INDLEDNING
Læsevejledning
Denne anvisning præsenterer baggrund og begrundelse for samt tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) gældende fra 1. juli 2020 (Bekendtgørelse nr. 1399, 2019, Bekendtgørelse nr. 182, 2020 & Bekendtgørelse nr. 794, 2020).
BR18 adskiller sig fra tidligere bygningsreglementer ved, at bekendtgørelsen alene indeholder kravtekst, mens eventuel vejledningstekst fremover findes i separate BR-vejledninger, der kan tilgås fra
www.bygningsreglementet.dk.
Anvisningen følger samme kapitelvise struktur som BR18 og er opbygget, så bygningsreglementets kravtekst står øverst umiddelbart efterfulgt af eventuel tilhørende vejledningstekst, hvorefter SBi’s anvisningstekst følger til sidst. I modsætning til vejledningen til tidligere bygningsreglementer, der var tæt knyttet til specifikke bestemmelser i kravteksten, forholder vejledningsteksten til BR18 sig i højere grad til en gruppe af sammenhørende bestemmelser, ofte samlet under en overskrift. I så fald placeres vejledningsteksten efter gruppen af bestemmelser. Eventuel anvisningstekst vil følge denne struktur. Eksempler på denne opbygning ses i BR18, kapitel 1, Administrative bestemmelser.
Bygningsreglementets krav- og vejledningstekst samt SBi’s anvisningstekst markeres i denne anvisning med overskrifter. Krav- og vejledningstekst skiller sig desuden ud ved at stå med gråbrun baggrund. Både vejledningstekst og SBi’s anvisningstekst kan indeholde illustrationer.
Som udgangspunkt er der knyttet én BR-vejledning pr. kapitel i BR18, der forholder sig til alle bestemmelser i det pågældende kapitel. Teksten fra disse "hovedvejledninger" vil i de fleste tilfælde være gengivet i anvisningen og det vil være anført i introduktionen til hvert enkelt kapitel, hvilken vejledning, der er tale om. ”Hovedvejledningerne” kan være suppleret af yderligere, fagligt mere snævre vejledninger, der ikke vil være gengivet i denne anvisning, men kan tilgås fra
www.bygningsreglementet.dk. I enkelte tilfælde er ”hovedvejledningen” meget omfattende og er derfor ikke gengivet i anvisningen. Det gælder bl.a. for kapitel 5, Brand og kapitel 17, Lydforhold.
BR-vejledningerne, som de forefindes på
www.bygningsreglementet.dk, har klikbare links til andre publikationer, fx bekendtgørelse, EU-direktiver eller SBi-anvisninger. I denne publikation er tilføjet et ’Se’ foran titlen eller en URL er tilføjet efter titlen.
SBi-anvisningen om bygningsreglementet adskiller sig fra SBi’s øvrige anvisninger, fordi indholdet er mere generelt beskrivende. Der anvises kun eksempler på løsninger i begrænset omfang, og hvor der ikke i øjeblikket findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale med uddybende information.
For tekniske installationer findes en lang række krav til energiforbrug, emissioner m.m. i EU-forordninger. BR18 henviser som udgangspunkt ikke til specifikke forordninger, men forventer, at bygherre/ejer holder sig opdateret på eksisterende og nye krav i disse dokumenter. De specifikke forordninger vil ofte være nævnt i de tilhørende vejledninger, og SBi-anvisningen gengiver centrale krav, fx i kapitel 12, Energiforsyningsanlæg.
Anvisningen har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi.
Som en væsentlig nyskabelse blev der med BR18 introduceret en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (Bekendtgørelse nr. 1616, 2017) – senere erstattet af (Bekendtgørelse nr. 674, 2019) – med tilhørende vejledning (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018n). Certificeringsordningen fastsætter krav til personer, der ansøger om og opnår certificering som statiker eller brandrådgiver. Ordningen stiller kompetence- og kvalifikationskrav til personer, der skal dokumentere og kontrollere overholdelse af bygningsreglementets krav til henholdsvis statiske forhold og brandforhold ved byggesagsbehandling af byggeri i konstruktions- og brandklasse 2-4. Certificeringsordningen er tæt knyttet til BR18, men er ikke en del af reglementet og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne anvisning.
