Gå til indhold

22 VENTILATION (§ 420-§ 452) 

Introduktion

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementet vejledning om ventilation gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018a).

Vejledning (Forord)

Bygninger skal ventileres for at sikre, at beboere og brugere af bygninger har et acceptabelt indeklima. Ventilationen skal sikre, at der er frisk luft til brugerne, samt at fugt og andre forureninger ikke optræder i koncentrationer, der kan give sundhedsproblemer, gener for brugerne eller skader på bygningerne.
Ventilationen kan udføres ved systemer for naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller hybrid ventilation. ”Ventilationssystemer” refererer både til naturlig ventilation, hybrid ventilation og mekanisk ventilation. ”Ventilationsanlæg” refererer alene til mekanisk ventilation, herunder den mekaniske del af hybrid ventilation. Valg af ventilationstype, samt dimensionering af ventilation skal foretages ud fra bygningens udformning, herunder rumtyper og udformning af rum, bygningens brug og bygningens belastninger i forhold til forureninger, varmepåvirkning mv.

§ 420 Ventilation

§ 420 

Bygninger skal ventileres, så der sikres tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold i forhold til anvendelsen.

SBi-anvisning (§ 420)

Indeklimaets kvalitet har stor betydning, fordi vi tilbringer størstedelen af tiden indendøre. Indeklimaet skal derfor være af en sådan karakter, at det ikke alene reducerer risikoen for at pådrage sig gener, sygdomme eller symptomer, men også sikrer behagelige forhold. Et godt indeklima har positiv betydning for koncentrations- og arbejdsevne. Det gode indeklima bør ikke alene defineres ved et fravær af påvirkninger, der opleves ubehagelige eller kan være sygdomsfremkaldende, men også ved bidrag til positive sanseindtryk, fx med hensyn til akustik og lysforhold.
Et godt indeklima opnås ved en kombination af bygningens udformning og indretning samt brugen og driften af bygningen. Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter ud over ventilationsforhold:
  • Termiske forhold (lufttemperatur, strålingstemperatur, lufthastighed, luftfugtighed) (BR18, kap. 19).
  • Luftkvalitet (luftens indhold af forurening som fugt, partikler, gasser og dampe, herunder lugt og radon) (BR18, kap. 13 og 14)
  • Akustiske forhold (lydisolation, støjniveau, efterklangstid) (BR18, kap. 17).
  • Lysforhold (belysningsstyrke, overfladereflektanser eller luminanser, lysfarve, kontraster, reflekser) (BR18, kap. 18).
Retningslinjer for beregning og dokumentation af indeklimaet kan for eksempel findes i Branchevejledning for indeklimaberegninger (Vorre et al., 2017).

Stk. 2 

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske under hensyn til, at:
  1. Risikoen for en brands opståen, udvikling og spredning minimeres.
  2. Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.
  3. Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.
  4. Der ikke sker unødigt forbrug af energi.

SBi-anvisning (§ 420, stk. 2)

Gennemføringer, fx ventilationskanaler, som passerer en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. kapitel 5, Brand. Derfor kan det være nødvendigt at anvende særlige foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Information kan for eksempel findes i:
  1. DS 428:2019, Brandsikring af ventilationsanlæg (Dansk Standard, 2019e)
  2. Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger – Brandtætning af gennembrydninger for installationer (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005).
Ventilationssystemer må ikke kunne føre til sundhedsrisici, fx ved at der indblæses forurenet luft. Elektriske installationer og bevægelige dele i ventilationssystemer må ikke kunne give risiko for personskade.
Energikrav til ventilationssystemer fremgår af BR18, § 430-§ 442.

§ 421-§ 429 Generelt for ventilationssystemer

§ 421 

Ventilationssystemer skal projekteres og udføres i overensstemmelse med:
  1. DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
  2. DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Systemer til naturlig ventilation skal kun udføres i overensstemmelse med DS 428 i den udstrækning, de kan sidestilles med mekaniske ventilationssystemer.
  3. DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

Vejledning (1.1. Generelt om bestemmelserne om ventilation)

Ventilationssystemer skal planlægges, så der er fokus på bygbare løsninger og så føringsveje er gennemtænkt.
Ventilationskravene gælder også ved gennemgribende ombygninger eller anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser. Ved mindre ombygningsopgaver som eksempelvis udskiftning af vinduer og døre skal det sikres, at bygningens ventilationsforhold ved opførelsestidspunktet opretholdes. I forbindelse med udskiftning af eksisterende vinduer i en bolig med nye mere tætte vinduer kan dette eksempelvis imødekommes ved brug af udeluftventiler.
Bygningsreglementets bestemmelser om ventilation gælder ligeledes ved nyinstallation i en eksisterende bygning eller ved total udskiftning af et eksisterende ventilationssystem.
Bestemmelserne om ventilation varetager alene de normale ventilationsbehov. I f.eks. arbejdsrum eller rum i en bolig, hvor der udøves erhverv, kan der være behov for yderligere ventilation. Krav om yderligere ventilation stilles i givet fald i medfør af arbejdsmiljølovgivningen. Manuel udluftning eller manuel overstyring af ventilationen er ikke omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementet, med mindre at det indgår i bygningens strategi for klimatisering.
Der henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø – Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier og At-vejledning A. 1.2 Indeklima. For ventilation af rum med ildsteder henvises til §§ 301-303 samt til Gasreglementet, afsnit A.
Rengøringsstandarden i et rum har stor betydning for luftkvaliteten. Der henvises til bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
De tre nævnte standarder skal overholdes, når ventilationen projekteres og udføres. DS 447 indeholder de overordnede krav til ventilationsanlæg, mens DS 428 indeholder brandkravene til ventilationsanlæg og DS 452 indeholder krav til isolering af de tekniske installationer, herunder ventilation.
Ventilationsåbninger direkte til det fri kan f.eks. være udeluftventiler eller automatisk styrede vinduer. Åbningernes primære formål er at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde. Åbningerne bør i fornødent omfang kunne filtrere den indkomne luft og bør placeres således, at den indkomne luft er mindst mulig forurenet.
Ventilationsåbninger direkte til det fri bør udformes og fungere, så brugerne tilskyndes til at anvende åbningerne efter hensigten og derved korrekt udnytte mulighederne for at regulere både mængden og fordelingen af den tilførte udeluft. En ventilationsåbning direkte til det fri bør derfor være regulerbar, let at indstille, og kunne betjenes fra gulv. Endelig skal der tages højde for at ventilationsåbninger ikke giver anledning til træk.
Der kan være krav om en vis lyddæmpning i ventilationsåbningen, se § 369. I de tilfælde, hvor udelufttilførslen skal ske gennem styrede vinduer, bør tyveriaspektet iagttages.

