Gå til indhold

12 ENERGI­FORSYNINGSANLÆG I TILKNYTNING TIL BYGNINGER (§ 299-§ 328) 

Introduktion

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018l). 

Vejledning (Forord)

Installationer er omfattet af bygningsreglementet og byggeloven i det omfang, at de kan betegnes som faste installationer. Faste installationer er typisk installationer, som er fastgjort til bygningen, indbygget i bygningen eller tilsluttet et rørsystem i bygningen. Eksempler på faste installationer er kedler, brændeovne, aftræk, solceller og varmepumper. Eksempler på installationer, som ikke er faste installationer er olieradiatorer, elektriske varmeblæsere, petroleumskaminer og biopejse dvs. typisk installationer, som tilsluttes strømforsyningen gennem en stikkontakt eller ved manuel tilførsel af en mindre mængde brændstof og som er uden aftræk til det fri.
Betegnelsen ”fast installation” benyttes også i forbindelse med energikravene i bygningsreglementet. Her er der dog tale om faste varmeinstallationer, og betegnelsen går på om den konkrete varmeinstallationen udløser energikrav til bygningen, og ikke om den konkrete installation skal overholde bygningsreglementet.
Kravene i bygningsreglementet består dels af krav til produktet og dels af krav til installationen. Krav til produktet stilles kun i det tilfælde, at det ikke allerede er reguleret i anden dansk eller international lovgivning. Om kravet er til produktet, fx krav om virkningsgrad eller til selve installationen, fx krav om ventilation, så gælder det for kravene i bygningsreglementet, at de gælder på installationstidspunktet i bygningen for den enkelte installation og således ikke alene på fx prøvningstidspunktet. Det gælder også, at kravene skal opfyldes for den samlede installation. Det betyder fx, at hvis en kedel udskiftes til en anden kedel, så skal aftrækket tilpasses den nye kedel. Det er eksempelvis ikke tilladt at afmontere kedlens retardere, så der opnås en højere røggastemperatur og dermed et bedre træk i skorstenen. I sådan et tilfælde skal aftrækket tilpasses kedlen og eventuelt udskiftes.
I forhold til dokumentationen af om bygningsreglementets bestemmelser er overholdt gælder, at dokumentationen skal ske for den aktuelle installation. Det betyder, at en kedel der for fem år siden havde en dokumenteret virkningsgrad ikke kan benyttes i en anden bygning uden at virkningsgraden dokumenteres på ny.

Standarder harmoniseret under byggevareforordningen eller direktiver

Mange af de produkter som indgår i energiforsyningsanlæg er omfattet af harmoniserede standarder. De harmoniserede standarder kan både være standarder harmoniseret under byggevareforordningen og standarder harmoniseret under direktiver. Standarder harmoniseret under direktiver er typisk ikke bindende at følge i modsætning til dem harmoniseret under byggevareforordningen. Under direktiverne betragtes de som én måde at opfylde direktivets væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav krav på (formodningsret), som det fx gælder maskindirektivet.

Brandkrav

Brandkrav til rum og konstruktioner i forbindelse med energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger er fastsat i kapitel 5, Brand.

Gas og elinstallationer

Gas- og elinstallationer i bygninger reguleres af Sikkerhedsstyrelsen.

Brændeovnsbekendtgørelsen

Miljøstyrelsen regulerer fyringsanlæg i forhold til luftforurening i brændeovnsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen har udarbejdet hjemmesiden www.brændefyringsportalen.dk, som giver vejledning omkring brændefyring og den tilhørende lovgivning, herunder reglerne i bygningsreglementet.

§ 299-§ 300 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger

§ 299 

Ved projektering, udførelse, installation, drift og vedligehold af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger skal det sikres, at:
  1. Der ikke opstår risiko for skader på personer og bygninger som følge af f.eks. brand og eksplosion.
  2. Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfort, f.eks. som følge af forgiftning, skoldning, røg- eller lugtgener.
  3. Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

SBi-anvisning (§ 299)

Brandsikkerhed

Brandsikkerhed for fyringsanlæg er for eksempel beskrevet i følgende vejledninger:
  • Brandteknisk vejledning 13, Oliefyringsanlæg – Installation og placering (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1989)
  • Brandteknisk vejledning 22, Halmfyringsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, 1986) 
  • Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede centralvarmeanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2011).
Især i forbindelse med opstart, intermitterende (periodevis) drift og nedlukning bør brændbare gasarter i fyringsaggregatet og i røggaskanaler forhindres, da de kan medføre eksplosionsfare. Effektiv udluftning af røggasvejene forhindrer problemet.
Efter miljøbeskyttelsesloven kan kommunen påtale klager og udstede påbud i anledning af røg- og lugtgener fra fyringsanlæg. For større fyringsanlæg over 120 kW henvises til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001, Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Krav til rumopvarmere fyret med fastbrændsel i boliger specificeres i DS/EN 14785, Rumopvarmere til boliger fyret med træpiller – Krav og prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2006b).

Røggener

Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse m.m. bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes nedenfor.

Unødigt forbrug af energi

Ved fyring med fast brændsel, fx træ og koks, og til dels olie fremkommer flyveaske- og eventuelt sodpartikler, som kan aflejres på kedlens hedeflade og i røgvejen. Det medfører en dårligere udnyttelse af brændslet og i værste fald en lukning af røgvejene. Hedefladen og røgvejen skal derfor kunne renses efter behov.

§ 300 

Installationer skal projekteres, udføres og installeres:
  1. Så placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
  2. Så de beskyttes mod frost.
  3. Så de er tætte, så f.eks. røggasser, vanddamp og brine ikke trænger ud og skader installationen, bygningen eller de personer som opholder sig i bygningen.
  4. Så de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
  5. Så der ikke opstår korrosion og aflejringer.
  6. Så de er isoleret mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
  7. Så der ved gennemføringer hindres gennemgang af generende støj, fugt og lugt.
  8. Så de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

SBi-anvisning (§ 300)

Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 2013c).

Lavfrekvent støj og vibrationer

Anlæg med roterende maskiner, fx kraftvarmeanlæg, kan give anledning til lavfrekvent støj og vibrationer. For at undgå vibrationsstøj bør omdrejningstallet ikke være under 1.800 pr. minut.