Funktionskrav
Bygningsreglementets krav er overvejende udformet som ’funktionskrav’, hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Modsat ’detailkrav’, der er umiddelbart lette at forstå og rette sig efter, fordi de angiver en præcis grænse under veldefinerede omstændigheder. Detailkravene er imidlertid begrænset til at gælde for traditionelt byggeri og rummer derfor ikke samme muligheder for nye typer løsninger.
Historisk udvikling væk fra detailkrav
Indførelsen af funktionskrav er en proces, der startede for mere end 40 år siden. Med det første bygningsreglement fra 1961 (Boligministeriet, 1961) tog kravene udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt blev bygget. Kravene var fastlagt ud fra erfaring om god byggeskik og anviste detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. I et vist omfang adskilte disse detaljerede målkrav (detailkrav) sig ikke fra håndværksmesters regler for, hvordan huse skulle bygges.
Indførelsen af nye materialer og byggeskikke under industrialiseringen af byggeriet i 1960’erne lod sig vanskeligt sammenligne med det traditionelle byggeri. Ved revisionen af bygningsreglementet i 1972 (Boligministeriet, 1972) ændredes derfor en række af detailkravene til mere åbne krav – såkaldte ’funktionskrav’ – der beskrev, hvad den givne bygningsdel skulle yde frem for, hvordan den skulle være bygget op. I de efterfølgende revisioner af bygningsreglementet er andelen af funktionskrav øget på bekostning af detailkravene.
Som noget nyt ses funktionskrav i BR18 ofte i sammenhæng med formuleringen ’Kravet anses som opfyldt, når …’, ’Bestemmelsen anses som opfyldt , når …’ eller ’For … er bestemmelsen opfyldt, når …’, efterfulgt af specifikke mål eller en henvisning til en BR-vejledning eller lignende. Eksempler kan findes i § 57, § 159 og § 374. Det skyldes, at byggesagsmyndigheden (kommunen) i langt mindre grad vil kunne vejlede bygherren i forhold til, om bygningsreglementet er overholdt, da behandling af de byggetekniske bestemmelser i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse, afskaffes helt med BR18. Sagsbehandlingen af de byggetekniske bestemmelser blev 1. januar 2009 afskaffet for fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse. For rækkehuse og simple avls-, drifts-, industri- og lagerbygninger i 1 etage blev alene sagsbehandling af brandforhold bibeholdt. Den tekniske dokumentation skal fortsat afleveres til kommunen, men først i forbindelse med bygherrens færdigmelding af byggeriet og er ikke en del af det materiale, der ligger til grund for at kommunen tildeler en byggetilladelse.
Samtidig er det tydeliggjort, at det er bygherrens ansvar at overholde bygningsreglementet, idet der ved færdigmelding af alle byggesager, der kræver byggetilladelse, skal vedlægges en blanket, hvor bygherre skriver under på, at bygningsreglementet er overholdt (BR18, § 40), svarende til den blanket, der siden 1. januar 2009 har været anvendt for enfamilie- og dobbelthuse, rækkehuse samt simple avls-, drifts-, industri- og lagerbygninger, senest repræsenteret ved bilag 5 til Bygningsreglement 2015. For at tydeliggøre, hvordan bygherre påviser, at det er tilfældet, angiver mange af bestemmelserne i BR18 derfor et referenceniveau, jf. ovenfor, som bygherre kan henvise til i sin dokumentation. På den måde sikrer BR18’s brug af funktionskrav muligheden for at anvende nye løsninger samtidig med, at den bygherre, som ikke har ambition om at anvende nye løsninger i forhold til materialevalg, design eller lignende, får hjælp til at overholde bygningsreglementet.
Højere abstraktionsniveau
Funktionskrav er baseret på et højere abstraktionsniveau end detailkrav. Det kan derfor være svært at tolke og vurdere funktionskrav med mindre, at man er specialist. Der findes i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale med klare forskrifter for, hvordan bygninger kan udføres, så de opfylder de gældende funktionskrav. Disse tekniske vejledninger udgives af SBi, diverse oplysningsråd, Teknologisk Institut og andre.
Funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende nye løsninger. Det kræver ofte fagteknisk viden at vurdere, hvordan den nye løsning kan udformes, så den opfylder funktionskravet i bygningsreglementet. Til gengæld skal der ikke søges om særlige dispensationer hos bygningsmyndigheden, sådan som der skal ved detailkrav.
Ydeevne
Der stilles almindeligvis mange samtidige og forskelligartede funktionskrav til en bygning eller dele heraf. Det kan være krav til sikkerhed, holdbarhed, brug, æstetik, tilgængelighed m.m. Tilsvarende skal der tages højde for forskellige påvirkninger, fx temperatur, fugt, statiske og dynamiske belastninger samt slid. Som en sammenfattende betegnelse for bygningsdelens samlede funktionsevne under påvirkninger bruges udtrykket ’ydeevne’ (fra engelsk: ’performance’).
Det kan være svært at skelne mellem funktionskrav og ydeevne. Overordnet set skal ydeevnen mindst opfylde de funktionskrav, der er relevante for den konkrete bygningsdel under de påvirkninger, der må forventes inden for bygningsdelens levetid.
Fastlæggelse af en bygningsdels ydeevne er særlig vigtig som grundlag for at vurdere, om en given byggevare kan indgå for eksempel i klimaskærmen på en måde, som der ikke er opnået erfaring med i Danmark. Et eksempel på dette er følgerne af at anvende MgO-plader som vindspærre i Danmark (Byg-Erfa, 2019).
Kvalitet
Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn til både brugere og ejere af byggeriet og til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for sådanne ydeevner i danske bygninger.
Bygningsreglementets krav udstikker derfor ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau eller en højere standard for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, fx museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være at foretrække.
Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen at forbedre forholdene efter ibrugtagning.
Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid vurderes forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri.
Den forventede kvalitet og opfyldelse af de stillede forventninger til et byggeri skal almindeligvis kunne dokumenteres. Den projektspecifikke dokumentation af byggeriet består af tegninger, beskrivelser, beregninger, it-modeller og andre lignende oplysninger. Der kan henvises til almindelig god praksis og byggeskik, se for eksempel kapitel 15, Konstruktioner, og 7, Byggepladsen og udførelse af byggearbejder.
Opnåelse af en ønsket kvalitet kan opnås gennem planlægning, styring og kontrol. Kvalitetsstyringssystemet bør følge principperne i DS/EN ISO 9001 (Dansk Standard, 2015g). Specifikt kan også nævnes brugen af ekstern projektstyring, som for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 246, Granskning af byggeprojekter (Aagaard, Bunch-Nielsen & de Place Hansen, 2014).
Kvalitetsbegrebet
Kvalitet behandles i bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bekendtgørelse nr. 1179, 2013) og den tilhørende Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013). Her nævnes, at kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder:
Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning m.m.
Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer.
Byggeteknisk kvalitet, der omhandler styrke og holdbarhed over for de påvirkninger, som bygningsdelen udsættes for i den forventede levetid.
Andre kvaliteter, fx inden for bæredygtighed, der dækker bygningens belastning på ressourcer og miljø før, under og efter opførelsen; og klimatilpasning, der dækker hensyn til ændringer af fremtidige klimaparametre.
Det bemærkes, at kvalitet i denne sammenhæng ikke dækker kvalitet i betydningen ’indfrielse af forventninger’, som det for eksempel defineres i DS/ISO-standarder, fx DS/EN ISO 9000 (Dansk Standard, 2015f).
Kvalitetsniveauer
Det kan ofte være en udfordring at få afstemt forventningerne mellem parterne i et byggeri. For at tilbyde byggeriets parter et redskab til forventningsafstemningen blev en skelnen mellem tre kvalitetsniveauer: A, B og C introduceret med SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Stang, 2008). Kvalitetsniveau A er højest og C er lavest, svarende til bygningsreglementets krav og almindelig god byggeskik. De tre kvalitetsniveauer er knyttet til udvalgte ydeevner, og et byggeri behøver derfor ikke have samme niveau på alle områder. På tilgængelighedsområdet kan kvalitetsniveau A være rettet mod forskellige anvendelser, se efterfølgende afsnit om Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer.
