Forord til 1. udgave
Denne anvisning forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18) gældende fra 1. juli 2018 (Bekendtgørelse nr. 1615, 2017 & Bekendtgørelse nr. 606, 2018). Anvisningen erstatter SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015 (de Place Hansen, 2017).
Bygningsreglement 2018 bygger på en række områder ligesom Bygningsreglement 2015 (BR15) på funktionskrav frem for detailkrav, hvilket har medført behovet for en SBi-anvisning i direkte tilknytning hertil.
Anvisningsteksten til BR18 er opdateret på flere områder som en konsekvens af ændringer i bygningsreglementet, nye SBi-anvisninger og standarder m.m. samt nye erfaringer fra praksis. Med overgangen til BR18 er bygningsreglementet ændret markant, dels fordi de byggetekniske bestemmelser er opdelt på væsentlig flere kapitler (emner), dels fordi BR18 i modsætning til de tidligere bygningsreglementer ikke indeholder vejledningstekst. I stedet er udarbejdet en række selvstændige vejledninger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der kan tilgås på www.bygningsreglementet.dk. Vejledningerne er på flere områder mere detaljerede end det kendes fra BR15. På brandområdet er en række af vejledningerne fortsat under udarbejdelse. Det fremgår af bygningsreglementet.dk, hvordan dette skal håndteres.
Desuden er bygningsreglementets administrative bestemmelser ændret på en lang række punkter, idet byggesagsmyndigheden (kommunen) efter en overgangsperiode ikke længere skal sagsbehandle de byggetekniske bestemmelser. I stedet er indført en stikprøvekontrol, hvor dokumentationen skal eftergås i 10 procent af de byggesager, der har fået ibrugtagningstilladelse. Samtidig er indført en certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet med tilhørende vejledning (Bekendtgørelse nr. 1616, 2017 & Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018n). Certificeringsordningen er tæt knyttet til BR18, men ikke en del af denne og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i denne anvisning.
Ændringerne i BR18 udtrykkes især ved den ændrede myndighedsbehandling samt den ændrede struktur af bygningsreglementet. Konkrete ændringer i de byggetekniske bestemmelser er relativt få, men medfører på en række områder præciseringer i form af, hvad der skal til for at kunne dokumentere, at bygningsreglementet er overholdt. Det betyder i visse tilfælde, at vejledende værdier er løftet op og blevet til krav, fx hvad angår gangbredde internt i en bolig (kap. 9, § 209-210), eller at henvisninger til standarder indgår i kravteksten frem for vejledningsteksten (kap. 16). I andre tilfælde er funktionskravet bibeholdt, men beskrevet mere detaljeret (fx i kap. 7, § 164, og kap. 9, § 205). Anvisningsteksten er tilpasset sådanne ændringer.
Med indførelsen af certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet skal al byggeri indplaceres i en konstruktions- og brandklasse. Anvisningsteksten for brand, kapitel 5, og konstruktioner, kapitel 15, er opdateret i forhold til dette.
I forhold til adgangsforhold, brugerbetjente anlæg, bygningers indretning m.m. er begrebet ’tilgængelighed for alle’ erstattet af ’brugerne ved egen hjælp’ (kap. 2, 3, 6, 9, 10 og 20). Der er udarbejdet en BR-vejledning om brugerbegrebet, ligesom anvisningsteksten er opdateret.
Det er i BR18 præciseret, at der forbindelse med al byggeri skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual for bygningens faste installationer (kap. 4, 12, 19, 21 og 22), ligesom en række driftsmæssige bestemmelser for hoteller, plejehjem, forsamlingslokaler, undervisnings- og daginstitutioner m.m. er overført fra beredskabslovgivningen (kap. 5).
Energifaktorerne, der indgår i beregningen af, hvor meget energi boligen må bruge, er ændret; primært for at afspejle, at andelen af vedvarende energi i el-produktionen er stigende. Kravet til det dimensionerende transmissionstab omfatter fremover også vinduer og døre og et beregningsudtryk er indført (kap. 11 og 25). Desuden er kravene til den laveste af de to frivillige renoveringsklasser (klasse 2) strammet (kap. 11). Renoveringsklasserne kan anvendes som alternativ til komponentkravene til dokumentation af, at energikravene er opfyldt ved renovering. Endelig omdøbes bygningsklasse 2020 (kap. 25) til ’lavenergiklasse’ og kravene til sådanne bygninger er lempet på flere områder, fx hvad angår lufttætheden. Lavenergiklassen forventes fortsat at være frivillig efter 2020. Anvisningsteksten til de pågældende kapitler er tilpasset disse ændringer.
Krav til faste installationer i bygninger er langt hen ad vejen beskrevet i EU-forordninger. BR18 indeholder kun i et vist omfang henvisninger til specifikke forordninger. Anvisningsteksten vil henvise til specifikke forordninger og trække de væsentligste bestemmelser frem.
Det redaktionelle arbejde er forestået af seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen i samarbejde med en række andre SBi-medarbejdere, særligt arkitekt Niels Samsø Nielsen.
Kapitel 1 og 16 indeholder udelukkende krav- og vejledningstekst. Forfatterne til anvisningens øvrige kapitler, som medmindre andet er anført, er fra SBi:
Indledning samt kapitel 8 og 23: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen
Kapitel 2, 6, 10 og 20: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorkonsulent Lone Sigbrand
Kapitel 3: Seniorforsker Ole Michael Jensen
Kapitel 4 og 21: Seniorforsker Erik Brandt og seniorforsker Martin Morelli
Kapitel 5 og 29: Lektor Lars Schiøtt Sørensen (DTU Byg, tidl. SBi)
Kapitel 7: Seniorforsker Thomas Cornelius og seniorforsker Eva B. Møller
Kapitel 9: Seniorrådgiver Søren Ginnerup, specialkonsulent Lone Sigbrand og seniorforsker Inge Mette Kirkeby
Kapitel 11 og 25: Seniorforsker Jesper Kragh og forskningschef Søren Aggerholm
Kapitel 12: Seniorforsker Jesper Kragh, forskningschef Søren Aggerholm og seniorforsker Kim B. Wittchen, samt René Dahl Nielsen (Formand for Fagteknisk udvalg i Skorstensfejerlauget)
Kapitel 13: Professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen
Kapitel 14: Seniorforsker Eva B. Møller, seniorforsker Erik Brandt og seniorforsker Martin Morelli
Kapitel 15: Seniorforsker Thomas Cornelius samt institutdirektør Niels-Jørgen Aagaard (DTU Byg, tidligere forskningschef SBi)
Kapitel 17: Seniorforsker Birgit Rasmussen
Kapitel 18: Seniorforsker Kjeld Johnsen
Kapitel 19: Professor Lars Gunnarsen og seniorforsker Jesper Kragh
Kapitel 22: Seniorforsker Niels C. Bergsøe.
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København
Afdelingen for Byggeteknik og Proces
Ruut Peuhkuri
Forskningschef