25 LAVENERGIKLASSE (§ 473-§ 484)

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er taget fra BR-Vejledning til kapitel 25 – Lavenergiklasse gældende fra 1. juli 2018 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).

§ 473-§ 484 Lavenergiklasse

§ 473

For at kunne klassificere bygningen som lavenergiklasse skal kravene i dette kapitel overholdes. De øvrige krav i kapitel 11 skal ligeledes overholdes.

Vejledning (Lavenergiklasse)

Lavenergiklassen i BR18 er en justering af bygningsklasse 2020, der samtidig er omdøbt, fordi det ikke længere er forventet at klassen skal træde i kraft som minimumskrav i 2020. Lavenergiklassen forbliver frivillig også efter 2020.

Lavenergiklassen i BR18 er en direkte erstatning for bygningsklasse 2020 og kan derfor benyttes de steder, hvor der er krav om overholdelse af bygningsklasse 2020.

For at bygningen kan blive klassificeret som lavenergiklasse, skal alle kravene i kapitel 25 overholdes, samtidig med at de øvrige krav i bygningsreglementet også overholdes.

Energiberegningen af bygningers overholdelse af lavenergiklassen skal foretages i overensstemmelse med SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Der er strammere krav til en række forskellige bygningsdele og komponenter i lavenergiklassen. Kravene fremgår af bestemmelserne, mens vejledningen til forståelse af kravene fremgår af de forskellige emner, primært kapitel 11 Energiforbrug og kapitel 22 Ventilation.

SBi-anvisning (§ 473)

For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri inkluderer Bygningsreglement 2018 (BR18) en definition på en lavenergiklasse for bygninger. Anvendelse af lavenergiklassen er frivillig, men kommunalbestyrelsen kan dog gennem lokalplanerne fastlægge krav om anvendelse af lavenergiklassen, jf. planloven (Bekendtgørelse nr. 287, 2018).

Strategi for et lavt energibehov

For at opnå et lavt energibehov i denne størrelsesorden er det nødvendigt at kombinere forskellige strategier, fx:

Reduktion af kuldebroer
Ekstra isoleringstykkelse i ydervægge og brug af højisolerende ruder og komponenter
Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygning i forhold til sol- og skyggeforhold
Energieffektiv ventilation
Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved brug af materialer indendørs med høj varmekapacitet
Brug af vedvarende energi.

Arkitektur og energiforbrug

Det er muligt at skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese de energimæssige sparehensyn. Det forudsætter, at arkitekter tidligt i designprocessen tager højde for de formrelaterede dispositioner, der har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. Forholdet mellem miljøvenligt byggeri og arkitektur uddybes for eksempel i bøgerne Arkitektur og Energi (Marsh, Larsen, Lauring & Christensen, 2006), Bolig – Miljø – Kvalitet (Marsh & Lauring, 2005) samt Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi (Marsh, 2011) fra SBi.

Viden om og løsninger til udformning af bygninger med lavt energiforbrug kan for eksempel findes i udgivelsesserien Energineutralt byggeri (ZEB, 2014a, 2014b & 2014c).

§ 474

Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som lavenergiklasse, når bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 27,0 kWh/m² pr. år.

§ 475

Andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 474, kan klassificeres som lavenergiklasse, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 33,0 kWh/m² pr. år.

Stk. 2

For bygninger eller bygningsafsnit i lavenergiklasse med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Tillægget skal beregnes i henhold til SBi 213 Bygningers energibehov.

SBi-anvisning (§ 474-§ 475)

For bygninger i lavenergiklassen er det areal-afhængige led udgået i kravet til energirammen, som følge af det høje isoleringsniveau og det lave varmetab fra installationer, hvor energibehovet i mindre grad afhænger af bygningens størrelse.

§ 476

Bygninger, der er omfattet af §§ 474 eller 475, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 11,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.

§ 477

(Ophævet)

§ 478

Energibalancen (E_ref) gennem vinduer og glasydervægge i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år.

Stk. 2

For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K. Der kan benyttes funktionsglas, jf. § 258.

Stk. 3

Energibalancen (E_ref) beregnes for glasydervægge med følgende referencerude: U_g = 0,70 W/m²K, g_g = 0,50 og psi = 0,05 W/mK.

Stk. 4

Referencestørrelser fremgår af § 258.

SBi-anvisning (§ 478)

For vinduer gælder kravet for vinduets energibalance i opvarmningssæsonen. Energibalancen opgøres som solvarmetilskuddet gennem vinduet minus varmetabet og bestemmes som et gennemsnit for typiske vinduesorienteringer. Kravet svarer til vinduer med et energimærke A, se www.energivinduer.dk.
Se også anvisningstekst til § 258.

§ 479

Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,80 W/m²K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K eller en energibalance gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0,0 kWh/m² pr. år. Referencestørrelse fremgår af § 257. For branddøre gælder bestemmelserne i § 257.

§ 480

(Ophævet)

§ 481

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 0,7 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Stk. 2

For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstige 0,21 l/s pr. m² klimaskærm.

Stk. 3

Kravet kan dokumenteres ved at foretage trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.

SBi-anvisning (§ 481)

Der henvises til anvisningstekst til § 263 vedr. lufttæthed. Det skal bemærkes, at kravet i § 481, stk. 2, refererer til ’l/s pr. m² klimaskærm’ og ikke som i § 481, stk. 1, til ’l/s pr. m² opvarmet etageareal’.

§ 482

For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Stk. 2

Trykprøvning skal gennemføres i henhold til § 263, stk. 5.

§ 483

Ventilationsanlæg, hvor aggregat og kanalsystem kun betjener én bolig, skal udføres med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 pct.

SBi-anvisning (§ 483)

En temperaturvirkningsgrad på 85 % kan normalt opnås med en modstrøms-varmeveksler eller en roterende veksler. Temperaturvirkningsgrader for ventilationssystemer med varmegenvinding indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). I øvrigt henvises til kapitel 22, Ventilation.

§ 484

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.500 J/m³ udeluft.

Stk. 2

For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab.

Stk. 3

For ventilationsanlæg til etageboliger må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet.

SBi-anvisning (§ 484)

Der henvises til anvisningstekst til § 436, vedrørende elforbrug til ventilation.