En systematisk anvendelse af kvalitetsniveauer i byggeriet er i denne sammenhæng tænkt i relation til de områder og krav, der vedrører bygningsreglementet, og der er lagt vægt på, at de formulerede kriterier er objektive. Det vil derfor primært være relevant at forholde sig til kvalitetsniveauer i relation til funktionskvalitet og byggeteknisk kvalitet. Kvalitet i denne betydning omtales undertiden også som ’byggeteknisk standard’.
Formålet med kvalitetsniveauer er derfor at gøre det nemmere at formulere krav til en højere kvalitet end den, der anvises i bygningsreglementet; samt at differentiere denne højere kvalitet, fordi der kan aftales én kvalitet på nogle områder og en anden på andre områder.
Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at definere et højt kvalitetsniveau på alle områder, fordi et højt niveau på ét område kan være hindrende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau på et andet område. Kvalitetsdifferentiering kan blive aktuel både i forbindelse med tilfredsstillelse af kræsne brugeres forventninger og i forbindelse med valg af løsninger til bygninger med stort slid, fx offentlige bygninger. Et andet eksempel på kvalitetsdifferentiering kan være ønsket om lavt energiforbrug. I BR18 indgår den frivillige lavenergiklasse, se kapitel 25, hvilket i denne sammenhæng svarer til kvalitetsniveau B, mens energirammen i BR18 svarer til kvalitetsniveau C, se kapitel 11.
Anvendelse af kvalitetsniveauer kan øge synligheden af ellers oversete kvaliteter i byggeriet og dermed give større gennemsigtighed i for eksempel markedsføring og kommunikation. Værdsættelsen af, at disse krav er opfyldt, er imidlertid individuel, og det er op til byggeriets parter at indbygge højere kvalitet i byggeriet i den udstrækning, at det bliver værdsat af bygherren eller brugerne.
Kvalitetsniveau A, B og C er defineret således:
Kvalitetsniveau A
Kvalitetsniveau A beskriver en særlig høj kvalitet. Kvalitetsniveau A er aktuel, hvor der ønskes:
Tilfredsstillelse af alle brugere
Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed
Opnåelse af en ekstraordinær lang levetid med yderst beskeden vedligeholdsindsats.
Og/eller
For at opnå den bedste funktion er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik. Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.
Kvalitetsniveau B
Kvalitetsniveau B beskriver en høj kvalitet. Kvalitetsniveau B er aktuel, hvor der ønskes:
Tilfredsstillelse af næsten alle brugere
Opnåelse af en høj grad af anvendelighed
Opnåelse af en lang levetid med beskedent vedligeholdsindsats.
Og/eller
Ligesom ved kvalitetsniveau A er det normalt nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet eller almindelig god byggeskik.
Disse krav vil typisk være rettet mod brugernes forventninger nu og i fremtiden, valg af materialer, konstruktioner og installationer samt bygningens fremtidige anvendelser og påvirkninger.
Kvalitetsniveau C
Kvalitetsniveau C beskriver en god kvalitet. Kvalitetsniveau C er aktuel, hvor der ønskes:
Og/eller
Kvalitetsniveau C markerer en nedre grænse for acceptabel kvalitet, som skal kunne opfyldes i hele bygningens forventede levetid. Selv ved kvalitetsniveau C kan det være nødvendigt at formulere krav ud over bygningsreglementet. Det vil være gældende på de områder, hvor ydeevnekrav ikke er specificeret i bygningsreglementet. Krav til kvalitetsniveau C svarer til almindelig god byggeskik.
Ved anvendelse af kvalitetsniveauer bør de så vidt muligt foreskrives, dokumenteres, udføres og kontrolleres i henhold til gældende danske standarder inden for det pågældende område.
På visse områder opereres med yderligere kvalitetsniveauer, der dækker ældre, eksisterende byggeri, beskrevet ved klasse eller kvalitetsniveau D, E og F. Et eksempel er lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018b), som beskrevet i anvisningsteksten til § 369, se kapitel 17, Lydforhold.