Korrosion

Moderne vvs-installationer udføres i udstrakt grad af korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål. Alligevel er der fortsat risiko for alvorlige korrosionsskader på for eksempel fittings og ventiler af messing.
Retningslinjer for valg af rørmaterialer og forholdsregler mod korrosion i brugsvandsanlæg samt varmesystemer og køleanlæg er beskrevet i SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009).
Skorstene, der er fremstillet i plastmaterialer, kan anvendes i forbindelse med kondenserende gaskedler eller andre fyringssystemer med lav røggastemperatur. Ofte anvendes polyphenylensulfid (PPS), som har høj temperaturbestandighed (driftstemperatur op til 120 °C) og svær antændelighed.
Stålskorstenes korrosionsbestandighed kan være deklareret enten ud fra materiale og pladetykkelse eller på baggrund af en egentlig prøvning af produktets korrosionsbestandighed:
Vm skorstenen er fremstillet af et specifikt rustfrit stål iht. DS/EN 10088-1 (Dansk Standard, 2014) eller andre korrosionstræge materialer iht. DS/EN 573-3 (Dansk Standard, 2013e). Ved skorstensprodukter af rustfrit stål forudsættes anvendt mindste pladetykkelser, som de fremgår af afsnit 1.6 i vejledningen til dette kapitel, se § 316.
  • V1, korrosionsbestandighed (gasfyrede anlæg) er eftervist ved prøvning.
  • V2, korrosionsbestandighed (olie- og træfyrede anlæg som åbne pejse) er eftervist ved prøvning.
  • V3, korrosionsbestandighed (fast brændsel i lukkede ildsteder) er eftervist ved prøvning.
Krav og grundlæggende ydeevnekriterier m.m. vedrørende skorstene er beskrevet nærmere i DS/EN 1443 (Dansk Standard, 2019a).

§ 301-§ 303 Generelt for fyringsanlæg

§ 301 

Fyringsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så der opnås god forbrænding.

SBi-anvisning (§ 301)

Forbrændingsprocesser bør foregå ved kontrolleret tilførsel af en passende forbrændingsluftmængde. Utætte fyringsaggregater tillader indtrængen af falsk luft til forbrændingsprocessen, hvilket resulterer i en forringelse af fyringsanlæggets virkningsgrad og ofte øget miljøbelastning. Dårlig forbrænding, som er resultatet af enten for meget eller for lidt luft, er årsag til røg- og lugtgener samt frembringelse af sundhedsskadelige partikler og gasarter. I praksis opnås den bedste forbrænding med et minimum af luftoverskud.
For at opnå god forbrænding bør fastbrændselskedler til manuel fyring forsynes med akkumuleringstank med mindre andet fremgår af typegodkendelsen. Akkumuleringstanken bevirker, at kedlen kan køre ved nominel last i længere tid, for derefter at blive stoppet helt i en periode. Den nominelle last giver normalt den bedste forbrænding.

§ 302 

Fyringsanlæg skal sikres tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen.

Stk. 2 

Stk. 1 kan opfyldes ved installation af fyringsanlæg i et rum, der er forsynet med regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri.

SBi-anvisning (§ 302)

Utilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft er årsag til ufuldstændig forbrænding, hvilket resulterer i dannelsen af en lang række sundheds- og miljøskadelige partikler og gasarter. Det drejer sig især om sod (meget fine kulstofpartikler) og kulilte (CO), der er en yderst giftig, farveløs og lugtfri gas.

§ 303 

Fyringsanlægs forbrændingsrum samt aftrækssystem skal indrettes, så der under normale driftsforhold er undertryk i installationen i forhold til det rum, hvori installationen er opstillet.

Stk. 2 

Kravet kan fraviges for særligt tætte kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding og forsynet med tæt aftræk eller er opstillet adskilt fra beboelses- og arbejdsrum i særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.

Vejledning (1.1 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger)

Aftrækssystemer, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N1. Skorstensforinger, der er beregnet til negativt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse N2. Aftrækssystemer, der er beregnet til positivt tryk, bør have en tæthed mindst som tæthedsklasse P1.
Aftrækssystemer til ildsteder, der fyres med olie eller fast brændsel skal renses af skorstensfejeren, jf. bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.
Mulighed for rensning af røgrør kan f.eks. ske ved montering af renselem på røret.

Vejledning (1.2 Generelt for fyringsanlæg)

Ved overtryksfyring bør der benyttes dobbeltvæggede aftrækssystemer. 
Ved installation bør det sikres, at skorstenstrækket svarer til mindstekravet angivet i kedlens installationsvejledning. Er dette ikke tilfældet, bør aftrækket forbedres eller forsynes med røgsuger.

SBi-anvisning (§ 303)

Aftrækssystemer til ildsteder, der fyres med olie eller fast brændsel, skal renses af skorstensfejeren, jf. skorstensfejerbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 541, 2017).
I forbindelse med ildsteder, hvor forbrændingsluften tilføres via kanal til det fri, skal dette installeres i overensstemmelse med ildstedsproducentens anvisninger. Kanalen bør jævnligt inspiceres og eventuelt renses.
Ved røgsuger forstås en elektrisk drevet anordning der øger skorstens-trækket.

§ 304-§ 305 Brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg

§ 304 

Brændeovne, masseovne, åbne fyringsanlæg og lignende, der forsynes med håndbetjente røgspjæld, skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm².

Vejledning (1.3 Brændeovne, masseovne og åbne fyringsanlæg)

Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder.
Mht. sikkerhedsventil på kedler henvises til At-vejledning B. 4.8 Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg.

SBi-anvisning (§ 304)

Håndbetjente røgspjæld anbringes fortrinsvis i røgrøret mellem brændeovn og skorsten.
Spjældet bør være let tilgængeligt, og det bør være åbnet, når brændeovnen er i drift. Spjældet bør ikke skabe større sod- og askeaflejringer i røgrøret.
Åbne pejse forsynes med håndbetjent røgspjæld i pejsens røgkammer eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket.
Ved masseovne reduceres lufttilførslen, når der ikke er synlige flammer, og røgspjældet bør lukkes, når der ikke er synlige gløder.
Åbne pejse og masseovne forsynes med håndbetjent røgspjæld i røgkammeret eller nederst i skorstenen. Spjældet bør lukke tilstrækkelig tæt til at minimere varmetabet fra boligen via skorstenen i perioder, hvor der ikke fyres i pejsen/masseovnen. Spjældets betjeningshåndtag bør tydeligt markere, om spjældet er åbent eller lukket.
Ved anvendelse af glasgulvplader skal man være opmærksom på, at varmestråling fra udfaldne gløder i værste fald kan beskadige det underliggende gulv.
Krav om afstande til brændbart materiale omkring lukkede fyringsanlæg.
Figur 44. Krav om afstande til brændbart materiale omkring lukkede fyringsanlæg, som her en brændeovn.

§ 305 

Vandbeholdere i åbne fyringsanlæg og brændeovne skal sikres mod periodevis overophedning og fare for eksplosion i anlægget, og fyringsanlæg, der ikke er automatisk styrede må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis hver kedel (varmeafgivende enhed) forsynes med sikkerhedsventil.

§ 306-§ 313 Centralvarmekedler, oliebrændere mv.

§ 306 

Kedler på op til 500 kW til fyring med fast brændsel, der installeres i eller i tilknytning til bygninger, skal mindst have et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 303-5 Central-varmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW, Terminologi, krav, prøvning og mærkning.

