5 BRAND (§ 82-§ 158)

Introduktion

Vejledningsteksten fra TBST til BR18’s kapitel 5 om brand er ganske omfattende og vil ikke blive gengivet i denne anvisning. Der henvises i stedet til www.bygningsreglementet.dk. Vejledningen består af en generel del samt en række bilag, der beskriver præ-accepterede løsninger for en række forskellige bygningstyper.

BR18 introducerer fire nye brandklasser, som beskrevet i kapitel 27 Brandklasser. Vejledningen til BR18`s kapitel 5 om brand er navnlig tiltænkt som hjælp i forbindelse med projektering til brandklasse 1 og 2, der omfatter simpelt og traditionelt byggeri. Der findes følgende metoder til at dokumentere brandsikkerhed i en bygning:

Præaccepterede løsninger
Komparative analyser med udgangspunkt i præaccepterede løsninger
Brandteknisk dimensionering
Brandprøvning
En kombination af ovennævnte metoder

For bygninger der kan henføres til brandklasse 1 og 2, er det kun de præaccepterede løsninger der må anvendes. Vejledning til disse præaccepterede løsninger er samlet i en række bilag til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Anvisningsteksten i kapitel 5 er også primært rettet mod bygninger som kan henføres til brandklasse 1 og 2, og skal derfor ses som et supplement med uddybende forklaringer i forhold til Bygningsreglements vejledning. Der er også anvisningstekst af lidt mere generel karakter, der kan give brandteknisk viden som rækker ud over det krævede for brandklasse 1 og 2.

§ 82-§ 83 Sikkerhed ved brand

§ 82

Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.

Stk. 2

Design, projektering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af byggeri skal ske under hensyn til anvendelsen og under hensyn til, at:

De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse.
Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeri.
Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.
Det sikres, at der ikke sker brandspredning til byggeri på anden grund, at brand- og røgspredning til andet byggeri på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i byggeri, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering.
Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.
Det sikres, at driften af byggeri sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele levetiden.
Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

SBi-anvisning (§ 82)

Brandkravene kan enten opfyldes gennem brug af traditionelle løsninger (præ-accepterede løsninger) eller brandteknisk dimensionering.

Traditionelle løsninger

Eksempler på traditionelle løsninger gives i bilag til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020), fx Bilag 1 – Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018f). Der er tale om løsninger for bygninger, der er delt op i mindre brandmæssige enheder (brandceller og brandsektioner), og hvor der er udlagt beskyttede flugtvejsgange og -trapper.

Desuden kan Håndbog om brandsikring af byggeri (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2017) eventuelt være en hjælp ved indretning af byggeri. Håndbogen omhandler primært traditionelt byggeri.

Brandteknisk dimensionering

For mere komplekst byggeri vil det ofte være nødvendigt at udføre en brandteknisk dimensionering. Retningslinjer for, hvordan brandteknisk dimensionering kan udføres, gives i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Det vil ofte være nødvendigt at anvende supplerende faglitteratur i forbindelse med en brandteknisk dimensionering.

Der benyttes ofte en bestemt procedure i forbindelse med en brandteknisk dimensionering. Et eksempel på en procedure, der kan være en støtte ved projektering af brandsikkerhed, er vist i figur 10 (Sørensen, 2014).

Skitse af eksempel på procedure ved projektering af brandsikkerhed.

Figur 10. Eksempel på procedure ved projektering af brandsikkerhed.

Tilfredsstillende sikkerhed

Det fremgår af § 82, stk. 1, at bygninger skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand. Dette indebærer, at man må være i stand til at vurdere ’tilfredsstillende sikkerhed’. I internationalt regi er der på brandområdet opstillet en række acceptkriterier for personer i tilfælde af brand. Disse er opdelt i maksimalt tilladelig temperatur, stråling, røgintensitet m.m. under evakuering. Det vil sige, at kriterierne ikke må overskrides i den tid, som det tager at evakuere alle personer fra bygningen. Det samme gælder i princippet for dyr, men der er ikke opstillet egentlige værdier for dyr. For personer er følgende acceptkriterier normalt anvendt:

Temperatur: Personer kan kun tåle en vis temperatur over et bestemt tidsrum. Tiden for evakuering er normalt under ca. 15 minutter, og der anbefales en maksimal temperatur på 60 °C, som undersøgelser har vist er tålelig for stort set alle personer i et begrænset tidsrum. I relativt tør luft kan personer måske klare op til 80 °C, men en brandsituation medfører ofte vand fra slukningen, og derfor er 60 °C et sikkert, konservativt valg.

Varmestråling: Personer kan udstå en begrænset mængde varmestråling, som i høj grad afhænger af den tid, de udsættes for strålingen. Det er almindeligt accepteret og valideret gennem forsøg, at personers påvirkning målt på torso og hoved, 2,0 m over gulv, ikke må overskride 2,5 kW/m² i strålingsintensitet over en rimelig lang tid og tilstrækkelig tid til evakuering. I korte tidsrum må strålingsintensiteten komme op på 10 kW/m² (dog i maks. 4 sekunder).

Røg: Røg i flugtveje har en negativ virkning på personer. Derfor stilles normalt krav til, hvor langt et røggaslag må komme ned i rummet, altså til hvilket niveau, for at sikre, at personer kan evakuere sig i rimeligt røgfrit miljø. Kravet er ofte sat til z = 1,6 m + 0,1 · H, hvor H er højden af rummet i meter. Højden, z, til røggas-laget må dog ikke være mindre end 2,0 m. Hvis et rum har en loftshøjde på 5 meter, så giver kravet en røgfri højde på 1,6 + 0,1 · 5 = 2,1 meter.

Sigtbarhed: Sigtbarhed under en evakuering er afgørende for, om personer kan finde vej ud af bygningen til et sikkert sted. Dårlig sigtbarhed på grund af røgintensitet gør evakuenter utrygge og kan resultere i dårligt valg af flugtretning m.m. Der er ofte forskellige krav til sigtbarhed for egentlige flugtvejsgange og -rum i forhold til øvrige rum, som ikke er udlagt til flugtvej. For flugtvejsområder større end ca. 150 m² bør sigtbarheden være 10 meter, og for mindre rum kan man nøjes med en sigtbarhed på kun ca. 5 meter.

Toksikologi: En sidste parameter, som også har med personers sikkerhed at gøre, er koncentrationen af forskellige giftige eller bedøvende gasser (toksiske forbindelser). Det kan være CO, CO₂og HCN-koncentrationer, men også nitrøse gasser ved brand i særlige typer materialer. Der er gennem forskning på internationalt niveau fundet en række acceptable koncentrationer, som kan benyttes som rettesnor ved vurdering af personers evne til at klare toksiske forbindelser, se tabel 7.

Tabel 7. Acceptable koncentrationer af toksiske forbindelser ved brand. (Sørensen, 2014).

Toksiske forbindelser	Acceptable koncentrationer
CO-koncentration, C_CO	C_CO ≤ 0,10 %
CO₂-koncentration, C_CO2	C_CO2 ≤ 4,0 %
HCN-koncentration, C_HCN	C_HCN ≤ 0,005 %
SO₂-koncentration, C_SO2	C_SO2 ≤ 0,003 %
NO₂-koncentration, C_NO2	C_NO2 ≤ 0,002 %
HCI-koncentration, C_HCI	C_HCI ≤ 0,10 %
HBr-koncentration, C_HBr	C_HBr ≤ 0,02 %
HF-koncentration, C_HF	C_HF ≤ 0,012 %
Akrolein-koncentration, C_akrolein	C_akrolein ≤ 0,0002 %

§ 83

Dokumentation for, at byggeri opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt.

SBi-anvisning (§ 83)

Brandteknisk dokumentation

Dokumentation af brandforhold er beskrevet i BR18, kapitel 29 (§ 506-§ 522).

Dokumentation af, at bygningen opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020) eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt. Når man søger om byggetilladelse efter BR18, skal det besluttes, hvilken dokumentation der er relevant at lægge til grund for udformningen af bygningens brandsikkerhed. Som det fremgår af BR18, § 83, kan denne dokumentation enten baseres på:

de vejledninger, der er udarbejdet til bygningsreglementets brandkrav, eller
på andet relevant dokumentationsmateriale, der dokumenterer, at brandkravene i BR18 er overholdt.

Overholdelse af bygningsreglementets brandkrav kan således dokumenteres på forskellige måder, præcis som det var tilfældet, når man søgte om byggetilladelse efter BR15.

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020) ændrer ikke på det sikkerhedsniveau, der ligger i brandkravene i BR18. Vejledningen har blandt andet til formål at videreføre den eksisterende viden, og er derfor i stor udstrækning baseret på vejledningsteksten fra kapitel 5 i BR15 samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016a) og Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004), der ikke længere er aktuelle. På samme måde er de præ-accepterede løsninger for brandsikring af byggeri, der fremgår af bilagene til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, en videreførelse af eksempler fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016a).

Den nye vejledning beskriver flere præ-accepterede løsninger end hidtil. De nye præ-accepterede løsninger skal give flere valgmuligheder for de bygherrer, der ønsker at anvende præ-accepterede løsninger til at dokumentere, at brandkravene i BR18 er overholdt.

Hvis man er bygherre på et større byggeprojekt, vil det være en fordel at indgå i en forhåndsdialog med kommunen, inden der indsendes ansøgning om byggetilladelse. Det er fortsat bygherrens ansvar at dokumentere, at kravene i det gældende bygningsreglement er overholdt, men i forbindelse med denne forhåndsdialog vil det bl.a. være muligt for projektteamet og kommunen sammen at drøfte, hvilket dokumentationsgrundlag ansøgningen om byggetilladelse kan baseres på, herunder dokumentationsgrundlaget i forhold til brandkravene.

§ 84-§ 86 Anvendelseskategori og risikoklasse

§ 84

Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, skal byggeri opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko.

Stk. 2

Ethvert bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori, jf. bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse, jf. bilag 1, tabel 2.

SBi-anvisning (§ 84)

Brandmæssig enhed

En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed påfører en uacceptabel risiko for personers sikkerhed, eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Udførelsen af den brandmæssige opdeling afhænger af bygningens størrelse og anvendelse.

Opdelingen i brandmæssige enheder skal hindre brandspredning i det tidsrum, som kræves til evakuering og redningsberedskabets indsats. For traditionelt byggeri er en brandmæssig enhed normalt en eller flere brandceller, men kan også være en eller flere brandsektioner, se § 111.

Bygningsafsnit

Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådant område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning med den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning med et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang.

Et bygningsafsnit består af et eller flere rum med en brandmæssigt sammenlignelig risiko. Til et bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende afsnit, fx mindre kontorer, depotrum og toiletter. Et bygningsafsnit kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Et bygningsafsnit udgør ofte en selvstændig brandsektion.

Brandsektion

En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. En brandsektion er adskilt fra omkringliggende enheder med bygningsdele i brandklasse REI 60 A2-s1,d0 for bærende bygningsdele eller EI 60 A2-s1,d0 [tidligere BS-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.

Brandcelle

En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brand-celler i den tid, der kræves for evakuering og redningsberedskabets redning af personer i tilstødende brandceller. En brandcelle udgør en selvstændig brandmæssig enhed og er adskilt fra omkringliggende rum med bygningsdele i brandklasse REI 60 for bærende bygningsdele eller EI 60 [tidligere BD-bygningsdel 60] for ikke-bærende bygningsdele.

Brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid. Det betyder blandt andet, at brandtekniske installationer samt bygningsdele skal vedligeholdes og kontrolleres.

For bygninger, hvor mange mennesker er samlet, fx butikker, daginstitutioner, forsamlingslokaler, hoteller eller skoler, stilles der i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 314, 2017) supplerende krav til drift og vedligehold af bygningens brandsikring og regler for bygningens brug. Kravene er formuleret i Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. (Bekendtgørelse nr. 212, 2008).