Acceptgrænser
Indtil videre er der i denne anvisning kun få områder, hvor retningslinjer for fastsættelse af kvalitetsniveauer er angivet. Ovenfor er de differentierede krav til energiforbrug i bygningsreglementet nævnt som et eksempel. Et andet eksempel er de krav, der er formuleret for lydisolation, fordi bygningsreglementet henviser til DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018b), hvor tillægskravene er formuleret. Yderligere eksempler kan findes i anvisningsteksten, fx til kapitel 2, Adgangsforhold, og kapitel 9, Bygningers indretning.
De fleste kvalitetsniveauer vedrørende brugertilfredshed kan, hvis der ikke findes noget bedre at lægge til grund, formuleres ud fra ’acceptgrænser’. Det vil sige en vurdering af andelen af personer, der finder de tilsvarende løsninger tilfredsstillende. Kvalitetsniveau C svarer i denne forbindelse til bygningsreglementets mindstekrav, men der foreligger endnu ikke undersøgelser, der viser hvor stor en andel af brugerne, der på de forskellige områder finder dette kvalitetsniveau tilfredsstillende.
Derfor kan der ikke gives absolutte acceptgrænser. Som et eksempel opererer man på lydområdet med acceptgrænser, der svarer til, at andelen af personer, der finder løsningen tilfredsstillende, øges fra ca. 57 % for løsninger i kvalitetsniveau C til henholdsvis ca. 77 % og 95 % for tilsvarende løsninger i kvalitetsniveau B og A, jf. DS 490 (Dansk Standard, 2018b).
Handicaptilgængelighed og kvalitetsniveauer
På området for handicaptilgængelighed opereres med fire kvalitetsniveauer A, B, C, og D, der er defineret ved henholdsvis:
Kvalitet A
Tilfredsstillelse af alle brugere
Opnåelse af tilfredsstillende forhold for arbejde med personer med stort plejebehov. I særlige tilfælde sigtes på arbejde i sundheds- og plejeorienteret byggeri, der skal fungere for stærkt overvægtige (bariatriske) personer.
Opnåelse af særlig høj grad af anvendelighed.
I blandt andet kapitel 2, Adgangsforhold, og kapitel 9, Bygningers indretning, er fremhævet, når kvalitet A mest er relevant, da kvaliteten ikke er hensigtsmæssig i alle byggerier.
Kvalitet B
Kvalitet B svarer i de fleste tilfælde til det lidt højere kvalitetsniveau i standarder og anvisninger om tilgængelighed.
Kvalitet C
Bygningsreglementets tilgængelighedskrav og vejledning fordeler sig både på kvalitet C og den højere kvalitet B.
Kvalitet D
Tilfredsstillelse af stor andel af brugerne
Opnåelse af anvendelighed ved løsning, som videst muligt opfylder hensynet bag bygningsreglementets tilgængelighedskrav.
Kvalitet D kan være relevant i forbindelse med fx lempelse fra bestemmelserne i bygningsreglementet ved vurdering af uforenelighed med en bygnings frednings- og bevaringsværdier.
Relation til lovgivning
BR18
Bygningsreglementet har til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeriet i Danmark. Denne grænse er principielt politisk fastsat og skal blandt andet sikre en nedre grænse for acceptabel kvalitet af nye boliger, institutioner og arbejdspladser.
Bestemmelserne i bygningsreglementet suppleres af vejledninger, som relaterer sig til de enkelte kapitler i bygningsreglementet. En vejledningstekst kan for eksempel indeholde minimumsværdier for forhold, hvor funktionskravet er formuleret i almene vendinger. Ofte er vejledningsteksten en god, kortfattet vejledning for den rutinerede fagperson. I denne anvisning vises vejledningsteksterne i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne i bygningsreglementet; se også afsnittet Læsevejledning.
Tegninger i BR-vejledninger skal alene opfattes som eksempler. Disse vejledninger kan findes på hjemmesiden om Bygningsreglement 2018
[
www.bygningsreglementet.dk] samt for ”hovedvejledningernes” vedkommende i denne anvisning, jf. afsnittet
Læsevejledning.
