Vejledning (Lavenergiklasse)
Lavenergiklassen i BR18 er en justering af bygningsklasse 2020, der samtidig er omdøbt, fordi det ikke længere er forventet at klassen skal træde i kraft som minimumskrav i 2020. Lavenergiklassen forbliver frivillig også efter 2020.
Lavenergiklassen i BR18 er en direkte erstatning for bygningsklasse 2020 og kan derfor benyttes de steder, hvor der er krav om overholdelse af bygningsklasse 2020.
For at bygningen kan blive klassificeret som lavenergiklasse, skal alle kravene i kapitel 25 overholdes, samtidig med at de øvrige krav i bygningsreglementet også overholdes.
Energiberegningen af bygningers overholdelse af lavenergiklassen skal foretages i overensstemmelse med SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.
Der er strammere krav til en række forskellige bygningsdele og komponenter i lavenergiklassen. Kravene fremgår af bestemmelserne, mens vejledningen til forståelse af kravene fremgår af de forskellige emner, primært kapitel 11 Energiforbrug og kapitel 22 Ventilation.
SBi-anvisning (§ 473)
For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri inkluderer Bygningsreglement 2018 (BR18) en definition på en lavenergiklasse for bygninger. Anvendelse af lavenergiklassen er frivillig, men kommunalbestyrelsen kan dog gennem lokalplanerne fastlægge krav om anvendelse af lavenergiklassen, jf. planloven (Bekendtgørelse nr. 287, 2018).
Strategi for et lavt energibehov
For at opnå et lavt energibehov i denne størrelsesorden er det nødvendigt at kombinere forskellige strategier, fx:
Reduktion af kuldebroer
Ekstra isoleringstykkelse i ydervægge og brug af højisolerende ruder og komponenter
Optimal udnyttelse af solindfald og dagslys, herunder orientering af bygning i forhold til sol- og skyggeforhold
Energieffektiv ventilation
Udjævning af temperaturændringer over døgnet ved brug af materialer indendørs med høj varmekapacitet
Brug af vedvarende energi.
Arkitektur og energiforbrug
Det er muligt at skabe god arkitektur med øget komfort og samtidig tilgodese de energimæssige sparehensyn. Det forudsætter, at arkitekter tidligt i designprocessen tager højde for de formrelaterede dispositioner, der har konsekvenser for energiforbruget i nybyggeriet. Forholdet mellem miljøvenligt byggeri og arkitektur uddybes for eksempel i bøgerne Arkitektur og Energi (Marsh, Larsen, Lauring & Christensen, 2006), Bolig – Miljø – Kvalitet (Marsh & Lauring, 2005) samt Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi (Marsh, 2011) fra SBi.
Viden om og løsninger til udformning af bygninger med lavt energiforbrug kan for eksempel findes i udgivelsesserien Energineutralt byggeri (ZEB, 2014a, 2014b & 2014c).