Kolonihavehuse

For at minimere risikoen for brandspredning mellem kolonihavehuse anbefales det at følge retningslinjerne for afstand til skel i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020), se § 125 om brandspredning til bygninger på anden grund.

Væksthuse

Der kan hentes inspiration til projektering af væksthuse i for eksempel publikationen Brandsikring af væksthusgartnerier (DEG Green Team & Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2003).

§ 85

Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorien for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1.

Stk. 2

I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov.

Bilag 1. Tabel 1 – Anvendelseskategorier

Anvendelseskategori	Bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser	Personer i bygnings- afsnittet har kendskab til flugtveje	Personers mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed	Maksimalt antal personer, som rummet er indrettet til
1	Nej	Ja	Ja	Ingen begrænsning
2	Nej	Nej	Ja	Højst 50
3	Nej	Nej	Ja	Ingen begrænsning
4	Ja	Ja	Ja	Ingen begrænsning
5	Ja	Nej	Ja	Ingen begrænsning
6	Ja/Nej	Nej	Nej	Ingen begrænsning

SBi-anvisning (§ 85)

Formålet med anvendelseskategorierne er at afpasse brandsikringen til bygningens anvendelse og antallet af personer, der risikerer at blive udsat for en brand. Der henvises endvidere til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Et bygningsafsnits anvendelseskategori afhænger af:
Om bygningsafsnittet indrettes med sovepladser.
Om personerne, som opholder sig i bygningsafsnittet, kender flugtvejene
Om personer har mulighed for ved egen hjælp at kunne bringe sig i sikkerhed.
Det maksimale antal af personer, som det enkelte rum er indrettet til.

Normalt vil personer, der ofte færdes i en bygning, eller som har kendskab til en evakueringsinstruks for området, have kendskab til flugtvejene. Det gælder typisk boliger og arbejdspladser.

Der skelnes mellem bygningsafsnit, der er indrettet med rum til få eller mange personer. Begrebet 'rum' skal i denne sammenhæng forstås som en brandmæssig enhed (brandcelle eller brandsektion). Ved 'få personer' forstås mindre end 50 personer pr. brandmæssig enhed.

Ved bygningsafsnit til dagophold forstås bygningsafsnit, hvor brugerne er vågne. Sondringen mellem dag- og natophold følger brugernes tilstand og ikke døgnets rytme. For eksempel skal bygningsafsnit med operationsstuer og opvågningsstuer på hospitaler regnes som bygningsafsnit med natophold, selvom bygningsafsnittene kun benyttes i dagtimerne.

Personer er selvhjulpne, hvis de ved opdagelse af en brand er i stand til selv at påbegynde en evakuering og derefter ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Børn i børnehavealderen vil måske nok være i stand til selv at bringe sig i sikkerhed, men vil ofte reagere på en brand ved at gemme sig eller fortsætte deres leg uforstyrret. De kan derfor ikke regnes for selvhjulpne. Personer, der ikke er i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, fx som følge af fysiske handicap eller generel aldersbetinget svækkelse, er ikke selvhjulpne.

I mange bygninger færdes både selvhjulpne og ikke-selvhjulpne personer. Det er afgørende for anvendelseskategorien om andelen af ikke-selvhjulpne personer er normal, eller om bygningsafsnittet overvejende benyttes af ikke-selvhjulpne personer.

Der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kap 5 – Brand for eksempler på, hvilke bygningsafsnit der typisk kan indplaceres i de forskellige anvendelseskategorier (1-6), (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Industri- og lagerklasser

Med Bygningsreglement 2015 (Bekendtgørelse nr. 1028, 2016) blev industri- og lagerbygninger i én etage indføjet som et nyt eksempel på en bygningskategori, der normalt kan klassificeres til anvendelseskategori 1. Hvis bygningerne anvendes på anden måde, fx hvor der indrettes salgsafsnit i en lagerbygning, foretages en konkret vurdering af anvendelseskategorien(r).

Industri- og lagerbygninger i én etage kan indeholde en række forskellige brandrisici afhængig af virksomhedens og oplagets karakter. For at give differentierede eksempler på, hvordan disse bygninger kan brandsikres, opdeles industri- og lagerbygninger i én etage i anvendelseskategori 1 yderligere i fem industri- og lagerklasser (ILK 1-5). Klasserne adskiller sig fra hinanden ved den forventede brandbelastning og brandudviklingshastigheden i brandens vækstfase. Specifikationer for de fem industri- og lagerklasser fremgår af bilag 10 til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Beredskabslovgivningen

Med Bygningsreglement 2015 (Bekendtgørelse nr. 1028, 2016) blev brandkrav til højlagre og lignende industri- og lagerbygninger, der er i én etage og kan henføres til anvendelseskategori 1, flyttet fra beredskabslovgivningen til byggelovgivningen.

Højlagre er lagerbygninger med en stablingshøjde over 8 meter.

Begrebet ’lignende lagerbygninger’ omfatter bygninger med oplag af produkter, hvor produkterne i sig selv ikke har farlige brand- eller eksplosionsmæssige egenskaber, men godt kan være brændbare.

Følgende oplag i bygning er eksempler, der falder ind under begrebet ’lignende lagerbygninger’ (Beredskabsstyrelsen, 2016):

Oplag af træ, bortset fra oplag af mere end 3.600 m³ eller 600 m² uemballerede høvlspåner eller uemballeret savsmuld eller træstøv,
Oplag af forarbejdet plast, færdigvarer af plast i form af store emner samt emballeret, uforarbejdet plast,
Oplag af emballeret korn og emballerede foderstoffer,
Oplag af emballeret mel,
Oplag af kolonialvarer, papirvarer, tekstiler, tæpper, tovværk samt emballeret tobak og emballeret sukker,
Oplag, der i dag er omfattet, fordi det oplagres i en godsterminal, postterminal eller lagerhotel
Oplag af gummi og tagpap.

Detaljeret beskrivelse og eksempler på indretning af denne type bygninger, så brandkrav i BR18 er opfyldt, kan findes i bilag 10 til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Tekniske forskrifter og bekendtgørelser

For bygninger, hvor der indrettes brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag, stilles der skærpede krav til brandsikkerhed i medfør af beredskabsloven (Bekendtgørelse nr. 314, 2017). De skærpede krav er bl.a. formuleret i følgende bekendtgørelser og tekniske forskrifter:

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. (Bekendtgørelse nr. 1339, 2014).
Bekendtgørelse om korn- og foderstofvirksomhed (Bekendtgørelse nr. 77, 1981).
Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel. Visse brandfarlige virksomheder og oplag (FSK nr. 11050, 1990).
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel (Bekendtgørelse nr. 614, 1982).
Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 613, 1982), herunder lagerhoteller, postterminaler m.m.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag (Bekendtgørelse nr. 37, 1984), herunder højlagre.
Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser (Bekendtgørelse nr. 1444, 2010), herunder oplag af F-gas i flasker og tanke samt anlæg, hvor der benyttes F-gas. F-gas er gasser, der under tryk opbevares på væskeform. Desuden oplagring af andre gasser end F-gas i beholdere.
Bekendtgørelse om brandfarlige væsker (Bekendtgørelse nr. 1639, 2016), om oplag af brandfarlige væsker herunder produktionsvirksomheder, hvor der forarbejdes eller benyttes brandfarlige væsker i produktionen. En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt på under 100 °C.
Bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Bekendtgørelse nr. 1423, 2009), herunder opbevaring, salg og håndtering af fyrværkeri. Se også information om fyrværkeri hos Sikkerhedsstyrelsen [http://www.brs.dk].

Information om virksomheder og oplag omfattet af beredskabsloven kan findes på Beredskabsstyrelsens website [http://www.brs.dk].

§ 86

Risikoklassen for et bygningsafsnit bestemmes på baggrund af anvendelsen, kompleksiteten af evakuering af personer under hensyntagen til udformningen og brandbelastningen, hvor dette er relevant, jf. bilag 1, tabel 2.

Stk. 2

Hvor et byggeri er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje.

Stk. 3

Hvor et byggeri har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de fælles flugtveje fra bygningsafsnittene, som flugtvejene betjener.

Bilag 1. Tabel 2 - Risikoklasser.

Risikoklasse	Bygningsafsnit i anvendelseskategori	Bygningens udformning, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje og brandbelastning
1	1	Generelt Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn og Brandbelastningen i bygningsafsnittet må ikke overstige 1.600 MJ/m² gulvareal
1	4	Generelt Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn eller Fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn
2	1	Generelt Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn eller Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m² gulvareal
	4	Generelt Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn
	2, 5, 6	Generelt Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn
	3	Generelt Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn og Antallet af personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje må højst være 1000
3	1 og 4	Generelt Bygninger med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45 m over terræn og højst 1 etage under terræn
	2 og 5	Generelt Bygninger med gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn og højst 1 etage under terræn
	3	Generelt Bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, højst 1 etage under terræn, og højst 150 personer i bygningsafsnittet eller Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, og højst 1000 personer i bygningsafsnittet
	6	Generelt Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn
4	1 til 6	Generelt Bygninger, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 - 3

SBi anvisning (§ 86)

Når anvendelseskategorien er fastlagt, og bygningens højde over/under terræn samt antal personer er kendt, skal risikoklassen vælges på baggrund af tabel 2 i Bilag 1. Der henvises endvidere til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020). Kort fortalt, så fastlægges risikoklassen for et bygningsafsnit ud fra bygningsafsnittets anvendelse og bygningens udformning, ud fra følgende risikoforhold:

Bygningsafsnittets anvendelseskategori,
Brandbelastningen i bygningsafsnittet,
Bygningens højde over eller under terræn angivet ved antal etaager eller afstand mellem gulv i øverste etage og terræn i det fri, og
Antallet af personer i bygningsafsnittet.

Brandklassen (BK1-BK4) fastlægges på grundlag af den valgte risikoklasse og metode for dokumentation, se tabel 8 og kapitel 27, Brandklasser (§§ 490-493).

Tabel 8. Brandklasser i Bygningsreglement 2018.

		Kompleksitet
Brandklasse	Risikoklasse	Præaccepterede løsninger	Komparativ analyse	Brandteknisk dimensionering
BK1^a)	1	x	-	-
BK2	2	x	-	-
	3	x	-	-
BK3	1-3	x	x	x^b)
BK4^c)	1-4	x	x	x

Der må kun skulle anvendes simple brandtekniske installationer, såsom røgalarmanlæg, og bygningens etageareal må højst være 600 m².
Den brandtekniske dokumentation må alene omfatte brandteknisk dimensionering, som anført i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).
Benyttes brandprøvning, der ikke vedrører brandteknisk klassifikation af byggevarer, ved dokumentation af brandforhold, indplaceres byggeriet i brandklasse 4.

Det fremgår af BR18 § 23, stk. 1, nr. 2, at der for byggeri i brandklasse 2-4, hvor der anvendes certificeret brandrådgiver, også skal udarbejdes en erklæring om, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt. For vejledning om, hvorvidt en bygning kan anses som værende indsatstaktisk traditionel, henvises til afsnit om redningsberedskabets indsatsmuligheder i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 87 Materialer, konstruktioner og bygningsdele

§ 87

Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

SBi-anvisning (§ 87)

Brandspredning via udvendige overflader og tagdækninger skyldes normalt varmestråling og konvektion. For at undgå, at tagdækninger bidrager væsentligt til brandspredning, bør tagdækning udføres med en brandteknisk klassifikation som mindst klasse B_roof(t2). Man bør være opmærksom på, at ovenlys udført i brændbare materialer kan give anledning til brandspredning. Vægoverflader kan udføres med materialer, som opfylder følgende klassifikationer:

Tabel 9. Eksempler på brandmæssig klassifikation for udvendige vægoverflader.

Udvendige vægoverflader - anvendelseskategori 1-6
Bygninger med 1 etage	Beklædning klasse K₁ 10 D-s2,d2
Højde til gulv i øverste etage mindre end 22 m over terræn	Beklædning klasse K₁ 10 B-s1,d0 Indtil 20 % af facadens areal kan normalt udføres med beklædning klasse K₁ 10 D-s2,d2 eller som ydervægge med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Partierne placeres, så risikoen for brandspredning minimeres, og beklædningen ikke medfører brandspredning i bygningen. Der bør ikke være sammenhængende partier med materiale klasse D-s2,d2 mellem over hinanden liggende vinduer. Tilsvarende skal man være opmærksom på risikoen for brandspredning til tagudhæng.
Højde til gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn	Beklædning klasse K₁ 10 B-s1,d0

Facadebeklædninger

Facadebeklædninger (regnskærme) med et bagvedliggende ventileret hulrum kan medføre øget risiko for brandspredning. Normalt vil sikkerheden mod brandspredning være tilfredsstillende, hvis regnskærmen udføres i materiale klasse B-s1,d0 samtidig med, at overfladen på ydervæggen bag regnskærmen udføres efter anbefalingerne i tabel 9. Se også § 115 om krav om brandstop i ventilerede hulrum.

Det bør også sikres, at underlag for regnskærmen ikke bidrager væsentligt til brandspredning. Eksempler på typiske løsninger, hvor træ er anvendt som underlag for regnskærmen, findes for eksempel i Træ 71, Brandsikre bygningsdele (Træinformation, 2015b).

Eksempler på løsninger til sikring mod brandspredning mellem boliger i sammenbyggede enfamiliehuse behandles blandt andet i SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion, 4 Boligadskillende vægge (de Place Hansen et al., 2015)

For bygninger med store glaspartier skal der foretages en særskilt vurdering af risikoen for brandspredning via facaden og brandspredning til andre bygninger. Det kan for eksempel ske ved en strålingsberegning som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 88-§ 90 Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr

§ 88

Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at:

Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet.
Redningsberedskabet alarmeres hurtigt.
Personer i bygningen varsles, så evakuering kan påbegyndes hurtigt.
Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen kan ske på sikker vis via flugtveje.
En brands udvikling kontrolleres.
Røg og varme bortledes fra bygningen.
Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering.
Redningsberedskabet har forsvarlige forhold under redningsindsats.

Stk. 2

Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.

SBi-anvisning (§ 88)

Brandtekniske installationer skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold.

Fremtidige behov

Historisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og struktureret distribution af installationernes føringsveje.

§ 89

§§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres.

SBi-anvisning (§ 89)

Kravene om brandtekniske installationer kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at det ikke forringer sikkerheden, jf. det overordnede krav i § 82. Dokumentationen kan ske i form af en brandteknisk beregning som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020) Ved mindre afvigelser vil sikkerhedsniveauet ofte kunne vurderes ud fra en saglig argumentation.

§ 90

Bygningers brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr skal projekteres og installeres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Stk. 2

Automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg skal udføres med automatisk alarmoverførelse til redningsberedskabet.

Stk. 3

Hvis der i bygningen er installeret et varslingsanlæg, og der er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget aktiveres heraf.

SBi-anvisning (§ 90)

Brandtekniske installationer tilgodeser:

Muligheder for hurtig og effektivevakuering.
Forhold vedrørende brandmodstandsevne, især konstruktioners bæreevne.
Begrænsning af brandspredning.
Mulighed for redningsberedskabets gennemførelse af slukning.

Installationer, som har indflydelse på evakueringsmulighederne, kan for eksempel være varslingsanlæg, automatiske brandalarmanlæg samt flugtvejs- og panikbelysning. Installationer som sprinkleranlæg installeres af hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed og for at hindre branden i at sprede sig. For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, se § 84, udføres sprinkling dog også af hensyn til personsikkerhed, fordi evakueringen kræver længere tid.

Installationstyper

De forskellige typer af brandtekniske installationer og krav til deres udførelse gennemgås i bilag 12 til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020). Yderligere information om brandtekniske installationer kan for eksempel findes i Brandfysik og brandteknisk design af bygninger (Sørensen, 2004). I de efterfølgende afsnit berøres enkelte af installationerne kort.

Automatisk brandalarmanlæg

Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) afgiver alarm til redningsberedskabet og kan også aktivere andre brandtekniske anlæg. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor evakuering er afhængig af personalets hjælp, bør ABA-anlægget udføres, så det også afgiver alarm til personale. ABA-anlæg specifikt er nærmere omtalt i for eksempel DBI retningslinje 232, Automatiske brandalarmanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2016b) samt DBI retningslinje 005, Automatiske brandsikringsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2008).

Automatisk vandsprinkleranlæg

Et automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anlæg) skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

I bygningsafsnit med både AVS-anlæg og automatisk brandventilation skal man være opmærksom på, at brandventilationen kan virke til ugunst for sprinklingen og omvendt, se efterfølgende afsnit om brandventilation.

Automatisk sprinkleranlæg er nærmere omtalt i blandt andet DBI retningslinje 251/4001, Sprinkleranlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2016a).

Varslingsanlæg

Varslingsanlæg kan enten være automatiske eller manuelle. Et automatisk varslingsanlæg aktiveres enten af et ABA-anlæg eller AVS-anlæg. Ved et automatisk varslingsanlæg vil der derfor også afgives alarm til redningsberedskabet.

Et manuelt varslingsanlæg igangsættes ved aktivering af et brandtryk. Et manuelt varslingsanlæg varsler kun internt i bygningen. Det er derfor væsentligt, at der i bygninger med manuelt varslingsanlæg gøres opmærksom på, at redningsberedskabet skal alarmeres telefonisk.

Varslingsanlæg er nærmere omtalt i for eksempel DBI retningslinje 024, Varslingsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2015a).

Varslingsanlæg udføres traditionelt med et akustisk signal, hvor en indtalt besked eller en live-meddelelse er et mere effektivt varslingssignal end en ringetone eller lignende. Det anbefales dog, at der ved valg af varslingssignal tages hensyn til den aktuelle brug af bygningen. Det kan for eksempel være ældreboliger, hvor mange beboere har nedsat hørelse. Her anbefales en anden type varslingssignal, fx en kombination af både akustisk og visuelt varslingssignal.

Hvis der anvendes varslingsanlæg med talende besked, bør der benyttes standarderne DS/EN 54-16, Brandalarmsystemer – Del 16: Talevarsling, kontrol og indikeringsudstyr (Dansk Standard, 2008b) samt DS/EN 54-24, Brandalarmsystemer – Del 24: Komponenter til stemmealarmsystemer - Højttalere (Dansk Standard, 2008c).

Brandventilation

Brandventilation tilgodeser et eller flere formål:

Personsikkerhed, fordi sigtbarheden forbedres og temperaturen forbliver acceptabel.
Røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje.
Minimering af risiko for overtænding og brandspredning.
Beskyttelse af bygningsdele.

Hvor brandventilation udføres af hensyn til personsikkerhed eller for at minimere risikoen for overtænding, bør brandventilationen aktiveres automatisk.

Formålet med brandventilation bør være afklaret, inden der træffes beslutning om, hvordan brandventilationen udføres, herunder placering, areal og opdeling i røgzoner.

Brandventilationen kan kun fungere optimalt, hvis der tilføres erstatningsluft. Ved automatiske brandventilationsanlæg bør åbninger for erstatningsluft aktiveres samtidig med brandventilationen, se bilag 12 i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020)

I rum, hvor der er udført indskudte etager, skal det sikres, at de indskudte etager ikke forringer brandventilationen.

Brandventilation og sprinkling kan virke til ugunst for hinanden:

Udløses sprinkleranlægget først, afkøles røgen. Det betyder, at den termiske opdrift i røgen bliver mindre, hvorfor effektiviteten af brandventilation forringes.
Udløses omvendt brandventilation først, kan det ske, at den varme røg ventileres bort, og at sprinkleranlægget først aktiveres senere i brandforløbet, fordi sprinkleranlæggets detektorer reagerer på temperatur og normalt er placeret lige under loftniveau.

I områder, hvor der både er sprinkleranlæg og brandventilation, bør der tages stilling til, hvilken af de to installationer der skal udløses først. Dernæst kan det ved hensigtsmæssig placering af åbningerne for brandventilation opnås at få aktiveret installationerne i den rækkefølge, det ønskes.

Brandventilation er nærmere omtalt i blandt andet:

DS 428:2019, Brandsikring af ventilationsanlæg (Dansk standard, 2019e),
DBI retningslinje 027, Brandventilationsanlæg - projektering installation og vedligeholdelse (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2015b)
DS/EN 12101-1, Brandventilation – Del 1: Specifikation for røgbarrierer (Dansk Standard, 2005a)
DS/EN 12101-3, Brandventilation – Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation (Dansk Standard, 2015e).

Flugtvejs- og panikbelysning

Flugtvejs- og panikbelysning kan være nødvendig i bygninger, hvor der er mange mennesker, samt i bygninger, hvor evakuering vanskeliggøres af personernes mobilitet, evne til selv at redde sig ud eller manglende kendskab til bygningen.

Flugtvejsbelysning sikrer, at der fra ethvert punkt i bygningen kan ses en selvlysende eller belyst henvisning til en flugtvej.

Panikbelysning sikrer, at personer kan orientere sig om og i flugtvejene. Normalt bør der være et lysniveau på mindst 0,5 lux i åbne flugtvejsområder og mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri.

Flugtvejs- og panikbelysning bør minimum opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen, og typisk i 30-60 minutter fra en utilsigtet afbrydelse af den almindelige belysning.

Flugtvejs- og panikbelysning er nærmere omtalt i Brandteknisk vejledning 34, Sikkerhedsbelysning (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2013).

Slangevinder

Slangevinder er nærmere omtalt i for eksempel Brandteknisk vejledning 38, Brandbekæmpelsesudstyr (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2014), samt DS/EN 671-1 (Dansk Standard, 2012b) og DS/EN 671-3 (Dansk Standard, 2012d).

Brandmandselevator

I høje bygninger, hvor ikke alle redningsåbninger kan nås med redningsberedskabets stiger, skal der installeres mindst én brandmandselevator, jf. § 133.

Håndslukningsudstyr

Håndslukningsudstyr skal projekteres og installeres i henhold til gældende forskrifter. Hjælp kan findes i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, bl.a. bilag 12 om brandtekniske installationer (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020). Flere typer af håndslukningsudstyr skal inspiceres med faste intervaller af godkendt inspektionsvirksomhed.

§ 91-§ 92 Evakuering og redning af personer

§ 91

Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at:

Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand.
Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af personer.
Redningsåbninger udformes, så der kan ske redning af personer.

§ 92

Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til:

Behov for tidlig detektering.
Behov for varsling af personer i byggeriet.
Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
Behov for alarmering af redningsberedskabet.

SBi-anvisning (§92)

Brandtekniske installationer kan på forskellig vis indvirke på evakueringsforløbet, herunder reducere evakueringstiden. En vigtig parameter er varslingsanlæggets varslingsmåde, idet erfaringer og forsøg har vist, at varsling med talt besked medfører en hurtigere reaktion fra de tilstedeværende personer end tonevarsling. Brandtekniske installationer er gennemgået nærmere i Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 93

Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende:

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal udføres med varsling. Varslingen kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.
I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked.
I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er indrettet til flere end 150 personer, og anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering, skal varsling aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg.
En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg.
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle soverum og flugtveje installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet.
Kolonihavehuse med strømforsyning udføres med røgalarmanlæg. Kolonihavehuse uden strømforsyning udføres med batteridrevet røgalarmer.

Stk. 2

Ved opfyldelse af stk. 1, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

§ 94

En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, gangarealer, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis.

Stk. 2

Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til:

Personers kendskab til flugtvejene i bygningen.
At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende.
Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen.
At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri.
At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering.
At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem.
At døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj, når flugtvejen skal benyttes af personer, som har lovlig adgang, og at døre i flugtveje, der skal anvendes af flere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen.
At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde.