Stk. 2

Kedler til fyring med biomasse, der ikke stammer fra træ, på op til 1 MW skal mindst opfylde kravene svarende til virkningsgrad for kedelklasse 3 i DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW – Terminologi, krav, prøvning og mærkning.

Stk. 3 

Stk. 2 gælder ikke for kedler til fyring med halm med en indfyret effekt på under 130 kW, der er beregnet til fyring med småballer.

Vejledning (1.4 Centralvarmekedler, oliebrændere mv.)

Der er metodefrihed for opfyldelse af kravet til virkningsgrad. 
Det er en forudsætning, at kedel og brænder er afprøvet sammen. Andre løst udskiftelige brændere kan således ikke anvendes.
Miljøministeriet har emissionskrav til en række biobrændselsfyrede anlæg.
Den maksimale nytteeffekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten. En række europæiske standarder har andre afgrænsninger mht. kedelstørrelser. Temperaturforholdene er vejledende egnet til røggaskølere, hvis følgende gælder:
Returtemperatur ved –12 °C ude:
  • Ved gasfyring højst 45 °C
  • Ved oliefyring højst 40 °C
Ved særlige biobrændselsfyrede anlæg forstås eksempelvis tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg.

SBi-anvisning (§ 306)

Kedler, som er typeafprøvet og opfylder klasse 5 iht. DS/EN 303-5 (Dansk Standard, 2012a), er mærket med kedelklasse. Hvor kedelklassen ikke fremgår, skal kedlen være typeprøvet og have en virkningsgrad, der mindst svarer til kedelklasse 5. Virkningsgraden måles både ved den nominelle ydelse og ved lavlastydelse. Lavlastydelse på automatiske anlæg skal være mindre end eller lig med 30 % af den nominelle ydelse.
Nye energieffektive kedler er tilsluttet aftrækssystemer, som er tilpasset denne driftsform og må derfor ikke anvendes til faste brændsler, fordi der kan være forgiftningsfare, hvis brændeovne, kedler til fastbrændsel, pillefyr eller lignende er tilsluttet samme aftræk.
En række kedler er typeprøvet efter ældre standarder og overholder kravet til virkningsgrad, men især afhængig af brændsel kan støv-emissionen være for høj.
Halmfyr i landzoner skal opfylde grænseværdier for CO og OGC, jf. brændeovnsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 541, 2020).
Kedler til fyring med gas og olie skal opfylde kravene til virkningsgrad og emissioner i EU-forordning nr. 813/2013/EU (Forordning nr. 813, 2013). 
For kedelanlæg til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt ≤ 70 kW (undtaget type B1-kedler med en nominel nytteeffekt ≤ 10 kW og type B1-kombinationskedler med en nominel nytteeffekt ≤ 30 kW) må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ikke være under 86 %.
For Type B1-kedler med en nominel nytteeffekt ≤ 10 kW og type B1-kombinationskedler med en nominel nytteeffekt ≤ 30 kW må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning ikke være under 75 %.
For kedelanlæg til rumopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt > 70 kW og ≤ 400 kW og brændselsfyrede med en nominel nytteeffekt > 70 kW og ≤ 400 kW må virkningsgraden ved 100 % belastning ikke være under 86 %. Tilsvarende må virkningsgraden ved 30 % dellast ikke være under 94 %.
Fra den 26. september 2018 må emissionerne af kvælstofilter udtrykt i nitrogendioxid for forsyningsanlæg ikke overstige 120 mg/kWh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø.

§ 307 

Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kW skal varmeisoleres, så overfladetemperaturen på deres udvendige flader, bortset fra luger og lignende, ikke overstiger 35 °C ved en rumtemperatur på 20 °C.

SBi-anvisning (§ 307)

Varmeisolering forebygger, at personer kan brænde sig på kedlerne. Varmeisolering giver også bedre energieffektivitet, jf. kravene til bygningers energiforbrug i kapitel 11.

§ 308 

Olie- og gasfyrede centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 400 kW må højst have et røggastab på 7 pct. ved fuldlast og skal være forsynet med røggaskøler, hvis temperaturforholdene i det tilsluttede varmeanlæg er egnet til dette.

SBi-anvisning (§ 308)

Tilsmudsning af kedlens hedeflade resulterer i øget røggastemperatur, som er ensbetydende med ringere virkningsgrad. Ved at registrere røggastemperaturen med jævne mellemrum kan det bestemmes, hvornår der er behov for kedelrensning.

§ 309 

Løst udskiftelige pillebrændere med en indfyret effekt på højst 70 kW, der installeres på en eksisterende kedel, skal opfylde DS/EN 15270 Pillebrændere til små varmekedler - Definitioner, krav, prøvning, mærkning.

§ 310 

Oliefyrede varmluftsaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere i DS/EN 13842 Oliefyrede konvektionsluftvarmere – stationære eller transportable til rumopvarmning.

§ 311 

Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 298 Automatisk brændekontrolsystem til brændere og apparater, der forbrænder gasformige eller flydende brænds-ler, og DS/EN 267 Automatiske blæseluftsoliebrændere til flydende brændstof.

§ 312 

Centralvarmekedler med en nominel ydelse på mere end 120 kW skal forsynes med måleudtag og måleudstyr som f.eks. røgtermometer, udtag til røggasanalyse, timetæller og kedeltermometer med overvågning af den energiøkonomiske drift.

§ 313 

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til fyringsanlæg m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til halmfyringsanlæg og særlige biobrændselsfyrede centralvarmekedler, hvis disse ikke er omfattet af krav i EU-forordning 2016/426 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof.

SBi-anvisning (§ 313)

De miljømæssige forhold for fyringsanlæg, der benyttes erhvervsmæssigt, samt biobrændselsfyrede anlæg er reguleret gennem vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2001, Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Som hovedregel er der ikke stillet særlige krav til anlæg med en indfyret effekt mindre end 120 kW. For anlæg på 120 kW og derover er der specifikke emissionskrav i luftvejledningen.
Sikkerhedsniveauet for biobrændselsfyrede anlæg er for pillefyrede anlæg defineret i Brandteknisk vejledning 32, Biobrændselsfyrede centralvarmekedler (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2011).
Olie- og gasfyrede varmluftaggregater, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og fyringsanlæg, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, er fortrinsvis placeret i arbejdsrum og produktionslokaler, hvorfor en brandmæssig adskillelse ikke er mulig. Oplag af brændbart materiale omkring aggregaterne bør undgås.

§ 314-§ 315 Tilslutning til aftrækssystem

§ 314 

Lysningsarealet i et aftrækssystem skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere fyringsanlæg til samme aftrækssystem, beregnes lysningsarealet i forhold til fyringsanlæggenes samlede effekt.

Stk. 2 

For åbne fyringsanlæg skal lysningsarealet i aftrækssystemet være mindst 300 cm². Hvis fyringsanlæggets frie åbning ikke er større end 2.500 cm², kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm².

