Vejledning (1.0 Generelt for termisk indeklima)
Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes.
Metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. For yderligere metoder og vejledende specifikationer for det termiske indeklima henvises desuden til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier.
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år af brugstiden, hvor en rumtemperatur (den operative temperatur) på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides. For mange typer bygninger med brugstid svarende til kontorbygninger, vil overskridelse på højst 100 timer over 26 °C og 25 timer over 27 °C normalt opfylde bestemmelsen.
For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt, når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år af brugstiden, hvor rumtemperatur overskrider 27 °C og 25 timer pr. år, hvor rumtemperaturen overskrider 28 °C. Det er en forudsætning for brug af disse temperaturgrænser, at der er mulighed for at skabe udluftning, da udluftning giver mulighed for at acceptere højere temperaturer. Der henstilles i øvrigt til, at rummenes funktion tages i betragtning ved fastlæggelse af temperaturniveauer. Eksempel kan rum, der typisk vil være blive brugt som soveværelser, være problematiske, hvis de fleste overophedningstimer optræder om aftenen.
Der henvises til ventilationsemnet for information om trækforhold, der hænger nøje sammen med det termiske indeklima.
Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY 2013, for kalenderåret 2010. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning, jf. SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.
SBi-anvisning (§ 386)
PMV og PPD
Menneskets oplevelse af det termiske indeklima kan udtrykkes ved 'Predicted Mean Vote' (PMV) og 'Predicted Percentage of Dissatisfied' (PPD). PMV-indekset afhænger af aktivitetsniveauet, tøjets isoleringsevne, lufttemperaturen, middelstrålingstemperaturen, middellufthastigheden og luftfugtigheden. PPD angiver den forventede procentvise andel af personer, der for kroppen som helhed vil føle sig for kolde eller varme. Tabeller og matematiske sammenhænge mellem disse parametre er angivet i DS/EN ISO 7730 (Dansk Standard, 2006). Hvis indeluften er tør og kølig, vil der i almindelighed være større tilfredshed med luftkvaliteten.
Komfort og termisk indeklima
Bygningsreglementet stiller specifikke krav til det termiske indeklima, med hensyn til overtemperatur udtrykt ved maksimalt antal timer af brugstiden over en vis temperatur, men forventninger til eller realiteter om brugernes beklædning og aktivitetsniveau bør ligeledes inddrages i forbindelse med projektering og drift af bygningen.
Dokumentation af overtemperaturer
Lavt energibehov i bygninger opnås typisk via en tæt klimaskærm, et tykt isoleringslag og udnyttelse af solindfald. Sådanne tiltag – udført korrekt – medvirker endvidere til at reducere kendte indeklimaproblemer som for eksempel kondens og fugt som følge af kuldenedfald og kolde overflader, men kan også give udfordringer i forhold til komfort og det termiske indeklima.
Erfaringer fra lavenergibyggerier i Danmark og Sverige viser, at der i nogle tilfælde kan optræde en række komfort- og indeklimaproblemer, fx overophedning om sommeren og utilstrækkelig opvarmning om vinteren (Larsen, 2011). Hvis installationerne alene dimensioneres efter lavenergibyggeris begrænsede behov for energitilførsel dag til dag, bliver dynamiske belastninger for eksempel i forbindelse med solindfald, perioder med kraftig udluftning og temperatursænkninger i forbindelse med fravær fra boligen meget afgørende for temperaturforholdene, når de forekommer. Høje temperaturer opstår dels på grund af store, sydvendte og dårligt afskærmede vinduespartier, og dels på grund af manglende muligheder for udluftning. Det er en fordel at kunne identificere og forebygge overophedning allerede i de indledende designfaser, da det kan være vanskeligt at afhjælpe problemet, når først byggeriet er opført. Der er krav om dokumentation af det termiske indeklima på solrige dage, fx gennem simulering.
Solafskærmning
Der er stor variation i type og teknologi, når det gælder solafskærmninger, men udvendig solafskærmning giver den termisk mest effektive løsning. Det skal overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt med en automatiseret solafskærmning, hvor afskærmningen for eksempel køres ned foran ruden efter behov, en brugerstyret solafskærmning eller en passiv solafskærmning, som for eksempel kan være et fastmonteret udhæng over ruden, der skærmer for solen, når den står højt på himlen i sommerperioden. Løsningen skal også tilpasses brugernes ønsker og behov. En automatiseret solafskærmning kan være uhensigtsmæssig, hvis det resulterer i, at brugerne forstyrres eller overstyrer systemet, fordi de ønsker at bevare udsynet til omgivelserne. Brugerstyret solafskærmning vil være begrænset af, at de høje rumtemperaturer ofte opstår flere timer efter, at solindstrålingen har opvarmet de indvendige overflader. Brugerne vil derfor ofte reagere for sent på solindfald. Passiv solafskærmning har dog også ulemper, idet afskærmningen har begrænset effekt mod øst og vest, hvor solen står lavt på himlen.
Eksempler på solafskærmningens mange funktioner og overblik over de mest almindelige typer solafskærmning kan for eksempel findes i SBi-anvisning 264, Solafskærmninger (Johnsen, 2016). Anvisningen giver metoder til beregning af total solvarmetransmittans for udvendige, indvendige og integrerede afskærmninger og viser diagrammer for omregning af afskærmningsfaktorer for solafskærmninger i kombination med forskellige rudetyper.
§ 387-§ 389 Generelt for installationer til varme- og køleanlæg