Gå til indhold

17 LYDFORHOLD (§ 368-§ 376) 

Introduktion

Til kravteksten for kapitel 17 er knyttet Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h). I dette kapitel er alene gengivet første del af vejledningens forord. Vejledningen kan i sin fulde længde findes på www.bygningsreglementet.dk.

Vejledning (Forord [uddrag])

Bygningsreglement 2018 indeholder bestemmelser vedrørende bygningers lydforhold. Disse bestemmelser findes i §§ 368 - §376 og har til formål at sikre, at bygninger har sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold set i forhold til bygningens eller rummenes anvendelse. Der findes derfor forskellige krav og vejledende værdier for forskellige bygnings- og rumtyper.
Bestemmelserne om lydforhold er udformet som funktionskrav, hvor kravene beskriver, hvilke funktioner og hensyn der skal være opfyldt, og der er angivet en række grænseværdier for boliger, undervisningsbygninger og daginstitutionsbygninger. Disse grænseværdier kan betragtes som en nedre grænse for nye bygningers akustiske kvalitet. Andre værdier end de anførte grænseværdier kan også benyttes, såfremt det kan eftervises, at der opnås et tilsvarende eller et bedre kvalitetsniveau for det akustiske indeklima.
For andre bygningstyper end boliger, undervisningsbygninger og daginstitutionsbygninger indeholder denne vejledning forslag til projekteringsværdier for rum i kontorbyggeri samt i hospitaler, lægehuse og klinikker.

SBi-anvisning (Forord)

Bestemmelserne om lydforhold i Bygningsreglement 2018 er grundlæggende formuleret som funktionskrav, hvilket betyder, at bygningsreglementets kravtekst ikke rummer konkrete grænseværdier for luftlydisolation, trinlydniveau, efterklangstid, absorptionsareal og støjniveauer. Disse kan findes i vejledningen, der indeholder tabeller med grænseværdier for boliger, undervisningsbygninger og daginstitutioner samt forslag til projekteringsværdier for kontorbyggeri og for hospitaler, lægehuse og klinikker.
Vejledningen er inddelt i afsnit, der uddyber bestemmelserne og angiver grænseværdier efter bygningens anvendelse:
  • Generelle forhold vedrørende lydbestemmelserne behandles i afsnit 1
  • Boliger og andre bygninger til overnatning (§ 369-§ 373) behandles i afsnit 2
  • Undervisningsbygninger (§ 374-§ 376) behandles i afsnit 3
  • Daginstitutionsbygninger (§ 374-§ 376) behandles i afsnit 4
  • Kontorbyggeri (§ 374-§ 376) behandles i afsnit 5
  • Hospitaler, lægehuse og klinikker (§ 374-§ 376) behandles i afsnit 6.

§ 368 Lydforhold

§ 368 

Bygninger skal have sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold i forhold til anvendelsen.

Stk. 2 

Ved projektering og udførelse skal der tages hensyn til:
  1. Lydtransmission mellem rum, boliger eller erhvervsenheder inden for bebyggelsen.
  2. Støj fra bygningens tekniske installationer.
  3. Støj fra veje og jernbaner.
  4. Efterklangstid.

Stk. 3 

Dokumentation af lydforhold kan ske ved beregning eller måling i den færdige bygning.

SBi-anvisning (§ 368)

Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det gælder både fravær af støjgener, fx fra naboer, trafik, installationer, erhverv m.m. samt aktiviteter i øvrigt, og at akustikken i rummet er tilpasset anvendelsen, fx som undervisningslokale. 
Gode lydforhold er betinget af:
  • Dimensionering og udførelse af bygningens konstruktioner, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.
  • Dimensionering og udførelse af bygningens tekniske installationer, så de ikke kan give anledning til generende støj.
  • Udførelse af rummenes indvendige overflader med materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering.
Grundlæggende bygningsakustiske begreber og principper for udbredelse af lyd i bygninger samt vurdering og måling af lydisolation er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 245, Lydisolering i bygninger – teori og vurdering (Petersen, Rasmussen, Rasmussen & Rindel, 2014).