§ 315 

Følgende fyringsanlæg skal tilsluttes et selvstændigt aftrækssystem, der ikke modtager aftræk fra andre anlæg:
  1. Kraftvarmeapparater.
  2. Åbne fyringsanlæg.
  3. Kedler til fyring med olie. Oliekedler opstillet i kaskade kan tilsluttes samme aftræk.
  4. Fyringsanlæg til erhvervsmæssigt brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg som f.eks. tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg.

Stk. 2 

Brændeovne må ikke tilsluttes aftræk fra gasfyrede anlæg og aftræk fra oliefyrede anlæg samt aftrækssystemer, hvortil der er tilsluttet kedler, der er indrettet til overtryksforbrænding.

Vejledning (1.5 Tilslutning til aftrækssystem)

Den indfyrede effekt vil for de fleste fyringsanlæg kunne oplyses af fabrikanten.
Det er vigtigt, at lysningsarealet er tilpasset den indfyrede effekt. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding og dermed risiko for kulilteforgiftning.
Generelt bør lysningsarealet være mindst 50 cm² (80 mm diameter) for oliefyrede fyringsanlæg og mindst 175 cm² (150 mm diameter) for fyringsanlæg til fast brændsel. Det gælder dog ikke automatisk fyrede fyringsanlæg til biobrændsel.
Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede fyringsanlæg til skorstene, hvortil der er sluttet andre fyringsanlæg.
For gasfyrede pejse henvises til gasreglementet.
Kraftvarmeapparater er kraftvarmeenheder med en maksimal kapacitet på 50 kWe, og en maksimal indfyret effekt på 70 kW.

SBi-anvisning (§ 314)

Skorstenens lysningsareal bør svare til den røggasmængde, som skal bortledes via skorstenen. Røggasmængden er proportional med den indfyrede effekt, men der er dog forskelle afhængig af brændslet. Det skyldes variationer i brændslets vandindhold og det luftoverskud, der er nødvendigt for at opnå en god forbrænding. Fast brændsel (på nær koks) udvikler større røggasmængder end olie og naturgas.
Hvis lysningsarealet er for lille, bliver røggashastigheden høj, og dermed kan modstanden i skorstenen blive for stor. Lysningsarealet bør heller ikke være for stort, fordi der herved kan falde kold luft ned i skorstenen med kondensdannelse og løbesod til følge. Skorstenes lysningsareal bør ligge inden for de grænser, som producenten af ildstedet har angivet.

SBi-anvisning (§ 315)

Åbne pejse arbejder med større røggasmængder end lukkede fyringsanlæg, fordi de har et meget større luftoverskud. Desuden er røggastemperaturen lav på grund af luftoverskuddet. Derfor bør luftmodstanden i skorstenen mindskes, hvilket for eksempel kan ske ved, at skorstenen har tilstrækkeligt stort lysningsareal. For pejse er skorstenshøjden særlig kritisk, da det kan være vanskeligt at skabe tilstrækkeligt træk og undgå røggener i lokalet, hvor pejsen er opstillet, hvis skorstenen er for lav.
Kraftvarmeapparater skal opfylde kravene i EU-forordning nr. 813/2013/EU (Forordning nr. 813, 2013). Kraftvarmeapparater er kraftvarmeenheder med en maksimal kapacitet på 50 kWe, og en maksimal indfyret effekt på 70 kW.
Det betyder, at årsvirkningsgraden for kraftvarmeapparater til rumopvarmning ikke må være under 100 %.
Fra 26. september 2018 må emissionerne af kvælstofilter udtrykt i nitrogendioxid for forsyningsanlæg ikke overstige følgende værdier:
  • Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med ekstern forbrænding, der anvender gasformige brændsler: 70 mg/kWh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø
  • Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med ekstern forbrænding, der anvender flydende brændsler: 120 mg/kWh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø
  • Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med en intern forbrændingsmotor, der anvender gasformige brændsler: 240 mg/kWh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø
  • Kraftvarmeanlæg til rumopvarmning udstyret med en intern forbrændingsmotor, der anvender flydende brændsler: 420 mg/kWh brændselsforbrug på grundlag af den øvre brændværdi, Hø
Kraftvarmeapparater, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i et enfamiliehus, yder typisk en maksimal strøm pr. fase på 16 A. Det svarer til en maksimal elektrisk effekt på ca. 10 kWel i en typisk trefaset boliginstallation. Et sådant anlæg giver en varmeydelse på op til 30 kWth.
Kraftvarmeapparater omfatter også anlæg, der primært dækker varmebehovet og sekundært elbehovet i større ejendomme eller en mindre samling huse med fælles varmeforsyning og har en varmeydelse på op til ca. 70 kWth (Forordning nr. 813, 2013).
Kraftvarmeapparater kan være baseret på:
  • Olie- eller gasforsynet motor med indvendig forbrænding
  • Gasturbine
  • Stirlingmotor med ekstern forbrænding af olie, gas eller biobrændsel
  • Gasforsynet brændselscelle.
Varmebidrag fra anlægget bør så vidt muligt nyttiggøres. Retur-temperaturen fra centralvarmeanlægget bør være så lav som muligt, da det giver den højeste totalvirkningsgrad for anlægget.
Kraftvarmeapparater kan enten være modulerende eller ikke-modulerende. Et modulerende anlæg kan variere ydelsen, mens ikke-modulerende anlæg har konstant ydelse.
Modulerende anlæg bør dimensioneres med højt timetal ved effekter i den del af anlæggets ydelsesområde, der har de højeste el-virkningsgrader – typisk minimum ca. 50 % af maksimalydelsen. Anlægget bør placeres inden for klimaskærmen, så varmetabet fra enheden udnyttes bedst muligt.
Ikke-modulerende anlæg bør sikres relativt lange driftstider ved installation af passende lagerkapacitet. Herved spares energi til opstart.

§ 316-§ 323 Aftrækssystemer til fyringsanlæg

§ 316 

Aftrækssystemer fra olie- og fast brændselsanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så aftrækssystemet afsluttes lodret og med en højde, placering, udformning og lysningsareal, så der sikres tilfredsstillende trækforhold, og så røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne.