Standarder
Formålet med anvendelse af standarder er at opnå ensartede specifikationer, fremgangsmåder og terminologier inden for et bestemt område eller produkt. Den europæiske standardiseringsorganisation Comité Européen de Normalisation (CEN) udarbejder europæiske standarder på næsten alle områder. Moderne standardisering retter sig især mod krav til ydeevne for ikke at bremse innovation og udvikling.
Læs mere om danske og internationale standarder hos Dansk Standard [
www.ds.dk].
CE-mærkning
Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærke, hvis de er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard, jf. byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013). Byggevareforordningen introducerer blandt andet bæredygtighed, som et væsentligt krav ved udarbejdelse af produktstandarder. Desuden skal alle CE-mærkede byggevarer ledsages af en ’ydeevnedeklaration’ (ofte forkortet DoP, Declaration of Performance), der indeholder de deklarerede værdier.
Selvom en byggevare er CE-mærket, kan der godt være nationale byggebestemmelser, der bevirker, at varen kun kan anvendes i begrænset udstrækning.
Byggevareinfo.dk er en hjemmeside med en oversigt over harmoniserede produktstandarder. Listen indeholder standardernes navne, numre, tidspunktet for, hvornår CE-mærkning er mulig, og hvornår CE-mærkning er obligatorisk [
www.byggevareinfo.dk].
MK- og VA-godkendelser
Der er i bygningsreglementet ikke længere krav om MK-godkendelse af materialer og konstruktioner. VA- og MK-godkendelser fungerer derfor fremtidig som frivillige ordninger til dokumentation af, at bygningsreglementets krav er opfyldt.
For byggevarer i kontakt med drikkevand, fx vandhaner, gælder særlige regler, se § 416-418 i kapitel 21, Vand.
Anden lovgivning
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder i visse/flere tilfælde krav til forhold, der ikke håndteres af bygningsreglementet eller krav, der supplerer bestemmelserne i bygningsreglementet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne anvisning er det tilstræbt at henvise til arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er fundet relevant.
Særligt kapitlet om bebyggelsesregulerende bestemmelser har overlap med planloven (Bekendtgørelse nr. 287, 2018), der administreres af Miljøministeriet. Planloven tilsigter at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
Alment teknisk fælleseje
Alment teknisk fælleseje omfatter summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder.
Med til alment teknisk fælleseje hører blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene.
Det er god byggeskik at følge indholdet i alment teknisk fælleseje.
Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med indholdet af alment teknisk fælleseje. Man kan vælge at bruge andre løsninger end beskrevet heri, men skal da kunne dokumentere de valgte løsningers ydeevne og holdbarhed. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt.
Byggeteknisk dokumentation
I forbindelse med at byggesagsbehandlingen af de byggetekniske bestemmelser afskaffes, indføres med BR18 en stikprøvekontrol, hvor kommunen gennemgår den byggetekniske dokumentation i 10 % af de byggesager, der har fået ibrugtagningstilladelse (BR18, § 46). På den måde er det muligt at se, om omlægningen af byggesagsbehandlingen har betydning for kvaliteten af den byggetekniske dokumentation.
Vejledningen til § 46 indeholder en liste over en række tekniske forhold, som afhængigt af byggearbejdets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen kan også anvendes i bygherrens vurdering af, hvad der er relevant dokumentation for byggesagen (§ 40, stk. 2, nr. 3).
Byggeteknisk vejledning inden for de fleste af de tekniske forhold kan for eksempel findes i SBi-anvisningerne angivet i tabel 1, der alle er en del af det almene tekniske fælleseje.
Tabel 1. Tekniske forhold og referencer til SBi-anvisninger.
Byggeteknisk vejledning kan for eksempel også findes i følgende SBi-anvisninger, der beskæftiger sig med en række byggetekniske forhold på tværs af ovenstående emner:
SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger
SBi-anvisning 226, Tagboliger – byggeteknik
SBi-anvisning 239, Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
SBi-anvisning 273, Tage.