Gå til indhold

21 VAND (§ 403-§419) 

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om vand gældende fra 1. juli 2020 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020t).

§ 403-§ 405 Vand

§ 403 

Bygninger skal have vandforsyning passende til bygningens og installationens anvendelse. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af vandinstallationer skal ske under hensyn til, at:
  1. Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.
  2. Der ikke sker skader på personer, installationer eller bygningsdele.
  3. Der ikke sker unødigt forbrug af vand og energi.

Vejledning (Forord)

Formålet med bestemmelserne i bygningsreglementet er at sikre, at bygninger får ført vand ind i og rundt i bygningen svarende til det behov som bygningen, de enkelte rum og deres installationer har i forhold til anvendelsen.
For vandinstallationer findes en dansk standard, DS 439, Norm for vandinstallationer, som er fra 2009. Flere af afsnittene i vandnormen er forældet, hvorfor der kun henvises til dele af normen i BR18, som niveau. Normen kan dog foruden de dele, som er direkte krav i bygningsreglementet benyttes som vejledning til, hvordan installationerne kan udføres.
Fælles for vand- og afløbsinstallationer er, at der er mange produkter, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard. Bygningsreglementet indeholder derfor et kapitel som beskriver et kontrolsystem for vand- og afløbsinstallationer, som skal følges, hvis produkter ikke er omfattet af en harmoniseret standard jf. BR18, § 418.
Kravene til vandinstallationer i bygningsreglementet har flere snitflader til drikkevandsbekendtgørelsen, som ligger under Miljøstyrelsens ressort, herunder reglerne for genanvendelse af regnvand og kravene til vandkvalitet.
Generelt gælder det for vandinstallationer i eksisterende bygninger, at reparation af ledninger og mindre ændringer ved udskiftning af enkelte sanitetsgenstande, armaturer, apparater, beholder mv. i udgangspunktet kan udføres efter metoder, der var tilladte på installationens udførelsestidspunkt.
Rørcenteranvisning 027 går i dybden med flere områder inden for bygningsreglementets kapitel om vand. Såfremt Rørcenteranvisningen følges, opnås en god sikkerhed for at overholde bygningsreglementets krav inden for disse områder.
Se DS 439 - Norm for vandinstallationer.
Se Rørcenteranvisning 027.

SBi-anvisning (§ 403)

Vandinstallationer skal kunne fungere tilfredsstillende i hele deres forventede levetid. De materialer eller komponenter, som indgår i en vandinstallation, skal være af en kvalitet, der opfylder de overordnede funktionskrav med hensyn til funktionsevne og sundhed. 
Tilfredsstillende tryghed kan opnås ved at følge alment anerkendte anvisninger for den tekniske udformning og udføre arbejdet i henhold til byggetraditioner og god håndværksmæssig praksis.
Detaljeret beskrivelse af projektering og udførelse af vandinstallationer kan for eksempel findes i:
  • SBi-anvisning 234, Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a)
  • SBi-anvisning 235, Vandinstallationer – dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) 
  • SBi-anvisning 236, Vandinstallationer - installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c). 
Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009a). 
Yderligere information findes for eksempel i Byg-Erfa-blade [www.byg-erfa.dk] og SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009).
Generelle krav og anbefalinger til vandinstallationer målrettet nybyggede enfamiliehuse og rækkehuse kan for eksempel findes i SBi-anvisning 265, Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer (Brandt et al., 2016). 

Brand og gennemføringer

Vandinstallationer skal udføres, så de ikke medfører brandfare, jf. § 114 i kapitel 5, Brand. Rørgennemføringer, installationsskakte og lignende, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden. Derfor kan det være nødvendigt at anvende foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan for eksempel findes i:
Brandteknisk vejledning 31, Brandtætninger – Brandtætning af gennembrydninger for installationer (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2005).

Sikkerhed og skader

Vandinstallationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan for eksempel medføre risiko for skoldning eller forgiftning.
Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges.

§ 404 

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der er vandforsyning til de enkelte tapsteder. Dette skal ske under hensyn til forsyningsforhold samt til bygningens og installationens anvendelse.

Stk. 2 

Vandinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 439 Norm for vandinstallationer, afsnit 2, eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer vandforsyning til de enkelte tapsteder under hensyn til bygningens og installationens anvendelse, jf. stk. 1.