Vejledning (1.6 Aftrækssystemer til fyringsanlæg)

Der henvises til DS/EN 1443 Skorstene - generelle krav samt de relevante produktstandarder.
Aftrækssystemer fra anlæg til fyring med fast brændsel bør altid være højere end bygningens højeste punkt. Der stilles i miljølovgivningen krav til højden over tag på skorstene, dvs. det kan enten være bygningsreglementet eller miljølovgivningen som er dimensionsgivende for højden på skorsten. For at leve op til miljølovgivningens krav, bør der ved fastlæggelse af aftrækshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tages hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne. Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljølovgivningen kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at fyringsanlæg og aftrækssystemet eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget.
Der henvises til § 300, nr. 8
For at kunne undgå at kulilte kan trænge ud i bygningen, er det vigtigt, at eventuelle revner og utætheder i aftrækssystemer kan opdages i tide. Forebyggelse af kulilteulykker i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel kan ske ved etablering af en allikerist eller en skorstenshætte over murede skorstene og ved etablering af en aftrækssikring, der afbryder fyringen i tilfælde af tilstopning af skorsten/aftræk. For kedler med overtryksfyring kan aftrækssikringer dog ikke anvendes. En kuliltealarm kan supplere sikkerheden ved anlægget.
§320, stk. 2 og 3 angiver den nedre grænse for valg af temperaturklasser. Valg af aftrækkets temperaturklasse skal dokumenteres bl.a. på baggrund af prøvning og funktionerne i det konkrete fyringsanlæg, fx selvrensningsfunktioner og styring af røggastemperatur.
Røgrør bør kun monteres i opstillingsrummet.
Røggastemperatursikringen bør monteres i kedlens afgangsstuds og elektrisk kobles til brænderens sikkerhedskreds.
For et aftrækssystem placeret i en skakt gælder, at skakten bør være ventileret og omslutte aftrækssystemet de steder, hvor aftrækssystemet er placeret inde i bygningen, eksempelvis også i et uudnytteligt tagrum.
For CE-mærkede aftrækssystemer af stål kan kravet om modstandsdygtighed mod korrosion anses for overholdt, hvis der anvendes aftrækssystemer, der mindst er materialetype L40 og godstykkelse mindst 1,0 mm eller mindst materialetype L50 og godstykkelse mindst 0,40 mm, eller bestandigheden mod korrosion kan eftervises ved korrosionsprøvning.
For CE-mærkede røgrør af stål, der forbinder fyringsanlæg med en skorsten, og hvor risikoen for kondensdannelse kan udelukkes, kan kravet om modstandsdygtighed mod korrosion også anses for overholdt, hvis der anvendes røgrør mindst materialetype L01 og godstykkelse mindst 1,0 mm.
For øvrige aftrækningssystemer, der er omfattet og CE-mærket i henhold til en harmoniseret produktstandard, kan kravet om modstandsdygtighed mod korrosion anses for opfyldt, hvis disse mindst har en bestandighed mod korrosion efter relevant korrosionsklasse i EN 1443.

SBi-anvisning (§ 316)

Røgens vej fra fyringsaggregat til det fri bør være så lige og direkte som muligt. Retningsændringer bør undgås, og der bør ikke være indsnævringer, skarpe kanter, ujævnheder og fremspring i røgvejen. Tryktabet (modstanden) i røgrør og skorstene beregnes efter DS/EN 13384-1 (Dansk Standard, 2019e). Skorstenstrækket afhænger af røggas- og udelufttemperaturen samt af skorstenshøjden. En kold og lav skorsten vil ikke kunne skabe tilfredsstillende træk.
Den effektive skorstenshøjde regnes fra røgtilgangen til skorstenstoppen. I de fleste tilfælde kan fyringsaggregatets producent oplyse skorstenens minimumshøjde. Det er dog ofte nødvendigt at tage højde for individuelle forhold, der kan forringe trækket. Bygninger kan have overtrykszoner både på grund af vindbelastning eller sug fra tagflader samt hvirvler fra høje bygninger, høje træer, bakker og fordybninger i landskabet m.m.

§ 317 

Renselemmes størrelse skal mindst svare til aftrækssystemets lysningsareal.

Stk. 2 

Hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil.

SBi-anvisning (§ 317)

Ved røgrør med 90° bøjning eller knæk er renselemmen normalt anbragt i bøjningen, så der kan fejes i begge retninger. Ved røgrør og skorstene, som står direkte på ildstedet fejes soden ned i dette, og ildstedet skal derfor renses ved skorstensfejning. 
Uanset hvor der fejes, skal adgangsvejen være sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlig. Såfremt der er mulighed for det, skal rensning af skorstene altid foretages fra renselem på 1. sal eller loft. Rensning kan alternativt foretages fra neden fra renselem i skorstensbund. Dersom adgangsvejen til skorstenstop kun kan foregå over tag, skal der anvendes en adgangsvej, der sikrer imod nedskridning eller gennemtrædning (Branchearbejdsmiljørådet, 2016).

§ 318 

Det skal være muligt at foretage eftersyn af aftrækssystemets udvendige sider.

SBi-anvisning (§ 318)

Skorstene skal kunne efterses udvendig, fordi eventuelle revner og utætheder kan have fatale følger som brand og kulilteforgiftning.
Skorstensfejeren skal have sikker adgang til skorstenen. Hvis der fejes fra taget, bør der anbringes tagtrin på tagfladen. Høje skorstenspiber, som forsynes med korrosionsbeskyttede stigetrin, bør også forsynes med faldsikring.
Der skal også være adgang til en skorsten, der går gennem uudnyttede tagrum. Det betyder blandt andet, at der skal være en gangbro fra loftlem til skorsten. Gangbroen bør være så bred og stabil, at skorstensfejeren kan færdes sikkert. Endvidere bør loftlem være forsynet med nedtræksstige og der bør være lys. 

§ 319

Aftrækssystemer skal udføres og installeres, så de er sikret mod tilstopning, f.eks. fra redebygning.

§ 320 

Aftrækssystemer skal projekteres, udføres og installeres, så de kan modstå fyringsanlæggets røggastemperatur. Der henvises til bestemmelserne i §§ 105-107 i forhold til risikoen for en brands opståen og spredning og § 323 i forhold til aftrækssystemets overfladetemperatur.

Stk. 2 

Manuelt fyrede fastbrændselsanlæg samt pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav end T400.

Stk. 3 

Automatisk fyrede fastbrændselsanlæg og pilleovne må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse, jf. DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav end T250.

§ 321

Aftrækssystemer, der anvendes til fyring med olie eller fast brændsel, skal have modstandsevne mod sodild, svarende til, at de er klassificeret G i henhold til den relevante produktstandard.

Stk. 2 

Stk. 1 gælder ikke for aftrækssystemer, der anvendes til kedler, som fyrer med ren mineralsk olie og er udstyret med røggastemperatursikring i kedlens afgangsstuds. Sikringen skal under alle forhold afbryde fyringen ved en røggastemperatur svarende til aftrækssystemets temperaturklassifikation, dog højst 200 °C. Sikringen skal manuelt indkobles ved fejlmelding.

SBi-anvisning (§ 321)

'Sodild' dækker alle former for brand, der opstår i sod fra fyringssystemer, røgrør og skorstene. Skorstensbrand er et knap så dækkende, men hyppigt anvendt udtryk for sod-ild.
Ved indsætning af pejseindsats i eksisterende åbne pejse kan der som røgrør mellem indsats og skorsten benyttes flexrør, hvis disse er CE-mærkede i henhold til DS/EN 1856-2 (Dansk Standard, 2009f) og har designationskoden minimum T400, G for sodildtest og materiale type L50 eller bedre. Længden bør ikke overstige 1,5 meter.

§ 322 

Aftrækssystemer, der anvendes i forbindelse med fyringsanlæg med kondenserende drift eller anlæg, hvor røggassen kondenserer i aftrækket, skal have modstandsevne over for kondens og diffusion af vanddamp, svarende til, at de er klassificeret W i henhold til den relevante produktstandard.

Stk. 2 

Aftrækssystemet skal udformes, så kondens opsamles og bortledes.

SBi-anvisning (§ 322)

Fyringsanlæg med kondenserende kedler har generelt bedre virkningsgrad end traditionelle fyringsanlæg, men kræver, at skorstenen har modstandsevne mod kondens og diffusion af vanddamp.

§ 323 

Aftrækssystemets overfladetemperatur må under normal drift ikke overstige den fastsatte maksimale berøringstemperatur i DS/EN 1443 Skorstene – Generelle krav.

Stk. 2 

Stk. 1 kan fraviges, hvis aftrækssystemet placeres i en skakt og i overensstemmelse med producentens anvisninger.

Stk. 3 

Stk. 1 gælder ikke den del af aftrækssystemet, der er i rummet, hvor fyringsanlægget er opstillet.

SBi-anvisning (§ 323)

For at forebygge skader ved berøring bør skorstenens temperatur begrænses ved isolering.
Under identiske forhold, hvad angår røggas- og udelufttemperatur samt isoleringstykkelse, får stålskorstene forskellige overfladetemperaturer, afhængig af overfladens beskaffenhed. En blank stålskorsten bliver varmere end en tilsvarende (sort)malet skorsten.
Tabel 20 angiver tilladelige overfladetemperaturer i forbindelse med berøring ifølge DS/EN 1856-1 (Dansk Standard, 2009d).
Tabel 20. Tilladelig overfladetemperatur for stålskorstene.
Blank skorsten 
70 °C
Malet skorsten
80 °C
Emaljeret skorsten
86 °C
Plastbelagt skorsten
90 °C
For en skorsten, der er placeret i en skakt, gælder de tilsvarende krav for skaktens yderside. Der gælder yderligere krav til skaktens brandmodstandsevne afhængig af dens placering. Med hensyn til skorstensskakte henvises til CE-mærkning og producentens anvisninger.
Skorsten og røgrør skal være CE-mærkede for så vidt, at skorstenen er omfattet af gældende standarder, se oversigt på [www.byggevareinfo.dk]. Skorstenens anvendelsesområde, som er bestemt ved prøvning iht. ovennævnte standarder, skal fremgå af CE-mærket.

Eksempel på deklaration

Stålskorsten DS/EN 1856-1 -T400-N1 - W-VmL50060-G(25) 
  • Produktbeskrivelse (stålskorsten)
  • Standard (DS/EN 1856-1) (Dansk Standard, 2009c)
  • Temperaturklasse (80-600 °C)
  • Trykniveau (negativt tryk, tæthedsklasse 1)
  • Kondensatbestandighed (W: våd drift)
  • Korrosionsklasse (Vm iht. specificeret materiale L50 = stål SSt 1.4404 tykkelse 0,6 mm)
  • Sodildsbestandighed (G: sodildsbestandig, minimumsafstand til brændbart materiale 25 mm).
Ud over denne funktionsdeklaration kan fabrikanten også deklarere skorstenens mekaniske styrke, som kan omfatte:
  • Træk- og trykstyrke
  • Bøjningsstyrke (vindbelastning)
  • Skorstenskonsollens bæreevne
  • Maksimal afstand mellem støttepunkter
  • Maksimal fritstående skorstenslængde.
Ikke serieproducerede, specielt fremstillede skorstene, fx arkitekttegnede, må opstilles, når de er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Stålskorstene

CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale både i gulv, træbjælkelag inklusive bærende konstruktionsdele og loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling, fx en pakdåse med brandsikring, se figur 45.
Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse med gennemføring af stålskorsten i loft
Figur 45. Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse med gennemføring af stålskorsten i loft.

Cementbundne elementskorstene

CE-mærkede cementbundne elementskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i både gulv, træbjælkelag inklusive bærende konstruktionsdele, og loft.

Murede skorstene

Bjælker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:
  • Med mindst 228 mm murværkskorstensvanger, dvs. en tykkelse på 1 sten
eller
  • Som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring omkring skorstenselementet.
Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene.
Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstensforing kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværk.

§ 324 Aftrækssystemer ved tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne

§ 324 

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal aftrækssystemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

SBi-anvisning (§ 324)

Murede skorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter være af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, som er skalmurede med mindst 108 mm mur. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 mm armeret pudslag.
Stålskorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter føres igennem en skakt med en diameter, som mindst er 200 mm større end skorstenens diameter.
Skorstene inden for en afstand af 6 meter fra et stråtag eller andet let antændelig tagmateriale skal føres mindst 0,8 meter op over tagryggen og bør ikke forsynes med skorstenstage, skorstenshætter, gnistfang og lignende, da disse foranstaltninger kan medføre øget risiko for brandspredning, hvis der opstår en skorstensbrand.
Brandsikring af stråtage er nærmere omtalt i for eksempel Brandteknisk Information 29, Brandsikring af stråtage (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 1998).

§ 325-§ 327 Øvrige energiforsyningsanlæg: Solvarme-, solcelle-, køleanlæg og varmepumper

§ 325 

Solvarme- og solcelleanlæg skal projekteres, udføres og installeres, så temperaturen i anlægget ikke giver anledning til skader på personer eller bygninger.

Vejledning (1.7 Øvrige energiforsyningsanlæg: Solvarme, solcelle-, køleanlæg og varmepumper)

Solvarmerør kan blive over 85 – 100° C varme og bør derfor ikke placeres i kontakt med brændbart materiale, herunder trækonstruktioner. Der skal træffes foranstaltninger mod skoldningsfare fra varmt brugsvand.
Der henvises til:
  • bekendtgørelser om indretning af trykbærende udstyr og anvendelse af trykbærende udstyr.
  • DS/EN 378-serien om kølesystemer og varmepumper.
  • Elsikkerhedsloven
Der henvises til
  • bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder og bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.
  • At vejledning, tekniske hjælpemidler – B. 4.4 Køleanlæg og varmepumper og DS/EN 378-1 og 2 Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav.
  • Gasreglementet
  • DS/EN 378 – Kølesystemer og varmepumper – Sikkerheds- og miljøkrav – Del 1, 2, 3 og 4
Kravet om tilfredsstillende nøjagtighed af målere er opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed.

SBi-anvisning (§ 325)

Solfangere (solvarmeanlæg) og især solceller bør anbringes så skyggefrit som muligt, og så hældningen fra vandret er inden for intervallet 15-90 grader og afvigelse fra syd er maksimalt 90 grader. Ved tage med meget små hældninger kan solceller placeret med nordlig orientering i visse tilfælde benyttes, uanset at det ikke er så effektivt som en sydvendt placering. Dette gør sig for eksempel gældende, hvis der er et begrænset (fladt) tagareal til rådighed og behovet for el-produktion er stort. Her kan solceller placeret som sadeltag være en løsning.
For yderligere information se for eksempel:
  • Solcelleanlæg til elproduktion (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2018)
  • TRÆfakta 11, Montering af solpaneler (Træinformation, 2015a)
  • Montagevejledninger til solcelleanlæg opdelt på tagtyper
    (www.bis.teknologisk.dk).
  • Solvarmeanlæg til varmt brugsvand (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2018b)
  • Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2018c).

Solvarmeanlæg

Driftstrykket varierer i den enkelte installation. Derfor bør solfangeren være dimensioneret til det højest forekommende driftstryk. Et højt driftstryk mindsker risikoen for kogning.
For at undgå overtryk, der kan svække eller skade dele af anlægget, fx ved stagnation, bør damp/væske kunne afblæses gennem en sikkerhedsventil med tilstrækkelig kapacitet.
Antallet af samlinger bør minimeres, og luftudladere bør være egnede til temperaturer op til 140 °C.
For solfangere, der placeres i facade eller tag som en bygningsdel, gælder de relevante bestemmelser i konstruktionsstandarderne med hensyn til sne- og vindlast for den pågældende bygningsdel. Hvis for eksempel solfangere placeres fritstående på et fladt tag, bør forankring m.m. dimensioneres for den specifikke vindlast.
Rørgennemføringer til bygningskonstruktionen bør udføres forsvarligt tætte.
De fleste fabrikater af solvarmepaneler har i dag et styresystem, der sikrer, at ekspansion af solfangervæsken ved høje temperaturer ikke giver skader på anlægget under drift. Systemet skal kunne køle sig selv i løbet af natten i perioder, hvor forbruget er lavt, fx i ferieperioder.
Solvarmepaneler, der integreres i klimaskærmen og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, fx et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. Ved valg af bygningsmaterialer og konstruktion bør der tages højde for dette. Solvarmepanelers rør bør ikke være i direkte kontakt med brændbare materialer. 
Dog har uafdækkede solfangere til svømmebade og lignende et væsentlig lavere temperaturniveau, hvorfor løsninger for denne type solfangere er mindre krævende. 
For yderligere information se:
  • DS/EN 12975-1+A1 om solfangere for termisk energi (Dansk Standard, 2010). 
  • DS/EN 12976-1 særligt om fabriksfremstillede solfangere for termisk energi (Dansk Standard, 2017d). 
  • DS/EN 12977-1 om generelle krav til kundebestilte solvarmebaserede vandvarmere og kombinationssystemer (Dansk Standard, 2018c).

Solceller

Solcellemodulerne bør fastgøres forsvarligt til den bærende konstruktion på en måde, der ikke indebærer utætheder i tag eller vægkonstruktion. Beskrivelse af montering findes for eksempel i ovenstående referencer.
Mange vekselrettere har indbygget en funktion til at drosle el-produktionen ned, hvis driftstemperaturen bliver kritisk høj. Derved mistes noget af den energi, der ellers ville kunne leveres fra solcellemodulerne. Ved valg af placering bør fabrikantens anvisninger om maksimal tilladt omgivelsestemperatur følges nøje. For yderligere information se:
  • DS/HD 60364-7-712 om krav til specielle installationer eller placeringer af fotoelektriske strømsystemer i bygninger (Dansk Standard, 2016a). 
  • DS/EN 61427-1 om akkumulatorceller og -batterier til lagring af vedvarende energi (Dansk Standard, 2013d).
Solcelleanlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer og højfrekvent summen fra effektelektronik).
Solcellemoduler, der integreres i klimaskærmen og dermed ikke ventileres på bagsiden, udsætter det bagvedliggende materiale, fx et undertag, for en kraftig temperaturpåvirkning. Ved valg af bygningsmaterialer og konstruktion bør der tages højde for dette. 
Kapitel 712, Solcellesystemer, i stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6A (Bekendtgørelse nr. 9146, 2006) er ophævet 1. juli 2019 (Bekendtgørelse nr. 1082, 2016) og afløst af DS/HD 60364-7-712:2016 (Dansk Standard, 2016a). 
Solceller genererer jævnstrøm, når de bliver belyst. Ved arbejdet med at installere solcelleanlægget bør der udvises stor forsigtighed, da der ved beskadigelse af solcellemoduler eller kabler er forhøjet risiko for dannelse af lysbuer, der kan være vanskelige at slukke. Det anbefales at udføre arbejdet i overensstemmelse med regler for arbejde under spænding (L-AUS). 

Varmepumper

For varmepumper med jordslanger bør jordslanger, der placeres mindre end 1,5 meter fra bygninger og mindre end 1 meter fra vand- og kloakrør, isoleres med poretæt isolering. Hvis jordslangerne føres igennem fundament, anbefales det, at der anvendes bøsningsrør.
I øvrigt henvises til anvisningstekst til § 387 i kapitel 19, Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg.

§ 326 

Hvis der i varmepumpe- eller køleanlæg anvendes farlige væsker eller gasser, og rummet derfor klassificeres som eksplosionsfarligt, jf. ATEX-direktivet, skal anlægget placeres hensigtsmæssigt og forsvarligt.

SBi-anvisning (§ 326)

De rum, hvor køleanlæg med farlige fluida gruppe 1 kølemidler, se DS/EN 378-1 (Dansk Standard, 2016b), er opstillet, bør risikovurderes med hensyn til eksplosionsfare. Det gælder eksempelvis køleanlæg med propan som kølemiddel.
Se også bilag 7, Køleanlæg og varmepumpeanlæg, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 100, 2007).

Varmepumper og køleanlæg

Varmepumper og køleanlæg må ikke kunne forvolde personskade eller sundhedsmæssige gener. Det gælder blandt andet udslip af gasser og støj.
Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og 'global opvarmningsfaktor' (udtryk for bidraget til global opvarmning ved sammenligning af kølemidlet med CO2). Den maksimale fyldning for anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse for det pågældende kølemiddel, se DS/EN 378-1.

§ 327 

Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, skal måles. Eventuel elpatron skal forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder for nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

Stk. 2 

Målere, der anvendes til måling af elforbrug, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

Stk. 3 

Stk. 1 gælder ikke ved udvidelse af et eksisterende anlæg til f.eks. en tilbygning.