SBi-anvisning (§ 94)

Alle personer i en bygning skal kunne redde sig helt ud af bygningen til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Det kan være ved egen hjælp, ved hjælp fra eventuelt personale eller ved hjælp fra redningsberedskabet. Et 'sikkert sted' er et sted, hvor personer kan søge tilflugt og derfra forlade bygningen i sikkerhed for branden. Et sikkert sted vil typisk være en anden brandsektion end den, hvor branden er opstået.

En evakueringsstrategi kan bestå af flere evakueringsmetoder. Traditionelt benyttes der tre grundlæggende koncepter:

Totalevakuering
Faseevakuering
Evakuering via et sikkert sted

For yderligere information om de tre koncepter henvises til Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for både dyr og redningsberedskab.

Flugtveje

Flugtveje er et sammenhængende system af passager, gange og trapper, der sikrer, at personer kan bringe sig i sikkerhed til terræn i det fri. Rum i bygninger skal udformes, så personer, der opholder sig i rummene, sikres adgang til flugtvej. Der henvises endvidere til Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand om udformning af flugtveje.

For at undgå, at personer bliver fanget i et lokale, skal det sikres, at de kan forlade lokalet, selvom én flugtvej er blokeret. Lokaler med kun en flugtvej skal indrettes, så der er mulighed for, at redningsberedskabet kan redde personer ud, hvis flugtvejen er blokeret.

Flugtveje bør udformes, så personer har mulighed for at forlade bygningen i minimum to forskellige retninger.

Der må ikke opstå kritiske forhold i flugtvejene i form af for høj temperatur, røgkoncentration, varmestråling eller lignende i det tidsrum evakueringen foregår. For komplekse bygninger kan dette krav afstedkomme behov for brandtekniske analyser for at dokumentere, at bygningsreglementets krav overholdes.

Overskuelighed

Overskueligheden af flugtvejssystemet afhænger bl.a. af afstanden til udgangene. I traditionelt byggeri bør der ikke være mere end 30 meter fra adgangen til flugtvej og til nærmeste udgang.

Døre må ikke placeres, så personer bliver fanget i den brandcelle, hvor branden er opstået. Der bør derfor ikke være blinde ender, hvor personer kan afspærres adgang til flugtveje. For brandceller i to etager er det ofte nødvendigt, at der fra hver etage er adgang til flugtvej eller udgang direkte til terræn i det fri.

Lange flugtvejsgange bør opdeles med røgtætte døre for at afgrænse eventuel røg til et mindre område af flugtvejsgangen. Dermed reduceres antallet af brandceller, hvorfra personer skal reddes ud af redningsberedskabet i tilfælde af blokerede flugtvejsgange på grund af røg. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020) anbefaler opdeling med selvlukkende, røgtæt dør (klasse CS_a) pr. 60 meter. For bygningsafsnit til natophold eller til personer med nedsat mobilitet, bør opdelingen af flugtvejsgange dog udføres pr. 30 meter.

Flugtvejssystemet skal altid være tilgængeligt. Flugtveje fra et lejemål, fx bolig, kontor, butik, bør derfor ikke gå gennem andre lejemål, men forløbe inden for lejemålets grænser eller i områder udlagt som fællesareal.

Overskueligheden af et flugtvejssystem kan forbedres ved opsætning af flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejs- og panikbelysning behandles nærmere i § 88- § 90 om brandtekniske installationer. Af hensyn til synshandicappede og svagsynede bør flugtveje markeres med forskelle i materialer og farver for at forbedre overskueligheden, se kapitel 2, Adgangsforhold.

Trapper og ramper i flugtvej

En flugtvejstrappe er en trappe, der fører direkte til terræn i det fri, eventuelt via et forrum eller vindfang. I traditionelt byggeri placeres flugtvejstrapper oftest i selvstændige brandmæssige enheder (brandsektioner). I bygninger i to etager, hvor der er kort flugtvej og god mulighed for personredning, vil det ofte være forsvarligt, at flugtvejstrappen er en udvendig trappe uden trapperum. Udvendige flugtvejstrapper skal være anvendelige uanset vejrlig. Derfor er det ofte hensigtsmæssigt, at der etableres en form for klimaafskærmning.

Flugtvejstrapper bør udføres som trapper i fælles adgangsvej, jf. kapitel 2, Adgangsforhold. Flugtvejstrapper bør have lige trappeløb, fordi det tager længere tid at anvende en spindel- eller vindeltrappe.

For at sikre, at trapperne er tilgængelige for redningsberedskabet, bør trappernes bærende konstruktioner have en vis brandmodstandsevne. Retningslinjer for brandkrav til trappers bærende konstruktioner findes i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Højdeforskelle op til 0,35 meter i flugtveje bør udlignes med ramper i lighed med fælles adgangsveje, se kapitel 2, Adgangsforhold, om krav til ramper.

Antal adgange til flugtvej

Brandmæssige enheder, hvorfra der kun er adgang til én flugtvej, indebærer risiko for, at flugtvejen blokeres. Fra disse lokaler skal redningsberedskabet have mulighed for at redde personer ud af bygningen via redningsåbninger. Brandmæssige enheder beregnet til mere end 50 personer skal altid have mindst to uafhængige flugtveje.

Tabel 10 viser hvor mange adgange til flugtveje, der bør være, og om der bør være redningsåbning. Anbefalingerne kan i særlige tilfælde fraviges, se Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020). Se figur 11-13 og §§ 97 og 98 om redningsåbninger.

Tabel 10. Adgang til flugtvej og redningsåbning.

Lokalets areal	Antal personer	Antal adgange til flugtvej	Redningsåbning
Mindre end 150 m²	Mindre end 50	1¹⁾	Ja
Større end 150 m²	Mindre end 50	2	Ja
-	Større end 50	Min. 2 uafhængige flugtveje²⁾	Nej

1) Rum med særlig brandfare bør dog altid have to adgange til flugtveje.

2) Antallet af uafhængige flugtveje bør tilpasses antallet af personer, jf. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Skitse af adgang il flugtveje og redningsåbninger for brandcelle op til 150 m2 og højst 50 personer. .

Figur 11. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle op til 150 m² og højst 50 personer.

Skitse af adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle større end 150 m2 og højst 50 personer.

Figur 12. Adgang til flugtveje og redningsåbninger for brandcelle større end 150 m² og højst 50 personer.

Skitse af adgang flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer.

Figur 13. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer.

Bredder

Flugtveje og adgange til flugtveje (flugtvejsdøre) skal dimensioneres, så de er lette at passere. Bredden af flugtveje skal mindst være 1,3 meter, jf. § 56 om fælles adgangsveje. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt til at sikre let passage af flugtvejene, se figur 14. Flugtvejsgange fra bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er beregnet til mange personer (mere end 150 personer), bør have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der skal benytte flugtvejen.

For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der opholder sig personer, der ikke er fysisk selvhjulpne, bør flugtvejsgangens bredde være mindst 1,8 meter, hvilket tillader, at en båre og en brandmand kan passere hinanden. På hospitaler og lignende vil det ofte være nødvendigt, at to hospitalssenge kan passere hinanden. Normalt vil det kræve en fri bredde på ca. 2,4 meter (efter fradrag for eventuelle gelændere/sengeheste i siden).

Indrettes flugtvejsgange til andre formål er det vigtigt at sikre sig, at den nødvendige bredde friholdes til gangareal for flugtvejen.

Skitse, der viser, at den fri bredde på 1,3 meter skal opretholdes, selv om der placeres møbler i flugtvejen

Figur 14. Den fri bredde på 1,3 meter skal opretholdes, selv om der placeres møbler i flugtvejen.

Døre til og i flugtveje

Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. § 52 i kapitel 2, Adgangsforhold, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed med flugtvejsgange og -trapper bør bredden tilpasses antallet af personer.

Fra rum beregnet til mange personer bør der kunne gå mere end én person ad gangen gennem døråbningerne. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020) anbefaler derfor, at de primære døre fra rum beregnet til mere end 150 personer har en fri bredde på mindst 1,2 meter. Bredden af døråbningen måles som den fri passagebredde svarende til §§ 51-54 i kapitel 2, Adgangsforhold.

I rum beregnet til mange personer er det også vigtigt, at presset fra mennesker mod dørene ikke gør det vanskeligt at åbne dørene. Derfor skal døre til og i flugtveje, der er beregnet til mere end 150 personer, åbne i flugtvejsretningen, se figur 15.

Skitse, der viser, at udadgående døre giver en mere sikker og ubesværet evakuering.

Figur 15. Udadgående døre giver en mere sikker og ubesværet evakuering.

Hvis en dør til eller i en flugtvej (eller en åbning i flugtretningen) har en bredde på 1,2 meter, bør det også gælde alle døre i det videre flugtvejssystem for at sikre en jævn hastighed under evakueringen.

For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at hospitalssenge og lignende kan passere dørene ved evakuering. Dette skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde.

Døre i flugtveje skal have en fri højde svarende til normale døre i adgangsveje.

For at personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre i flugtveje, anbefales det, at dørene kan betjenes med en lukket hånd. For bygninger i anvendelseskategori 6 kan det være hensigtsmæssigt, hvis døre i flugtveje er selvåbnende, og åbningsfunktionen kan modstå brand i det tidsrum, det tager at gennemføre evakuering.

Trappeløb og reposer

Bredden af trappeløb og reposer bør ligesom med flugtvejsgange afpasses antallet af personer, der benytter trappen og eventuelt behovet for båretransport via trapperne. Hovedreposer bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter.

Kritiske forhold

Det skal være muligt at gennemføre evakueringen, inden der opstår kritiske forhold for personer. For at sikre at der ikke opstår kritiske forhold i flugtveje, udføres flugtvejssystemet i traditionelt byggeri oftest som beskyttede gange og trapper.

Kritiske forhold for personer, herunder temperaturer, strålingsintensitet over kortere eller længere tid samt røgens indflydelse på sigtbarhed og vejrtrækning (højde fra gulv til underside af røglag) defineres i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 95

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverums-afsnit til sammen har et etageareal, der er større end 1.000 m², og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn.

SBi-anvisning (§ 95)

Ved vurdering af behovet for brandtekniske installationer af hensyn til evakuering skal bygningsafsnit i samme anvendelseskategori betragtes som ét bygningsafsnit, hvis de er forbundet med fælles flugtvej. Det gælder dog ikke bygningsafsnit i anvendelseskategori 4.

§ 96

Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning:

I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.
I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer.
I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum og opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.
I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m².

Stk. 2

Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m².

Stk. 3

Der skal installeres panikbelysning i flugtvejstrapper i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

Stk. 4

Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 1-3, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

Stk. 5

Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, skal flere garageanlæg i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et garageanlæg.

§ 97

Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis.

§ 98

Redningsåbninger skal designes og udføres under hensyn til:

At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende.
Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til.
At redningsåbninger skal udformes, så de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp eller via redningsberedskabets stiger, hvor bygningens højde og placering muliggør det.
At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer som har lovlig adgang, i de pågældende brandmæssige enheder.

SBi-anvisning (§ 97-98)

Redningsåbningers funktion

Redningsåbninger skal designes og etableres så følgende forhold tilgodeses:

At personer i rummet kan give sig selv til kende over for redningsberedskabet
Tilstrækkelig kapacitet af redningsåbninger (antal) i forhold til det antal personer rummet er beregnet for
At personer kan reddes ved egen hjælp eller via redningsberedskabets stiger (afhænger af bygningshøjden og placering)
At redningsåbninger kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt værktøj
Mulighed for udluftning af røg

Redningsåbninger er helt afgørende, hvis personsikkerheden bygger på, at personer i tilfælde af blokeret flugtvej kan forblive i det rum, hvor de opholder sig, indtil de kan reddes ud. Hvis det er tilfældet, bør rummet udgøre en selvstændig brandcelle. Det gælder bl.a. alle rum, der indrettes med kun én dør.

Hvor en brandcelle består af flere rum adskilt med bygningsdele uden brandmæssig klassifikation, fx en bolig, risikerer personer at blive fanget i brandcellen. Selvom afgrænsninger omkring et rum ikke har nogen brandmæssig klassifikation, vil afgrænsningerne alligevel i nogen grad yde beskyttelse mod brand. Et rum, der ikke er en selvstændig brandcelle, bør derfor have mindst én redningsåbning for at bevare muligheden for personredning, hvis en person fanges i rummet.

Redningsåbninger refererer her til åbninger, der er etableret med henblik på personredning. Vinduer eller andre åbninger, der alene er etableret for, at personer kan give sig til kende og/eller til røgudluftning skal ikke nødvendigvis kunne nås af redningsberedskabets stiger.

I fleretagers bygninger, kan muligheden for evakuering og redningsindsats forbedres ved at udføre bygningen med en sikkerhedstrappe og/eller en brandmandselevator.

Udeladelse af redningsåbninger

I rum, hvor personer ikke risikerer at blive fanget, hvis en flugtvej er blokeret, er redningsåbningen ikke nødvendig. Det kan fx være opholdsrum, hvor der gennem døre er adgang til redningsåbninger i to naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden og rum med to uafhængige flugtveje, se figur 16.

Skitse af rum med to uafhængige flugtveje, og hvor redningsåbning ikke er nødvendig.

Figur 16. Rum med to uafhængige flugtveje, og hvor redningsåbning ikke er nødvendig.

I rum, hvor redningsåbninger udelades, skal man være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at etablere mulighed for udluftning af røg for at tilgodese redningsberedskabets indsatsmulighed, se § 132.

Krav til antal og udformning af redningsåbninger

En redningsåbning er typisk et vindue i en ydervæg. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 meter, hvor højden er mindst 0,6 meter og bredden mindst 0,5 meter, se figur 17. Eventuelle ”forhindringer” i form af sålbænk e.l. skal tages med i regning for de anførte mål på figur 17. Det er således forudsat, at der ikke er forhindringer eller indsnævringer i de anførte, idet formålet med redningsåbninger er, at folk skal kunne reddes ud, som anført i § 98.

Er redningsåbningen placeret tæt på terræn, fx mindre end 2,0 m over terræn, hvor risikoen for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt at have en mindre højde på redningsåbningen. Disse redningsåbninger skal have en bredde eller højde, som hver er mindst 0,5 m, og summen af disse to skal være mindst 1,5 m.

Skitse af bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger.

Figur 17. Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger.

Der bør være én redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer, som rummet er beregnet til. Dimensionering, udførelse og placering af redningsåbninger er nærmere beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Sikkerhedstrappe

En sikkerhedstrappe er en flugtvejstrappe, hvortil risikoen for røg- og brand-spredning er minimeret, så personer, der opholder sig over stigens redningshøjde, kan redde sig ud ved egen hjælp. Sikkerhedstrapper er placeret i en selvstændig brandsektion, hvortil adgang sker fra det fri eller via en luftsluse, og der må ikke forekomme brændbart materiale ud over håndlisten på trappens gelænder.

En luftsluse har til formål at bortventilere røg og varme. Luftslusen skal derfor udføres med tilstrækkelig ventilation til, at der ikke ophobes røg. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand anbefaler, at en luftsluse udføres med mindst én åben side, se figur 18. Der må ikke benyttes brændbare materialer i luftslusen ud over eventuelle håndlister.

Skitse af eksempel på sikkerhedstrappe med luftsluse.

Figur 18. Eksempel på sikkerhedstrappe med luftsluse (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Dør mellem luftsluse og trapperum skal være bygningsdel klasse EI₂30-C, mens der ikke er særlige brandkrav til døren mellem luftsluse og forrum ud over, at den ikke må kunne låses. De øvrige døre mod det fælles forrum skal være klasse EI₂60-C.

§ 99-§ 103 Bærende konstruktioners brandmodstandsevne

§ 99

I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne.

Stk. 2

Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at:

Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen.
Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund.
Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.
Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets redningsindsats.

§ 100

Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb, som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster.

Stk. 2

Anvendes et naturligt brandforløb i medfør af stk. 1, skal det dokumenteres, at konstruktionen kan modstå det fulde brandforløb.

§ 101

§ 100 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at fravigelsen er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau som beskrevet i § 82 og § 344, stk. 2, nr. 1.

§ 102

Bæreevnen under brand skal bestemmes, som beskrevet i kapitel 15.

SBi-anvisning (§ 99-102)

De bærende konstruktioners brandmodstandsevne har sammen med opdeling af bygningen i brandmæssige enheder, jf. § 111, betydning for både bygningens brugere og redningsberedskabets sikkerhed under indsatsen.

Brandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele

I henhold til byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013) klassificeres byggevarer og bygningsdele ud fra deres:

Reaktion på brand, dvs. i hvilken grad de medvirker til branden og afgiver røg og brændbare dråber eller partikler. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-1 (Dansk Standard, 2009e).
Brandmodstandsevne. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-2 (Dansk Standard, 2016c).

Brandmodstandsevnen beskrives bl.a. ud fra ydeevnekriterier:

'R' for bæreevne
'E' for integritet (dvs. at der ikke må ske gennemtrængning af flammer eller varme gasser)
'I' for isolation mod varme
'W' for varmestråling.

Ydeevnekriterierne kombineres med en tidsangivelse, der angiver det tidsrum, ydeevnen opretholdes ved en standardiseret brandprøvning jf. ISO 834-1 (Dansk Standard, 1999).

Den tidligere danske klassifikation af beklædninger i klasse 1 har i det europæiske system betegnelsen K₁ 10 B-s1,d0. Klasse 2 betegnes K₁ 10 D-s2,d2.

Det europæiske klassifikationssystem er beskrevet nærmere i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Bærende konstruktioner

Det er et krav, at bærende konstruktioner enten udføres med klassifikation angivet i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand, eller det dokumenteres, at de kan overleve et relevant brandforløb.

Brandmodstandsevnen for en bærende bygningsdel kan bestemmes som beskrevet i standarderne vedrørende konstruktioner, jf. bygningsreglementets kapitel 15, Konstruktioner (§ 340-§ 357).

Ved beregning af bæreevnen for brandpåvirkede konstruktioner er det vigtigt at tage højde for den påvirkning af konstruktionens geometri, som temperaturbetingede deformationer af de enkelte konstruktionselementer kan medføre.

Retningslinjer for, hvilken brandmæssig klassifikation, der vil være tilstrækkelig for bærende konstruktioner, bl.a. afhængig af anvendelseskategori, er angivet i Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand.

Andre forhold

Brandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele har også betydning for andet end de bærende konstruktioner, fx for brandspredning og røgudvikling. Der skal derfor tages hensyn til disse forhold, specielt når mere komplekse bygninger skal projekteres.

Partielle etageadskillelser

Industri- og lagerbygninger i én etage ønskes ofte udført med en partiel, indskudt etageadskillelse. Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 % af den pågældende brandsektions areal. Normalt vil en partiel, indskudt etageadskillelse, der højst er 150 m², samt de bygningsdele, der bærer denne, kunne udføres uden krav til brandmodstandsevne.

Hvis flugtveje og/eller redningsberedskabets primære indsatsveje går under en partiel indskudt etage, skal det overvejes, om muligheden for evakuering og redningsberedskabets sikkerhed er tilgodeset. Jævnfør bygningsreglementet skal flugtveje forblive sikre i det tidsrum, hvor evakueringen forløber.

§ 103

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele.

SBi-anvisning (§ 103)

Brandmodstandsevnen af et bærende system bestemmes af brandmodstandsevnen af de enkelte bygningsdele og samlingerne mellem dem. Samlinger skal have samme brandmodstandsevne som de bygningsdele, der forbindes. Samlingers brandmodstandsevne bestemmes iht. beregningsmetoderne angivet i standarderne vedrørende konstruktioner eller ved prøvning.

Det er vigtigt at tage højde for, at temperaturpåvirkning fra en brand kan ændre samlingers geometri.

Skitse af deformation af betondæk som følge af temperaturpåvirkning.

Figur 19. Deformation af betondæk som følge af temperaturpåvirkning.

Det er også vigtigt, at samlinger udformes, så de ikke giver mulighed for røgspredning til hulrum, se også § 115, om hulrum i konstruktioner. Det bør også sikres, at samlinger ikke giver anledning til utilsigtet transport af varme til andre bygningsdele.

Konstruktioner, der bærer og/eller afstiver en brandmæssig adskillelse, skal kunne opretholde bæreevnen i samme tidsrum, som den brandmæssige adskillelse skal opretholde sin adskillende funktion. I traditionelt byggeri, skal en række brandmæssige adskillelser opretholde ydeevnekriterierne 'EI' i 60 minutter. Det betyder, at de konstruktioner, der bærer og afstiver en sådan brandmæssig adskillelse i et traditionelt byggeri, skal udføres som bygningsdel klasse R 60. Eksempler på traditionelt byggeri (præ-accepterede løsninger) findes i bilag til Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Hvor brandmæssige adskillelser bæres eller afstives af bærende konstruktioner i klasse R 30, må det derfor sikres, at den brandmæssige adskillelse er båret og afstivet på begge sider og på en sådan måde, at den brandmæssige adskillelse bliver stående, selvom de bærende og afstivende konstruktioner på den ene side bortfalder. Det er for eksempel relevant i bygningers øverste etage og i énetages bygninger, hvor de bærende konstruktioner i visse anvendelseskategorier kan udføres som bygningsdel klasse R 30, jf. bilag til Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Skitse af bærende konstruktion (vandret snit), hvor det er nødvendigt med afstivning fra to sider.

Figur 20. Bærende konstruktion (vandret snit), hvor det er nødvendigt med afstivning fra to sider.

Bygninger mere end 22 meter over terræn

I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, kan redningsåbninger på de øverste etager som regel ikke nås med en normal drejestige. Eftervisning af brandsikkerheden, herunder kravene til de bærende konstruktioner, må bero på en konkret analyse af både evakuering og redningsberedskabets indsatsmuligheder. Kan de bærende konstruktioner overleve et fuldt udviklet brandforløb, anses brandsikkerheden for opfyldt for de bærende konstruktioner. For dimensionering af bærende konstruktioners bæreevne under brand henvises til Eurocodes. Desuden kan andre brandpåvirkninger anvendes, når de behandles som parametriske brande iht. Eurocode 1, Last på bærende konstruktioner - Del 1-2: Generelle laster – Brandlast (Dansk Standard, 2007d), med dansk anneks, og hvis brandbelastninger er dokumenteret.

§ 104 Antændelse og brand- og røgspredning

§ 104

Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:

Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.
Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.
Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.
Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.
Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

SBi-anvisning (§ 104)

Brandspredning fra en brandmæssig enhed til en anden brandmæssig enhed i samme bygning eller i en anden bygning kan skyldes:

Varmeledning
Konvektion
Varmestråling
Flyveild.

Brandspredning via varmeledning skyldes opvarmning gennem bygningsdele, fx vægge og etageadskillelser.

Brandspredning på grund af konvektion skyldes varm røg, der via kanaler, skakter, hulrum eller utætheder og åbninger i brandmæssige adskillelser spredes fra én brandmæssig enhed til en anden.

Brandspredning forårsaget af varmestråling skyldes primært strålingen fra flammer og varm røg.

Ved flyveild forstås gløder og små brændende partikler, der transporteres væk fra branden via røgens opdrift og vind. Flyveild vil normalt kun udgøre en risiko for brandspredning i forbindelse med let antændelige overflader, fx stråtage.

§ 105-§ 107 Risiko for antændelse

§ 105

Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

Stk. 2

Affaldsrum skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen, for at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

§ 106

Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele.

§ 107

Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning.

§ 108-§ 109 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår

§ 108

Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

§ 109

Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes:

Antændelighed.
Brandspredning.
Produktion af varme og røg.
Produktion af brændende dråber og partikler.

SBi-anvisning (§ 109)

Kravet kan opfyldes ved at anvende indvendige overflader som opfylder de brandmæssige klassifikationer i tabel 11.

Tabel 11. Eksempler på brandmæssig klassifikation for indvendige overflader.

Bygningens udformning	Vægbeklædning	Loftbeklædning	Gulvbelægning
*Anvendelseskategori 1*
Generelt	K₁ 10 B-s1,d0	K₁ 10 B-s1,d0
Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 1.000 m²	K₁ 10 D-s2,d2	K₁ 10 D-s2,d2
*Anvendelseskategori 1 og 2*
Generelt	K₁10 B-s1,d0	K₁ 10 B-s1,d0
Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 150 m²	K₁ 10 D-s2,d2	K₁10 D-s2,d2
Brandceller på indtil 150 m² i bygninger, hvor gulv i øverste etage er maks. 22 m over terræn	K₁ 10 D-s2,d2	K₁ 10 B-s1,d0
*Anvendelseskategori 3*
Generelt	K₁10 B-s1,d0	K₁10 B-s1,d0	D_fl-s1
Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 100 m²	K₁ 10 D-s2,d2	K₁10 D-s2,d2
*Anvendelseskategori 4 og 5*
Generelt	K₁10 B-s1,d0	K₁10 B-s1,d0
Bygninger med 1 etage	K₁ 10 D-s2,d2	K₁10 D-s2,d2
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er maks. 5,1 m over terræn	K₁ 10 D-s2,d2	K₁10 D-s2,d2
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er maks. 22 m over terræn	K₁ 10 D-s2,d2	K₁10 B-s1,d0
*Anvendelseskategori 6*
Generelt	K₁ 10 B-s1,d0	K₁10 B-s1,d0

Nedhængte lofter bør udføres som materiale klasse B-s1,d0. Skillevægge skal føres op til rummets egentlige loft. Den del af væggene, der ligger mellem det nedhængte loft og rummets egentlige loft, bør udføres med beklædning i samme klasse som væggene i rummet.

§ 110-§ 119 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, eller til bygninger på samme grund

§ 110

Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer.

SBi-anvisning (§ 110)

Indvendige væg- og loftoverflader i flugtveje skal udføres med beklædning i klasse K₁ 10 B-s1,d0, og gulve med gulvbeægning i klasse D_fl-s1.

§ 111

Byggeri kan opdeles i flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i et byggeri, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

§ 112

Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder.

SBi-anvisning (§ 111-§ 112)

Bygningsafsnit kan opdeles i brandceller og/eller brandsektioner, se bl.a. § 84.

Brandceller

Opdeling i brandceller tilgodeser personsikkerheden ved evakuering og redning. I tilfælde af blokerede flugtveje sikrer opdeling i brandceller, at personer kan blive i den brandcelle, hvor de befinder sig, indtil de kan reddes ud af redningsberedskabet via brandcellens redningsåbninger.

Figur 21. Opdeling i brandceller hindrer brand- og røgspredning.

Normalt kan en brandcelle højst strække sig over to etager. Derved begrænses den lodrette brand- og røgspredning i bygningen.

Afgrænsning af en brandcelle kan ske med bygningsdele klasse REI 60 eller EI 60.

Væg- og loftkonstruktioner mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan udføres som bygningsdel klasse EI 30.

Brandsektioner

Opdeling i brandsektioner skal primært forbedre redningsberedskabets mulighed for at begrænse brandspredning. Hvilken størrelse brandsektion, som redningsberedskabet kan håndtere, afhænger af brandrisikoen inden for brandsektionen, herunder anvendelseskategori, og om der er sprinkleranlæg. Hvis mængden af brændbart materiale medfører, at bygningen er omfattet af tekniske forskrifter, se § 83, og der er stor brandbelastning inden for den enkelte brandsektion, kan det have indflydelse på brandsektionens størrelse. Tabel 12 viser eksempler på, hvordan en bygning kan sektioneres:

Tabel 12. Eksempler på brandsektionering.

Bygningstype	Brandsektions- adskillelse	Maksimalt areal af brandsektion *uden* automatisk sprinkling	Maksimalt areal af brandsektion *med* automatisk sprinkling
*Anvendelseskategori 1*
Bygninger med 1 etage	(1) eller (2)	5.000 m²	10.000 m²
*Bygninger med 1 etage og stor brandbelastning)**	(1) eller (2)	2.000 m²	10.000 m²
Bygninger med mere end 1 etage	(1) eller (2)	2.000 m²	10.000 m²
*Anvendelseskategori 2 og 3*
Bygninger med 1 etage	(1) eller (2)	2.000 m²	10.000 m²
Bygninger med mere end 1 etage	(1) eller (2)	1.000 m²	10.000 m²
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn	(1)	1.000 m²	10.000 m²
*Anvendelseskategori 4 og 5*
Bygninger med 1 etage (anv.kategori 4)	(1) eller (2)	1.200 m²	10.000 m²
Bygninger med 1 etage (anv.kategori 5)	(1) eller (2)	2.000 m²	10.000 m²
Bygninger med mere end 1 etage	(1) eller (2)	600 m²	10.000 m²
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn	(1)	600 m²	10.000 m²
*Anvendelseskategori 6*
Bygninger med 1 etage	(1) eller (2)	2.000 m²	2.000 m²
Bygninger med mere end 1 etage	(1) eller (2)	600 m²	2.000 m²
Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn	(1)	600 m²	2.000 m²

(1) Bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0.

(2) Bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 udført med beklædning klasse K₂ 60 A2-s1,d0.

*) Hvis brandbelastning pr. areal overflade, som afgrænser rummet, overstiger 200 MJ/m².

Personer, der sover, vil typisk blive opmærksomme på en brand senere end vågne personer. Derfor er der større risiko for, at sovende personer ikke kan bringe sig selv i sikkerhed. Der bør maksimalt være 50 sovepladser i en brandsektion, for at begrænse antallet af personer, der skal reddes ud af bygningen.

Åbninger i brandsektionsadskillelser

Døre, lemme, vinduer og lignende åbninger i en brandsektionsadskillelse bør som udgangspunkt lukkes med bygningsdel klasse EI₂ 60-C. Tabel 13 giver eksempler på, hvor det er forsvarligt at udføre åbninger i brandsektionsadskillelser med en anden brandmæssig klassifikation.

Tabel 13. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i brandsektionsadskillelser.

Placering af dør	Brandmæssig klassifikation
Mellem to brandsektioner	EI₂ 60-C
Mellem brandsektion og trapperum/elevator	EI₂ 30-C
Mellem luftsluse og trapperum	EI₂ 30-C
Mellem forrum i kælder og elevatorskakt	EI₂ 30-C
Mellem flugtvejsgange i hver sin brandsektion	E60-C¹
Mellem flugtvejsgang og trapperum/elevator	E30-C²

1) Døren bør udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).

2) Døren bør i soverumsafsnit udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).

Åbninger i brandcelle

Åbninger i en brandcelle kan i mange tilfælde udføres med døre, der opfylder ydeevnekriterier til integritet og isolering (EI, jf. § 99) i halvdelen af den tid, der gælder for de øvrige adskillende bygningsdele omkring brandcellen.

Tabel 14. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i brandcelleadskillelser.

Placering af dør	Brandmæssig klassifikation
Mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang	EI₂ 30
Mellem brandcelle m. depot, køkken m.m. og flugtvejsgang	EI₂ 30-C
Mellem to brandceller og typisk ikke lukket	EI₂ 30-C
Mellem to brandceller og typisk lukket	EI₂ 30

Markering af brandsektioner

Redningsberedskabet kan have stor nytte af at vide, hvor brandsektionen afgrænses, når slukningsindsatsen skal planlægges. I nogle tilfælde kan placeringen identificeres visuelt, fx ved bygninger med synlig brandkam.

Er der derimod brandkamserstatning, har redningsberedskabet vanskeligere ved at afgøre en brandsektions afgrænsning. Derfor vil det forbedre redningsberedskabets indsatsmuligheder at markere placeringen af brandsektionsadskillelser med skiltning eller lignende.

Sikring mod vinkelsmitte

Risikoen for vandret brandspredning ved et knæk i facadelinje betegnes normalt 'vinkelsmitte'. Hvis en brandsektionsadskillelse, der føres ud til ydervæggen, er mindre end 2,5 meter fra et knæk i facadelinjen, kan det være nødvendigt at udføre sikring mod vandret brandspredning. Det gøres ved at sikre facaden ud for den brandsektionsadskillende væg, se figur 22.

Normalt anses risikoen for vinkelsmitte at være til stede, hvis knækket i facadelinjen er mindre end 135°. Sikring mod vinkelsmitte kan udføres ved at udføre ydervæggen som bygningsdel klasse EI 60 og uden åbninger på en strækning af 2,5 meter omkring knækket i facadelinjen. Hvis sikringen sker på begge sider af knækket, kan de angivne 2,5 meter måles på skrå over hjørnet ved knækket i facadelinjen, se figur 22.

Skitse af sikring mod vandret brandspredning.

Figur 22. Sikring mod vandret brandspredning.

Brandkam

Risikoen for brandspredning hen over en brandsektionsadskillelse kan reduceres med en brandkam eller brandkamserstatning. Ved en brandkamserstatning etableres sikring mod brandsmitte i tagkonstruktionen. Brandkamserstatningen vil ikke være synlig i modsætning til en brandkam.

Brandkamserstatninger bør udføres som bygningsdel klasse EI 60. En brandkamserstatning kan enten udføres på begge sider af brandsektionsadskillelsen eller som en ensidig brandkamserstatning. En ensidig brandkamserstatning skal dog udføres som bygningsdel REI 60.

Højden på en brandkam og udstrækningen af en brandkamserstatning afhænger af tagets hældning mod brandsektionsadskillelsen. Principperne for, hvordan sikring mod brandspredning over en brandsektionsadskillelse kan udføres, er vist på figur 23, figur 24, figur 25 og figur 26.

Skitse af brandkam og brandkamserstatninger.

Figur 23. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider.
b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider.
c) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse mindre end 1:8 på begge sider.

Skitse af brandkam og brandkamserstatning med forskellige taghældninger mod brandsektionsadskillelse.

Figur 24. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.
b) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.

Skitse af to ensidige brandkamserstatninger med forskelllige taghældninger.

Figur 25. a) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.
b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på den ene side.

Skitse af brandkam, brandkamserstatning og ensidig brandkamserstatning

Figur 26. a) Brandkam ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider.
b) Brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider.
c) Ensidig brandkamserstatning ved taghældning mod brandsektionsadskillelse større end 1:8 på begge sider.

Forskellig bygningshøjde

Hvor der er forskellig bygningshøjde på hver side af en brandsektionsadskillelse, er det nødvendigt at sikre mod brandsmitte mellem den høje og den lave del af bygningen (høj/lav-smitte). Sikring kan enten udføres i taget over den lave del eller ved at lade væggen på den høje del fungere som brandsektionsadskillelse uden åbninger. Principielle muligheder for sikring er skitseret på figur 27.

Figur 27. Brandsektionsadskillelse med sikring mod høj-lav smitte og vinkelsmitte. Skitsen nederst til højre er ikke anvendelig.

Hvor der både er risiko for vinkelsmitte og høj/lav-smitte, er det væsentligt, at risikoen for brandsmitte vurderes samlet og ikke som to isolerede problemer hhv. sikring mod vinkelsmitte og høj/lav-smitte. Løsningen nederst til højre på figur 27 er derfor ikke anvendelig.

§ 113

(Ophævet)

§ 114

Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

SBi-anvisning (§ 114)

Risiko for lodret brandspredning

Ud over opdeling af en bygning i brandsektioner på grund af forskellig anvendelseskategori, areal og antal sovepladser, bør trapperum, elevatorskakte, installationsskakte og lignende, hvor der er risiko for lodret brandspredning op gennem bygningen, være selvstændige brandsektioner. En elevator kan normalt placeres i samme brandsektion som et trapperum, hvis elevatorskakten udføres af materiale i klasse A2-s1,d0. For sikkerhedstrapper anbefales det dog, at elevator placeres i en selvstændig brandsektion, se anvisningstekst til § 98.

Trapperum, elevatorskakte og lignende er normalt kendetegnet ved en relativ lav brandbelastning, og derfor er det normalt ikke nødvendigt at sikre mod brandsmitte herfra. Der skal dog sikres mod vinkelsmitte. Brandsektionsvægge omkring trapper, skakte m.m. kan derfor være uden brandkam eller brandkamserstatning, hvis brandsektionsvæggene føres op i tæt tilslutning til yderste tagdækning. For skorstensskakte henvises til § 323 om aftrækssystemer til fyringsanlæg.

Trapperum, som udgør en selvstændig brandsektion, kan afsluttes med en vandret brandsektionsadskillelse (a) eller føres op til yderste tagdækning (b).

Figur 28. Trapperum, som udgør en selvstændig brandsektion, kan afsluttes med en vandret brandsektionsadskillelse (a) eller føres op til yderste tagdækning (b).

Hvis en brandsektionsvæg omkring et trapperum eller en skakt ikke føres op i tæt tilslutning til yderste tagdækning, bør trapperummet eller skakten afsluttes med en vandret brandsektionsadskillelse. Tilsvarende gælder for trapperum og skakte, der afsluttes ved en etageadskillelse eller lignende, se figur 28.

Etager med kælderfunktion har på grund af oplag ofte stor brandbelastning. Ydermere vil en brand på etager med kælderfunktion typisk nå at udvikle sig kraftigere, inden den opdages, end en brand på en etage med personophold. Trapper og elevatorer, der fører til kælder, medfører derfor en øget risiko for brand-spredning til flugtveje. Derfor bør adgang fra en etage med kælderfunktion til elevator ske gennem et forrum udført som en brandcelle med dør klasse EI₂ 30-C.

Adgang fra etager med kælderfunktion til trapperum med flugtvejstrapper bør enten ske via det fri eller via en luftsluse.

Brandsikring af installationsføringer

Føring af installationer gennem afgrænsninger omkring brandmæssige enheder må ikke forringe afgrænsningernes brandmæssige egenskaber. Derfor er det oftest nødvendigt at udføre brandtætning. Eksempler på, hvordan brandtætninger kan udføres, findes for eksempel i anvisninger fra producenter og i Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger – Brandtætning af gennembrydninger for installationer (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005), der beskriver god praksis i forbindelse med valg, udførelse og vedligeholdelse af brandtætninger til kabler, rør, ventilationskanaler m.m.

Eksempler på brandsikring af gennemføringer for afløbsinstallationer behandles blandt andet i SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse, 3 Sikring mod brand (Brandt & Faldager, 2015c).

For ventilationskanaler er det desuden nødvendigt at sikre, at brand og røg ikke spredes via kanalerne. Ventilationsanlæg kan udføres i overensstemmelse med DS 428:2019, Brandsikring af ventilationsanlæg (Dansk standard, 2019e).

§ 115

Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele.

SBi-anvisning (§ 115)

Hvor hulrum i konstruktionen er nødvendig af hensyn til ventilation, lydisolation eller andet, bør der udføres brandstop alle steder, hvor hulrummet passerer en brandmæssig adskillelse. Hvilke materialer et brandstop kan udføres af, opridses i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, og Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020). For detailprojektering af brandstop henvises til litteraturen og producentanvisninger.

Facadebeklædninger (regnskærme) med et bagvedliggende ventileret hulrum kan medføre øget risiko for brandspredning, se § 87, om krav til udvendige overflader.

§ 116

Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.

§ 117

Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:

Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.
Der i bygninger med flere end én brandmæssig enhed ikke sker brand-spredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.
Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.
Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

Sbi-anvisning (§ 117)

Der bør udføres en form for brandstop på facader for at begrænse lodret brandspredning langs facaden fra én brandmæssig enhed til den næste. Der skal også tages nødvendige forholdsregler omkring giftig røg fra visse typer brændbar facadeisolering. Der skal findes løsninger der sikrer, at røg ikke trænger ind i bygningen på etager beliggende over branden.

§ 118

Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

§ 119

Midlertidige camping- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Brandspredning til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

§ 120-§ 124 Brandtekniske installationer til begrænsning af brand- og røgspredning

§ 120

I camping- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådant omfang, at tilstedeværende kan foretage en indledende slukning.

§ 121

Der skal i bygninger installeres slangevinder, som beskrevet i følgende, for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning:

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, som er indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger til dyrehold, hvis etagearealet er større end 1.000 m².
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til flere end 150 personer.
Alle bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6.

§ 122

Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for at reducere risikoen for brandudbredelse i rummet.

SBi-anvisning (§ 122)

Betydningen af begrebet 'rum' er i denne sammenhæng et lokale, der kan være adskilt fra andre lokaler med enten brandmæssigt klassificerede eller uklassificerede bygningsdele. Det vil sige, at rummet ikke nødvendigvis udgør en brandmæssig enhed. En brandmæssig enhed kan derfor godt være større end 1.000 m², uden at der stilles krav om sprinkling eller brandventilation, hvis enheden er opdelt i flere lokaler, se figur 29.

Figur 29. Eksempler på brandmæssige enheder med og uden krav om sprinkleranlæg eller automatisk brandventilation.

I situationen til venstre i figur 29 vil der være krav om enten sprinkleranlæg eller automatisk brandventilation, mens der ikke er et tilsvarende krav i situationen til højre. Adskillelsen mellem de to rum bør dog udføres under hensyntagen til afskærmning mod spredning af brand og røg i rimelig tid efter påbegyndelse af en brand. Bestemmelsen betyder blandt andet, at der i mange tilfælde vil kunne anvendes glasvægge som adskillelse.

Arealet af en brandmæssig enhed kan dog udløse krav om sprinkleranlæg, selvom enheden opdeles i flere lokaler på hver under 1.000 m², jf. § 95 og § 123.

§ 123

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger for at sikre mod brandspredning i følgende:

Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 5.000 m², dog ved et etageareal større end 2.000 m², hvis bygningsafsnittet har en brandbelastning, der er større end 800 MJ/m² gulvareal.
Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 2.000 m².
Bygningsafsnit i lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m, og etagearealet er større end 600 m².
Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 2.000 m².
Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m².
Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 2.000 m².
Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 600 m².
Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.
Bygningsafsnit i garageanlæg med frie åbne ramper mellem bygningsafsnittene, når det samlede etageareal af bygningsafsnittene er større end 10.000 m².

§ 124

Der skal i industri- og lagerbygninger samt for visse avlsbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt:

Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg.
Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m.

§ 125 Brandspredning til bygninger på anden grund

§ 125

Byggeri skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund.

SBi-anvisning (§ 125)

Den hyppigste årsag til brandspredning til nabobebyggelse er varmestråling fra branden, mens brandspredning på grund af konvektion og flyveild er sjældnere. Flyveild kan dog indbefatte en reel risiko for brandspredning i forbindelse med stråtage.

Intensiteten af varmestråling aftager med afstanden til branden. Derfor er afstanden til nabobebyggelse afgørende for brandspredningsrisikoen.

Den brandmæssige klassifikation af en bygnings udvendige overflade bestemmer, hvor let antændelig bygningen er, når den påvirkes af en brand opstået uden for bygningen.

Afstand til skel mod nabo og til vej- og stimidte

Tabel 15 angiver krav til afstanden, som en bebyggelse skal have til skel mod nabo og til vej- og stimidte for at hindre brandspredning til anden grund:

Tabel 15. Afstand til skel mod nabo og til vej- og stimidte.

Udvendige overflader	Afstand
K₁ 10 B-s1,d0	≥ 2,5 meter
Ringere end K₁ 10 B-s1,d0	≥ 5 meter
Bygninger med stråtag	≥ 10 meter¹⁾

Afstanden til skel kan for fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse, campinghytter og dertilhørende småbygninger reduceres til mindst 5 meter, hvis stråtaget er særligt brandsikret, se eksempel i bilag 1 til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, og Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

Brandvæg

Hvis en bygning placeres nærmere skel mod nabo eller vej- og stimidte end 2,5 meter, vil det normalt være nødvendigt at udføre en brandvæg. Brandvæggen kan udføres som bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 og må ikke svækkes af gennemføringer eller installationer.

En brandvæg kan opføres i skel som en fælles brandvæg. Fælles brandvægge kræver tinglysning af betingelserne for brandvæggen. Det er nødvendigt for at sikre, at den ikke helt eller delvist fjernes af nogen af ejerne, og at der ikke foretages bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige om det. For at undgå risiko for vandret brandspredning bør brandvægge sikres mod vinkel-smitte. Det sker i princippet som ved en brandsektionsadskillelse, se anvisningstekst til § 113, herunder figur 22, dog med den forskel, at vinkel-smittesikringen for brandvægge bør udføres som bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 uden åbninger.

Brandkam

For at reducere risikoen for brandspredning hen over en brandvæg bør der udføres brandkam eller brandkamserstatning. Principper for sikring mod brandsmitte over en brandvæg er vist på figur 30. Hvis væggen ikke er en del af bygningens bærende system, er det tilstrækkeligt med EI 120 A2-s1,d0 – væggen skal dog kunne bære sig selv og være stabil.

Figur 30. Sikring mod brandsmitte over en brandvæg.

Sikringen mod brandsmitte over en brandvæg er kun nødvendig indtil 2,5 meter fra skel, uanset i hvilken afstand bygningen bør holdes fra skel, jf. tabel 15.

Flere bygninger på samme grund

For at forhindre brandspredning til andre bygninger på egen grund, bør bygninger placeres med en indbyrdes afstand, der svarer til summen af de afstande, som bygningerne hver især bør have til skel mod nabo og til vej- og stimidte, se figur 31.

Opføres bygninger på samme grund nærmere hinanden end summen af de afstande, bygningerne hver især bør have til skel mod nabo og til vej- og stimidte, betragtes bygningerne i brandmæssig henseende som én bygning.

Figur 31. Fiktivt skel mellem bygninger på samme grund.

§ 126-§ 133 Redningsberedskabets indsatsmuligheder

§ 126

Byggeriets placering på grunden samt deres udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og kan bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendig hertil samt til at begrænse væsentlig brandspredning mellem brandmæssige enheder.

Stk. 2

Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:

Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem til byggeriet.
Det i og uden for byggeriet er muligt at fremføre det nødvendige udstyr til redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed.
Bygninger indrettes, så der er mulighed for at kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats i forbindelse med redning.

SBi-anvisning (§ 126)

Brandmodstandsevnen af de bærende konstruktioner og opdelingen af en bygning i brandmæssige enheder har stor betydning for redningsberedskabets sikkerhed under indsatsen og mulighed for at gennemføre en succesfuld slukningsindsats. Desuden har det stor betydning for redningsberedskabets indsats i forbindelse med redning af personer.

Redningsberedskabet skal have mulighed for at bringe deres rednings- og slukningsmateriel tilstrækkeligt langt frem til bygningen. Brandredningskøretøjer bør kunne køres frem, så de er maks. 40 meter fra døre i primære indsatsveje, målt i ganglinjen. Køretøjernes adgang bør ske på befæstet kørevej med en bredde på mindst 2,8 meter.

Det er vigtigt, at spærrebomme, porte eller lignende i adgangsarealer ikke hindrer redningsberedskabets adgang.