Lydisolation

For at opnå tilstrækkelig lydisolation er det nødvendigt, at der ved projektering lægges stor vægt på valg og vurdering af materialer, materialetykkelser, konstruktionsopbygning og samlingsdetaljer samt flankerende konstruktioner.

Luftlydisolation

Luftlydisolation er et udtryk for, i hvilken grad luftlyd, fx musik fra en højttaler eller samtale - transmitteres fra et rum til et andet. Luftlyd transmitteres både direkte gennem den rumadskillende væg eller etageadskillelse, gennem flankerende konstruktioner og gennem eventuelle utætheder.

Trinlydniveau

Trinlydniveauet betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et andet rum påvirkes med en standardiseret bankemaskine. Trinlyd transmitteres ofte både direkte gennem en etageadskillelse og gennem flankerende konstruktioner.

Efterklangstid

Efterklangstid er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud. Efterklangstiden afhænger af rummets lydabsorberende overflader og rummets størrelse.

Absorptionsareal

Det 'ækvivalente absorptionsareal' er et udtryk for rummets samlede lydabsorptionsmængde (antal kvadratmeter fuldstændigt absorberende areal) og findes ved at summere lydabsorptionen af samtlige overflader og møbler m.m.

Støj

Støj har vidt forskellig karakter afhængigt af støjkilden, og gener fra støj afhænger ikke kun af støjens niveau, men blandt andet også af støjens art, varighed m.m. og modtagerens aktivitet og oplevelse af situationen.

Projektering

Projektering skal sikre, at de kommende brugere sikres tilfredsstillende lydforhold. Beregning af lydisolation i bygninger i forbindelse med projektering kan foretages i henhold til standarderne:
  • DS/EN ISO 12354-1, Bygningsakustik - Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber - Del 1: Luftlydisolation mellem rum (Dansk Standard, 2017a).
  • DS/EN ISO 12354-2, Bygningsakustik - Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber - Del 2: Trinlydisolation mellem rum (Dansk Standard, 2017b).
Beregning af efterklangstid og lydabsorption i rum i forbindelse med projektering kan foretages i henhold til standarden DS/EN 12354-6, Bygningsakustik - Beregning af bygningers akustiske egenskaber ud fra bygningselementers egenskaber - Del 6: Lydabsorption i lukkede rum (Dansk Standard, 2004).

Kontrolmålinger

SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Rasmussen, Hoffmeyer & Olesen, 2017), beskriver hvordan og efter hvilke målestandarder, kontrolmålinger bør udføres, og giver specifik vejledning om forhold, der ikke er fastlagt i målestandarderne. Kontrolmålinger tjener til dokumentation af, om kravene til det akustiske indeklima er opfyldt. Målingerne udføres som stikprøvekontrol.

§ 369-§ 373 Boliger og andre bygninger til overnatning

§ 369 

For boliger og andre bygninger benyttet til overnatning skal det sikres, at de personer, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra andre rum i bebyggelsens øvrige bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer eller fra veje og jernbaner.

Stk. 2 

For boliger skal lydforholdene overholde klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger og niveauerne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold.

SBi-anvisning (§ 369)

Grænseværdier for lydforhold i beboelsesbygninger specificeres i standarden DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018b):
  • Luftlydisolation mellem boliger og andre rum uden for boligen.
  • Trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen.
  • Efterklangstid i trappegange, fælles opholdsrum m.m.
  • Støj indendørs fra tekniske installationer.
  • Støj indendørs fra trafik.