SBi-anvisning (§ 421)

Bygninger kan ventileres ved naturlig, mekanisk eller hybrid ventilation.
DS 447, Ventilation for bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer (Dansk Standard, 2013b) indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af ventilationssystemer. Formålet med standarden er at sikre, at ventilationssystemer indrettes, udføres og kan vedligeholdes på en teknisk og hygiejnisk forsvarlig måde, bl.a. under hensyntagen til energieffektivitet.

Naturlig ventilation

Drivkræfterne ved naturlig ventilation er termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen. Termisk opdrift opstår, når indetemperaturen er højere end udetemperaturen. Dermed opstår et indvendigt overtryk i den øverste del af bygningen og et indvendigt undertryk i den nederste del. Derved drives luft ud gennem de højest placerede åbninger og ind gennem de lavest placerede åbninger. I naturligt ventilerede boliger fjernes indeluft gennem aftrækskanaler i køkken, bade- og wc-rum, mens udeluft tilføres i beboelsesrummene.
Ved naturlig ventilation har bygningens udformning og åbningernes form og placering en væsentlig indflydelse på virkemåden. Traditionelt skelnes mellem tre forskellige principper for naturlig ventilation: ensidet ventilation, tværventilation og opdriftsventilation.

Ensidet ventilation

Hvis der kun er åbninger i den ene af et rums ydervægge, er der tale om ensidet ventilation. For eksempel vil der være ensidet ventilation i et rum med et enkelt, åbentstående vindue og med lukket dør til en tilstødende korridor.
Ved ensidet ventilation skabes ventilationen alene ved vindhastighedens fluktuationer og almindelig infiltration. Bidraget fra termisk opdrift afhænger af åbningsareal og åbningshøjde, hvis der kun er én åbning, fx et vindue. Er der flere åbninger placeret i forskellige højder, afhænger bidraget af åbningsareal og åbningsafstand.
Luftstrømmens indtrængningsdybde er begrænset ved ensidet ventilation, og derfor anbefales ensidig ventilation som tommelfingerregel kun, hvis rumdybden ikke overstiger 2-2,5 gange rumhøjden, se figur 49.
Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med ensidet ventilation.
Figur 49. Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med ensidet ventilation.

Tværventilation

Ved tværventilation drives udeluft ind gennem åbninger i vindsiden, og ud gennem åbninger i læsiden, fordi vinden skaber forskel i vindtrykkene på de flader, hvor åbningerne er placeret.
Der kan etableres tværventilation i et rum, når der er åbninger i to eller flere ydervægge eller tagflader. Som tommelfingerregel kan tværventilation etableres, når rumdybden er højest 5 gange rumhøjden, se figur 50.
Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med tværventilation.
Figur 50. Retningslinjer for forhold mellem højde og dybde i rum med tværventilation.

Opdriftsventilation

Den termiske opdrift kan øges ved at øge den lodrette afstand mellem indtags- og afkaståbningerne. Derved øges trykforskellen, som driver ventilationen. Den øgede åbningsafstand kan opnås på flere måder, fx ved at øge rumhøjden, åbne bygningen mellem etagerne, etablere åbninger i taget eller ved at etablere lodrette kanaler eller ventilationsskorstene, se figur 51. Kanaler og skorstene uden for opvarmede rum skal isoleres for at udnytte den termiske opdrift.
Eksempler på principsnit for bygninger med opdriftsventilation.
Figur 51. Eksempler på principsnit for bygninger med opdriftsventilation.
Når vind og termisk opdrift optræder samtidig, kan vindtrykket både forstærke og reducere det samlede drivtryk. Virkningen afhænger af vindtrykket og åbningernes placering. Åbninger til naturlig ventilation bør placeres, så vindtrykket bidrager til en forøgelse af drivtrykket i så stor en del af året som muligt, ikke mindst i sommerperioden. Det er især vigtigt, at afkaståbningerne placeres og udformes, så der i videst muligt omfang skabes et undertryk af vinden.

Mekanisk ventilation

Ved mekanisk ventilation skabes drivkræfterne af elektrisk drevne ventilatorer. Mekaniske ventilationsanlæg omfatter normalt både indblæsning og udsugning; en elektrisk drevet udsugningsventilator beregnet til periodisk drift betragtes ikke som et udsugningsanlæg. Mekaniske ventilationsanlæg kan yde et højere drivtryk end naturlige ventilationssystemer, og de er derfor mindre følsomme over for variationer i udeklimaet. Mekaniske ventilationssystemer med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding (BR18, § 432). 
Ventilation med mekanisk indblæsning og udsugning betegnes typisk ’balanceret ventilation’. Ofte indreguleres ventilationen dog sådan, at fraluften er lidt større end tilluften. Et svagt undertryk i bygningen reducerer risikoen for, at fugtig indeluft trænger ud i bygningens konstruktioner og medfører fugtskader.

Hybrid ventilation

Ved hybrid ventilation ventileres bygningen eller en del af bygningen ved en kombination af naturlig ventilation og mekanisk ventilation. Nogle typer af hybrid ventilation er baseret på i visse perioder at fungere ved hjælp af naturlige drivkræfter og i andre perioder ved hjælp af mekaniske drivkræfter. Ved andre typer af hybrid ventilation reguleres ydelsen af mekaniske (lavtryks)ventilatorer kontinuert op eller ned i takt med, at de naturlige drivkræfter henholdsvis svækkes eller øges. Hybrid ventilation er altid kombineret med et styringssystem og en strategi for styring af systemet.

§ 422

Ventilationssystemer skal placeres, så drift og vedligeholdelse kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

§ 423 

Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg med indblæsning og forvarmning af indblæsningsluften.

SBi-anvisning (§ 423)

Ventilationsåbninger direkte til det fri har til formål at sikre, at udeluft tilføres rummene på en kontrolleret måde. Udeluftventiler og styrede vinduer kan ikke sidestilles.
Traditionelle typer udeluftventiler er klap- og tallerkenventiler beregnet til montage i ydervægge samt spalte- og skydeventiler, som typisk anbringes i vinduesrammer og dørpartier. Der er udviklet udeluftventiler med særlige udformninger eller med særlige funktioner, for eksempel til montage i ydervæggen bag en radiator, hvor den tilførte udeluft ved hjælp af ledeplader eller et særligt posesystem bringes i kontakt med varmen fra radiatoren. Vedrørende træk fra udeluftventiler henvises til § 425.
Andre eksempler på ventiler med særlige egenskaber er ventiler, som passivt ved hjælp af et indbygget, fugtfølsomt element kan regulere åbningsarealet afhængig af indeluftens fugtighed, og nogle, som kan regulere luftstrømmen gennem ventilen afhængig af vindpåvirkning af facaden.
En udeluftventil bør være:
  • Let at adskille for rengøring, let at rengøre og let at samle bagefter
  • Forsynet med insektnet og desuden i tilstrækkeligt omfang kunne tilbageholde partikelformige forureninger
  • Konstrueret, så den ikke giver anledning til kondensdannelse i eller omkring ventilen.
Kondensdannelse kan forårsage fastfrysning af bevægelige dele i ventilen, og på længere sigt kan kondens skade både ventilen og omkringliggende bygningsdele på grund af indtrængende vand.
Traditionelle udeluftventiltyper.
Figur 52. Traditionelle udeluftventiltyper: a) Klapventil. b) Tallerkenventil. c) Spalteventil. d) Skydeventil.
Når der er behov for lydisolation mod udefrakommende støj, kan det være nødvendigt at benytte lydisolerede udeluftventiler, se for eksempel SBi-anvisning 244, Lydisolering af klimaskærmen (Rasmussen & Petersen, 2014b). 
Principsnit gennem tallerkenventil med insektnet, lydisolering, filter og kondensisolering.
Figur 53. Principsnit gennem tallerkenventil med insektnet, lydisolering, filter og kondensisolering.

§ 424 

Udvendigt placerede luftindtag og –afkast skal være placeret og udformet under hensyntagen til udeluftens renhed og temperaturforhold og således, at ventilationsluften tilføres og bortkastes på en for ventilationssystemet hensigtsmæssig måde og uden gene for omgivelserne. Aftrækskanaler fra naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde og udformning, at der sikres tilfredsstillende funktion uden gener for omgivelserne.

Vejledning (1.2. Luftindtag og -afkast)

Der er en række forhold, der skal tages i betragtning ved udformning af luftindtag og –afkast til ventilation. Det er vigtigt, at der ikke overføres forurening fra afkast til indtag i alle driftssituationer og at luften er så ren, som det er muligt.
Blandt andet bør følgende forhold skal tages i betragtning ved udformning af luftindtag og -afkast:
  • Bygningen og nabobygningernes indbyrdes placering og afstandsforhold
  • Afstand til trafik og industri med deraf følgende forurening
  • Dominerende vindretning
  • Beskyttelse mod regn og sne, herunder snedybder på fx tage
  • Lokale temperaturforhold, for eksempel opvarmning af sorte tage på solskinsdage
  • Der henvises til DS 447, der indeholder nærmere præcisering af placering af luftindtag og –afkast.

§ 425 

Ved tilførsel og fjernelse af luft skal det i rum, hvor personer opholder sig i længere tid, sikres, at der ikke opstår træk i opholdszonen. For lokaler med stillesiddende aktivitet er eftervisning af, at trækrisikoen (draught rate) ikke overstiger 20 pct., én måde at dokumentere, at der ikke opstår træk i opholdszonen.

Vejledning (1.3. Træk)

For at begrænse træk bør draught rate i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 20 pct. Draught rate defineres som i DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier. Trækrisikoen afhænger af aktivitetsniveau, lufttemperatur og luftens turbulensintensitet. Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid.
Med draught rate på 20 % fås følgende, maksimale lufthastigheder ved normal turbulens (Turbulensintensitet på 40 pct):
Lufttemperatur
°C
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
Lufthastighed
m/s
0,15
0,15
0,16
0,17
0,18
0,19
0,21
0,23
0,25
0,27
0,31
Ved andre turbulensintensiteter, f.eks. ved brug af fortrængningsventilation, vil de maksimale lufthastigheder være anderledes.

SBi-anvisning (§ 425)

Opholdszonen

Opholdszonen er det område i et rum, hvor personer kan forventes at opholde sig i længere tid. Definitionen af opholdszonen i forhold til gulv, loft og vægge afhænger af rummets brug, se for eksempel DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993b).

Træk

Træk defineres som en uønsket lokal afkøling af kroppen hidrørende fra luftbevægelse. Følelsen af træk hænger sammen med lufttemperaturen, lufthastigheden og turbulensintensiteten. Turbulensintensiteten udtrykkes i procent og er forholdet mellem standardafvigelsen på lufthastigheden og middellufthastigheden. Turbulensintensiteten kan variere mellem 30 % og 60 % i lokaler med opblandingsventilation. I lokaler med fortrængningsventilation eller uden mekanisk ventilation kan turbulensintensiteten være lavere.
BR18 indfører begrebet Draught Rate (DR), som udtrykker trækrisiko, dvs. den procentdel af personer der kan forventes at være generet af træk, se DS/EN ISO 7730, Ergonomi inden for termisk miljø – Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termiske komfortkriterier (Dansk Standard, 2006). BR18 åbner mulighed for at dokumentere, at der ikke opstår træk i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet gennem eftervisning af, at trækrisikoen (DR) ikke overstiger 20 %.
Figur 54 viser sammenhængen mellem lufttemperatur og maksimal middellufthastighed ved turbulensintensiteter på henholdsvis 20 %, 40 % og 60 % ved en trækrisiko (DR) på 20 %.
Lufttemperatur og maksimal middellufthastighed ved turbulensintensiteter .
Figur 54. Lufttemperatur og maksimal middellufthastighed ved turbulensintensiteter på henholdsvis 20 %, 40 % og 60 % ved en trækrisiko (DR) på 20 %, jf. DS/EN ISO 7730 (Dansk Standard, 2006a).

Træk fra udeluftventiler

Simple klapventiler må generelt frarådes, især når det gælder kravet om trækfri udelufttilførsel. Skyde- og spalteventiler lever også kun sjældent op til kravet. Tallerkenventiler og højt placerede styrede ventilationsvinduer er mere velegnede.
Åbninger, som afbøjer den tilførte udeluft opad mod loftet eller parallelt med ydervæggen, er normalt de bedst egnede i forhold til at undgå træk i opholdszonen. Når luften afbøjes, sker der både en opblanding og nedsættelse af lufthastigheden uden for opholdszonen. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt at placere åbninger over en radiator, hvilket ofte betyder over et vindue.
Placering over et vindue kan imidlertid være vanskelig af konstruktionsmæssige årsager, når det gælder udeluftventiler. Hvis vinduesoverliggeren er af tegl, der består af en præfabrikeret overligger og et antal skifter mursten, er det vigtigt, at denne bjælke ikke svækkes. Også ved andre typer overliggere, fx letbetonbjælker med armering i undersiden, udgør en del af det uarmerede tværsnit en trykzone, der ikke må svækkes.
For at imødegå trækrisiko bør et styret ventilationsvindue i ydervæggen være bundhængt, indadgående og placeret i nærheden af loftet for at fremme luftens indtrængningsevne.

§ 426 

Overførsel af luft fra et rum til et andet må ikke ske fra mere til mindre luftforurenede rum.

Vejledning (1.4. Overførsel af luft mellem rum)

Det skal sikres, at ventilationsløsningen ikke nødvendiggør, at luften bevæger sig fra mere til mindre luftforurenede rum. I boliger vil de mere luftforurenede rum for eksempel være køkkener, baderum, wc-rum og bryggers, mens de mindre luftforurenede rum vil være stue, soverum mv.
I erhvervsbyggeri bør der ikke ske genbrug af luft fra lokaler med procestekniske forureninger i luften.

SBi-anvisning (§ 426)

I DS 447, Ventilation for bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer (Dansk Standard, 2013b), skelnes mellem 'recirkulationsluft' og 'omluft'. Recirkulationsluft er luft, som føres tilbage til det samme rum, hvorfra den er udsuget. Omluft (= returluft) er den del af den udsugede luft, der føres tilbage gennem ventilationsanlægget til det samme eller den samme gruppe af ventilerede rum.

§ 427 

Ved ventilationssystemer, der betjener flere boliger eller flere erhvervsenheder, og hvor der kan forekomme forureninger, skal der vælges løsninger, der sikrer tilfredsstillende luftkvalitet i alle enheder.

SBi-anvisning (§ 427)

For at undgå overførsel af lugt mellem boliger skal varmegenvindere være lufttætte også mellem de to luftstrømme, så luft ikke overføres fra udsugningen til indblæsningen. Roterende varmegenvindere bør undgås i boliger.

§ 428 

Ventilationssystemer skal være udformet og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herunder mikroorganismer, som giver sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold.

SBi-anvisning (§ 428)

Der skal tages hensyn til, at både kanaler, ventiler og andre komponenter gradvis tilsmudses. Kanalsystemet skal monteres, udformes og placeres, så det er muligt at inspicere kanalerne, kontrollere renhedsgraden og rense og vedligeholde kanalsystemet. Ventiler og andre komponenter skal være konstrueret og monteret, så vedligeholdelse kan foretages på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
Nem adgang for renholdelse af ventilationskanaler er særlig vigtig for allergikere, der har en lavere tolerancetærskel over for støv og snavs i indeluften.

§ 429 

Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige, bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor, som f.eks. i trykkerier eller på museer.

SBi-anvisning (§ 429)

I forbindelse med befugtningsanlæg er der risiko for vækst af bakterier. Desuden kan der være risiko for uhensigtsmæssig opfugtning af bygningskonstruktioner.
Anvendelse af befugtere må kun ske i særlige tilfælde, fx:
  • I trykkerier af hensyn til produktionen
  • På museer, hvor et stabilt termisk indeklima bedst sikrer levetiden af museumsgenstandene.

§ 430-§ 442 Energikrav til ventilationssystemer

§ 430 

Ventilation skal ske, så unødvendigt energiforbrug undgås, og så funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende installationer som f.eks. fyringsanlæg og tørretumblere.

Vejledning (1.5 Energikrav til ventilationssystemer) 

Overførsel af røg, madlugt etc. mellem enheder i fx etageejendomme skal undgås. Roterende varmevekslere og varmevekslere med en intern lækage kan f.eks. overføre røgpartikler til indeluften til gene for brugerne.
Luftforbrugende installationer kan være gas- og oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, biobrændselskedler, pillebrændeovne, tørretumblere, tørreskabe, stinkskabe og lignende.
Der skal benyttes behovsstyret ventilation i bygninger eller rum, hvor behovet for ventilation varierer. 
Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal opfylde kravene til varmegenvinding i EU-forordning nr. 1253/2014. Kravet i EU-forordningen svarer til 73 pct. temperaturvirkningsgrad for alle varmegenvindingssystemet på nær væskekoblede batterier, hvor kravet er 68 pct. Bygningsreglementet giver mulighed for at benytte væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er afgørende for opretholdelse af rummenes funktion, for eksempel som følge af forureninger i udsugningsluften der ikke må sprede sig til indblæsningen. Det gør sig for eksempel gældende i mange laboratorier og lignende.
Recirkulation anses ikke for et alternativ til et varmegenvindingsanlæg. 
Ved det specifikke elforbrug til lufttransport forstås her det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft, regnet fra og med luftindtag til og med luftafkast. Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan reguleres manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget reduceres væsentligt. Det betyder, at anlæg med variabel luftydelse set over et år skal have lavere energiforbrug end anlæg med konstant luftydelse.
Det specifikke elforbrug til lufttransport kan beregnes for det enkelte anlæg for sig eller alternativt ved en samlet beregning for luftmængde og energiforbruget af flere anlæg i en bygning.
Grundluftskiftet for ventilationsanlæg til etageboliger vil normalt være luftmængden, der ventileres med, hvis der ikke er forcerede luftmængder i hverken køkken, bad eller WC. Grundluftskiftet må ikke blive mindre end 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal, jf. §443.
Det specifikke elforbrug til lufttransport opgøres som angivet i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer. Opmærksomheden henledes på, at tryktabet til brandtekniske komponenter som f.eks. brandspjæld ligeledes medregnes ved beregning af elforbruget.
Ventilationsanlæg, der kun betjener en enkelt bolig, har et skærpet krav til specifikt elforbrug til lufttransport. Dette gælder også for anlæg der betjener en enkelt boligenhed i en etagebolig. Hvis decentrale ventilationsanlæg i etageboliger er koblet sammen, for eksempel gennem et fælles aftræk er det kravet til specifikt elforbrug til lufttransport for etageboliger, der skal overholdes.
Kravet om præcision af målere er opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed.

SBi-anvisning (§ 430)

Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved beregning af bygningers energibehov, se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). 

§ 431 

Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

§ 432 

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding.

§ 433 

Der kan kun benyttes væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er afgørende for opretholdelse af rummenes funktion.

§ 434 

Kravet til varmegenvinding kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes, f.eks. i situationer, hvor der alene er et kølebehov.

Stk. 2. 

Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Ved udsugningsanlæg kan der ligeledes benyttes en varmepumpe. Varmepumper skal have en COP på minimum 3,6 i opvarmningstilstand (heating mode). COP ved opvarmning dokumenteres i henhold til DS/EN 14511 Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og rumkøling – Del 1-3.

§ 435 

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 80 pct.

SBi-anvisning (§ 435)

Varmegenvindingen i ventilationsanlæg, som kun forsyner én bolig, kan opnå en høj virkningsgrad ved at være udstyret med en ekstra god krydsvarmegenvinder og lav lufthastighed i genvinderen (stort tværsnitsareal) eller ved at være udstyret med en modstrømsvarmegenvinder.

§ 436

Det specifikke elforbrug til lufttransport må ikke overstige:
  1. 1.800 J/m³ udeluft for ventilationsanlæg med konstant luftydelse. Fra 1. januar 2021 1.500 J/m3 udeluft.
  2. 2.100 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab for anlæg med variabel luftydelse. Fra 1. januar 2021 1.800 J/m3 udeluft.
  3. 1.500 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet for ventilationsanlæg til etageboliger. Fra 1. januar 2021 1.200 J/m3 udeluft
  4. 600 J/m³ ved maksimalt tryktab for udsugningsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel.

SBi-anvisning (§ 436)

Det er en forudsætning for at anvende grænseværdien for det specifikke elforbrug til lufttransport (SEL) på 2.100 J/m3, (bemærk fra 1. januar 2021 reduceres det til 1.800 J/m3) at luftydelsen kan varieres på en sådan måde, at elforbruget reduceres væsentligt. Det gælder for eksempel anlæg, hvor motorerne har trinvis eller trinløs hastighedsregulering, eller ventilatorerne har indstillelige ledeskovle. Derimod vil ydelsesregulering ved hjælp af drøvle- eller blandespjæld sjældent give en væsentlig besparelse på ventilatorernes elforbrug. I det tilfælde skal grænseværdien på 1.800 J/m3 (bemærk fra 1. januar 2021 reduceres det til 1.500 J/m3) normalt overholdes ved den stilling af spjældene, som giver den højeste udeluftydelse.
Ved projektering af ventilationsanlæg anbefales det, at der i tillæg til begrænsning af elforbruget foretages vurderinger af anlægs- og driftsøkonomien, fordi det økonomiske optimum for det specifikke elforbrug til lufttransport kan være lavere end grænseværdierne i bestemmelsen, især ved anlæg med lang driftstid, se fx SBi-anvisning 188, Ventilationsanlæg med lavt elforbrug (Olufsen, 1995). Elforbruget til lufttransport indgår ved beregning af bygningers energibehov, se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018).

§ 437 

§ 436 gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer.

SBi-anvisning (§ 437)

Bemærk, bestemmelsen om, at små anlæg og anlæg med kort drifttid er undtaget fra kravet om begrænsning af elforbruget, er bortfaldet (Bekendtgørelse nr. 606, 2018).

§ 438 

For ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet. Anlægget skal tilsluttes, så det er muligt at etablere måler til måling af det specifikke elforbrug til lufttransport.

SBi-anvisning (§ 438)

De fleste ventilationsanlæg i boliger transporterer luft over kortere afstande end i større byggerier. Derfor kan luft transporteres med et lavere energiforbrug. Kravet gælder også for decentrale anlæg, der betjener en enkelt boligenhed i en etagebolig, men hvis anlæggene er koblet sammen, fx gennem et fælles aftræk, er det kravet til specifikt elforbrug til lufttransport for etageboliger, der skal overholdes.

§ 439 

Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skal forsynes med målere til måling af elforbruget. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

§ 440 

§ 439 gælder ikke, hvis et eksisterende ventilationsanlæg udvides til at dække andre lokaler i bygningen.

§ 441 

I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skal varmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWh pr. år, skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.

§ 442 

Målere, der anvendes til måling af elforbrug eller varme i henhold til §§ 438, 439 og 441, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

§ 443-§ 446 Ventilation i beboelsesbygninger

§ 443 

I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der til enhver tid være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Dette gælder også ved brug af behovsstyret ventilation.

Stk. 2 

Boligens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Ventilationsanlægget skal have varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften. Uden for opvarmningssæsonen kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende.

Vejledning (1.6 Ventilation i beboelsesbygninger)

I beboelsesbygninger er der et generelt krav om et grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal, hvor det opvarmede etageareal beregnes som beskrevet i kapitel 23 i bygningsreglementet. De 0,30 l/s pr. m² svarer ved normal rumhøjde omtrentligt til et luftskifte på 0,5 /h. Kravet om grundluftskiftet har til formål at sikre det grundliggende luftskifte. Derudover er der krav om, at luftmængderne kan forøges til specifikke mængder i køkken, bad, wc-rum, bryggers og kælderrum. Begge krav er mindstekrav, der begge skal være opfyldt. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge luftmængderne for at overholde det grundlæggende funktionskrav i § 420. Det kan for eksempel være i rum der benyttes som soveværelse eller børneværelse.
Boliger anses normalt for at være benyttet døgnet rundt. Er der mekanisk ventilation i en bolig, skal denne køre hele tiden med den krævede minimumsydelse.
Det skal sikres, at luften kan fordele sig mellem de individuelle rum, selvom dørene er lukkede.
I køkkener er der krav om, at der skal være emhætte med udsugning over kogepladerne og afkast til det fri. Dette krav vil altid være gældende, når der etableres kogeplader i en bolig. Emhætter med recirkulation vil normalt ikke opfylde dette krav, herunder også recirkulationsemhætter med kulfilter. Udsugningen i emhætten skal kunne forøges til mindst 20 l/s. De 20 l/s er mindste luftmængde, der kan benyttes under forudsætning af at emhætten er effektiv til at opfange em og er placeret hensigtsmæssigt. Hvis emhætten har en emopfangsevne på 75 pct. eller højere iht. DS/EN 61591 eller DS/EN 13141-3 vil det normalt opfylde kravet. Kogeplader kan være f.eks. el- eller gasopvarmede og indbygget i et komfur. Der skal altid sikres erstatningsluft når emhætten er i drift.
Den forøgede volumenstrøm når der er behov for forøgede luftmængder vil ofte medføre et større samlet luftskifte i boligen end det krævede grundluftskifte på 0,3 l/s pr. m2.
Om sommeren kan der være brug for yderligere ventilation for at fjerne overskudsvarme. Denne ventilation kan være naturlig, mekanisk eller hybrid ventilation.
Ved ombygning kan der ske lempelser af bestemmelserne i § 443, stk. 2, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ikke kan udføres uden omfattende ændringer i bebyggelsen. En lempelse af § 443, stk. 2 kan eksempelvis være tilvejebringelse af basisluftskiftet ved udsugning i bad og køkken suppleret med tilførsel af udeluft gennem facade, vinduer eller lignende, hvor det af byggetekniske årsager eller pladshensyn kan være vanskeligt at etablere mekanisk indblæsning. Dette medfører ikke lempelser af kravet til grundluftskiftet.
Der er krav om, at ventilationen i andre rum end de ovenfor nævnte dimensioneres sker under hensyn til rummenes størrelse og anvendelse. Andre rum i beboelsesbygninger kan f.eks. være vaske- og tørrerum, sauna, elevatorer eller garageanlæg.
I enfamiliehuse kan der vælges både naturlig ventilation eller mekanisk ventilation eller en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. En kombination af naturlig og mekanisk ventilation kunne for eksempel være ventilation med mekanisk udsugning, evt. kombineret med en brugsvandsvarmepumpe.
I enfamiliehuse vil overholdelse af nedenstående åbningsarealer normalt medføre, at luftskiftet er tilstrækkeligt.
  • Tilførsel af udeluft i beboelsesrum: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og en eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal. Åbningsarealet til det fri kan evt. bestemmes ud fra en ventilationsteknisk beregning.
  • Tilførsel af udeluft i køkkener: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
  • Tilførsel af udeluft i bade- og wc-rum: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum. Samt, hvis rummet er mod ydervæg, oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.
  • Fjernelse af indeluft i bade- og wcrum: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.
  • Tilførsel af udeluft i kælderrum: Tilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler.
  • Fjernelse af indeluft i kælderrum: Fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum med en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2. 
Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor boligerne ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel.

SBi-anvisning (§ 443)

Påvirkningerne i en bolig og i de enkelte rum er meget afhængig af boligens beboere. I nogle boliger kan persontætheden i enkelte rum, fx soverum, være 1 person pr. 5 m2 (ca. 12 m3), mens der i store boliger med åbne rum kan være personer, der har op til 100 m2 (250 m3) til rådighed. Det giver meget varierende indeklimaforhold og store forskelle på, i hvilken udstrækning beboerne selv må tænke på at regulere ventilationen.
I boliger er ventilationens primære formål at kontrollere fugtniveauet. Indeluften tilføres fugt fra personer og fra personernes aktiviteter, fx badning, madlavning, tøjvask og -tørring. Fugttilførslen fra personer og aktiviteter er typisk ca. 2,5 kg vand pr. døgn pr. person. Indeluftens fugtighed skal begrænses for at forhindre kondensation på bygningsdele. Det kan både føre til skader og nedbrydning af byggematerialer og fremme betingelser for svampevækst. Et fugttilskud på maksimalt 3,5 gram vand pr. kg luft giver normalt ikke problemer. For uddybende information på området kan der for eksempel findes information i SBI-rapport 161, Boligventilationssystemer (Olufsen, 1984). Med ovennævnte gennemsnitlige fugttilførsel pr. person medfører det et behov for udelufttilførsel på ca. 7 l/s pr. person. I gennemsnitlige boligstørrelser med gennemsnitlig persontæthed svarer dette til ca. 0,35 l/s pr. m2 indvendigt areal, som modsvarer 0,3 l/s pr. m2 etageareal.
En udelufttilførsel på 0,3 l/s pr. m2 etageareal svarer til et luftskifte på 0,5 gange pr. time i rum med en normal rumhøjde på 2,5 meter. I rum med større rumhøjde vil kravet medføre et luftskifte, som er lidt mindre end 0,5 gange pr. time. Det er acceptabelt på grund af det lidt større volumen, der er til rådighed. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt, at luftskiftet er lidt større end 0,5 gange pr. time i lavloftede rum.
I små boliger, fx ungdomsboliger og ældreboliger, hvor persontæthed og fugttilførsel både kan være over og under gennemsnittet, bør ventilationsbehovet og udelufttilførslens størrelse overvejes.
Der skal være udsugning i mindst ét kælderrum, men afhængig af den rumlige organisering af kælderen kan det være hensigtsmæssigt med udsugning fra flere rum.
Uddybning af ventilationsbestemmelserne og eksempler på ventilationsløsninger i relation til nybyggede fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse findes for eksempel i SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016).
Behovsstyret ventilation er en ventilationsform, hvor ventilationsanlæggets ydelse reguleres i overensstemmelse med det aktuelle ventilationsbehov. I boliger er ventilationsbehovet normalt bestemt af fugtforholdene. Om vinteren, hvor udeluftens vanddampindhold er lavt, kan regulering af anlæggets ydelse ske på baggrund af signaler fra en eller flere følere, som kan være placeret i opholdszonen i beboelsesrummene. Om sommeren kan udeluftens vanddampindhold være højt, hvilket vanskeliggør styring af ventilationen efter luftfugtigheden. Behovsstyret ventilation indbefatter manuelt betjente enheder som for eksempel en emhætte i køkkenet.
En betingelse for at anvende behovsstyret ventilation er, at ventilationen ikke derved bliver lavere end 0,3 l/s pr. m2 etageareal.

Stk. 3. 

Køkkener i boliger skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavning. Udsugningen skal kunne forøges til mindst 20 l/s.

SBi-anvisning (§ 443, stk. 3)

Emhætten har til formål at fjerne de forureninger, der genereres ved madlavning. Krav til den maksimale forureningskoncentration i indeluften er derfor ønskværdigt, men ikke praktisk at arbejde med. I stedet stilles krav til volumenstrømmen, uanset at der ikke er en entydig sammenhæng mellem volumenstrøm og nedbringelse af forureningskoncentrationen. 
Det kan anbefales at opmærksomheden rettes mod emhættens effektivitet, dvs. forholdet mellem emhættens fjernelse af forureninger og volumenstrømmen gennem emhætten. Effektiviteten afhænger blandt andet af emhættens udformning, dens placering i forhold til komfur og kogeplader og af aktivitet og bevægelser foran og i nærheden af komfuret, herunder placering af åbninger eller ventiler for tilførsel af erstatningsluft. Der er ikke en indarbejdet dansk betegnelse for en emhættes effektivitet; såvel emopfangsevne som emopfangningsevne anvendes i produktkataloger.

Stk. 4. 

Udsugning fra bade- og wc-rum i boliger skal kunne forøges til mindst 15 l/s. I wc-rum uden bad og i bryggers skal der kunne udsuges mindst 10 l/s.

§ 444 

Fra kælder i enfamiliehuse skal der kunne udsuges mindst 10 l/s. I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse skal kælderens ventilation dimensioneres efter rummets størrelse og anvendelse.

§ 445 

For andre rum i beboelsesbygninger end de i §§ 443 og 444 nævnte skal ventilationens dimensionering ske under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.

§ 446

Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig ventilation eller en kombination af naturlig- og mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder § 443, stk. 1 og 3.

SBi-anvisning (§ 446)

I naturligt ventilerede enfamiliehuse anses funktionskravene til udelufttilførslen i beboelsesrum for opfyldt, når der monteres én eller flere udeluftventiler med et samlet frit åbningsareal på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal.

Aftrækskanaler

Aftrækskanaler for naturlig ventilation bør placeres og udformes, så drivkræfterne fra termisk opdrift og vindpåvirkning fremmes. Kanalerne bør placeres, så varmen fra omkringliggende rum er med til at opvarme kanalerne og dermed fremme den termiske opdrift. Kanalerne bør kunne føres til taget uden eller med kun få bøjninger. Bøjninger medfører tryktab og reduceret luftstrøm. Hvis det ikke er praktisk muligt at føre kanalerne lodret og uden bøjninger, bør der benyttes bløde bøjninger og højst to bøjninger i alt. En bøjningsvinkel med lodret bør ikke overstige 45°. 
Aftrækskanaler bør udføres som faste kanaler med glat inderside. Det frarådes at anvende fleksible kanaler, som i sammenligning med faste kanaler typisk indebærer et betydeligt tryktab og reduceret luftstrøm.
Aftrækskanaler bør være kondensisolerede, hvor de passerer uopvarmede rum, fx loftrum. Den del af kanalen, som strækker sig op over tagfladen, skal ligeledes være kondensisoleret. Isoleringen her vil samtidig medvirke til at opretholde de termiske drivkræfter. Aftrækskanaler bør udmunde så nær tagryggen som muligt. Generelt skal ventilationskanaler, herunder aftrækskanaler for naturlig ventilation, placeres, så afkastet ikke medfører gener for omgivelserne, se også § 423 om udeluftventiler.
Samspillet mellem udeluftventiler og aftrækskanaler i relation til den rumlige organisering af en bolig er analyseret i for eksempel Bolig og naturlig ventilation (Marsh & Lauring, 2003).

Åbning mod adgangsrummet

Adgangsrummet skal forstås som det rum, der er umiddelbart uden for det pågældende luftforurenede rum.
En forudsætning for, at luftfjernelsen i de luftforurenede rum kan ske i praksis, er, at luften har mulighed for at strømme fra beboelsesrummene, hvor lufttilførslen sker, til de luftforurenede rum, hvor luftfjernelsen sker. 
Ofte etableres åbningen mod adgangsrummet som en simpel spalte under døren. Det kan være hensigtsmæssigt at erstatte en sådan spalte med en egentlig luftoverføringsventil. Ventilen kan anbringes i døren eller i væggen ved siden af døren, såfremt pladsforholdene tillader. Åbningen eller ventilen kan også anbringes over døren. Herved reduceres risikoen for træk, og samtidig kan åbningerne på de to sider af døren eller væggen forskydes i forhold til hinanden, så der opnås en begrænsning af lydoverføringen. Luftoverføringsventiler kan forsynes med lyddæmpning. Se for eksempel SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi, A14 Luftoverføring mellem rum (Bergsøe et al., 2016).

§ 447 Ventilation af daginstitutioner og undervisningsrum

§ 447 

Opholdsrum i daginstitutioner, undervisningsrum i skoler og lignende skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter både indblæsning og udsugning, samt varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften.

Stk. 2 

I daginstitutioner skal indblæsningen med udeluft og udsugningen mindst være 3,0 l/s pr. barn og mindst 5,0 l/s pr. voksen, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. I undervisningsrum i skoler og lignende skal indblæsningen med udeluft og udsugningen være mindst 5,0 l/s pr. person, samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. I daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende skal det tillige sikres, at det maksimale CO2-indhold i indeluften ikke overstiger 1.000 ppm for de dimensionerende forhold.

Stk. 3 

Hvis der benyttes ventilationsanlæg med behovsstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er et reduceret behov. Ventilationen i brugstiden må ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal.

Vejledning (1.7 Ventilation af daginstitutioner og undervisningsrum)

Opholdsrum i daginstitutioner og undervisningsrum i skoler og lignende har specifikke krav til ventilationsrater og et krav til det maksimale CO2-niveau i bygningen under dimensionerende forhold. Begge krav skal overholdes.
Ventilationsraten for bygningen er specificeret under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Vælges materialer der ikke kan karakteriseres som lavtforurenende skal der benyttes øgede luftmængder.
Ventilationsraten for opholdsrummene er ikke i sig selv tilstrækkelig til under alle forhold at sikre, at CO2-indholdet i indeluften ikke overstiger 1.000 ppm. Derfor bør ventilationsanlæg indrettes med variabel ydelse afhængigt af belastningen, så luftskiftet er højere i de rum, hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvor der er mindre behov.
Ved de dimensionerende forhold menes den normale drift af bygningen. For eksempel skal ventilationsanlægget i et undervisningslokale til 24 børn og 2 lærere kunne holde CO2-niveauet under 1000 ppm ved en sådan belastning. Der kan optræde enkeltstående situationer, hvor CO2-niveauet alligevel er over 1000 ppm, for eksempel hvis der er højere aktivitet, flere personer på besøg i klassen eller længere anvendelsestid end forudsat.
I beregningen af de nødvendige luftmængder kan det normalt antages at udeluftkoncentrationen af CO2 er 400 ppm. Hvis udeluftkoncentrationen er højere end 400 ppm kan der accepteres tilsvarende højere CO2-niveau indenfor.

SBi-anvisning (§ 447)

CO2-koncentration

Kravet om maksimal CO2-koncentration i indeluften gælder under de dimensionerende forhold, og det angivne CO2-indhold i indeluften er et maksimumniveau. 

Behovsstyret ventilation

Behovsstyring af ventilationen sikrer, at ventilationen tilpasses det konkrete behov. Behovsstyringen kan på den måde medvirke til at reducere energibehovet til ventilation, samtidig med at der i den konkrete situation er den luftudskiftning, der er behov for.
Ved anvendelse af behovsstyret ventilation er der stadig et krav om et minimum luftskifte i alle rum, hvilket blandt andet skal sikre mod forhøjede koncentrationer af CO2, radon og formaldehyd i indeklimaet. I institutioner betyder behovsstyringen for eksempel, at luftskiftet automatisk øges i lokaler, hvor mange børn samles, mens der spares i andre dele af institutionen. 
Brugen af behovsstyret ventilation kan give en betydelig energibesparelse. For eksempel viser erfaringer fra brug af behovsstyret ventilation i institutionsbyggerier, at der kan spares ca. 40 % af energiforbruget til ventilationen.
Der bør tages hensyn til, at undervisningsrum ofte bruges til forskellige formål, som stiller forskellige krav til ventilationen. Læs mere i for eksempel By og Byg resultater 015, Sunde skoler, indeklimaforhold i undervisningsrum og institutioner for børn (Kirkeby, Nielsen, Thomsen & Valbjørn, 2001) og SBi-anvisning 212, Energieffektive skoler (Thomsen et al., 2006).

Mobile skillevægge

Hvis undervisningsrum i perioder eller i særlige situationer opdeles ved hjælp af mobile skillevægge, ændres forudsætningerne for velfungerende tværventilation. Skillevægge vil reducere luftstrømmen og dermed også den rumdybde, der kan ventileres, medmindre åbningerne i skillevæggene er væsentlig større end facadeåbningerne. Ved en enkelt skillevæg skal åbningsarealet i skillevæggen være mindst dobbelt så stort som facadeåbningens areal, og ved to skillevægge i serie skal de enkelte skillevægges åbningsarealer være mindst det tredobbelte. Åbningernes placering og udformning bør overvejes nøje, fordi uhensigtsmæssig åbningsplacering kan hindre luftens strømning.

§ 448-§ 449 Ventilation af andre bygninger og rum

§ 448 

Garageanlæg med etageareal større end 150 m² skal udføres med selvstændig mekanisk ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte.

§ 449 

For andre rum end de i §§ 443-447 nævnte skal ventilationens dimensionering ske under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.

Vejledning (1.8 Ventilation af andre bygninger og rum)

Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlægges på grundlag af kategori II i Anneks C i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer, kategori II i Anneks B i DS/EN 15251 eller ved at sikre, at CO2-niveauet ved de dimensionerende forhold er under 1000 ppm, hvor personer er den væsentlige forureningskilde. Det skal altid sikres, at ventilationen er tilstrækkelig til at bortventilere øvrige forureninger.

SBi-anvisning (§ 449)

Til støtte for dimensionering af blandt andet ventilation findes information i for eksempel standarden DS/EN 16798-1, Bygningers energieffektivitet – Ventilation i bygninger – Del 1: Indeklimamæssige inputparametre til beregning og evaluering af bygningers energieffektivitet i forbindelse med indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik – Modul M1-6 (Dansk Standard, 2019b) og rapporten DS/CEN/CR 1752, Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet (Dansk Standard, 2001b). Standarden angiver, hvordan primære kriterier til dimensionering af systemer kan fastlægges og anvendes som input til energiberegninger og vurdering af indeklimaet. Standarden foreskriver ikke designmetoder, men angiver parametre for design af bygninger, opvarmning, køling, ventilations- og belysningssystemer.
DS/EN 16798 specificerer fire forskellige kategorier (I, II, III og IV) af forventet indeklimakvalitet, som kan vælges opfyldt:
  • Kategori I imødekommer et forventet højt niveau 
  • Kategori II imødekommer et forventet middelniveau 
  • Kategori III imødekommer et forventet moderat niveau
  • Kategori IV imødekommer et forventet lavt niveau.
DS/EN 16798-1 beskriver grundlaget for kriterierne for indeluftkvalitet og ventilationsraten.

§ 450 Kontrol

§ 450 

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af ventilationsanlægget før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til lufttransport, luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten.

Vejledning (1.9 Funktionsafprøvning)

Der henvises til Bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning. [red.: bygningsreglementet.dk Vejledning om funktionsafprøvning]

SBi-anvisning (§ 450)

Kravet om funktionsafprøvning af blandt andet ventilationsanlæg er en styrkelse af allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers ydeevne i gældende standarder. Kravet gælder ved nybyggeri, men også for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har betydning for bygningsreglementets bestemmelser, fx et byggeri med naturlig ventilation, som renoveres med et mekanisk ventilationsanlæg.
Som en hjælp til at forstå, hvad funktionsafprøvninger omfatter og hvilke målinger, der normalt skal udføres for at eftervise, at kravene er opfyldt, er der udarbejdet en vejledning i tilknytning til bygningsreglementet. Vejledningen indeholder ikke beskrivelse af specifikke krav til målemetoder og måleudstyr (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018c).
Hjælp til funktionsafprøvning af ventilationsanlæg i praksis kan for eksempel findes i vejledningen (Videncenter for energibesparelser i bygninger, 2016c):
  • Funktionsafprøvning af ventilationsanlæg i etagebyggeri.
Information om funktionsafprøvning af ventilationsanlæg som en del af en performancetest-metode for større byggeri kan for eksempel findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside (www.bygst.dk/viden-om/performancetest). 

§ 451-§ 452 Drift og vedligehold

§ 451 

Rensning, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand, og så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 421-449. Rensning, drift og vedligehold af ventilationssystemer skal ske som anvist i DS 447 Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

§ 452 

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for ventilationssystemer ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Drift- og vedligeholdelsesmanualen skal udarbejdes som anvist i henhold til DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

Vejledning (1.10 Drift og vedligehold)

Ventilationsbestemmelserne skal overholdes i hele bygningens levetid. Det betyder, at ventilationen skal vedligeholdes, driftes og rengøres, så anlæggene til enhver tid overholder bygningsreglementets krav.
DS 447 indeholder yderligere krav omkring drift og vedligeholdelse af ventilationssystemer. Kravene heri skal overholdes.

SBi-anvisning (§ 451)

Alle komponenter, der kræver pasning og vedligeholdelse, skal være let tilgængelige og skal projekteres og monteres, så arbejdet kan foretages på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. 
Nem adgang til rengøring af ventilationssystemer er særligt vigtig for allergikere, der har en lav tolerancetærskel over for støv og snavs i indeluften.
Ventila indblæsning af forurenet luft i beboelsesrum, fx via ventilationskanaler i jord, se vejledningen Udeluftindtag gennem kanaler i jord (Bergsøe, 2012).