Hvis redningsberedskabet skal have adgang til en indre gård for at gennemføre personredning eller for at nå de primære indsatsveje, skal de adskillende bygningsdele mellem port/passage og bygning udføres med samme brandmæssige klassifikation som en brandsektionsadskillelse, se § 111-§ 113.

§ 127

Brandtekniske installationer skal være tydeligt markerede.

§ 128

I bygninger med redningsåbninger, hvor redningsåbningerne kun kan nås af redningsberedskabets stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer, så redningsberedskabet har adgang til at foretage en redningsindsats ved brug af redningsåbningerne.

SBi-anvisning (§ 128)

Redningsberedskabets håndstiger kan benyttes til personredning, når underkanten af redningsåbningen ikke er mere end 10,8 meter over terræn. I bygninger, hvor personredning er baseret på redning med håndstiger, skal det sikres, at området under redningsåbningerne giver mulighed for, at der kan rejses en stige. Der bør derfor ikke være trapper, lysskakte, bassiner eller lignende under redningsåbninger, som kan forhindre anvendelse af håndstiger.

For bygninger, hvor det er nødvendigt at anvende kørbare stiger, skal der udlægges brandredningsarealer, der giver redningsberedskabet mulighed for at rejse de kørbare stiger.

Et brandredningsareal bør befæstes, så det kan optage belastningen fra både brandredningskøretøjernes akseltryk og støtteben. Brandredningsarealets udbredelse skal derfor mindst være så stort, at den kørbare stiges støtteben kan holdes inden for området.

Placeringen af brandredningsarealet bør tage hensyn til hældning af stigen og placering af altaner, karnapper, tagudhæng m.m. Skitsen på figur 32 kan benyttes som udgangspunkt for placering og udformning af et brandredningsareal, men den konkrete løsning bør altid afklares med den lokale bygnings- og brandmyndighed.

Figur 32. Placering og udformning af et brandredningsareal.

I bygninger, hvor redningsberedskabets stiger ikke kan nå alle redningsåbninger, skal der ved indretning af bygningen tages særlig hensyn til muligheden for evakuering og redningsberedskabets indsatstid.

Redningsberedskabet skal kunne bringe deres rednings- og slukningsmateriel frem til ethvert sted i en bygning.

Normalt vil det ikke være muligt at fremføre brandslanger fra terræn i bygninger, hvor øverste etage er mere end 22 meter over terræn, hvor trapperummets lysningsbredde er mindre end 0,2 meter eller hvor der i trapperummet ikke på hver etage er oplukkelige vinduer til det fri. Stigrør er omtalt nærmere i bilag til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 129

(Ophævet)

§ 130

I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indsatsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør.

§ 131

I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning.

SBi-anvisning (§ 131)

Formålet med røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje er at sikre redningsberedskabet det bedst mulige arbejdsmiljø, mens de bringer deres materiel frem.

Den primære indsatsvej går ofte gennem trapperum. Røgudluftning i trapperum kan for eksempel sikres ved, at der for hver etage er et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. En anden mulighed er, at der foroven i trapperummet placeres en røglem, som kan betjenes manuelt fra trapperummets indgangsetage. Røgudluftning af trapperum er omtalt i bilag til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, og Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 132

I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via åbninger i ydervægge eller i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning.

SBi-anvisning (§ 132)

Røgudluftning giver redningsberedskabet mulighed for at ventilere røg ud af bygningen og dermed forbedre sigtbarheden under og efter indsatsen.

For at sikre mulighed for røgudluftning bør der i alle rum etableres oplukkelige vinduer eller lemme med et frit lysningsareal af åbningerne svarende til mindst 0,5 % af rummets etageareal. Ved oplukkelige facadevinduer regnes lysningsarealet som arealet af vinduet inklusive ramme, men uden karm. Ovenlysvinduer, som fungerer som røgudluftning fra trapperum, skal have et aerodynamisk frit areal på mindst 0,4 m², jf. DS/EN 12101-2, Brandventilation (Dansk Standard, 2017c).

I mindre birum, ventilationsrum, toiletter og lignende, hvor brandbelastningen er lille, er røgudluftning ikke nødvendig.

For små lokaler vil et frit lysningsareal på 0,5 % af etagearealet ikke give tilstrækkelig god mulighed for røgudluftning. Et typisk eksempel på det er kælderrum i etageboligbyggeri. Her vil det oftest være mere hensigtsmæssigt at etablere tværudluftning af kældergangen frem for små åbninger i det enkelte kælderrum.

Et alternativ til naturlig røgudluftning kan være mekanisk brandventilation. For mekaniske anlæg vil et luftskifte på ca. seks gange i timen typisk give tilstrækkelig god røgudluftning.

Figur 33. a) Røgudluftning af kælderrum ved udluftning af hvert enkelt rum.
b) Røgudluftning af kælderrum ved tværudluftning gennem kældergang.

§ 133

I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Stk. 2

I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, indrettet til sengeliggende eller personer med nedsat mobilitet, f.eks. plejeboliger eller hospitaler, skal der i tilstrækkeligt omfang installeres brandmandselevatorer, som har en sådan størrelse, at de kan anvendes til transport af sygesenge.

§ 134-§ 136 Funktionsafprøvning og system-integra-tionstest inden ibrugtagning

§ 134

Før ibrugtagning af et byggeri skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i byggeriet, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten.

Stk. 2

Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

§ 135

For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4, skal funktionsafprøvning og kontrol foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspek-tions-organer:

Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.
Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.
Automatisk gasalarmanlæg, AGA-anlæg.
Automatisk rumslukningsanlæg, ARS-anlæg.
Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.
Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.
Brandmandselevator.
Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
Iltreduktionsanlæg.
Varslingsanlæg.

Stk. 2

Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 136

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Stk. 2

Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer af inspektionsorganer.

SBi-anvisning (§ 136)

Systemintegrationstesten skal sikre, at de brandtekniske installationer har den funktionssammenhæng, der er forudsat i brandstrategien. Det vil typisk være nødvendigt at gennemføre en systemintegrationstest, når der installeres et centralt ABA-anlæg, hvortil der er koblet ét eller flere aktive systemer, fx automatisk brandventilation, automatisk sprinkleranlæg eller et rumslukningsanlæg. Det skal sikres, at ABA-anlægget registrerer det/de rum, hvor brand(e) er detekteret og visuelt angiver dette. Desuden skal systemintegrationstesten sikre, at alarm afgives til redningsberedskabet og at eventuelt tilkoblede slukningssystemer aktiveres efter hensigten. Det skal i alle tilfælde særligt sikres under systemintegrationstesten, at den i brandstrategien forudsatte rækkefølge på aktivering af forskellige anlæg er opfyldt. Her tænkes i særdeleshed på interaktionen mellem et eventuelt sprinkleranlæg og brandventilation. Der henvises i øvrigt til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018-2020).

§ 137-§ 146 Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger

§ 137

Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

§ 138

Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

§ 139

Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

§ 140

En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. § 82.

§ 141

Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.

Stk. 2

Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 3

For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal den løbende funktionsafprøvning og kontrol af følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.
Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.
Automatisk gasalarmanlæg, AGA-anlæg.
Automatisk rumslukningsanlæg, ARS-anlæg.
Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.
Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.
Brandmandselevator.
Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
Iltreduktionsanlæg.
Varslingsanlæg.

Stk. 4

Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen for det pågældende byggeri.

Stk. 5

Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 3.

Stk. 6

Bliver det akkrediterede inspektionsorgan ved en funktionsafprøvning opmærksom på, at anlæg er behæftet med fejl, der kan medføre risiko for konkret personskade i tilfælde af brand, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 142

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Stk. 2

Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

Stk. 3

Den løbende systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegration foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer.

Stk. 4

Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, samt for byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor systemintegrationstesten ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen for det pågældende byggeri.

Stk. 5

Bliver det akkrediterede inspektionsorgan ved en systemintegrationstest opmærksom på, at anlæg er behæftet med fejl, der kan medføre risiko for konkret personskade i tilfælde af brand, skal der ske meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

§ 143

Før ibrugtagning skal der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

Stk. 2

Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

Stk. 3

Stk. 1 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse.

§ 144

For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

§ 145

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt.

§ 146

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, anses for at opfylde bestemmelserne i dette afsnit.

SBi-anvisning (§ 146)

En brandteknisk dokumentation, jf. kapitel 29, bør indeholde en plan for drift, kontrol og vedligehold af passive og aktive brandsikringstiltag. Planen bør præcisere, hvem der er ansvarlig for opgaverne. Også vedligeholdelsen af de passive brandsikringstiltag, fx brandbeskyttelse af stålkonstruktioner, bør medtages i planen.

§ 147-§ 150 Drift, kontrol og vedligehold af hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og lignende, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

§ 147

For nedenstående bygningsafsnit gælder tillige driftsmæssige krav som angivet i § 148:

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 med undervisningsafsnit til flere end 150 personer.
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer.
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser.
Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser.
Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.

Stk. 2

Flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.

§ 148

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt:

Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).
Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.
Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.
Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.
Der er udarbejdet og ophængt en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.
Der er udarbejdet en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.
Det dokumenteres, at kontroller som er foreskrevet i driftsjournalen er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.
Der i soverumsafsnit, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 3, er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer..
Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter på hver etage.
Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.
Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brand- og evakueringsøvelser..

§ 149

For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, for at opfylde § 148.

§ 150

For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

§ 151-§ 152 Eksisterende feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, samt eksisterende kirker

§ 151

I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der, uanset opførelsestidspunktet af feriehuset, installeres røgalarmer i passende omfang. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage

§ 152

I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades.

Stk. 2

Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, anses for at opfylde §§ 137-142.

§ 152 a

Midlertidig overnatning i bygningsafsnit, der ikke er indrettet i et bygningsafsnit i anvendelseskategori 5, kan ske i øvrige bygningsafsnit omfattet af § 147, når det sikres at:

Der er tale om kortvarigt ophold på op til 5 døgn.
Der er tilstrækkelige alarmerings-, evakuerings- og redningsmuligheder.
Der i byggeri, hvor der midlertidigt overnatter mere end 150 personer, skal være mindst én fast vågen vagt.
Der udarbejdes en driftsplan efter bestemmelserne i § 83, som sikrer, at der opnås et sikkerhedsniveau som beskrevet i § 82.
Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.
Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.
Der er udarbejdet en belægningsplan for lokaler, hvor der overnatter mere end 50 personer.

§ 153-§ 155 Industri- og lagerbygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige yderligere driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

§ 153

Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit i lagerbygninger ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt:

Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m².
Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med etageareal større end 600 m².
Bygningsafsnit i risikoklasse 3 og 4.
Bygningsafsnit, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag.

§ 154

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt:

Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger.
Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.
Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.
Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.
Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner.

§ 155

§§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

§ 156-§ 158 Transportable telte og konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, forsamlingstelte og markedspladser, hvor brugen nødvendiggør yderligere driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen

§ 156

Drift, kontrol og vedligehold af følgende skal ske på en sådan måde, at §§ 137-142 og § 157 til en hver tid er overholdt:

Transportable konstruktioner til flere end 150 personer.
Midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer.

§ 157

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for de transportable konstruktioner og områder nævnt i § 156, så følgende sikres:

Der i forsamlingstelte som anvendes af flere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan.
Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks.
Der udarbejdes ordensregler om forebyggelse af brand.
Personalet er instrueret i de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks, placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

SBi-anvisning (§ 157)

Beskrivelse af de relevante brandkrav for en række transportable konstruktioner, samt eksempler på hvordan brandkravene kan opfyldes findes i Bygningsreglementets vejledning om opstilling af transportable telte og konstruktioner, herunder tribuner, scener, messestande, portaler, tårne mm. og indretning af salgsarealer og midlertidige campingpladser. (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018c).

§ 158

§§ 156 og 157 anses for opfyldt såfremt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold.