18 LYS OG UDSYN (§ 377-§ 384)
Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om lys og udsyn gældende fra 1. juli 2020 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020i).
§ 377 Lys og udsyn
§ 377
I bygninger skal der være lysforhold, der sikrer, at der ikke opstår risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller komfortmæssige gener. Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt dagslys og udsyn samt tilstrækkelig elektrisk belysning i forhold til anvendelsen.
Stk. 2
Projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:
- Dagslyset udnyttes bedst muligt som lyskilde.
- Unødigt energiforbrug undgås.
- Unødig varmetilførsel til rummene undgås.
- Gener ved direkte solstråling kan undgås.
- Gener ved blænding minimeres.
Vejledning (1.0 Forord)
Bygninger skal sikres tilfredsstillende lys, hvilket indebærer, at der både skal sikres tilstrækkelige dagslysforhold samt installeres tilstrækkelig elektrisk belysning i forbindelse med arbejdspladser. Derudover skal der sikres tilstrækkeligt udsyn for brugerne. Disse forhold skal vurderes i sammenhæng med de aktiviteter og arbejdsopgaver, som planlægges i rummet og det skal sikres, at dagslyset bliver udnyttet bedst muligt som lyskilde.
Ved udskiftning af vinduer skal det tilstræbes, at dagslysforholdene ikke forringes, og hvis muligt, bør det tilstræbes, at forbedre disse.
Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Dagslysadgang og udsyn har indflydelse på individets døgnrytme og psykiske tilstand. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på energiforbruget til elektrisk belysning. En høj udnyttelse af dagslyset reducerer behovet for elektrisk belysning, men kan øge risikoen for blænding og overophedning på grund af utilsigtet tilførsel af solvarme. Derfor vil det normalt være vigtigt, at der er mulighed for at regulere tilførslen af dagslys og solvarme i en balance, der både tilgodeser indeklima og energiforbrug.
SBi-anvisning (§ 377, stk. 2)
Dagslyset har en række kvaliteter, som aldrig kan opnås alene ved kunstig belysning, og det har stor betydning for menneskers almene trivsel og velvære. For bygninger, som primært benyttes i dagtimerne, bør dagslyset derfor også udgøre den væsentligste lyskilde. Undersøgelser viser, at netop gode dagslysforhold og adgang til frit udsyn er blandt de mest værdsatte elementer ved et godt indeklima.
Kravet om at udnytte dagslyset bedst muligt som lyskilde bør planlægges i sammenhæng med kravet om, at unødvendig varmetilførsel undgås og blænding minimeres. Brugerbehov og energihensyn medfører skiftende krav til facadens funktion hen over dagen og året og vil i perioder være modsætningsfyldte.
Derfor vil behov og krav ofte bedst kunne opfyldes ved at forsyne vinduerne med en solafskærmning, der kan reguleres maksimalt, dvs. en afskærmning, som kan reducere solindfald og blænding mest muligt, og som på andre tidspunkter kan trækkes helt fra og maksimere dagslysudnyttelsen.
Tilfredsstillende lys skal vurderes i sammenhæng med de aktiviteter og arbejdsopgaver, som planlægges i rummet. Kvaliteten af lyset i et rum afhænger i høj grad af lysets fordeling i rummet, luminansfordeling og kontrastforhold. Derfor bør eftervisning af, at der er tilstrækkeligt lys altid suppleres med en vurdering eller beregning af, hvordan lysforholdene passer til rummets funktioner og understøtter aktiviteter og arbejdsopgaver.
§ 378 Udsyn
§ 378
Arbejdsrum, opholdsrum, undervisningslokaler og beboelsesrum mv. skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Vinduer og solafskærmning skal projekteres og udføres, så det sikres, at der kan opretholdes udsyn til omgivelserne i en tilfredsstillende del af brugstiden.
Vejledning (1.1 Udsyn) (§ 378)
Udsynet eller udsigten til omgivelserne er en af de vigtigste faktorer for oplevelsen af rummet. Når solafskærmning projekteres og udføres, skal der tages højde for den benyttelsestid, som solafskærmningen har i brugstiden, samt gennemsigtigheden af den valgte solafskærmning, når det vurderes, om udsynet i brugstiden er opretholdt.
Kravet om at der skal kunne ’opretholdes udsyn til omgivelserne i en tilfredsstillende del af brugstiden’ er især relevant i sommermånederne, hvor behovet for at begrænse overtemperaturer er størst, og i forår- og efterårsperioder, hvor risikoen for blænding kan være høj på grund af lavtstående sol. Da solafskærmninger reducerer udsynet på forskellig måde, tages der hensyn til, i hvilken grad en given solafskærmning tillader udsyn til omgivelserne, når den er helt trukket for. Afskærmningers evne til at tillade udsyn klassificeres efter den europæiske standard DS/EN 14501 der også er beskrevet i SBi-anvisning 264.
Arbejdsrum mv. og beboelsesrum mv. skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Arbejdsrum mv., der primært belyses via ovenlys, uden direkte udsyn til omgivelser, vil altid skulle forsynes med supplerende vinduer, så der etableres udsyn til omgivelserne.
SBi-anvisning (§ 378)
En af vinduets vigtige funktioner er at skabe udsyn og kontakt til omgivelserne og give mulighed for at følge ændringer i vejr og tid. ’Omgivelser’ skal her opfattes som omgivende natur, terræn eller bygninger.
Udsigten fra vinduerne
Vinduets form og placering bør give kontakt med eller 'overblik over' de dele af motivet, som kan ses gennem vinduet og er interessante. Ved et motiv med dynamisk forgrund, fx et bymotiv, bør vinduet være højt frem for bredt, mens vinduet bør være bredt frem for højt, hvis motivet er et landskabsmotiv med en fjern vandret horisont. Af hensyn til udsigten, herunder forholdet mellem forgrund og himmel, bør vinduets underkant ikke ligge højere end 0,8-1,0 meter over gulvplanet.
Brugernes tilfredshed med udsigten er stærkt afhængig af motivet, der ses gennem vinduet. Naturlandskab, træer og beplantning eller himmel giver størst tilfredshed, mens industri, høje bygninger og parkeringsarealer giver mindre tilfredshed, se for eksempel SBI-rapport 318, Vinduer og dagslys (Christoffersen et al., 1999). Forslag til, hvordan udsynet fra et rum kan vurderes, er for eksempel angivet i den europæiske standard for dagslys i bygninger, DS/EN 17037 (Dansk Standard, 2018a). Standarden indeholder diagrammer for rating af udsynskvaliteten som funktion af rumdimensioner, vinduesstørrelser, positionen i rummet samt den aktuelle type af udsigt.
Solafskærmningens begrænsning af udsynet
Valg af vinduesstørrelse, vinduesplacering og solafskærmning bør ske i en omhyggelig afvejning af kravet til dagslys og udsyn i forhold til behovet for at begrænse solindstrålingen for at opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima. Store vinduer medfører større krav til solafskærmning, og derfor skal det vurderes i hvilken udstrækning, afskærmningen blokerer for eller reducerer kvaliteten af udsynet. Eksempler på solafskærmningens mange funktioner og overblik over de mest almindelige typer solafskærmning kan for eksempel findes i SBi-anvisning 264, Solafskærmninger (Johnsen, 2016).
For at optimere balancen mellem udsyn og termisk belastning bør der vælges realistiske beregningsforudsætninger for, hvornår solafskærmninger trækkes for. Hvis termiske beregninger viser, at der er behov for solafskærmning i en vis del af brugstiden (antal timer), skal der tages hensyn til, hvordan udsynet reduceres inden for denne tid. Det er således vigtigt, at der benyttes konsistente data ved beregninger af det termiske og det visuelle indeklima. I praksis benytter brugerne solafskærmninger for at undgå generende dagslys, primært direkte sol, som medfører blænding eller giver ubehageligt høje luminanser i synsfeltet.
I mere eller mindre skyet vejr med begrænset dagslys vil en (automatisk) aktivering af solafskærmningen blive opfattet som generende af brugerne. Dette bør også afspejles i de termiske beregninger, således at der vælges grænseværdier for aktivering af solafskærmningen, der svarer til de forventede brugerbehov. Grænsen for, hvornår solafskærmningen trækkes for, bør derfor normalt ikke sættes lavere end ved indstrålingsværdier på facaden på ca. 150 W/m² eller ca. 18.000 lux. Dette betyder også, at der normalt ikke bør vælges en styring af solafskærmningen efter indetemperaturen, som resulterer i, at afskærmningen trækkes for i (over)skyet vejr i brugstiden.
Udsyn i brugstiden
Hvor hyppigt det vil være nødvendigt at trække solafskærmningen for, vurderes normalt gennem simuleringer af det termiske indeklima. Solafskærmningen trækkes for dels for at opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima og dels for at begrænse rummets varmebelastning og dermed begrænse ventilations- og kølebehov. Da udsynet, dagslyset og det visuelle indeklima også er vigtige parametre i indeklimaet, bør planlægning og projektering af facaden sikre, at solafskærmningen kun kommer i anvendelse for at begrænse generende solindstråling i rummet.
Indeklimaklasser
Definitioner på tre indeklimaklasser, hvor brugen af solafskærmning indgår som en af parametrene findes for eksempel i Branchevejledning for indeklimaberegninger (Vorre et al. 2017), se også tabel 25.
For at det kan siges, at ’udsynet bevares i en tilfredsstillende del af brugstiden’, må antallet af timer, hvor afskærmningen er trukket for, ifølge vejledningsteksten til § 378, højst udgøre 30 % af den samlede brugstid inden for tidsrummet kl. 7-18. Dette svarer til den laveste indeklimaklasse (minimum) i Branchevejledning for indeklimaberegninger. Det bør bemærkes, at selv om vejledningen betragter brugstiden for hele året, bør der også stilles krav på sæson- eller månedsniveau, fx således at solafskærmningen højest må være trukket for i 30 % timerne (vægtede timer) i brugstiden inden for sommerperioden juni-august.
Tabel 25. Indeklimaklasser i forhold til brugen af solafskærmning og bevarelse af udsynet for blandt andet kontorer, skoler og institutioner (Vorre et al., 2017). Der evalueres kun på den del af brugstiden, der ligger mellem kl. 7-18. For afskærmninger med delvis udsyn kan benyttes vægtningsfaktorer som angivet i tabel 26.
Indeklimaklasse | Minimum | Standard | Ambitiøs |
|---|---|---|---|
Solafskærmningstid i procent af brugstiden inden for tidsrummet kl. 7 – 18 | 30 % | 20 % | 12 % |
For afskærmninger, der kun medfører delvist blokeret udsyn, kan der benyttes en vægtningsfaktor, så timerne vægtes lavere end ved helt blokeret udsyn. Udsynet kan klassificeres efter udsynsklasser, som beskrevet i den europæiske standard DS/EN 14501, Jalousier og skodder - Termisk og visuel komfort - Bestemmelse af ydeevne og klassifikation (Dansk Standard, 2005b).
Relevante udgivelser om solafskærmninger
 |  |
Vægtningsfaktorer for delvist blokeret udsyn er angivet i Branchevejledning for indeklimaberegninger, hvor udsynet klassificeres fra 0 (blokeret udsyn) til 4 (næsten frit udsyn), se tabel 26. Vejledningen indeholder en tabel over udsynsklasser og vægtningsfaktorer for udvalgte afskærmningstyper.
Tabel 26. Vægtningsfaktorer for solafskærmninger i forhold til udsynsklasser (Vorre et al., 2017).
Afskærmningstype | Udsynsklasse for solafskærmning | Vægtningsfaktor af en afskærmningstime |
|---|---|---|
Afskærmning med blokeret udsyn | 0 | 1,00 |
1 | 0,95 | |
2 | 0,80 | |
3 | 0,60 | |
Afskærmning med bedst udsyn | 4 | 0,15 |
Det anbefales, at reguleringen af solafskærmninger sker automatisk og opdelt i mindre felter, så afskærmningen kun aktiveres for de vinduer, hvor der er solindfald. Der bør dog altid være mulighed for manuel overstyring af den automatiske regulering.
§ 379-§ 381 Dagslys
§ 379
Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv., samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste.
Stk. 2
Tilstrækkelig tilgang af dagslys kan dokumenteres ved, at glasarealet uden skyggende forhold svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal. Det angivne glasareal skal korrigeres for evt. skyggende omgivelser, reduceret lystransmittans mv., som angivet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om lys og udsyn. Alternativt kan tilstrækkeligt dagslys dokumenteres ved at eftervise, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys er 300 lux eller mere ved mindst halvdelen af det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne. For beboelsesrum er det relevante gulvareal lig det indvendige gulvareal. For arbejdsrum mv. er det relevante gulvareal det areal, hvor der placeres arbejdspladser. Såfremt det kan dokumenteres, at rummene er tilstrækkeligt belyste, kan andre beregningsmetoder benyttes som dokumentation.
§ 380
Kravet om tilgang af dagslys kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.
§ 381
Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.
Vejledning (1.2 Dagslys) (§ 379-381)
En forudsætning for at kunne udnytte dagslyset som lyskilde i en bygning er, at tilstrækkeligt dagslys når frem til bygningens lysåbninger. Bygningens placering og orientering på byggegrunden, valget af bygningsform, bygningsdybde og indretning samt hensyntagen til skygger fra omgivelser og bygningsdele er derfor afgørende for, om der kan opnås de ønskede dagslysforhold. Derfor skal disse forhold medtages i fastlæggelse af dagslysforholdene.
Dagslysforholdene hænger nøje sammen med valget af glasarealet, valget af glas og valg af eventuel solafskærmning. Disse valg har stor indflydelse på det termiske indeklima og behov for tilført energi til klimatisering af bygningerne. Det vil derfor normalt være nødvendigt at se på disse forhold i en sammenhæng. Vinduer afskærmes både af hensyn til varmetilførsel i rummene for at beskytte mod overophedning og for at beskytte mod blænding.
I bygningsreglementet er der angivet to løsninger til dokumentation af at funktionskravet om at opholds- og arbejdsrum skal være tilstrækkeligt belyste med dagslys er overholdt, ligesom der er mulighed for at opfylde kravet ved brug af andre beregningsmetoder. De to nævnte dokumentationsmuligheder giver nogenlunde samme dagslysniveau ved samme vinduesudformning. Hvis kravet dokumenteres overholdt ved brug af andre beregningsmetoder skal et tilsvarende dagslysniveau påvises.
For relativt simple bygninger, vil det ofte være tilstrækkeligt at undersøge få udvalgte rum, hvor der kan være tvivl om dagslysadgangen, hvis der er sikkerhed for at resten af rummene overholder kravene. Her vil det som regel være enklest at benytte 10 pct. reglen. For de udvalgte rum defineres rummets afgrænsning, og gulvareal samt glasarealet for vinduerne i rummet beregnes. Det faktiske glasareal for hvert vindue skal korrigeres for forhold, som begrænser dagslysadgangen til vinduet, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.
I boliger er der varierende dagslysbehov. Der kan derfor normalt accepteres et lidt lavere dagslysniveau i børneværelser og soveværelser, hvis glasarealet uden korrektion for skyggende forhold for de specifikke rum svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal, samtidig med at dagslysniveauet er overholdt for beboelsesrummene som helhed, dvs. summen af glasarealet med korrektioner for alle beboelsesrum udgør mindst 10 % af det samlede gulvareal for disse rum.
Glasareal og relevant gulvareal
Glasarealet i et rum beregnes som summen af glasarealer i alle rummets vinduer. Glasarealet for hvert vindue beregnes som det frie åbningsareal, dvs. hele vinduets areal minus ramme-, karm- og sprossearealer. Det faktiske glasareal for hvert vindue skal korrigeres for forhold, som begrænser dagslysadgangen til vinduet, samt for lystransmittansen af den valgte rudetype, som beskrevet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om lys og udsyn. Da ovenlys modtager væsentligt mere dagslys end lodrette vinduer, kan glasarealet for ovenlys indregnes som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.
For beboelsesrum og køkkener beregnes det relevante gulvareal i almindelighed som arealet af den gulvflade, der omsluttes af rummets vægge.
For arbejdsrum defineres det relevante gulvareal som den del af rummet, hvor der kan placeres arbejdspladser. Arealet beregnes som et sammenhængende område fra vinduesfacade(r) og til de fjerneste arbejdspladser, inklusive hele arbejdsfeltet (fx et skrivebord) for hver arbejdsplads.
Gulvareal opmåles fra inderside af vægge og udgør derfor et nettoareal i rummene. Gulvarealet i vinduesnicher skal tælles med, hvis vinduesnichen er så stor, at gulvarealet er relevant i forhold til rummets funktion. For gulvarealer under skråvægge medregnes kun det areal hvor loftshøjden er over beregningsplanet, der benyttes ved beregning af belysningsstyrker, altså 0,50 meter over gulvet for rum i boliger og 0,85 meter over gulvet for arbejdsrum.
Dagslysforholdene ved arbejdspladser længere end 8 meter fra facaden vil normalt skulle dokumenteres ved beregning af belysningsstyrker fra dagslys, da metoden med brug af glasareal ikke tager højde for meget dybe rum.
Forudsætninger vedr. beregning af belysningsstyrker
Dokumentationen af dagslyset i et rum ved beregning af belysningsstyrker fra dagslys tager udgangspunkt i den europæiske standard, DS/EN 17037 (Dansk Standard, 2018a). Standarden angiver principper for, hvordan man skal beregne og dokumentere dagslysforholdene i et rum under de givne klimaforhold. Standarden indeholder også anbefalinger til, hvilke kriterier der mindst bør være opfyldt, for at et rum kan siges at have tilstrækkelig dagslystilgang.
Til beregning af belysningsstyrker defineres et vandret beregningsnet for at angive de punkter, hvor værdierne for belysningsstyrken beregnes. En randzone på 0,5 m fra væggene er undtaget beregningsområdet. Alle masker i beregningsnettet bør være lige store, og forholdet mellem mindste og største side i nettet bør være større end 0,7. Den største side i en maske afhænger af rummets dimensioner, men bør normalt ikke være større end 1,0 meter. For rum i boliger er beregningsnettet placeret i et vandret plan 0,50 m over gulvet. For arbejdsrum er beregningsnettet placeret i et vandret plan 0,85 m over gulvet.
Kravet om opnåelse af 300 lux i mindst halvdelen af rummet (det relevante gulvareal) i mindst halvdelen af dagslystimerne eftervises ved beregning af belysningsstyrken fra dagslys i alle beregningsnettets knudepunkter for alle dagslystimer i året. Som grundlag for beregningerne benyttes timeværdier for vejrdata i Design Reference Year, DRY2001-2010 (Wang et al., 2013) og det supplerende datasæt i DMI Report No. 18-20 "2001-2010 Danish Design Reference Year. Update and supplementary datasets.".
Dagslystimerne defineres som den halvdel af årets timer, hvor der er mest dagslys.
Det relevante gulvareal er defineret ovenfor i afsnittet Glasareal og relevant gulvareal.
Overholdelsen af kravet om belysningsstyrker fra dagslys skal gennemføres ved simulering af de kritiske rum i den aktuelle bygning. Ved simuleringerne skal der tages hensyn til rummets og bygningens udformning samt de faktiske omgivelser.
Overfladereflektanser
Ved beregning af belysningsstyrker i beregningsnettets knudepunkter kan der normalt benyttes standardværdier for reflektanser som angivet i tabel 1.
Tabel 1. Standardværdier for overfladereflektanser ved beregning af belysningsstyrker.
Overflade | Lysreflektans |
|---|---|
Lofter | 0,70 |
Indvendige vægflader | 0,50 |
Gulvflader | 0,20 |
Glasflader | 0,15 |
Vinduesramme/-karm | 0,70 |
Udvendige naturomgivelser, terræn, træer, mv. | 0,10 |
Omkringliggende bygninger | 0,20 |
Forhold til lokalplaner
I specielle tilfælde kan det være svært at overholde dagslyskravet i alle rum, for eksempel som følge af lokalplaner der pålægger en bestemt bebyggelsesgrad eller bygningsgeometri. I sådanne tilfælde må der indledes en dialog med den lokale bygningsmyndighed om en evt. dispensation for disse rum. Selvom der gives dispensation skal dagslysforholdene altid optimeres således, at dagslyset udnyttes bedst muligt i det enkelte rum. I disse tilfælde hvor enkelte rum har mindre dagslys end de niveauer som bygningsreglementet foreskriver, bør det tilstræbes, at de angivne niveauer i stedet er overholdt for bolig- eller erhvervsenheden som helhed. Det henstilles i øvrigt til, at der ved planlægning af byggeri og fastlæggelse af lokalplaner tages hensyn til, at bygningsreglementets krav til dagslysforhold i bygningerne kan overholdes.
SBi-anvisning (§ 379, stk.2)
Velbelyste rum er ikke kun et spørgsmål om høje belysningsstyrker, men drejer sig i lige så høj grad om lysets fordeling, lysets egenskaber (rettet og diffust lys) samt luminansfordelingen i rummet.
Vinduers form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lyset ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større risiko for ubehagelig blænding, hvilket kan medføre større behov for afskærmning. Bagerst i rummet kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets overflader. Derfor har overfladernes lysreflekterende egenskaber stor betydning for dagslysets fordeling i dybe rum og for luminansforskelle i synsfeltet.
Bygningsreglementet angiver to metoder til at dokumentere, at et rum har tilstrækkelig tilgang af dagslys i form af henholdsvis ’10 pct.-reglen’ og ’300 lux-reglen’ (§ 379, stk.2).
10 pct.-reglen
Ved anvendelse af 10 pct.-reglen som metode skal det eftervises, at det samlede korrigerede glasareal udgør mindst 10 % af rummets gulvareal. Det faktiske glasareal i hvert vindue i rummet skal korrigeres for alle forhold, der kan reducere dagslystilgangen til rummet, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys (Trafik- bolig- og Byggestyrelsen, 2018m).
300 lux-reglen
Ved anvendelse af 300 lux-reglen som metode skal det gennem simuleringer eftervises, at belysningsstyrken fra dagslys er mindst 300 lux i mindst halvdelen af rummet (defineret ved det relevante gulvareal) i mindst halvdelen af årets dagslystimer (defineret ved tiden fra solopgang til solnedgang).
Denne metode knytter sig tæt til den europæiske standard DS/EN 17037, Dagslys i bygninger (Dansk Standard, 2018a), som både angiver metoder til vurdering af dagslystilgangen til rummet og giver anbefalinger til, hvilke belysningsstyrker der skal kunne opnås ved tre forskellige kravniveauer (minimum, medium og high).
Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ud fra 10 pct.-reglen
Hvis det samlede korrigerede glasareal udgør mere end 10 % af gulvarealet kan et rum regnes for tilstrækkeligt belyst. Selvom vejledningen til 10 pct.-reglen giver en grundig beskrivelse af fremgangsmåden, vil der i nogle tilfælde kunne opstå tvivl om, hvordan beregningerne skal foretages. Vejledningen angiver kun korrektionsfaktorer for de mest almindelige former for dagslysreducerende forhold, mens facaderne i mange nyere bygninger er udformet med mere komplekse geometrier, som ikke indgår i vejledningen. I sådanne tilfælde må der foretages separate beregninger af lysreduktionen. Alternativt må opfyldelsen af bestemmelserne eftervises ved hjælp af 300 lux-reglen med et simuleringsprogram, der kan håndtere den aktuelle geometri.
Børneværelser og soveværelser
Vejledningen til 10-pct.-reglen åbner mulighed for, at der kan accepteres lidt lavere dagslysniveauer i børneværelser og soveværelser. Det skal forstås på den måde, at ’de korrigerede glasarealer’ for denne type rum kan være mindre end 10 % af de relevante gulvarealer. To forudsætninger skal dog være opfyldt:
- For hvert af disse rum skal det aktuelle (ukorrigerede) glasareal udgøre mindst 10 % af det relevante gulvareal, og
- For boligens rum som helhed skal summen af alle korrigerede glasarealer udgøre mindst 10 % af summen af de relevante gulvarealer for disse rum.
Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ud fra 300 lux-reglen
Dokumentation af belysningsstyrkerne i et rum ud fra 300 lux-reglen foretages efter beregningsprincipper beskrevet i DS/EN 17037, Dagslys i bygninger (Dansk Standard, 2018a). Gennem simuleringer skal det påvises, at alle arbejdsrum m.m. samt beboelsesrum og køkkener har en belysningsstyrke på mindst 300 lux i mindst halvdelen af rummet (det relevante gulvareal) i mindst halvdelen af dagslystimerne
Bygningens omgivelser
Eftervisning af, at kravene om belysningsstyrker fra dagslys er opfyldt, sker ved simulering af de kritiske rum i den aktuelle bygning. Ved simuleringerne skal der tages hensyn til rummets og bygningens udformning samt de faktiske omgivelser. Der skal således tages hensyn til reduceret dagslysadgang, fx på grund af nærvedliggende bygninger, udhæng over vinduer, faste solafskærmninger reduceret lystransmittans m.m. Såfremt det dokumenteres, at lysreflektanser af udvendige omgivelser (terræn og/eller bygninger) er højere end standardværdierne, kan de aktuelle reflektanser benyttes.
Beregningsnet
For hvert rum skal der fastægges et beregningsnet, som definerer de punkter, hvor belysningsstyrken beregnes. Den maksimale maskevidde i beregningsnettet afhænger af den bestemmende dimension d. Den bestemmende dimension d er normalt den største længde af beregningsområdet [meter], men hvis forholdet mellem den lange og den korte side er 2 eller mere, skal der for d indsættes den korte side af beregningsområdet. Tabel 27 angiver for et rektangulært rum, hvor mange netmasker og knudepunkter, der mindst skal være i den givne retning som funktion af den bestemmende dimension.
Figur 46 illustrerer beregningsnettet for et rektangulært rum med dimensionerne 8,2 × 5,3 meter.
For ikke-rektangulære rum beregnes belysningsstyrkerne normalt i et beregningsnet med knudepunkter i linjer parallelt med og vinkelret på den dominerende vinduesfacade og med maskestørrelser bestemt ud fra rummets største dimension.
Tabel 27. Bestemmelse af største maskevidde i beregningsnettet ud fra rummets største dimension. Maskevidden bør ikke overstige 1,0 meter.
Rummets bestemmende længde, l [m] | Beregningsnettets bestemmende dimension, d [m] | Største maskevidde [m] | Antal masker | Antal knudepunkter |
2,2 ≤ l ≤ 3,0 | 1,2 ≤ d ≤ 2,0 | 0,40 | 3-5 | 4-6 |
3,1 ≤ l ≤ 5,8 | 2,1 ≤ d ≤ 4,8 | 0,60 | 4-8 | 5-9 |
5,9 ≤ l ≤ 11,0 | 4,9 ≤ d ≤ 10,0 | 1,0 | 5-10 | 6-11 |
Beregningsmetoder
Beregningerne af belysningsstyrker i de kritiske rum skal foretages med simuleringsprogrammer, som kan håndtere alle de forhold, der influerer på dagslyset i rummet. Det betyder i praksis, at der skal benyttes en softwarepakke (BIM-værktøj), hvori der kan opbygges en repræsentativ 3D-model af det aktuelle rum eller den aktuelle bygning og alle de relevante omgivelser. Dagslyssimuleringer udføres typisk ved hjælp af mere eller mindre integrerede hjælpeværktøjer, der ud fra vejrdata i det danske Design Reference Year, DRY 2013 (Wang et al., 2013) og det supplerende datasæt i (Nielsen, 2018) kan beregne belysningsstyrken i alle punkter af beregningsnettet, som beskrevet i DS/EN 17037 (Dansk Standard, 2018a).
Figur 46. Illustration af beregningsnetværk i et rum med dimensionerne l × b = 8,2 × 5,3 meter. Beregningsnettet er 7,2 × 4,3 meter, og i følge tabel 27 er største maskevidde derfor 1,0 meter. For at få lige store masker sættes maskevidden til 7,2 / 8 = 0,9 meter. I dybden bliver maskevidden 4,3 / 5 = 0,86 meter, og beregningsnettet bliver således på 8 × 5 masker (9 × 6 knudepunkter).
Da dagslystimerne defineres som tiden mellem solopgang og solnedgang, svarer halvdelen af dagslystimerne til 2190 timer. Datasættet indeholder værdier for den globale belysningsstyrke på vandret, men disse data er ikke tilstrækkelige til at beregne lysindfaldet fra forskellige orienteringer. Derfor skal (hjælpe-) værktøjet, som beregner lyset i rummet, kunne omregne solstrålingsdata fra DRY 2013 (global stråling på vandret og diffus stråling [W/m²]) til belysningsdata (direkte stråling og diffus stråling [lux]). Da der findes flere beregningsmodeller for omregning af solstrålingsdata til belysningsdata, skal det kunne dokumenteres, at det anvendte værktøj benytter en anerkendt model. De fleste programmer benytter en model, som beregner fordelingen af luminansen over hele himmelhvælvingen for alle himmeltyper, fra skyfri himmel over delvis skyet himmel til overskyet himmel, fx efter (Perez et al., 1993).
Andre beregningsmetoder
Bygningsreglementet åbner mulighed for at dokumentere, at et rum er tilstrækkeligt belyst ved hjælp af andre beregningsmetoder end 10 pct.-reglen og 300 lux-reglen. Da DS/EN 17037 (Dansk Standard, 2018a) sidestiller metoden efter 300 lux-reglen med en tilsvarende dagslysfaktorberegning, vil en sådan metode umiddelbart kunne godkendes.
Dagslysfaktorer skal beregnes i alle punkter af beregningsnettet beskrevet under 300 lux-reglen. Kriteriet for, at rummet har tilstrækkeligt dagslys er, at der opnås en dagslysfaktor på mindst 2,1 % i mindst halvdelen af netpunkterne, dvs. medianen af alle punkter skal være mindst 2,1 %.
Beregningsforudsætninger
Det er vigtigt at bemærke, at beregningen af dagslysfaktorer skal ske under de samme beregningsforudsætninger som ved 300 lux-reglen. Det betyder, at der skal benyttes værktøjer, som kan tage hensyn til alle forhold, som begrænser dagslysadgangen til det aktuelle rum, herunder omkringliggende bygninger, udhæng og faste solafskærmninger.
Særlige forhold og lokalplaner
Vejledningen til bygningsreglementet beskriver, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt at opfylde dagslyskravet i alle rum, fx som følge af specifikke krav i lokalplaner. I sådanne tilfælde bør det dokumenteres, at indretningen af bygningen og placeringen af rum i bygningen i størst mulig udstrækning søger at minimere generne af den reducerede dagslysadgang til rummene.
§ 382-§ 384 Elektrisk belysning
§ 382
Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal:
- Have elektrisk belysning i fornødent omfang. Arbejdspladsbelysning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 12464-1 Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser sammen med DS/EN 12464-1 DK NA.
- Forsynes med energieffektiv belysning.
- Forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys.
- Hvor der kun er lejlighedsvis benyttelse, forsynes med bevægelsesmeldere. Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil.
- Udføres med belysningsanlæg opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. I mindre arbejdsrum, eks. enkeltmandskontorer, kan kravet fraviges.
Stk. 2
Stk. 1 kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift.
§ 383
§ 382 gælder også ved udskiftning af armaturer. Ved udskiftning af armaturer er § 382, stk. 1, nr. 3-5, dog kun gældende, hvor foranstaltningerne samlet set har den fornødne rentabilitet, jf. § 275.
Vejledning (1.3 Elektrisk belysning) (§ 382-383)
Der skal sikres acceptable lysforhold gennem elektrisk belysning. DS/EN 12464-1 indeholder en række specifikke krav, der skal overholdes ved projektering og udførelse af byggeri. Yderligere beskrivelse og mulige projekteringskriterier kan findes i DS/EN 12464-2 Lys og belysning - Lys ved arbejdspladser - Del 2: Udendørs arbejdspladser, DS/EN 12665 Lys og belysning - Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning, DS/EN 1838 Belysning – Nødbelysning, DS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgange og DS/EN 12193 Lys og belysning – Sportsbelysning.
Bygninger skal forsynes med energieffektiv belysning, hvilket bl.a. indebærer anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/W. For effektbelysning og arbejdslamper er effektiv belysning på over 15 lm/W.
I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades.
Bestemmelsen om bevægelsesmeldere gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Ved f.eks. lagerhaller med truckkørsel kan bevægelsesmeldere give risiko for ulykker og der kan derfor i sådanne tilfælde fraviges fra kravet herom.
Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.
Vejledninger
Der henvises til Vejledning om installationer i eksisterende bygninger.
[red.: bygningsreglementet.dk, Andre vejledninger].
[red.: bygningsreglementet.dk, Andre vejledninger].
SBi-anvisning (§ 382)
De fælles europæiske belysningsstandarder fastlægger kravene til belysningen, idet det dog bemærkes, at det nationale anneks DS/EN 12464-1 DK NA (Dansk Standard, 2015d) angiver, på hvilke punkter Danmark afviger fra de europæiske kravniveauer.
Boliger og institutioner til ældre
Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til tre gange højere end yngre. Desuden er belysningen hjælp til at finde rundt, bl.a. for synshandicappede, når den:
- Virker retningsorienterende
- Fremhæver vigtige indgange og krydsninger af fælles adgangsveje
- Er blændfri.
Blændfri belysning kan for eksempel opnås ved at skærme selve lyskilderne af. Der kan også være behov for individuel indstilling af belysning ved møde- og arbejdsborde, skranker m.m. Ekstra udtag til lamper kan derfor være en fordel.
Belysning af ansigtet, fx på talere, foredragsholdere og personale ved en skranke, gør mundaflæsning lettere for hørehandicappede.
Daginstitutioner
Den vigtigste udvikling af børns synssans foregår i institutionsalderen. Derfor har kvaliteten af lys i daginstitutioner stor betydning for børns generelle udvikling. SBi-anvisning 238, Lys i daginstitutioner (Johnsen, Kirkeby, Espenhain & Larsen, 2011), giver praktiske råd om, hvordan man kan skabe et godt dagslys og god elektrisk belysning i børnehaver og vuggestuer, der understøtter børnenes aktiviteter og behov samt har et lavt energiforbrug.
Energieffektiv belysning
Effektiviteten af et belysningsanlæg afhænger af:
- Lyskildernes effektivitet eller lysudbytte (lumen/W)
- Armaturernes virkningsgrad
- Rummet, som anlægget installeres i (rummets virkningsgrad).
Kravene til lyskildernes effektivitet er minimumkrav. Udviklingen af LED-lyskilder har gennem de seneste år øget lysudbyttet (virkningsgraden) betydeligt, og det vil derfor være muligt at benytte mere effektive lyskilder.
Dagslysstyring
Vurderingen af daglysadgangen til et rum bør ske i forhold til rummets generelle lysbehov, dvs. belysningsstyrke og brugstid, og i forhold til, hvor stor en del af behovet, der vil kunne dækkes af dagslys, se for eksempel SBi-anvisning 220, Lysstyring (Reinhold et al., 2008).
Dagslysstyringen skal sikre, at kunstlyset ikke tændes unødigt eller, at det dæmpes, når dagslyset kan dække en del af behovet. I de fleste tilfælde bør systemer med automatisk regulering efter dagslyset have mulighed for manuel overstyring.
Bevægelsesmeldere
Bevægelsesmeldere i rum med dagslysadgang bør som regel være kombineret med dagslysstyring. Ved valg af systemtype bør det sikres, at sensor og regulator kan indstilles til de ønskede niveauer, specielt minimumniveauet, hvorunder lyset skal tænde.
Zoneopdeling
'En zone' er et område af belysningen, der styres individuelt eller i afhængighed af andre zoner. Det relevante antal zoner afhænger af rummets dimensioner og de aktiviteter, der foregår i rummet. SBi-anvisning 220, Lysstyring (Reinhold et al., 2008) giver en række eksempler på valg af lysstyringer for forskellige rumtyper i forhold til dagslysadgang, brugsmønster og aktiviteter.
§ 384
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til belysningsstyrke, samt at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten.
Vejledning (1.4 Funktionsafprøvning) (§ 384)
Der henvises til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om funktionsafprøvning. [red.: bygningsreglementet.dk Vejledning om funktionsafprøvning].
SBi-anvisning (§ 384)
Kravet om funktionsafprøvning af belysningsanlæg er videreført fra Bygningsreglement 2015 (BR15). Kravet gælder ved nybyggeri, men også for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har betydning for bygningsreglementets bestemmelser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning er en hjælp til at forstå, hvad funktionsafprøvninger omhandler og hvilke målinger, der normalt skal udføres for at eftervise, at kravene er opfyldt. Den indeholder ikke beskrivelse af specifikke krav til målemetoder og måleudstyr (Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, 2017).
Information om funktionsafprøvning af belysningsanlæg kan for eksempel findes i SBi-anvisning 220, Lysstyring (Reinhold et al., 2008).