SBi-anvisning (§ 404)

Vandforsyningen til de enkelte tapsteder skal opfylde kravene i DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009a). Ved dimensioneringen skal der tages hensyn til trykket i forsyningsledningen, jf. SBi-anvisning 235, Vandinstallationer - dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b).

§ 405 

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:
  1. De kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella i vandet.
  2. Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
  3. De beskyttes mod frost.
  4. Utilsigtet ind- og udsivning undgås.
  5. De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
  6. Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.
  7. Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
  8. De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning.
  9. Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.
  10. De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Stk. 2. 

Stk. 1, nr. 1, kan opfyldes ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.

Vejledning (Generelt for vandinstallationer)

Ved projektering af vandinstallationer, skal der vælges en metode for sikring mod bakterier, herunder Legionella i vandinstallationen. Metoden kan være en kombination af korrekt projektering og udførelse af anlæg samt krav til vedligeholdelse og drift. I vurderingen af metodevalg skal anvendelsen og brugergruppen af den konkrete bygning indgå.
Ved vurdering af varmtvandstemperaturen i installationerne og ventetiden på, at det varme vand når ud i den enkelte installation, skal risikoen for Legionella indgå.
Det har desuden vist sig, at anvendelsen af nogle materialer som eksempelvis naturgummi og visse former for syntestisk gummi kan bidrage til bakterievækst, herunder Legionellavækst.

Vejledning (Ledninger i jord og indførelse i bygninger)

Vandledninger i jord udføres således, at der ved udgravning i forbindelse med udførelse, eventuel senere reparation eller i den permanente tilstand, ikke kan opstå skader på ejendommens fundering. Vandinstallationer skal placeres således i forhold til ejendommens fundering, at der ved udgravning for ledningerne på langs af ejendommen eller ved krydsning af denne ikke sker en forringelse af fundamenternes bæreevne eller opstår skader som følge af sætninger.
Overgangen fra ledninger i jord til ledninger i bygning er kritiske punkter i vandinstallationen. Der skal tages hensyn til:
  • at ledningen og dennes indføring i bygningen ikke svækker fundamentet
  • at sætninger i jord og fundamenter ikke beskadiger ledningen
  • at udstrømmende vand fra ledningsbrud eller utætte samlinger ikke kan underminere fundamenterne
Fastgørelsen af vandinstallationer til bygningsdele må ikke medføre skade på hverken installation eller bygningsdel.
Ledninger må kun fastspændes til bygningsdele, såfremt disse kan optage fastspændingskræfterne.
Kravet vedrørende ledningers indføring i bygning kan opfyldes som vist på nedenstående figur
Foringsrør sikrer, at der ikke sker skader på fundament og bygningsdele
Indføring af ledning i bygning gennem et foringsrør der sikrer, at der ikke sker skader på fundament og bygningsdele.

Vejledning (frost)

Vandinstallationer planlægges, udføres og driftes således, at der ikke opstår frostskader, hvilket normalt sker ved at anbringe installationen, så den ikke bliver udsat for frost. Selv i opvarmede bygninger er der områder, hvor der kan forekomme frost, fx i forbindelse med lukkede skabe op mod ydervæg.
Frysning af vandrør kan udsættes med isolering af disse. I mange tilfælde kan isolering været tilstrækkelig til at forhindre gennemfrysning, såfremt vandrørene er i regelmæssig brug.
Ledninger, der er placeret, så de kan blive udsat for frost i længere perioder, bør forsynes med opvarmningsmulighed, fx elektriske varmekabler (eltracing), der automatisk sættes i funktion i frostperioder.
Risiko for frostskader vil normalt kunne undgås, når følgende vejledning iagttages:
  • Vandledninger i jord lægges i en dybde af mindst 1,2 m til top af ledning.
  • Ved indføring i bygninger holdes en afstand på mindst 1,0 m til f.eks. lyskasser og kældernedgange
  • I klimaskærmen, fx i ydervægge, på isolerede lofter, i krybekældre eller skunkrum, anbringes ledninger altid på den varme side af isoleringen
  • I rum, hvor der periodevis er risiko for mild frost, skal vandledninger lægges på en sådan måde, at de kan udnytte opvarmede bygningsdele i tilstrækkelig grad til at forhindre frysning.
Rørinstallation der er korrekt anbragt på den varme side af isoleringen i et skunkrum
Rørinstallation der er korrekt anbragt på den varme side af isoleringen i et skunkrum
Såfremt der ikke er sikkerhed for at en bygning holdes frostfri, og såfremt installationerne i bygningen kun periodevis er benyttet, bør disse indrettes, således at de kan tømmes.