SBi-anvisning (§ 327)

Af hensyn til energiøkonomien er det væsentligt, at varmepumper og køleanlæg er korrekt dimensioneret til den aktuelle anvendelse. Overdimensionerede anlæg har normalt dårlig driftsøkonomi. Varmepumper skal kunne dække opvarmningen under dimensionerende forhold i henhold til DS 418 (Dansk Standard, 2011a) – med mindre der er et supplerende varmesystem.
Opfyldelse af EU-forordninger om krav til miljøvenligt design af anlæg til opvarmning (Forordning nr. 813, 2013) samt klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012) bevirker, at: 
  • Årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må ikke være under 110 %
  • For lavtemperaturvarmepumper må årsvirkningsgraden ved rumopvarmning må dog ikke være under 125 %.
Klimaanlæg med enkelt- eller dobbeltkanal skal overholde mindstekrav i tabel 21.
Tabel 21. Mindstekrav til energieffektivitet for klimaanlæg afhængig af kølemidlet, jf. tabel 6 i forordning om krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012).
Hvis kølemidlets
GWP
> 150 for < 6 kW
Hvis kølemidlets
GWP
< 150 for < 6 kW
Hvis kølemidlets
GWP
> 150 for 6-12 kW
Hvis kølemidlets
GWP
< 150 for 6-12 kW
Klimaanlæg,
undtagen klimaanlæg med dobbeltkanal
og enkeltkanal
SEER
4,60
4,14
4,30
3,87
SCOP
(Middel
varmesæson)
3,80
3,42
3,80
3,42
Dobbeltkanal­klimaanlæg
EERrated
2,60
2,34
2,60
2,34
COPrated
2,60
2,34
2,60
2,34
Enkeltkanal­klimaanlæg
EERrated
2,60
2,34
2,60
2,34
COPrated
2,04
1,84
2,04
1,84
GWP (potentiale for global opvarmning): er defineret som det anslåede bidrag fra 1 kg af det kølemiddel, der anvendes i dampkompressionscyklussen, til den globale opvarmning over en tidshorisont på 100 år, udtrykt i kg CO2 -ækvivalent (kg CO2 eq.).
SEER (sæsonenergivirkningsfaktor): apparatets overordnede energivirkningsfaktor, der er repræsentativ for hele kølesæsonen, beregnet som det årlige referencekølebehov divideret med det årlige elforbrug til køling.
SCOP (sæsoneffektfaktor): apparatets overordnede effektfaktor, som er repræsentativ for hele den valgte varmesæson (værdien af SCOP gælder for en valgt varmesæson), beregnet som det årlige referencevarmebehov divideret med det årlige elforbrug til opvarmning.
EERrated (nominel energivirkningsfaktor): et apparats oplyste køleydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag til køling i kW, når apparatet køler ved standarddriftsforhold.
COPrated (nominel effektfaktor): et apparats oplyste varmeydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag til opvarmning i kW, når apparatet varmer ved standarddriftsforhold
Der stilles tillige krav til anlæggets elforbrug i slukket tilstand og stand-by-tilstand, se tabel 22.
Tabel 22. Krav til maksimalt elforbrug i slukket tilstand og stand-by-tilstand for klimaanlæg med enkeltkanal eller dobbeltkanal og komfortventilatorer, jf. tabel 7 i forordning om krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (Forordning nr. 206, 2012).
Slukket tilstand
Udstyrets elforbrug i enhver slukket tilstand må ikke overstige 0,50 W
Stand-by-tilstand
Udstyrets energiforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer en reaktiveringsfunktion, eller som kun indebærer en reaktiveringsfunktion og alene en angivelse af en aktiveret reaktiveringsfunktion, må ikke overstige 0,50 W 
Udstyrets elforbrug i enhver tilstand, der kun indebærer informations- eller statusvisning, eller som kun indebærer en kombination af reaktiveringsfunktion og informations- eller statusvisning, må ikke overstige 1,00 W
Krav om stand-by-tilstand og/eller slukket tilstand
Udstyr skal, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, give mulighed for en slukket tilstand og/eller standbytilstand og/eller enhver anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til elforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når udstyret er tilsluttet elnettet.
Energistyring
Når udstyret ikke benyttes til hovedfunktionen, eller når andre energiforbrugende produkter ikke afhænger af dets funktioner, skal udstyret, medmindre det ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med den tilsigtede brug, være forsynet med en energistyringsfunktion eller en tilsvarende funktion, som automatisk efter den kortest mulige tidsperiode, der er hensigtsmæssig i forbindelse med udstyrets tilsigtede brug, slår udstyret over i:
  • Standbytilstand eller 
  • Slukket tilstand eller 
  • En anden tilstand, der ikke overskrider de gældende krav til elforbrug i slukket tilstand og/eller standbytilstand, når udstyret er tilsluttet elnettet. Energistyringsfunktionen skal være aktiveret før levering.
Varmepumpelisten indeholder de varmepumper på det danske marked, som er testet og dokumenteret og overholder alle lovkrav. Listen opdateres løbende på temaside vedrørende varmepumper på www.sparenergi.dk. 

Normeffektfaktor

Værdien af en varmepumpes 'normeffektfaktor' er bestemmende for varmepumpers energieffektivitet i henhold til Energistyrelsens energimærkeordning. Normeffektfaktoren indikerer forholdet mellem den energi, som varmepumpen afgiver og forbruger over et 'normal-år'. Jo højere normeffektfaktor – jo bedre er varmepumpen til at producere varme.
Varmepumper angives med en normeffektfaktor for henholdsvis tilslutning til et radiatorsystem og et gulvvarmesystem. Begge værdier inkluderer opvarmning af brugsvand. 
Normeffektfaktorerne er retningsgivende og kan benyttes til sammenligning af forskellige varmepumper. Normeffektfaktorerne kan ikke alene benyttes til at bestemme energiforbruget på et konkret hus. Dette vil kræve en mere detaljeret undersøgelse af det konkrete hus og installation (Teknologisk Institut, 2009).

§ 327a-§ 327b Kontrol

§ 327a

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi i tilknytning til bygninger inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at anlægget er korrekt installeret og har den forudsatte energimæssige effektivitet.

§ 327b

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at anlægget har den forudsatte energimæssige effektivitet.

§ 328 Drift og vedligehold

§ 328 

Drift og vedligehold af installationer til energiforsyning skal ske, så de til enhver tid overholder de for anlægget relevante bestemmelser i §§ 299-327.

Stk. 2 

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Stk. 3

Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder skal brænderen indreguleres.

SBi-anvisning (§ 328)

Indregulering

Indreguleringen af brænderen sikrer, at forbrændingen bliver så effektiv og miljøvenlig som muligt.
Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere henvises til Bekendtgørelse om sikkerhed af gasinstallationer (Bekendtgørelse nr. 247, 2018). 
Indregulering af oliebrændere skal foretages af uddannet, kvalificeret personale med fornøden indsigt i området.

Opstilling

Tekniske anlæg og installationer, herunder energiforsyningsanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold.