og udføres, så der sikres et tilfredsstillende termisk indeklima i forhold til anvendelsen. Det medfører, at installationer til ventilation og varme- og køleanlæg skal udføres, så de har tilstrækkelig kapacitet til at sikre disse temperaturforhold året rundt.

SBi-anvisning (§ 385)

Indeklimaets kvalitet har stor betydning, fordi vi tilbringer størstedelen af tiden inden døre. Indeklimaet skal derfor være af en sådan karakter, at det ikke alene reducerer risikoen for at pådrage sig gener, sygdomme eller symptomer, men også sikrer behagelige forhold. Et godt indeklima har positiv betydning for koncentrations- og arbejdsevne. Det gode indeklima bør ikke alene defineres ved et fravær af påvirkninger, der opleves ubehagelige eller kan være sygdomsfremkaldende, men også ved bidrag til positive sanseindtryk, fx med hensyn til akustik og lysforhold.

Et godt indeklima opnås ved en kombination af bygningens udformning og indretning samt brugen og driften af bygningen. Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter ud over termiske forhold, der behandles dette kapitel:

Ventilationsforhold (Luftskifte og trækrisiko) (BR18, kap. 22).
Luftkvalitet (luftens indhold af forurening i form af fugt, CO₂, partikler, gasser, dampe, lugte og radon) (BR18, kap. 13 og 14).
Akustiske forhold (lydisolation, støjniveau, efterklangstid) (BR18, kap. 17).
Lysforhold (belysningsstyrke, overfladereflektanser eller luminanser, lysfarve, kontraster, reflekser) (BR18, kap. 18).

Retningslinjer for beregning og dokumentation af det termiske indeklima kan for eksempel findes i Branchevejledning for indeklimaberegninger (Vorre et al., 2017).

§ 386 Generelt for termisk indeklima

§ 386

I rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima.

Stk. 2

Dokumentation af det termiske indeklima skal ske ved beregning på grundlag af forholdene i de kritiske rum og baseres på Design Reference Year, DRY 2013 for kalenderåret 2010. For boliger kan der anvendes en forenklet beregning.

Vejledning (1.0 Generelt for termisk indeklima)

Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes.

Metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. For yderligere metoder og vejledende specifikationer for det termiske indeklima henvises desuden til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier.

For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år af brugstiden, hvor en rumtemperatur (den operative temperatur) på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides. For mange typer bygninger med brugstid svarende til kontorbygninger, vil overskridelse på højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde bestemmelsen.

For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt, når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år af brugstiden, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C og 25 timer pr. år, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C. Det er en forudsætning for brug af disse temperaturgrænser, at der er mulighed for at skabe udluftning, da udluftning giver mulighed for at acceptere højere temperaturer. Der henstilles i øvrigt til, at rummenes funktion tages i betragtning ved fastlæggelse af temperaturniveauer. Eksempel kan rum, der typisk vil være blive brugt som soveværelser, være problematiske, hvis de fleste overophedningstimer optræder om aftenen.

Der henvises til ventilationsemnet for information om trækforhold, der hænger nøje sammen med det termiske indeklima.

Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY 2013, for kalenderåret 2010. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning, jf. SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

SBi-anvisning (§ 386)

PMV og PPD

Menneskets oplevelse af det termiske indeklima kan udtrykkes ved 'Predicted Mean Vote' (PMV) og 'Predicted Percentage of Dissatisfied' (PPD). PMV-indekset afhænger af aktivitetsniveauet, tøjets isoleringsevne, lufttemperaturen, middelstrålingstemperaturen, middellufthastigheden og luftfugtigheden. PPD angiver den forventede procentvise andel af personer, der for kroppen som helhed vil føle sig for kolde eller varme. Tabeller og matematiske sammenhænge mellem disse parametre er angivet i DS/EN ISO 7730 (Dansk Standard, 2006). Hvis indeluften er tør og kølig, vil der i almindelighed være større tilfredshed med luftkvaliteten.

Komfort og termisk indeklima

Bygningsreglementet stiller specifikke krav til det termiske indeklima, med hensyn til overtemperatur udtrykt ved maksimalt antal timer af brugstiden over en vis temperatur, men forventninger til eller realiteter om brugernes beklædning og aktivitetsniveau bør ligeledes inddrages i forbindelse med projektering og drift af bygningen.

Dokumentation af overtemperaturer

Lavt energibehov i bygninger opnås typisk via en tæt klimaskærm, et tykt isoleringslag og udnyttelse af solindfald. Sådanne tiltag – udført korrekt – medvirker endvidere til at reducere kendte indeklimaproblemer som for eksempel kondens og fugt som følge af kuldenedfald og kolde overflader, men kan også give udfordringer i forhold til komfort og det termiske indeklima.

Erfaringer fra lavenergibyggerier i Danmark og Sverige viser, at der i nogle tilfælde kan optræde en række komfort- og indeklimaproblemer, fx overophedning om sommeren og utilstrækkelig opvarmning om vinteren (Larsen, 2011). Hvis installationerne alene dimensioneres efter lavenergibyggeris begrænsede behov for energitilførsel dag til dag, bliver dynamiske belastninger for eksempel i forbindelse med solindfald, perioder med kraftig udluftning og temperatursænkninger i forbindelse med fravær fra boligen meget afgørende for temperaturforholdene, når de forekommer. Høje temperaturer opstår dels på grund af store, sydvendte og dårligt afskærmede vinduespartier, og dels på grund af manglende muligheder for udluftning. Det er en fordel at kunne identificere og forebygge overophedning allerede i de indledende designfaser, da det kan være vanskeligt at afhjælpe problemet, når først byggeriet er opført. Der er krav om dokumentation af det termiske indeklima på solrige dage, fx gennem simulering.

Solafskærmning

Der er stor variation i type og teknologi, når det gælder solafskærmninger, men udvendig solafskærmning giver den termisk mest effektive løsning. Det skal overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt med en automatiseret solafskærmning, hvor afskærmningen for eksempel køres ned foran ruden efter behov, en brugerstyret solafskærmning eller en passiv solafskærmning, som for eksempel kan være et fastmonteret udhæng over ruden, der skærmer for solen, når den står højt på himlen i sommerperioden. Løsningen skal også tilpasses brugernes ønsker og behov. En automatiseret solafskærmning kan være uhensigtsmæssig, hvis det resulterer i, at brugerne forstyrres eller overstyrer systemet, fordi de ønsker at bevare udsynet til omgivelserne. Brugerstyret solafskærmning vil være begrænset af, at de høje rumtemperaturer ofte opstår flere timer efter, at solindstrålingen har opvarmet de indvendige overflader. Brugerne vil derfor ofte reagere for sent på solindfald. Passiv solafskærmning har dog også ulemper, idet afskærmningen har begrænset effekt mod øst og vest, hvor solen står lavt på himlen.

Eksempler på solafskærmningens mange funktioner og overblik over de mest almindelige typer solafskærmning kan for eksempel findes i SBi-anvisning 264, Solafskærmninger (Johnsen, 2016). Anvisningen giver metoder til beregning af total solvarmetransmittans for udvendige, indvendige og integrerede afskærmninger og viser diagrammer for omregning af afskærmningsfaktorer for solafskærmninger i kombination med forskellige rudetyper.

§ 387-§ 389 Generelt for installationer til varme- og køleanlæg

§ 387

Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres, så der opnås tilstrækkelig fordeling af varme og køling i bygningen samt til tilknyttede systemer.

Stk. 2

Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger.

§ 388

Brugsvandsanlæg skal dimensioneres og udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand minimeres. Dimensionering og udførelse skal ske som anvist i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger og i overensstemmelse med kapitel 21.

Vejledning (2.0 Generelt for installationer til varme- og køleanlæg)

Ved planlægning og udførelse af installationer til varme- og køleanlæg skal DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger overholdes. DS 469 omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling.

Brugsvandsanlæg skal udføres, så risikoen for vækst af legionella minimeres. En mulig foranstaltning kan være at sikre, at brugsvandstemperaturen kan hæves tilstrækkeligt, jf. DS 439 Norm for vandinstallationer. Der bør tages højde for, at der kan opstå øget risiko for legionellavækst ved anvendelse af naturgummi og visse former for syntetisk gummi.

I forhold til korrosion henvises til SBi-anvisning 227 Korrosion i VVS-installationer.

Der henvises til Vejledning om installationer i eksisterende bygninger [red.: bygningsreglementet.dk].

SBi-anvisning (§ 387-§ 388)

Standarden DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (Dansk Standard, 2013a) stiller krav til dimensionering af varmeanlæg af hensyn til det termiske indeklima, ressourceforbrug samt sikkerhed og sundhed. Standarden gælder for alle typer varme- og køleanlæg med både vand, luft og el, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling.

Ved opstilling af varmepumper til opvarmning af brugsvand bør tank-voluminet dimensioneres ud fra brugsvandsbehovet for bygningen, som fastlægges efter DS 439 (Dansk Standard, 2009a). Det varme brugsvand bør af hensyn til bekæmpelse af bakterievækst kunne opvarmes til 55-60 °C, ellers skal der træffes andre foranstaltninger mod bakterievækst.

Hvis varmepumpen udlægges for lavere vandtemperatur, bør der kunne foretages supplerende opvarmning med en anden varmekilde.

Yderligere information om kvalitetssikring af brugsvand kan for eksempel findes i SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, 3 Kvalitetssikring af brugsvand (Brandt, 2009).

§ 389

Varme- og køleinstallationer skal projekteres og udføres, så:

Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
De beskyttes mod frost.
Utilsigtet udsivning undgås.
De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.
Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning.
Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.
Der under hensyn til anvendelsen ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer.
De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

SBi-anvisning (§ 389)

Frostsikring

Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 2013c).

Korrosion

Moderne vvs-installationer udføres i udstrakt grad af korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål. Alligevel er der fortsat risiko for alvorlige korrosionsskader på for eksempel fittings og ventiler af messing.

Retningslinjer for valg af rørmaterialer og forholdsregler mod korrosion i brugsvandsanlæg samt varmesystemer og køleanlæg er beskrevet i SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009).

Støj

Grænseværdier for støj fra tekniske installationer, fx varmepumper og ventilationsanlæg, fremgår af kapitel 17, Lydforhold.

Retningslinjer og eksempler på placering af varmepumper og ventilationsanlæg med fokus på reduktion af støj kan for eksempel findes i SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi, 3 Støj fra installationer (Bergsøe et al., 2016).

§ 390 Energiforbrug

§ 390

Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. Installationerne skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

Stk. 2

Indrettes serverrum i en bygning, skal elforbrug eller køleydelse til køling måles. Tilsvarende skal elforbrug til servere måles.

Stk. 3

Målere, der anvendes til måling af elforbrug eller køling, jf. stk. 2, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Vejledning (3.0 Energiforbrug)

DS 452 skal overholdes for at minimere varmetab og beskytte installationerne mod kondensdannelse. Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode.

Ved installation af målere til måling af elforbrug eller køleydelse til et serverrum skal der installeres målere med tilstrækkelig nøjagtighed. Kravet kan anses for opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed.

SBi-anvisning (§ 390)

Komponenter i et varme- eller køleanlæg skal overholde kravene, hvis de er omfattet af en EU-forordning under Ecodesign-direktivet (EU-Parlamentet & Rådet, 2009), se § 251, stk. 3.

Varmetabet fra installationer, især i uopvarmede eller delvist opvarmede rum, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved beregning af en bygnings energibehov til eftervisningen af, at energirammen overholdes, se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018).

El- og luftvarmeanlæg med automatisk regulering af varme- og kuldetilførslen bør have så lille en forskel mellem kondenserings- og fordampningstemperatur som muligt for at opnå størst mulig energieffektivitet.

Varmepumper bør have trinløs kapacitetsregulering (normalt kaldet 'inverter-modeller'), og det bør altid sikres, at anlægget er forsynet med regulering og er indreguleret efter den aktuelle ejendom samt at reguleringen foregår automatisk med kompensering for udetemperatur.

Ved installation af varmepumpeanlæg bør det sikres, at evt. varmeflader har en tilstrækkelig størrelse. De bør normalt dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 40 °C.

Eksterne vådløbercirkulationspumper og produktintegrerede vådløbercirkulationspumper skal have et energieffektivitetsindeks (EEI) på højst 0,23. EEI skal beregnes i overensstemmelse med metoden angivet i bilag Il, punkt 2 i EU-forordning om krav til miljøvenligt design af vådløbercirkulationspumper (Forordning nr. 622, 2012).

§ 391 Kontrol

§ 391

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at varme- og køleanlæggene overholder bygningsreglementets krav til indregulering og styring.

Vejledning (4.0 Kontrol)

Der henvises til bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning.

SBi-anvisning (§ 391)

Kravet om funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg blev indført i BR15 med ændringerne gældende pr. 1. juli 2017 (Bekendtgørelse nr. 718, 2017). Kravet er en styrkelse af allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers ydeevne i gældende standarder. Kravet gælder både ved nybyggeri og for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har betydning for bygningsreglementets bestemmelser, fx ved udskiftning af eksisterende fjernvarme- eller kedelanlæg.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning er en hjælp til at forstå, hvad funktionsafprøvninger omhandler og hvilke målinger, der normalt skal udføres for at eftervise, at kravene er opfyldt. Den indeholder ikke beskrivelse af specifikke krav til målemetoder og måleudstyr (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018c).

Hjælp til funktionsafprøvning af varmeanlæg i praksis kan for eksempel findes i vejledningerne (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2016a & 2016b):

Funktionsafprøvning ved renovering af fjernvarmeanlæg i etagebyggeri
Funktionsafprøvning af varmeanlæg med naturgas i etagebyggeri.

Information om funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg som en del af en performancetest-metode kan for eksempel findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside (www.bygst.dk/viden-om/performancetest).

§ 392 Drift og vedligehold

§ 392

Drift og vedligehold af installationer til varme- og køleanlæg skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 385-390.

Stk. 2

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Vejledning (5.0 Drift og vedligehold)

Kravene til drift og vedligehold af installationerne til varme- og køleanlæg vil normalt være opfyldt ved opfyldelse af kravene i kapitel 15 i DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger.

SBi-anvisning (§ 392)

Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, samt varmepumper og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold til service og vedligehold. Drifts- og vedligeholdelsesmanualer bør opbevares i umiddelbar nærhed af den pågældende installation. Alternativt med synlig angivelse af, hvor materialeret er placeret. Opbevaringsstedet bør sikre, at materialet ikke tager skade eller er i fare for at blive kasseret.