9 BYGNINGERS INDRETNING (§ 196-§ 241)

Introduktion

Dette kapitel vedrører udformning og indretning af bygninger, herunder boliger, offentligt tilgængelige bygninger, bygninger med arbejdssteder, normalklasserum og hoteller. Desuden indeholder kapitlet også et afsnit om brug af glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger.

Til dette kapitel har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet Vejledning om boligindretning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020a) der beskriver, hvilke muligheder man inden for lovgivningens rammer har for at planlægge en bolig, der sikrer en god boligkvalitet. Endvidere en vejledning om glaspartier mv. (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020e). Da de to vejledninger dækker specifikke forhold i relation til indretning, gengives de ikke i denne anvisning.

På bygningsreglementet.dk henvises også til DS-håndbog 186, Vejledning – Tilgængelighedskrav i BR18 – holdt op mod DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2017f) som en vejledning til BR18 kapitel 9. Håndbogen sammenholder lovkrav med anbefalinger i DS/ISO 21542, Bygningskonstruktion – Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø (Dansk Standard, 2012c) og henviser hertil for eksempler på indretning under hensyntagen til brugerne af offentligt tilgængelige bygninger, bygninger med arbejdspladser og indretning af hoteller.

Indretning af boliger er ikke direkte omfattet af håndbogens henvisninger, men det nævnes, at der kan hentes inspiration til indretning i DS/ISO 21542. Vedrørende indretning af boliger og normalklasserum henvises endvidere til øvrige SBi-anvisninger og SBi-rapporter i teksten nedenfor.

§ 196-§ 198 Bygningers indretning

§ 196

Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse.

SBi-anvisning (§ 196)

Bygningsreglementets krav til bygningers indretning er mindstekrav. For at gøre det lettere at vælge et kvalitetsniveau, der er højere end mindstekravene, har anvisningen tre kvalitetsniveauer. Indretning af bygninger, der opfylder lovkravene, betegnes kvalitetsniveau C. Flere brugere vil kunne anvende og opleve større komfort ved at vælge et højere kvalitetsniveau, dvs. kvalitetsniveau B eller det højeste kvalitetsniveau A, jf. afsnittet Kvalitet i anvisningens indledning.

Viden om universelt design og brugeres behov

Viden og vejledning om universelt design og brugerbehov kan findes på hjemmesiden rumsans.dk, der henvender sig til både bygherrer, rådgivere og brugere. Hjemmesiden drives af Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) under Aalborg Universitet og giver inspiration og viden til at skabe arkitektur baseret på det værdibaserede begreb universelt design i det byggede miljø.

Til bygningsreglementet er knyttet Vejledning til brugerbegreb (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020q), der for udfordringer og behov for særlige brugergrupper henviser til DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012c). Dog er ikke alle brugere omfattet af anbefalingerne i denne standard.

Offentligt tilgængeligt byggeri generelt og boliger

For at sikre ligeværdighed for alle mennesker uanset funktionsevne i det byggede miljø er det vigtigt at have fokus på brugerne af byggeriet tidligt i byggeprocessen. Vigtige spørgsmål at tage stilling til i byggeriets tidlige faser, fx arkitektkonkurrence, idéprojekt eller dispositionsforslag, behandles for eksempel i: SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2017).

SBi-anvisning 250 tager udgangspunkt i bygningsreglement 2015, BR15, men de grundlæggende principper for lige adgang for alle er stadig gældende.

I forhold til boliger kan Bygningsreglementets vejledning om boligindretning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020a) give inspiration til at skabe god boligkvalitet. Vejledningen beskriver ikke konkrete løsninger men de overvejelser, man bør gøre i forbindelse med planlægningen af boligbyggeri. Den er rettet mod sammenbyggede og etageboliger, men kan også anvendes i forbindelse med fritliggende boliger.

I forbindelse med sundheds- og plejeorienteret byggeri for personer med plejebehov er bygningsreglementets krav til indretning sjældent tilstrækkelige, idet der også skal tages hensyn til for eksempel arbejdsmiljø for personale.

Personer som er fysisk plejekrævende

Forhold vedrørende boliger til personer med plejebehov behandles for eksempel i Vejledning om indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende (Arbejdstilsynet et al., 1997), og for sundheds- og plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige (bariatriske) personer kan findes information i i Socialstyrelsens vejledning Pladskrav og indretning til svært overvægtige personer (Bøgedal et al., 2012).

Personer med demens

Indretning af plejeboliger for personer med demenssygdomme behandles for eksempel i SBi-anvisning 259, Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål (Sigbrand et al., 2019a) og SBi-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demenssygdomme – detaljer og eksempler (Sigbrand et al., 2019b). Anvisningerne kommer med en række anbefalinger, der supplerer de krav og anbefalinger, der i øvrigt stilles til en plejebolig. Disse supplerende anbefalinger retter sig mod trivsel for personer med demens og deres mulighed for at klare dagligdagen og orientere sig i egne omgivelser.

§ 197

Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen på bygningsejerens foranledning skønne, at der kan ske lempelser til bestemmelserne i kapitel 9, såfremt ombygningsarbejdet ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

SBi-anvisning (§197)

Bygningsreglementet skal som udgangspunkt altid følges ved ombygninger. Der kan dog være bebyggelser, hvor det ikke er muligt at opfylde enkelte bestemmelser uden samtidig at foretage gennemgribende ændringer af bygningen. I disse tilfælde kan kommunen efter en vurdering af det konkrete ombygningsprojekt tillade, at nogle bestemmelser ikke helt opfyldes. Det kræves dog, at hensigten i bestemmelserne følges i så høj grad som muligt, og at løsningen kan bruges i praksis. Bestemmelserne skal ikke bare frafaldes. Kommunen kan lempe på kravene, eksempelvis hvis etablering af en rampe med korrekt hældning, se kapitel 2, Adgangsforhold, eller en elevator af størrelse som en type 2, se kapitel 10, Elevatorer, kræver meget indgribende ændringer i en eksisterende bygning, fx flytning af bærende vægge. Løsningerne kan for eksempel være henholdsvis en lidt stejlere rampe eller en lidt mindre elevator. Det vil i hvert enkelt tilfælde kræve en vurdering af løsningen set i forhold til, hvad der er anvendeligt for brugerne, herunder personer med handicap.

Der gøres opmærksom på, at muligheden for at lempe kun gælder for bygningsindretning; dvs. der skal søges om dispensation for, for eksempel emner under andre kapitler, fx adgangsforhold, brugerbetjente anlæg, elevatorer, lydforhold, lys og udsyn, termisk indeklima, ubebyggede arealer m.m.

For bebyggelser omfattet af bestemmelserne i § 5 og § 6, kapitel 1, Administrative forhold, kan der søges om dispensation fra kravene i kapitel 9. Der skal ikke søges om byggetilladelse for disse bebyggelser vedrørende forhold omfattet af kapitel 9, men byggeriet skal stadig overholde bygningsreglementets bestemmelser på dette område. En afvigelse kræver derfor en dispensation. Se desuden § 13, stk. 5, om fredede bygninger.

Ved ombygninger er det vigtigt at være opmærksom på bekendtgørelse om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (Bekendtgørelse nr. 1250, 2004), der uddybes i Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008).

Vejledningen forklarer blandt andet, at der altid skal skabes mindst én niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til service og administration, når ombygningen omhandler andet end de tilgængelighedskrav, der nævnes i bekendtgørelsen. (Bekendtgørelse nr. 1250, 2004).

Det kan desuden være nødvendigt at afsætte op til 9 % af ombygningssummen til handicapegnede p-pladser, toiletter og eventuelt elevator. Det afgøres ud fra et overslag på de samlede omkostninger ved ombygningen og hvilken kategori byggeri, der er tale om. Der gælder desuden særlige forhold, hvis der er tale om blandet byggeri, som også indeholder boliger.

Uddybning af krav i forbindelse med ombygning og ændret anvendelse kan findes i kap. 8 i SBi-anvisning 250 Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål (Ginnerup & Sigbrand, 2017).

Ved ny- og ombygninger af jernbanestationer på det transeuropæiske netværk gælder der i Danmark yderligere EU-bestemmelser, som ikke helt svarer til bygningsreglementets. Bestemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet), som kan findes via Dansk Standard (TSI-PRM) [https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning?q=tsi-prm] (Dansk Standard, 2017i-q).

Overblik over hvordan henholdsvis færgeterminaler og passagerskibe kan indrettes, så de er ligeværdigt tilgængelige for brugerne uanset funktionsnedsættelse, er for eksempel beskrevet i de frivillige nationale standarder, som er udarbejdet for hvert EU-land. For Danmarks vedkommende i Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler (Bredmose & Ginnerup, 2014) og Rederiernes standard for tilgængelighed på passagerskibe (Bredmose, 2017).

§ 198.

Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 9.

SBi-anvisning (§ 198)

Anvisningerne i dette kapitel vil med fordel kunne betragtes som vejledende for sommerhuse i sommerhusområder. Det gælder især for sommerhuse som opføres med henblik på udlejning.

§ 199-§ 213 Indretning af boliger

§ 199

Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende.

SBi-anvisning (§ 199)

Brugsmæssig kvalitet

Boligens brugsmæssige kvalitet øges, når den kan indrettes på flere måder. Det kan være med til at sikre, at boligen kan tilpasses beboernes ændrede ønsker og krav, skift i beboersammensætning og familiemønster over tid, eller når nye beboere overtager boligen.

Enkeltrum

De enkelte rum bør udformes, så der er god plads, og de kan møbleres hensigtsmæssigt i forhold til deres anvendelse. Det vil sige en hensigtsmæssig planløsning med gode møbleringsmuligheder, herunder placering af døre. For eksempel muliggør en afstand på 0,3-0,4 meter mellem dør og hjørne i rummet, at der kan placeres en bogreol bag døren, mens en afstand på 0,6-0,7 meter giver plads til et skab og en afstand på 0,8-0,9 meter giver mulighed for at placere en seng, se figur 39.

Figur 39. Pladsbehov for møbler placeret mellem dør og væg.

Boligen som helhed

Der kan skabes flere brugsmuligheder, hvis rum ved siden af hinanden både kan anvendes hver for sig og i sammenhæng. Eksempelvis kan beboelsesrum med fordel placeres og dimensioneres, så de både kan indrettes til børneværelse, arbejdsværelse eller som en udvidelse af stuen. Etablering af mulighed for at åbne mellem flere rum kan bidrage til at skabe en oplevelse af rummelighed gennem det større volumen. Benyttes der skydedøre, bør konstruktioner udføres, så lydisolering er sikret mellem rummene, når de anvendes hver for sig, se § 368-§ 373 i kapitel 17, Lydforhold.

Arealbehov

De centrale behov, som en bolig altid bør opfylde, er plads til at sove, spise, lave mad og slappe af samt plads til personlig hygiejne, dvs. bade- og wc-rum.

Indretning

Generelt bør boliger være for alle brugere uanset eventuel funktionsnedsættelse, eller så de med minimale ændringer kan blive egnede. Dermed kan ofte opnås en generel kvalitetsforbedring i form af god rummelighed og enkle ganglinjer. Dette giver også bedre muligheder for at kunne blive boende i samme bolig gennem hele livet og minimerer behovet for efterfølgende ændringer i den enkelte bolig, når der opstår behov for det som følge af ændringer i funktionsevner. Boligen er samtidig mere egnet til besøg af familie og venner med eventuelle funktionsnedsættelser.

Boligers brugbarhed kan for eksempel fremmes gennem:

Niveaufri adgang til alle indgange og rum
Trapper med lav stigning, stor trindybde og håndlister
Brede døre med lave eller ingen dørtrin
Rummeligt bade- og wc-rum
Gode lydforhold
Godt lys og udsyn
Gode termiske forhold
Godt indeklima.

Derudover er det vigtig at være opmærksom på, at der for nogle typer almene boliger gælder ekstra funktionskrav i henhold til almenboligloven (Bekendtgørelse nr. 119, 2019). SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2015) giver eksempler på, hvordan disse krav kan efterleves.

§ 200

En bolig skal ud over et eller flere beboelsesrum have køkken, bade- og wc-rum.

SBi-anvisning (§ 200)

Alle boliger skal indeholde et rum med wc, håndvask og bruseplads eller badekar. I boligers adgangsetage skal der mindst indrettes ét wc-rum. Boliger med mere end tre værelser og boliger i to etager bør have to wc-rum (et på hver etage).

For boliger i flere etager bør adgangsetagen som minimum indeholde følgende funktioner:

Køkken
Et soverum
Et opholdsrum
Et rummeligt bade- og wc-rum.

Der er mange andre forhold, som har betydning for, hvor godt en bolig fungerer gennem hele livet. Se for eksempel nærmere beskrivelse i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015), samt Bygningsreglementets vejledning om boligindretning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020a).

§ 201

Kollegie-, ungdoms- og institutionsboliger og lignende kan indrettes med flere værelser, hvor flere beboere er fælles om køkken-, bade- og wc-faciliteter. Indretning af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i boligen.

SBi-anvisning (§ 201)

Ungdomsboliger

Studier af ungdomsboliger med fællesfaciliteter som køkken kan for eksempel findes i SBi 2014:23, Ungdomsboliger i lille størrelse (Hansen, Højring & Blach, 2014).

§ 202

I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved, at:

Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m.
I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

SBi-anvisning (§ 202)

Køkkenets indretning

Køkkenet kan stå i åben forbindelse med beboelsesrum, fx køkken-alrum. Et køkken skal rumme bordplads til tilberedning, vask til rengøring af madvarer og brugt service samt plads til komfur og køleskab. Der skal desuden være plads til opbevaring af mad og service.

Et køkkens funktionalitet afhænger især af størrelsen, udformning og mængden af inventar og udstyr. Størrelsen er vigtigere end udstyr, som kan suppleres – hvis der er plads til det.

Inventaret omfatter mindst tre arbejdspladser: tilberedningsplads, opvaskeplads og kogeplads. De tre arbejdspladser kan med fordel anbringes i en sammenhængende bordplade eller i parallelopstilling, for eksempel med vask og kogeplads på den ene side og opbevarings- og tilberedningsplads på den anden. Der bør også være plads til at stille fra ved siden af en vask, komfur og køleskab. Hvis inventar opstilles i vinkelform, bør man være opmærksom på, at den inderste skabsplads i hjørnet kun er delvis anvendelig, se for eksempel SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

Fri afstand i køkkener

Den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bør være mindst 1,1 meter. Er to rækker inventar anbragt parallelt eller skal der være plads til, at flere personer kan færdes og arbejde uden at være i vejen for hinanden, bør den fri afstand være mindst 1,2 meter.

Hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede stiller særlige krav til indretning og plads. For eksempel bør den fri afstand ud for arbejdspladser være mindst 1,5 meter for, at en kørestolsbruger kan vende. Øvrige mål og vejledninger kan blandt andet findes i SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

§ 203

For boliger på under 50 m² kan køkken indrettes som kogeniche.

SBi-anvisning (§ 203)

En kogeniche har ligesom et køkken plads til kogeplader, køleskab og vask med afløb.

§ 204

I fritliggende enfamiliehuse, etageboliger, boliger i rækkehuse og dobbelthuse mv. skal der indrettes mindst et wc-rum i adgangsetagen, der har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, således at der sikres tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc. Wc-rum skal have håndvask.

SBi-anvisning (§ 204)

Adgang til wc-rum

Bygningsreglementet stiller krav til, at wc-rum i alle nævnte boligtyper ligger i boligens adgangsetage, men stiller ikke krav til niveaufri adgang til adgangsetagen i fritliggende enfamiliehuse, blot at der er forberedt for dette, se § 51, stk. 3, kapitel 2, Adgangsforhold. Det kan dog være hensigtsmæssigt at etablere niveaufri adgang udefra og frem til boligens wc-rum, så dette også kan anvendes af gæster med gangbesvær.

For etageboliger skal adgangsetage forstås som boligens adgangsetage og ikke bygningens.

Fri afstand i bade- og wc-rum

Den fri afstand ud for wc-rummets sanitære installationer, som håndvask og wc, bør være mindst 1,1 meter. Større fri afstand øger komforten. En fri gulvplads på 1,3 × 1,3 meter gør det muligt for to personer at være i rummet på samme tid og giver rimelig plads til rengøring.

Ved indretning, som tager højde for eventuel pleje i hjemmet eller for brug af kørestol i rummet, er der behov for større fri afstande ud for installationerne,

Frit areal på mindst 1,5 × 1,5 meter, samt foran inventar.
Fri afstand på mindst 0,9 meter fri plads ved sidenden ene side af wc'et.
Fri bredde på mindst 0,9 meter til bruseafdeling, højst 1,5 cm kant, men helst ingen.

I boliger for personer med stort plejebehov kan der være behov for 2,0 meter ud for installationerne, så der kan manøvreres med en gulvlift eller lignende.

Ud over fast inventar og fri gulvplads bør der beregnes plads til møblering i baderummet, fx opbevaringsskab, puslebord og eventuelt også til vaskemaskine og tørretumbler.

For en hensigtsmæssig indretning for flere brugere kan for eksempel henvises til SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – indretning (Sigbrand & Jensen, 2015).

§ 205

BeboelsesrumBeboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.

SBi-anvisning (§ 205)

Loftshøjden har stor betydning for boligens rumlige kvalitet og bør afstemmes efter rummenes proportioner og karakter, herunder rumdybder, rumstørrelser og vinduesplacering. Der kan for eksempel være behov for større loftshøjde i en bolig med store rum end i en bolig med små rum.

Etageboliger bør have en loftshøjde på mindst 2,5 meter. En loftshøjde på 2,8 meter kan dog ofte give en forbedret rumlighed.

Beboelsesrum og køkken i fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse bør have en loftshøjde på mindst 2,3 meter. Det må dog betragtes som et absolut mindstemål, og det kan ofte anbefales i videst muligt omfang at have en loftshøjde på 2,5 meter.

I boliger i flere etager kan der opnås større loftshøjde i fælles opholdsrum ved eksempelvis at have områder med dobbelthøje rum. På etager under taget kan der laves loft til kip.

Øget loftshøjde skaber større rumvolumen, og det har betydning for rumlig kvalitet, indeklima og brandsikkerhed.

En øget loftshøjde og dermed øget rumvolumen kan forbedre indeklimaet. Rigtigt anvendt kan øget loftshøjde fremme naturlig ventilation, og hvis vinduernes overkarm placeres tilsvarende højt, vil dagslyset spredes længere ind i boligen, hvorved behovet for kunstlys kan nedsættes. Se for eksempel Bygningsreglementets vejledning om boligindretning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020a), afsnit 2.5. Dagslysforhold. Det skal dog bemærkes, at et kraftigt øget volumen kan øge boligens varmebehov.

Endelig har loftshøjden betydning i tilfælde af brand. En lav loftshøjde øger risikoen for en hurtig røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre i den henseende.

I boligens centrale opholdsrum, herunder især store og højloftede rum, bør der være særlig opmærksomhed på rummets akustik, se § 369-372 i kapitel17, Lydforhold.

§ 206

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg.

SBi-anvisning (§ 206)

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Beboelsesrum eller køkken må derfor ikke indrettes i kælderetagen. Ved naturligt terræn forstås det oprindelige terræn som fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse.

Bygninger placeret i skrånende terræn kan dog indeholde beboelsesrum og køkken, der ligger under det naturlige terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én væg med vinduer i.

Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risiko for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forhold vedrørende fugtsikring er blandt andet beskrevet SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 270, Måling af radon i bygninger (Rasmussen, 2018) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2015a).

I forbindelse med boliger i forskudte planer kan dele af rummene ofte ligge under det naturlige terræn. Der gøres opmærksom på, at boliger bør indrettes, så de forskudte planer udlignes i adgangsetagen, og at niveaufri adgang i fritliggende enfamiliehuse kan etableres her, i overensstemmelse med § 51 i kapitel 2, Adgangsforhold.

§ 207

Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning.

§ 208

Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

SBi-anvisning (§ 208)

Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm. En fri bredde på 0,77 meter tilla-der passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 meter anbefales, da for eksempel personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe.

I § 52 i kapitel 2, Adgangsforhold, fremgår yderligere anbefalinger til døres fri passagebredde.

§ 209

Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0 m.

§ 210

Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30 m i bredden.

SBi-anvisning (§ 209-§ 210)

Tilstrækkelig bredde i adgangsrum er vigtig for en boligs funktionalitet. En gangbredde på 1,0 meter gør, at to personer kan passere hinanden. Hvis en person skal kunne hjælpe en anden med for eksempel overtøj, bør der være 1,3 meter i bredden.

Hvis en person i kørestol skal kunne vende foran skabs- eller indgangsdøre bør der være et frit vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 meter ud for dørene.

§ 211

Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse, at en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i.

SBi-anvisning (§ 211)

En indskudt etage, der er større end 4,5 m², betragtes som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil, bl.a. adgang til dagslys, redningsåbninger, ventilation og lofthøjde m.m.

Uanset hemsens størrelse skal den have overflader i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum, se § 108-109 i kapitel 5, Brand.

§ 212

I tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer.

SBi-anvisning (§ 212)

Cykler, barnevogne og andre større brugsgenstande, der ikke er i daglig brug, kan opbevares uden for boligen. Det kan være i en cykelkælder, et udhus på grunden eller et særskilt rum, hvortil der er adgang udefra. Det anbefales at sikre, at døre til de nævnte rum har en fri passagebredde, der muliggør passage også med for eksempel ladcykler og dobbelte barnevogne.

§ 213

I eller i tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der under hensyn til indeklimaet etableres faciliteter til vask og tørring af tøj.

SBi-anvisning (§ 213)

Mulighed for tørring af tøj bør placeres uden for boligen for ikke at tilføre boligen for meget fugt. Hvis der installeres tørretumbler i boligen, bør den have særskilt aftræk til det fri. Alternativt kan der anvendes en kondensbaseret tørretumbler.

§ 214-§ 220 Indretning af offentligt tilgængelige bygninger

§ 214

Offentligt tilgængelige bygninger skal indrettes, så de enkelte rum har en størrelse og udformning, der sikrer, at de funktioner og aktiviteter, der skal foregå i bygningen, kan foregå funktionelt og sikkert.

Stk. 2

Såfremt der etableres offentligt tilgængelige wcrum, skal der på samme etage indrettes mindst et wc-rum, der overholder følgende krav:

Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.
Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.
Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc'et.
Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc'et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.
Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal.
Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.
Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc'et.
Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

SBi-anvisning (§ 214)

Hvis der indrettes flere wc-rum efter § 214, se figur 40, anbefales for eksempel spejlvendte udgaver eller indretning suppleret med skiftebriks og loftslift, så brugere, der kan have behov for hjælp eller pleje, også kan benytte disse. Hvis rummene indrettes med skiftebriks eller andet udstyr, må dette ikke reducere det krævede areal ved siden af og foran wc og håndvask. Planlæg derfor med forøgede rumdimensioner fra starten.

Plads

Et frit vendeareal på 1,5 × 1,5 meter foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc'et. Ved et 0,9 meter bredt friareal på den ene side af wc'et kan overflytning også foregå herfra.

Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal.

Døre

Hvis det ønskes, at personer i bredere kørestole skal kunne komme ind på wc-rummet, anbefales den frie døråbning øget til mindst 0,87 meter. Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet og er lettere at få åbnet udefra i tilfælde af faldulykker i wc-rummet.

Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere.

Figur 40. Indretning af wc-rum henhold til § 214, stk. 2.

Inventar

En håndvask med en højde på 0,8 meter, en dybde på ca. 0,6 meter og tilbagetrukket afløb, giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Sædehøjde på 0,48 meter på wc'et svarer til sædehøjden på de fleste kørestole.

Ud over de otte punkter i § 214, stk. 2, vil nedenstående indretning gøre wc-rummet mere egnet for flere personer med funktionsnedsættelser:

Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 meter.
Toiletpapirholder anbringes, så den let kan nås fra siddende position på wc'et, fx forrest på armstøtterne.
Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap m.m., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge wc-rummet uden hjælp.
Spejl bør kunne bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 meter over gulv.
Forkant af wc placeres ca. 0,8 meter fra bagvæg.

Der kan for eksempel findes indretningseksempler i DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012c) for wc-rum, offentligt tilgængelige eller for andre end beskæftigede. Vær dog opmærksom, at ikke alle eksempler opfylder BRs lovkrav.

Personer med plejebehov

Wc-rum, hvor hjælpere for personer med plejebehov skal kunne arbejde, kræver ofte en anden indretning og større mål. Der henvises til Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende (Arbejdstilsynet et al., 1997).

§ 215

Mindst ét wc-rum, der er indrettet i henhold til § 214, stk. 2, skal placeres i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

§ 216

Wc-rum omfattet af § 214 skal ved ombygning indrettes, så det kan benyttes af alle brugere af bygningen. Mindst et wc-rum, der er indrettet efter § 214, stk. 2, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Stk. 2

Bestemmelsen i § 214, stk. 2, gælder kun ved ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgængelige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

§ 217

I bygninger med forsamlingslokaler skal installationer projekteres og udføres under hensyn til bygningens tekniske muligheder, så personer med behov for tekniske hjælpemidler, som eksempelvis teleslynger, ved egen hjælp kan deltage i aktiviteter i bygningen.

§ 218

I forsamlingslokaler, herunder rum, der er indrettet til fællesaktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installationer på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg.

Stk. 2

De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale samt mødelokaler, der er offentligt tilgængelige for publikum.

SBi-anvisning (§ 217-§ 218)

God akustik og højttaleranlæg kan udgøre det basale for at kunne høre foredrag, diskussioner, musik og lydspor i et forsamlingslokale. For mange personer med et høretab er dette dog ikke altid tilstrækkeligt til at kunne være med ved egen hjælp. Derfor installeres høretekniske anlæg, fx teleslynger, der sender lyden fra mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal, som kan opfanges af brugere af høreapparater. For at fungere godt bør teleslynger være planlagt tidligt, installeret og vedligeholdt korrekt, så der opnås en ensartet feltstyrke og et lavt elektrisk støjniveau. Mange lokaler kan for eksempel kræve opdeling af en teleslynge i flere mindre sløjfer, og kablerne skal ofte placeres i bestemte mønstre under gulvniveau for at sikre signalet kan høres i hovedhøjde. Desuden kan tidlig planlægning tage højde for utilsigtet elektrisk dæmpning fra metalkonstruktioner samt overlap til andre rum.

Ved projektering af fast teleslynge i rum, der grænser op til andre rum, hvor der skal kunne anvendes selvstændige teleslyngeanlæg, fx møderum og biografer, må der planlægges en installation, som afgrænser teleslyngens elektriske felt til det enkelte rum alene. I modsat fald vil signalerne overlappe.

En hensigtsmæssig installation forudsætter:

Ensartet og tilstrækkelig høj feltstyrke i hele lokalet.
Ubetydelig interferens med anlæg i andre lokaler, fx biografsale.
Afprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN 60118-4 (Dansk Standard, 2015b).

Det anbefales at teste systemet inden brug og efterfølgende mindst hvert halve år.

Ved installation i eksisterende lokaler kan alternative løsninger være baseret på for eksempel infrarød kommunikation eller FM-radiobølger, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Brugere af høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder, hvis brugerne skal kunne anvende forsamlingslokalet.

§ 219

Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet af § 218.

§ 220

I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der afsættes pladser, der sikrer adgang for personer med særlige pladsbehov, eksempelvis kørestolsbrugere.

SBi-anvisning (§ 220)

Personer med mobiltetshjælpemidler kan have brug for publikumspladser, hvor der ikke er monteret stole, og med ekstra areal til at komme ind på pladserne. Også større personer kan have brug for siddepladser med større siddebredde. Man bør kunne sidde med godt udsyn ligesom på andre pladser, og sammen med for eksempel ledsager, familie og venner. Nogle pladser bør tillade, at flere kørestolsbrugere kan sidde sammen. Demonterbare pladser kan her være en mulighed. Se DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012c) for eksempel på tilskuerpladser i forsamlingsområder.

§ 221-§ 227 Indretning af bygninger med arbejdspladser

§ 221

I bygninger, hvori der indrettes arbejdspladser, skal rummene indrettes i forhold til størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold, så rummet i forhold til dets anvendelse og det antal personer, der forventes at arbejde i det, er dimensioneret, så der tages højde for sikkerhed, sundhed og funktionalitet i rummet.

SBi-anvisning (§ 221)

Areal

Arbejdsrummets areal skal afstemmes efter arbejdets art og antal beskæftigede i rummet. Der skal være uhindret plads til at udføre arbejdet og i øvrigt mulighed for at røre sig uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter i rummet unødvendigt.

Rumhøjde

Loftshøjden har stor betydning for den rumlige kvalitet. I tilfælde af brand har loftshøjden også indflydelse på risikoen for røgforgiftning. Lav loftshøjde øger risikoen for røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre.

En passende loftshøjde er et væsentligt led i sikring af gode dagslysforhold, et godt indeklima og en god komfort. Loftshøjden skal derfor fastsættes i forhold til rumdybde, rumstørrelse og vinduers placering. Jo større og dybere et rum er, jo større bør loftshøjden som regel være. I for eksempel storrumskontorer er en loftshøjde på 2,5 meter næppe tilstrækkeligt til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Meget stor loftshøjde kan dog medføre øget behov for akustisk regulering af rummet.

§ 222

På arbejdspladser skal der indrettes wc-rum, baderum og udenomsrum. Rummene skal opfylde følgende betingelser:

Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum.
Wc-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask.
Forrum kan være fælles for flere wc-rum.
Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæftigede.

SBi-anvisning (§ 222)

Velfærdsforanstaltninger for ansatte må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er beskæftiget på arbejdsstedet.

I henhold til vejledningen om Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder (Arbejdstilsynet, 2005) må der ikke være adgang direkte fra spiserum til forrum til wc-rum.

For at sikre hensigtsmæssige pladsforhold ud for vaskepladser bør den være mindst 0,6 meter bred, og der bør være en friafstand på mindst 1,2 meter foran vaskepladsen.

§ 223

Såfremt der indrettes offentligt tilgængelige wcrum til brug for andre end de beskæftigede i en bygning samt i kontor- og administrationsbygninger, skal der på samme etage indrettes mindst et wc-rum, der opfylder følgende krav:

Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.
Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.
Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc'et.
Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc'et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.
Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal.
Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.
Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc'et.
Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m, med afløb under vask trukket tilbage.

SBi-anvisning (§ 223)

Hvis der er flere wc-rum indrettet efter § 223 anbefales for eksempel spejlvendte udgaver eller indretning med skiftebriks og loftslift, så brugere, der kan have behov for hjælp eller pleje, kan anvende disse. Hvis rummene indrettes med skiftebriks eller andet udstyr, må dette ikke reducere det krævede areal ved siden af og foran wc og håndvask. Planlæg derfor med forøgede rumdimensioner fra starten.

Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og på alle etager, som der er adgang til med elevator.

Figur 41. Størrelser på wc-rum, som er indrettet for personer med handicap.

Plads

Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal.

Døre

Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere.

Inventar

En håndvask med en højde på 0,8 meter, en dybde på ca. 0,6 meter og tilbagetrukket afløb, giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Sædehøjde på 0,48 meter på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole.

Ud over de otte punkter i § 223 vil nedenstående indretning gøre wc-rummet mere egnet for personer med handicap:

Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 meter.
Toiletpapirholder anbringes, så den let kan nås fra siddende position på wc'et, fx forrest på armstøtterne.
Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylsknap m.m., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge wc-rummet uden hjælp.
Spejl bør kunne bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 meter over gulv.
Forkant af wc placeres ca. 0,8 meter fra bagvæg.

Personer med plejebehov

Antal

Antallet af wc-rum for personer med handicap bør tilpasses antal beskæftigede eller besøgende, der normalt opholder sig i bygningen. Et vejledende antal er anvist i tabel 16.

Tabel 16. Antal wc-rum udført i henhold til § 223.

Antal samtidigt besøgende eller beskæftigede	Antal wc-rum, udført i henhold til § 223
0-50	Min. 1
51-100	2
101-250	3
251-500	4
501-1000	5

Det anbefales, at wc-rum udført efter § 223 indrettes med egen indgang og forrum og er fælles for mænd og kvinder. Det betyder, at en eventuel hjælper kan følge med ind på rummet, uanset om hjælperen er af modsat køn.

Gulve

Gulve med afløb skal udføres som vådrumsgulve, se eksempler i blandt andet SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015). Vådrumsgulve skal være udført med fald mod afløb i den mest vandbelastede del af rummet, og intet sted i rummet må der være bagfald eller lunker. Se også kapitel 14, Fugt og vådrum.

§ 224

Ved ombygning skal wc-rum omfattet af § 223 indrettes, så det kan benyttes af brugerne af bygningen. Mindst ét wc-rum, der er omfattet af § 223, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Stk. 2

§ 223 gælder kun ved ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgængelige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

SBi-anvisning (§ 224)

Behovene hos brugerne af bygningen bør afgøre i hvilken retning, en ombygning skal gå. For eksempel kan et rum, der kan benyttes af både børn og voksne, være relevant i en bygning med mange besøgende familier, eller et rum med skiftebriks og loftlift kan være relevant på en skole.

Bestemmelsen omfatter ombygning af wc-rum, herunder også wc-rum, der ikke er indrettet for personer med handicap.

§ 225

Hvor etablering af spiserum er påkrævet på grund af arbejdets art, skal spiserummet placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Følgende skal være opfyldt:

Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum.
Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning og vinduer med udsyn til omgivelserne.

SBi-anvisning (§ 225)

Der skal være en særlig spiseafdeling, når der er beskæftiget mere end tre ansatte samtidig på arbejdsstedet, eller hvis ansatte udfører arbejde, der er tilsmudsende, og der ikke klædes om før spisepauserne. Spiseafdelinger skal normalt indrettes i et særskilt rum.

Arbejdspladsen, fx arbejdsbordet til den enkelte ansatte, må ikke anvises som spiseplads. Yderligere information om indretning af spiserum findes vejledningen, Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder (Arbejdstilsynet, 2005).

Spiserum skal have et passende antal borde og siddepladser med ryglæn. Arbejdstilsynet anser mindst 60 cm bordplads til hver spiseplads for at være passende.

Spiseafdelingen skal være forsynet med vask og kogeindretning, eventuelt placeret i et selvstændigt rum i forbindelse med spiseafdelingen. Der skal være mulighed for at vaske hænder i nærheden af spiseafdelingen. En køkkenvask kan ikke erstatte en håndvask.

Spiseafdelingen eller spiserummet skal have rimelig dagslystilgang, og vinduerne skal anbringes, så det er muligt at se ud på omgivelserne. Vinduerne skal kunne åbnes, alternativt skal spiseafdelingen ventileres effektivt på anden måde. Det er bedst, at vinduerne kan åbnes direkte ud til det fri, da mange mennesker værdsætter den mulighed. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, fx i køleskab. Der skal være adgang til frisk drikkevand.

§ 226

Hvor der i forbindelse med arbejdsrum skal etableres baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antallet af de beskæftigede. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum.

SBi-anvisning (§ 226)

For bruseplads, der skal kunne anvendes af kørestolsbrugere, kan der for eksempel findes information i DS/ISO 21542:2012. (Dansk Standard, 2012c).

§ 227

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde i en erhvervsvirksomhed skal der etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske.

§ 228-§ 231 Indretning af normalklasserum

§ 228

Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt af opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være passende i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen.

§ 229

Opholdsrum i skoler og daginstitutioner skal have:

Et frit gulvareal på mindst 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i børnehaver.
Et rumindhold på mindst 6 m³ pr. person i normalklasserum i skoler og lignende.

§ 230

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen. Ved beregningen skal der tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv.

SBi-anvisning (§ 229-§ 230)

Krav til areal og rumindhold er minimumskrav. Både dag- og døgninstitutioners og skolers kvalitet øges markant, når der er mere plads. God plads øger mulighederne for kvalitet og mangfoldighed i det pædagogiske arbejde og i undervisningen, ligesom smitterisiko mellem brugerne kan nedsættes. Se også Hygiejne i daginstitutioner (Sundhedsstyrelsen, 2013b). Rumindholdet har stor betydning for luftkvalitet og indeklima.

Areal i skoler, dag- og døgninstitutioner

Når det planlægges, hvor stort et areal, der er nødvendigt i normalklasserum og opholdsrum for pasning af børn, bør man være opmærksom på, at der i kortere eller længere perioder kan være behov for differentieret undervisning. Det vil sige, at mindre grupper bør kunne udføre forskellige aktiviteter uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter, hvis de skal hente bøger, værktøj, rekvisitter, anvende computer eller lignende. Desuden bør det beregnes, hvor stort behovet er for opbevaringsplads til endnu ikke færdigbearbejdede produkter, fx plancher og modeller, se for eksempel udgivelsen Fag og rum i folkeskolen (Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger & Undervisningsministeriet, 2003).

Normalklasserum og opholdsarealer for pasning af børn bliver normalt mere anvendelige, når arealet øges, eventuelt i form af aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til rummet. Det har stor betydning for trivsel og inklusion i børnehaver, at arealet pr. barn øges, se kapitlet Derfor er børnehavens fysiske rammer vigtige i Plads til trivsel og udvikling (Kirkeby, Gammelby & Elle, 2013).

Anbefalet frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner er angivet i tabel 17.

Tabel 17. Anbefalet frit gulvareal i dag- og døgninstitutioner.

Kvalitet	Frit gulvareal
Kvalitetsniveau C	Vuggestue: min. 3 m² pr. barn Børnehave: min. 2 m² pr. barn
Kvalitetsniveau B	Vuggestue: min. 4,5 m² pr. barn Børnehave: min. 3,5 m² pr. barn
Kvalitetsniveau A	Som B suppleret med aktivitetsrum

Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes rum, der anvendes til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og eventuelt nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i tabellens arealangivelser.

I praksis vil der være forskellige måder at udforme og indrette en daginstitution på, samt fordele det nødvendige antal kvadratmetre. Når pladsen pr. barn opgøres, kan aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til hovedopholdsrummet således medregnes i kvalitetsniveau C og B. Derimod skal kvalitetsniveau A skal læses som, at der er yderligere aktivitetsrum til rådighed – ud over dem, der allerede er indregnet i arealerne angivet i kvalitetsniveau B. Kvalitetsniveau A kan f.eks. også omfatte aktivitetsrum, der ikke er i umiddelbar tilknytning til hovedopholdsrummet.

Indeklima

Der skal sikres tilstrækkelig ventilation i skoler og dag- og døgninstitutioner, se § 447 i kapitel 22, Ventilation. Der gælder også særlige lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger, se § 374-376 i kapitel 17, Lydforhold. Lydkravene til undervisningsbyggeri og daginstitutioner adskiller sig ved, at rummene i daginstitutioner skal dæmpe lyden mest muligt, mens rum i undervisningsbyggeri skal sikre, at lærer og elever kan høre hinanden. Lydkravene er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2008).

§ 231

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke være placeret lavere end terræn. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet er placeret over terræn langs med mindst én vinduesvæg.

SBi-anvisning (§ 231)

Gulv i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Denne type institutioner må derfor ikke indrettes i kælderetager. Bygninger på skrånende terræn kan dog indeholde opholdsrum, der ligger under terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg. Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risikoen for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forholdsregler vedrørende fugtsikring er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 270, Måling af radon i bygninger (Rasmussen, 2018) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2015).

§ 232-§ 237 Indretning af hoteller

§ 232

Hoteller, kroer og lignende bygninger skal indrettes således, at brugerne ved egen hjælp kan benytte funktionerne i bygningen.

SBi-anvisning (§ 232)

Indretningen af hoteller, kroer og lignende bygninger skal således tage højde for, at bygningens forskellige funktioner, for eksempel restaurant, spisesal, bar, evt. motionsrum m.m., ud over soverum kan benyttes af en variation af brugere med forskellige forudsætninger. En uddybende forklaring på brugerbegrebet fremgår af Vejledning til brugerbegreb (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020q).

§ 233

I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav:

Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.
Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.
Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.
Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.
Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.
Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.
Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.
Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

§ 234

I hoteller, kroer og lignende med 21-40 sengepladser skal der indrettes minimum 4 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

§ 235

I hoteller, kroer og lignende med mere end 40 sengepladser skal der for hver tyvende sengeplads indrettes mindst 1 sengeplads med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

§ 236

Uanset det samlede antal af sengepladser i bygningen, er § 232 altid opfyldt, når mindst 10 sengepladser er indrettet med egne bade- og wc-faciliteter i henhold til § 233.

SBi-anvisning (§ 233-§ 236)

For mindre hoteller, kroer m.m. med op til 9 sengepladser er der ikke krav til indretning af sengepladser med indretning med egne wc- og badefaciliteter udført efter § 233. Dog skal stedets øvrige funktioner kunne benyttes af brugerne, herunder også brugere med handicap.

I hoteller, kroer og lignende, fx vandrehjem, stilles der ud over funktionskravet i § 232 krav om et antal sengepladser med egne wc- og badefaciliteter med indretning efter § 233, stk. 2, som vist i tabel 18.

Tabel 18. Antal sengepladser med wc- og badefaciliteter efter § 233.

Antal sengepladser i alt	Antal sengepladser med wc og bad efter § 233
10-20	2
21-40	4
41-60	4
61-80	5
81-100	6
101-120	7
121-140	8
141-160	9
161-	10

Bestemmelsen betyder, at der maksimalt stilles krav om 10 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i henhold til § 233 uanset hotellets størrelse. I praksis vil bestemmelsen gælde for hoteller med 161 eller flere sengepladser, som angivet tabel 18.

Yderligere anbefalinger om indretning af hotelværelser kan for eksempel findes i DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012c).

§ 237

Altaner i forbindelse med værelser omfattet af § 232 skal udføres, så brugerne ved egen hjælp kan benytte dem.

SBi-anvisning (§ 237)

Hvis altanen skal kunne bruges af kørestolsbrugere, bør der være:

Fri passagebredde gennem dør på mindst 0,77 meter.
Dørtrin på højst 2,5 cm.
Gulv i samme niveau som i værelset.
Et frit vendeareal på mindst 1,5 × 1,5 meter på altanen.

§ 238-§ 241 Glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger

§ 238

I bygninger, hvor der er risiko for, at personer kan kollidere med større glaspartier i bygningen, skal der være tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke opstår personskade ved kollision med glasset. Personskade kan være skæreskader i forbindelse med brud på glasset eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke sker en gennembrydning af glasset. Bestemmelsen omfatter eksempelvis glasdøre, glasvægge, glasfacader, værn og større vinduesflader.

Stk. 2

Stk. 1 anses som opfyldt ved etablering af:

værn,
afskærmning eller
opsætning af markering på glasset.

§ 239

Hvis der efter sikring mod personskade i medfør af § 238 fortsat er risiko for kollision og gennembrydning af glaspartiet, skal glasset udføres, så risikoen for skæreskader begrænses.

§ 240

Såfremt der i værn ved niveauspring i eller uden for bygningen benyttes glas, skal bestemmelserne i §§ 58 og 59 om værn ligeledes opfyldes.

§ 241

Glas benyttet i vinduer og døre i boliger er ikke omfattet af §§ 238 og 239, med mindre der foreligger særlige forhold, hvor vinduet eller døren er placeret således, eller bygningen benyttes på en sådan måde, at der kan opstå risiko for personskader ved kollision med glasset.

Vejledning (2.1 Øvrige materialer og konstruktioner)

[Uddrag fra Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner, se kap. 15]

Det fremgår af bygningsreglementet 2018, kap. 15, § 352, at det ved anvendelse af materialer og konstruktioner, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, på anden vis skal dokumenteres, at der opnås et sikkerhedsniveau, som beskrevet i § 344.

Glaskonstruktioner er f.eks. ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 345-351, og skal dermed dokumenteres på anden vis. I denne sammenhæng omfatter glaskonstruktioner glas som en del af den bærende konstruktion.

Glas som placeres så der er risiko for at personer kollidere med det er tillige omfattet af bygningsreglementet 2018, kap. 9 og behandles yderligere i Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger.

SBi-anvisning (§ 238-§ 241)

Glas i konstruktioner

Ved valg af glastype og -dimension bør man være opmærksom på, at glasset og dets fastholdelser skal kunne modstå de forekommende laster med en sikkerhed svarende til kravene til andre konstruktionsmaterialer.

Laster kan være:

Vind-, sne- og egenlast.
Temperaturpåvirkninger, herunder trykændringer i termoruder.
Nyttelast, fx på glasgulve og -trapper samt på værn af glas.
Desuden skal der forebygges personskader som følge af:
Skæreskader, hvis en persons sammenstød med glasset forårsager brud i glasset.
Nedstyrtning af personer, hvis en persons sammenstød med værn af glas medfører brud i glasset.
Nedfald af glas ved brud i højtsiddende glas i tage og facader.

Der findes ingen dansk eller europæisk standard for dimensionering af glas, men for eksempel SBi-anvisning 215, Dimensionering af glas i klimaskærmen (Munch-Andersen & Pedersen, 2018) giver retningslinjer for dimensionering af glas i klimaskærmen.

Som en del af sikringen mod personskader kan der med fordel vælges lamineret eller hærdet sikkerhedsglas. Se i øvrigt DS/INF 119 (Dansk Standard, 2007e) vedrørende valg af glas med fokus på personsikkerhed.

For at hindre nedstyrtning af personer og nedfald af glas skal man være opmærksom på, at glasset efter brud fortsat skal være fastholdt. Det stiller krav til glasfals, glaslister og evt. klæbning. Ved punktformige fastholdelser kræves særlige overvejelser.

Vinduer, der kan åbnes, bør ikke have brystning under 80-90 cm af hensyn til personsikkerheden, jf. risikoen for at falde ud af vinduet. Indgår glaspartier i fuld højde i ydervæggen, bør den nederste del af glasset være forsynet med rækværk eller være fast monteret.

Når glas fungerer som værn, bør højden være mindst 1,0 meter. Ved risiko for nedstyrtning bør højden øges til mindst 1,2 meter. Værn af glas bør forsynes med gennemgående håndlister, der sikrer, at håndlisten er fastholdt, hvis et glasfelt svigter. Se i øvrigt krav til værn i § 58-§ 60 i kapitel 2, Værn.

Tyske retningslinjer kan anvendes orienterende. For punktfastholdt glas kan TRPV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2006a) anvendes, og for glas, der skal fungere som værn mod nedstyrtning, kan TRAV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2003) anvendes.

Begge bygger på TRLV (Deutsches Institut für Bautechnik, 2006b), der omfatter samme emner som SBi-anvisning 215, Dimensionering af glas i klimaskærmen (Munch-Andersen & Pedersen, 2018). Den norske standard NS 3510 (Norsk Standard, 2015) indeholder principper for værn, og kan også anvendes orienterende.

Andre materialegenskaber og vejledning om brug af glas i byggeriet findes for eksempel i SBi-anvisning 192, Glas i byggeriet (Lorentzen, 1999).

Markering af glas

Glas i facader, vægge og døre skal afmærkes af hensyn til personer, der er svagsynede og for at minimere risikoen for, at personer ved uopmærksomhed kolliderer med glasset. Afmærkningen bør placeres, så den er iøjnefaldende og tydelig for alle, både set indefra og udefra. Afmærkningen bør være varig og synlig under alle normale belysningsforhold og kan bestå i ornamentglas, farvet glas, sikkerhedstrådglas, lamineret glas med afmærkning i folien eller sandblæst glas.

Disse markeringer er ikke altid tilstrækkelige. Som en mere effektiv løsning kan anvendes tre vandrette, 100 mm brede bånd i højderne 0-0,2 meter, 1,0 meter og 1,6 meter over gulv. Det tager hensyn til, at nogle svagsynede orienterer sig langs gulvet, mens andre ser lige frem. Højderne tager hensyn til, at siddende personer og kørestolsbrugere også har mulighed for udsyn. Hvid, gul eller anden lys markering kombineret med en mørk markering gør det muligt at se glaspartiet både i dagslys og i svagere kunstlys. Forskellen i lysrefleksionsværdi mellem de lyse og mørke farver bør være 30 eller mere.

En glasdør i en glasfacade bør af hensyn til personer, der er svagsynede markeres, så den tydeligt adskiller sig fra glasfacaden i øvrigt. Ud over ovenstående kan døren for eksempel indrammes med et 100 mm bredt bånd, som har en forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30 i forhold til gulv. Læs yderligere om markering på glas i DS/ISO 21542 (Dansk Standard, 2012c).