Vejledning (trykstød)

Vandinstallationer projekteres og udføres på en sådan måde, at trykstød ikke kan forekomme, og således at pludselige og unødvendige variationer i tryk og flow undgås.
Trykstød kan opstå i forbindelse med følgende ventiler og komponenter, hvorfor der skal tages forholdsregler mod trykstød ved anvendelsen af:
  • hurtiglukkende ventiler fx kuglehaner, magnetventiler og lignende.
  • trykforøgeranlæg
Trykforøgeranlæg projekteres, udføres og styres, så der ikke opstår generende trykstød ved start og stop.

Vejledning (materialer)

Vandinstallationen må ikke skades af påvirkning fra omgivelserne. Dette betyder, at denne, under hensyntagen til den aktuelle vandkvalitet, skal udføres af tilstrækkeligt korrosionsbestandige materialer. Samlinger skal ligesom materialer vælges med tanke på den aktuelle vandkvalitet og indbygningsmåde.
Der henvises til SBi-anvisning 227 Korrosion i VVS-installationer.

Vejledning (udskiftelighed)

Som udgangspunkt skal installationen planlægges og udføres udskiftelig med hensyn til vedligeholdelse, reparation og ændring i anvendelsen af bygningen. De dele af installationen, som ikke anbringes udskiftelig, skal udføres i en kvalitet, der gør, at de har en levetid, der er tilsvarende eller større end den bygningsdel, i hvilken de er anbragt.
Installationer i den enkelte bolig udføres således, at de kan afspærres.
Udskiftelige ledninger er ledninger, som i jord kan tilgås ved opgravning, og i bygninger er det ledninger, der alene er skjult af f.eks. dækplader, der i hovedsagen har til formål at skjule installationen.
Ikke udskiftelige ledninger er ledninger som er vanskeligt tilgængelige f.eks. under konstruktioner i jord, og i bygninger indbyggede og skjulte installationer, som er vanskeligt tilgængelige.

Vejledning (henstand)

Ved henstand vil vand over tiden ændre kvalitet. Dette kan have flere årsager som f.eks. bakterievækst, migration af installationer eller misfarvning.
For at sikre en god vandkvalitet i vandinstallationer, skal det sikres, at der ikke er ubenyttede ender i systemet eller dele af systemet, hvor der ikke er forbrug af vand gennem længere tid. Det bør ligeledes vurderes, om der er installationer, hvor behovet for varmt vand ikke er tilstede og kan undlades.
Dele af en vandinstallation, der ikke længere benyttes, skal afmonteres den del af installationen, der er i brug. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgreningen fra den del af installationen, der er i brug.
Såfremt en del af en vandinstallation i mere end et år kan forventes at være ubenyttet bør den kunne afspærres fra den øvrige installation og tømmes, undtaget herfra er dog brandslukningsinstallationer.

SBi-anvisning (§ 405)

Bakterievækst

Varmtvandsforsyningen skal kunne holdes på 55-60 °C for at undgå bakterievækst i henhold til DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009a).
Vækstbetingelser for legionella er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, 3 Kvalitetssikring af brugsvand (Brandt, 2009).

Gener

Installationsgenstande må ikke overføre vibrationerne til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:
  • Anvendelse af eftergivelige materialer til at fastgøre eller ophænge de pågældende installationsgenstande.
  • Montering af installationsgenstandene på svingningsdæmpende bygningsdele, fx tunge betonplader.

Frostsikring

Vandinstallationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 2013c), eller placering i frostfri dybde.

Utilsigtet ud- og indsivning

Vandinstallationer skal udføres, så der ikke kan ske overstrømning af varmt vand til koldtvandsinstallationer.
Udløb fra sikkerhedsventiler skal ske synligt, fx ved gulv i rum med gulvafløb eller over en håndvask, og så det ikke medfører risiko for skoldning. Udløbet må ikke lukkes, og rørenden afskæres derfor skråt, så der ikke er risiko for, at der sker utilsigtet afpropning.
Vandinstallationer skal være tætte, så der ikke er risiko for blanding af rent og forurenet vand. Der må for eksempel ikke ved indsivning ske forurening af brugsvand. For at undgå forurening af vandinstallationen bør vandledninger ikke lægges i samme grav som fjernvarme- og kloakledninger. 

Mekanisk påvirkning

Vandledninger skal placeres, så de ikke udsættes for mekanisk overlast under brug. Ved gennemføringer i fundamenter skal det sikres, at installationerne ikke udsættes for utilsigtet belastning. For at undgå risiko for skader, fx ødelæggelse af samlinger, skal vandinstallationer fastgøres til eller ophænges i konstruktioner, som ikke sætter sig.

Trykstød

Vandinstallationen skal udformes, så der ikke er risiko for større trykstød, som kan forårsage skader på rør og/eller samlinger.

Støj 

Bygningsreglementets krav til installationers støjniveau fremgår af kapitel 17, Lydforhold. Detaljeret beskrivelse af støj fra installationer i boliger samt løsninger til reduktion af installationernes støjniveau kan for eksempel findes i SBi-anvisning 237, Lydisolering af boliger – nybyggeri (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011).

Korrosion

Moderne vvs-installationer udføres i udstrakt grad af korrosionsbestandige materialer som plast og rustfri stål. Alligevel er der fortsat risiko for alvorlige korrosionsskader på for eksempel fittings og ventiler af messing.
Retningslinjer for valg af rørmaterialer og forholdsregler mod korrosion i brugsvandsanlæg samt varmesystemer og køleanlæg er beskrevet i SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer (Brandt, 2009).

§ 406 Utætheder

§ 406 

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der er sikkerhed mod udsivning og udstrømning af vand, og så utætheder let kan konstateres. Det gælder også for vandtilslutningen til apparater med automatisk vandpåfyldning, som tilsluttes vandforsyningen.

Vejledning (Utætheder)

Bestemmelsen indebærer f.eks., at et brusearmatur beregnet til indbygning kan indmures i en betonvæg, når der samtidig indbygges et tomrør, som sikrer, at udstrømmende vand fra en utæthed kan udledes uden at skade bygningen, og så utætheden kan konstateres, inden der sker skade på bygningen.
I rum, hvor der opstilles apparater med automatisk vandpåfyldning, dvs. apparater som tilsluttes vandforsyningen som fx vaskemaskiner, opvaskemaskiner, nogle former for kaffemaskiner og vandkølere, kan der opnås sikkerhed mod udsivning og udstrømning af vand ved etablering af et gulvafløb eller ved at apparatet eller hele installationen, som apparatet er tilsluttet, udføres med mekanisk eller automatisk vandstop eller tilsvarende foranstaltning.

SBi-anvisning (§ 406)

Vandinstallationer skal udføres, så utætheder meldes hurtigt, dvs. inden der er risiko for skade på omgivende bygningsdele. Der må ikke være skjulte samlinger på vandinstallationer.

§ 407-§ 409 Sikring af vandkvalitet

§ 407 

Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand, vand fra brandslukningsanlæg og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen.

Stk. 2 

Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallationen, f.eks. fra svigtende tilbagestrømningssikringer, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning.

Stk. 3 

Sikring mod tilbagestrømning skal ske i overensstemmelse med DS/EN 1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer og Rørcenter-anvisning 015 Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer, eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer, at der ikke sker tilbagestrømning af vand i drikkevandinstallationen og vandforsyningsanlægget.

Vejledning (Sikring af vandkvalitet)

Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, udføres installationerne på en sådan måde, at der ikke kan opstå sundhedsfare.
Såfremt der er risiko for, at drikkevandsinstallationen kan komme i berøring med flydende eller luftformige stoffer, som er under et højere tryk end det i vandledningsevnen, er det vigtigt at installationen udformes på en sådan måde, at risikoen for indtrængning ved korrosion mm. bliver adresseret. Ovenstående gælder fx for beholdere tilsluttet direkte fjernvarmeanlæg, eller termiske solvarmeanlæg.
Ved anvendelse af en tømmeanordning skal denne udføres og placeres med henblik på at modvirke indtrængning af forurenende organismer og stoffer. Dette gør sig bl.a. gældende ved tanke og beholdere.
Vandledninger må ikke tilsluttes direkte til afløbsinstallationer.
DS/EN 1717 giver eksempler på, hvordan bestemmelsen omkring tilbagestrømningssikringer kan opfyldes. Rørcenter-anvisning 015 samler eksisterende viden om tilbagestrømningssikringer og angiver retningslinjer for valg af tilbagestrømningssikring.
DS/EN 806-5 giver eksempler på drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer.
  • Se 1717 - DS/EN 1717
  • Se 015 - Rørcenter-anvisning 015
  • Se 806-5 - DS/EN 806-5

SBi-anvisning (§ 407)

Sikring mod tilbagestrømning kan for eksempel ske ved hjælp af en kontraventil, et luftgab eller en højtryksvacuumventil, jf. blandt andet SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse, 6 Sikring mod fare, skader og ulemper (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a) og SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg, 2.6 Tilbagestrømningssikringer (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c).

§ 408 

Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, skal installationerne projekteres og udføres, så der opnås sikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drikkevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion, så der ikke kan opstå sundhedsfare.

§ 409 

Installationer for vand til teknisk brug og installationer, der af andre grunde medfører, at kravene til drikkevandskvaliteten ikke er opfyldt, skal være mærket tydeligt, så fejlagtig brug kan undgås.

SBi-anvisning (§ 409)

Bestemmelsen sigter mod, at visse materialer, fx PEX-rør, er åbne for diffusion af kulbrinter, og derfor ikke må bruges i jord, hvor der er risiko for forurening fra udsivende olie eller benzin. Desuden skal der for rørledninger og beholdere, som kan komme i kontakt med flydende eller luftformige stoffer under højere tryk end vandledningstrykket, ske sikring mod indtrængning ved utætheder, jf. for eksempel SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c).

§ 410 Koldt vand

§ 410 

Vandinstallationer skal udformes, placeres og isoleres, så unødige temperaturstigninger af det kolde vand undgås.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke for anlæg, hvor regnvand anvendes til wc og/eller vaskemaskiner, eller for specielle installationer for vand til teknisk brug.

Vejledning (koldt vand)

Vandinstallationer udføres således, at en passende koldtvandstemperatur er til stede uden besværende ventetid.
Vandinstallationer udføres således, at generende overstrømning fra varmtvands- til koldtvandsinstallationen ikke kan forekomme.
Utilsigtet opvarmning af koldt vand skal i videst muligt omfang undgås.

SBi-anvisning (§ 410)

Vand fra vandforsyningsanlæg, der er underkastet myndighedernes tilsyn, kan forudsættes at være tilfredsstillende. Installationen skal udformes, så der ikke sker utilsigtet opvarmning af koldt vand, inden det når tapstedet.
Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, hvor regnvand anvendes til wc og/eller vaskemaskiner, eller for specielle installationer for vand til teknisk brug. Information om regnvandsanlæg findes i pjecen Fra taget til toilettet – om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner (Miljøstyrelsen, 2002).

§ 411-§ 413 Varmt vand

§ 411 

Anlæg til produktion af varmt brugsvand skal under hensyn til varmtvandstapstedernes antal og anvendelse kunne yde en tilstrækkelig vandmængde og vandstrøm. Vandinstallationen skal udformes, så temperaturen på det fremførte vand i alle dele af vandinstallationen under den forudsatte brug ikke falder til under 50 °C. Ved tapstederne skal den forudsatte temperatur være tilstede uden besværende ventetid under hensyn til energiforbrug, vandforbrug og hyppigheden af installationens brug. Ved spidsbelastning, som ikke er omfattet af den forudsatte brug, må vandtemperaturen ikke falde til under 45 °C. Der skal samtidig tages hensyn til bakteriebekæmpende tiltag, hvilket kan anses som opfyldt ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.

Vejledning (varmt vand)

Temperaturen på det varme vand skal ved normal drift overalt i installationen være minimum 50 °C. Det varme vand skal uden besværende ventetid være til stede ved tapstedet, alt efter den projekterede anvendelse af tapstedet. Centralt placerede fordelingsrør med koblingsledninger i handelsdimension Ø15 på under 15 m anses normalt for ikke at medføre en besværende ventetid. Vandbesparende taparmaturer vil medføre længere ventetid. For andre typer af tapninger vil det være nødvendigt at foretage en vurdering af den enkelte installation.
Behovet for varmt vand ved alle tapsteder bør overvejes. For tapsteder med et lille vandforbrug og lange koblingsledninger bør lokal opvarmning overvejes.
Visse steder, som f.eks. brusepladser i børnehaver samt nogle plejeafdelinger bør det sikres ved blanding på tapstedet, at vandtemperaturen ikke kan overstige 38 °C. Blandekredse med lav temperatur bør undgås.

SBi-anvisning (§ 411)

Varmtvandsforsyningen skal kunne holdes på 55-60 °C for at undgå bakterievækst i henhold til DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009a). 
Vækstbetingelser for legionella er blandt andet beskrevet SBi-anvisning 227, Korrosion i vvs-installationer, 3 Kvalitetssikring af brugsvand (Brandt, 2009).
Ved dimensionering af anlæg til varmtvandsforsyning anvendes et 'tappeprogram', dvs. en opgørelse af sammenhængen mellem tid og varmtvandsforbrug. For enfamiliehuse og flerfamiliehuse angiver DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009a) et vejledende tappeprogram. For andre bygninger må der opstilles et tappeprogram i det enkelte tilfælde, se fx SBi-anvisning 236, Vandinstallationer - installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c).

§ 412 

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så der ved tapning af vand ikke opstår risiko for skoldning, og så der ikke forekommer overfladetemperaturer, der kan medføre skader på personer.

SBi-anvisning (§ 412)

Varmtvandstemperaturen bør holdes under 65 °C for at undgå skoldningsfare. I visse tilfælde, fx på plejehjem, bør der suppleres med termostatarmaturer, som sikrer mod aftapning af vand med temperatur over 38 °C.

Solvarmeanlæg

Anlægget bør sikres mod kogning samt mod for høj brugsvandstemperatur, for eksempel ved hjælp af skoldningssikring eller tømning af anlæg. Alternativt kan anvendes brugsvandstermostat på de enkelte tapsteder.

§ 413 

Væsker, som er forskellige fra vand, og som benyttes i varmevekslere til brugsvand, skal kunne spores i det varme brugsvand.

SBi-anvisning (§ 413)

Ved solvarmeanlæg tilsættes et røbestof for lækagesporing, hvis der bruges frostvæske i solvarmekredsen, og der er enkeltadskillelse til det varme brugsvand. Som røbestof anvendes et kraftigt farvestof, som normalt er tilsat væsken ved indkøb.
Ved varmevekslere i fjernvarmeanlæg skal eventuelle korrosionsinhibitorer m.m. også kunne spores. Korrosionsinhibitorer anvendes for at bremse eller begrænse korrosion i fjernvarmeanlæg.

§ 414-§ 415 Energi- og vandforbrug

§ 414 

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:
  1. Unødvendigt vandforbrug og vandspild undgås.
  2. Unødvendigt energiforbrug undgås. Installationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
  3. Forbruget af varmt og koldt vand kan måles.

Vejledning (Energi- og vandforbrug)

Kravet om tilfredsstillende nøjagtighed af målere er opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed.

SBi-anvisning (§ 414)

Vandinstallationer skal udformes, så der anvendes mindst muligt vand, fx ved anvendelse af wc'er med lille skyllemængde og ved at anvende mindst mulige rørdimensioner, se for eksempel SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a).
Retningslinjer for wc’er med lille skyllemængde er blandt andet beskrevet i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 6 Dimensionering af spildevandssystemer (Brandt & Faldager, 2015a).

§ 415 

Det samlede forbrug af varme til opvarmning og cirkulation af varmt vand skal måles, hvis varmeforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kWh pr. år. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri. Bestemmelsen gælder ikke, såfremt en tilbygning eller ændrede lokaler forsynes fra et eksisterende anlæg.

Stk. 2 

Målere, der anvendes til måling af varme, jf. stk. 1, skal have en tilfredsstillende nøjagtighed.

SBi-anvisning (§ 415)

Varmetabet fra installationer, herunder vandinstallationer, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra vandinstallationer indgår ved beregning af bygningers energibehov, se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). 

§ 416-§ 418 Byggematerialer og produkter til vandinstallationer

§ 416 

Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, f.eks. rør, armaturer og pakninger.

§ 417 

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes de faste drikkevandinstallationer til og med tapstedet, skal for så vidt angår egenskaber, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf. bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.

SBi-anvisning (§ 417)

Byggevarer i kontakt med drikkevand, fx vandhaner og blandearmaturer, skal godkendes, før de må markedsføres og sælges i Danmark, for at sikre, at de ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer.
’Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand’, forkortet GDV-ordningen’, er en dansk godkendelsesordning, der erstatter tidligere krav om VA-mærkning for en række byggevarer og produkter til vandinstallationer, fx vandhaner og blandearmaturer. GDV-ordningen omfatter byggevarer og produkter, der er en del af den faste installation, og omhandler alene de sundhedsmæssige egenskaber, dvs. ikke byggevarernes fysiske/mekaniske egenskaber.
Ud over en godkendelse under GDV-ordningen er det tilladt at installere produkter, der er certificeret i Tyskland, Holland eller Sverige (Bekendtgørelse nr. 1007, 2016).
Information om GDV-ordningen findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside [www.trafikstyrelsen.dk].
Mærke på byggevarer og produkter godkendt til drikekvand.
Figur 48. Mærke, der kan anvendes på byggevarer og produkter i kontakt med drikkevand, fx vandhaner, der er godkendt efter GDV-ordningen (Bekendtgørelse nr. 1007, 2016).

§ 418 

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:
  1. være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk vurdering med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller
  2. have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.

SBi-anvisning (§ 418)

Vandinstallationer skal udføres af materialer, som kan modstå de mekaniske påvirkninger fra last og de termiske påvirkninger fra høje temperaturer og temperaturskift, fx fra skiftevis påvirkning af varmt og koldt vand, som forekommer under brug. Installationerne skal også udformes, så der er mulighed for at optage de bevægelser, der fremkommer ved dimensionsændringer under brug, fx på grund af temperaturskift.
Installationer skal være bestandige over for korrosion.

§ 419 Drift og vedligehold

§ 419 

Drift og vedligehold af vandinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 404-418.

Stk. 2 

Vedligehold af tilbagestrømningssikringer skal ske i overensstemmelse med DS/EN 806-5 Specifikationer for drikkevandsinstallationer i bygninger – Del 5: Drift og vedligehold eller på en anden måde, som på tilsvarende vis sikrer, at funktionen af tilbagestrømningssikringerne er opretholdt.

Stk. 3 

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual ved ibrugtagning. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Stk. 4 

Før at en vandinstallation eller dele af en installation må tages i brug, også efter reparation, skal der foretages en gennemskylning med drikkevand.

Stk. 5 

Ubenyttede installationer skal afmonteres den del af installationen, som er i brug for at forhindre bakterievækst mv. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgrening fra den del af installationen, som er i brug.

Vejledning (drift og vedligehold)

Som udgangspunkt skal installationen planlægges og udføres udskiftelig med hensyn til vedligeholdelse, reparation og ændring i anvendelse af bygningen. De dele af installationen, som ikke anbringes udskiftelig, skal udføres i en kvalitet, der gør, at de har en holdbarhed, der er tilsvarende eller større end den bygningsdel, i hvilken de er anbragt.
Under hensyntagen til, at eventuelle arbejder skal kunne foretages på en sikker måde, skal komponenter, som kræver pasning og vedligehold, være let tilgængelige og monteret på en hensigts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Betjeningsmåde og begrænsninger i anvendelse for installationsdele skal fremgå af forståelig afmærkning.
Der skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesvejledning, som skal foreligge ved ibrugtagning. Vejledningen skal bl.a. indeholde et sæt hovedtegninger med kontrol og målepunkter anført.

SBi-anvisning (§ 419)

Vandinstallationer skal installeres, så der er gode adgangsforhold til installationsdele, som kræver vedligehold, fx målere og ventiler.
Generelle informationer om drift og vedligehold af vandinstallationer kan for eksempel findes i SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse, 4 Drift og vedligehold (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a).