Lydklasser for boliger

DS 490 specificerer et klassifikationssystem for boligers akustiske kvalitet med seks lydklasser, A-F, hvor A er den højeste klasse og F den laveste. I bygningsreglementet stilles krav om, at boliger overholder lydklasse C. 
Standardens Anneks B giver information om, hvorledes den subjektive vurdering af lydforholdene kan forventes at være i de seks lydklasser. Den subjektive vurdering af lydforholdene i boliger kan udtrykkes ved den procentdel af beboerne, der vurderer forholdene som dårlige ('dårlige' eller 'meget dårlige'), eller som den procentdel, der vurderer forholdene som tilfredsstillende ('gode' eller 'meget gode'). Summen af disse to procentdele vil typisk være mellem 70 % og 100 %, fordi der vil være en mellemgruppe, der hverken vurderer forholdene som dårlige eller tilfredsstillende.
I beboelsesbygninger, der opfylder lydklasse C, dvs. svarende til gældende bygningsreglement, kan det forventes, at 50-65 % af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende og at 15-20 % af beboerne forventes at være generet af støj fra naboer, se tabel 23. I de højere lydklasser A og B, hvor der er skærpede kriterier og særlige krav til lydisolation ved lave frekvenser ned til 50 Hz, kan det forventes, at flere af beboerne finder lydforholdene tilfredsstillende, og at færre vurderer lydforholdene som dårlige.
Tabel 23. Hovedkriterier for luftlydisolation og trinlydniveau i boliger for de danske lydklasser A, B, C, D, E og F, samt beboernes forventede tilfredshed. Baseret på DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2018b).
Lyd­klasse
Beskrivelse
Luftlydisolation
Trinlydniveau
Forventet beboervurdering af lydforhold
A
Specielt gode lydforhold
R^{\prime}_w+C_{50-3150}\geq63dBRw + C50-3150 ≥ 63 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq43dBL’n,w ≤ 43 dB
og
L_{n,w}^{\prime}+C_{1,50-2500}\leq43dBL’n,w + CI,50-2500 ≤ 43 dB
Gode / meget gode:
mere end 90 %
B
Tydeligt bedre lydforhold
end minimumskrav i BR18
R_w^{\prime}+C_{50-3150}\geq58dBR’w + C50-3150 ≥ 58 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq48dBL’n,w ≤ 48 dB
og
L_{n,w}^{\prime}+C_{1,50-2500}\leq48dBL’n,w + CI,50-2500 ≤ 48 dB
Gode / meget gode:
70-85 %
Dårlige: mindre end 10 %
C
Svarer til minimumskrav
i BR18
R_w^{\prime}\geq55dBR’w ≥ 55 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq53dBL’n,w ≤ 53 dB
Gode / meget gode:
50-65 %:
Dårlige: mindre end 20 %
D
Lydklasse for ældre bygninger med mindre tilfredsfredsstillende lydforhold 
R_w^{\prime}\geq50dBR’w ≥ 50 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq58dBL’n,w ≤ 58 dB
Gode / meget gode:
30-45 %
Dårlige: 25-40 %
E
Lydklasse for ældre bygninger med utilfredsfredsstillende lydforhold
R’w ≥ 45 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq63dBL’n,w  ≤ 63 dB
Gode / meget gode:
10-25 %
Dårlige: 45-60 %
F
Lydklasse for ældre bygninger med meget utilfredsfredsstillende lydforhold
R_w^{\prime}\geq40dBR’w ≥ 40 dB
L_{n,w}^{\prime}\leq68dBL’n,w  ≤ 68 dB
Gode / meget gode:
Mindre end 5 %
Dårlige: 65-80 %
Note: Inden for den enkelte lydklasse kan procentdelen af beboere, som er tilfredse eller utilfredse, variere lidt fra det ene akustiske kriterium til det andet. Grupperingen er fortrinsvis baseret på den subjektive vurdering af luftlydisolation mellem boliger og trinlydniveau fra omliggende boliger.
Opfyldelse af lydklasse B bør tilstræbes i nyt etageboligbyggeri, mens lydklasse A normalt kun er mulig at opnå i sammenbyggede eller fritliggende enfamiliehuse.
I den seneste udgave af DS 490 (Dansk Standard, 2018b) er der indført to lavere lydklasser E og F, som ikke var med i den foregående udgave (Dansk Standard, 2007f). Lydklasse E og F kan anvendes til karakterisering af lydforholdene i ældre boligbyggeri opført før der var lydkrav til boliger, og med lydkvaliteter langt under de nugældende lydkrav for nybyggeri. De to nye lydklasser giver således mulighed for lydklassificering af ældre etageboliger til information om lydforholdene og kan betragtes som en opfordring til beboere, bygherrer og myndigheder om at stille krav om bedre lydforhold i boliger ved renovering.

Løsninger til opfyldelse af lydklasse C

Eksempler på principløsninger for vægge og etageadskillelser, der normalt kan opfylde grænseværdier for lydisolation mellem boliger i klasse C, findes for eksempel i SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger – nybyggeri (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011) og SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015). Ud over valg af principløsning indvirker bygningens konkrete udformning, flanketransmission, detailprojektering og udførelsesmæssige kvalitet på, om der kan opnås tilstrækkelig lydisolation.
For etagedæk gælder specielt, at den akustiske detailprojektering skal have fokus på den samlede gulvkonstruktions egenskaber for at sikre overholdelse af grænseværdier for trinlydniveau.
Entrédøre bør have en laboratoriemålt lydisolation Rw på mindst 37 dB for at sikre, at kravet til R'w på 32 dB er opfyldt i den færdige bygning.
Løsninger til forbedring af lydisoleringen mellem boliger i eksisterende bygninger med henblik opnåelse af lydklasse C er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 243, Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri (Rasmussen & Petersen, 2014a). Anvisningen giver også eksempler på, hvilke væsentlige anvendelses- og bygningsændringer, der kan medføre, at boliger i eksisterende byggeri er omfattet af samme krav som nybyggeri. 

Lette konstruktioner i lejlighedsskel

Lette konstruktioner i lejlighedsskel, dvs. skillevægge med en vægt pr. arealenhed under 100 kg/m2 og etageadskillelser med en vægt pr. arealenhed under 250 kg/m2, kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt. Ved lette konstruktioner i lejlighedsskel anbefales det derfor at udvide det bygningsakustiske frekvensområde nedad til 50 Hz. Mellem en bolig og rum uden for boligen bør følgende grænseværdier overholdes for lette konstruktioner:
Luftlydisolation, R'w + C50-3150 ≥ 53 dB og Trinlydniveau, L'n,w + CI, 50-2500 ≤ 53 dB.

Lydisolation og akustik internt i boliger

Der er ikke krav til lydisolation mellem rum internt i boliger eller til akustikken i boligens rum, men bygherren kan vælge at stille krav til boligens interne lydisolation, fx lydmæssig adskillelse af udvalgte rum eller sektioner, og til rummenes akustik. I boligens centrale opholdsrum bør der af hensyn til samtaler og andre aktiviteter være særlig opmærksomhed på rummets akustik. Uden lydabsorberende overflader kan de akustiske forhold blive meget utilfredsstillende, især i store og højloftede rum med hårde overflader og minimal møblering. Derfor anbefales lydregulering med lydabsorberende materialer, se fx SBi-anvisning 253, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., 2015). Som forslag til projekteringsværdi for større opholdsrum i boliger kan anvendes en efterklangstid på maks. 0,6 s gældende for møbleret rum. Den foreslåede værdi svarer til grænseværdien for fælles opholdsrum, se § 372. 

Grænseværdier for støj fra tekniske installationer

Grænseværdierne for støj fra tekniske installationer i DS 490 (Dansk Standard, 2018b) gælder for umøblerede rum med lukkede døre og vinduer og er relateret til et måletidsrum på mindst 30 sekunder og afpasset efter installationen. Kravet angivet ved det ækvivalente A-vægtede lydtrykniveau LAeq gælder de enkelte installationer hver for sig.

Grænseværdier for trafikstøj

For trafikstøj anvendes støjindikatoren Lden, der er en A-vægtet årsmiddelværdi af trafikstøjen, beregnet under hensyn til trafikmængde, trafikfordeling på dag-aften-nat og vejrforhold. Støjindikatoren Lden indeholder et genetillæg for aften- og natperioder. Nærmere definition af støjindikatoren Lden findes i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2006, Støjkortlægning og støjhandlingsplaner (Miljøstyrelsen, 2006). Bygningsreglementets funktionskrav omfatter trafikstøj fra nærliggende veje og jernbaner, og grænseværdien Lden 33 dB indendørs i boliger skal opfyldes for trafikstøj indendørs, uanset niveauet af udendørs trafikstøj. Grænseværdien gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men med udeluftventiler i åben position. Grænseværdien gælder for veje og jernbaner hver for sig.

Løsninger til opfyldelse af grænseværdi for trafikstøj

Ved lavere udendørs trafikstøjniveauer end Miljøstyrelsens grænseværdier udendørs (Lden 58 dB for veje og 64 dB for jernbaner) vil det indendørs støjniveau Lden for almindelige vinduesstørrelser normalt være mindre end 33 dB uden brug af specielle lydruder. Ved store vinduesarealer kan det være nødvendigt at anvende lydruder for at overholde kravet til indendørs støjniveau fra trafik.
Løsninger til udformning af en lydisolerende klimaskærm og forhold af betydning for vinduers lydisolation er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 244, Lydisolering af klimaskærmen (Rasmussen & Petersen, 2014b). SBi-anvisning 244 beskriver desuden:
  • Retningslinjer for lydteknisk projektering
  • Løsninger til forbedring af lydisolering ved renovering af klimaskærmen i eksisterende bygninger, bl.a. efterisolering af facade og udskiftning eller restaurering af vinduer.

Støj fra tekniske installationer i virksomheder

For støj indendørs i boliger fra tekniske installationer i erhvervsenheder anvendes grænseværdier som generelt for bygningstransmitteret støj fra virksomheder. I beboelsesrum er de vejledende grænseværdier for indendørs støj fra virksomheder i samme bygning 30 dB for dag og aften (kl. 07-22) og 25 dB om natten (kl. 22-07), jf. vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder, tabel III (Miljøstyrelsen, 1984a). Grænseværdierne for støjbelastningen er angivet som det ækvivalente, korrigerede, A-vægtede støjniveau. De referencetidsrum, som vejledningen angiver for udendørs støj, gælder også for indendørs støj. I natperioden gælder desuden, at maksimalværdier af støjniveauet ikke bør overstige 40 dB. Grænseværdierne gælder i møblerede rum med lukkede vinduer.
Måling af støj indendørs i boliger fra virksomheder i samme bygning udføres i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1984b).

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

Forslag til grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd i beboelsesrum findes i orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (Miljøstyrelsen, 1997). Værdierne gælder indendørs i møblerede rum med lukkede vinduer, men kan også anvendes i forbindelse med støj fra tekniske installationer i eller ved beboelsesbygninger og i erhvervsenheder i beboelsesbygninger.
Til vurdering af lavfrekvent støj benyttes en særlig målemetode, der er baseret på LpA,LF det A-vægtede lydtrykniveau i frekvensområdet 10 Hz-160 Hz. Infralyd vurderes ved det G-vægtede lydtrykniveau LpG, som dækker området ca. 5 Hz-20 Hz. Referencetidsrummet er i begge tilfælde 10 minutter. I beboelsesrum er de foreslåede grænseværdier for LpA,LF 25 dB om dagen (kl. 07-18) og 20 dB for aften og nat (kl. 18-07), og disse grænseværdier er også angivet i DS 490 (Dansk Standard, 2018b). For det G-vægtede lydtrykniveau LpG er grænseværdien 85 dB på alle tider af døgnet.

§ 370 

Hvis rum med støjende aktiviteter grænser op til boliger og fælles opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes. Bestemmelsen er opfyldt, når det kan dokumenteres, at rum med støjende aktiviteter er udført i henhold til klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger.

SBi-anvisning (§ 370)

Grænseværdier for lydisolation mellem boliger og lokaler med støjende aktiviteter er specificeret i standarden DS 490 (Dansk Standard, 2018b) og gengivet i afsnit 2 i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h). Støjende aktiviteter kan for eksempel forekomme i nogle typer af erhvervs- eller fællesrum. Grænseværdierne benyttes også mellem fælles opholdsrum og lokaler med støjende aktiviteter.
Eksempler på lokaler med støjende aktiviteter eller rum med særligt generende støj er: varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lignende. Kravet gælder typisk ikke for almindelige fælles opholdsrum, trapperum, gange, kontorer og lignende.

§ 371 

Tekniske installationer må ikke medføre et generende støjniveau umiddelbart uden for bebyggelsens vinduer til beboelsesrum, køkken eller på bebyggelsens rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. Bestemmelsen er opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt.

SBi-anvisning (§ 371)

Støj udendørs fra tekniske installationer

Støjniveauet udendørs fra tekniske installationer ved boliger bør uanset tidspunkt på døgnet opfylde værdier svarende til de vejledende grænseværdier for natperioden for ekstern støj fra virksomheder, se tabel 24. De vejledende grænseværdier for støj udendørs fra tekniske installationer gælder på egen grund samt for naboejendomme. Det er specificeret, at der ved bygningens vinduer forstås vinduer til beboelsesrum og køkkener. Ved rekreative arealer forstås primære udendørs opholdsarealer som altaner, terrasser, tagterrasser og siddepladser, men ikke gangarealer, trapper, bede og beplantninger m.m.
Tabel 24. Vejledende grænseværdier for natperioden for ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1984a).
Relevante områdetyper
Alle dage kl. 22-07
3
Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområde (bykerne)
40 dB
4
Etageboligområde
40 dB
5
Åben og lav boligbebyggelse
35 dB
6
Sommerhusområde og offentligt tilgængeligt rekreativt område
35 dB
Grænseværdierne for udendørs støj er angivet som det ækvivalente, korrigerede, A-vægtede støjniveau. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et referencetidsrum, der om dagen er 8 timer, om aftenen 1 time og om natten 1/2 time. Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, lægges 5 dB til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. I natperioden gælder også, at maksimalværdier af støjniveauet (tidsvægtning 'Fast', se Vejledning fra Miljøstyrelsen, 5/1984, afsnit 2.1) (Miljøstyrelsen, 1984a) ikke bør overstige 55 dB i områdetype 3 og 4 og 50 dB i områdetype 5 og 6. Grænseværdierne for udendørs støj gælder i frit felt, hvilket vil sige inklusive terrænets indflydelse, men uden refleksionsbidrag fra bygninger eller andre genstande ved målepositionen. I gårdrum er det dog kun refleksionsbidraget fra fladen ved selve målepositionen, der ikke medregnes.
Måling af støj fra tekniske installationer ved boliger udføres i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen, 6/1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder (Miljøstyrelsen, 1984b).

§ 372 

Rums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med deres anvendelse.

Stk. 2 

For fællesrum er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at klasse C i DS 490 Lydklassifikation af boliger er overholdt.

SBi-anvisning (§ 372)

Grænseværdier for efterklangstider i fællesrum findes i standarden DS 490 (Dansk Standard, 2018b). Efterklangstiden i fællesrum bør reguleres for at sikre gode akustiske forhold for samtaler og andre aktiviteter i rummet. Grænseværdierne for trapperum (≤ 1,3 s) og gange (≤ 0,9 s) gør det nødvendigt at anvende lydabsorberende materialer på loftet og/eller under trappereposer. For gangarealer i ældreboliger m.m. er der taget højde for, at de i nogen grad anvendes til ophold. Der er også angivet en grænseværdi for efterklangstid i fælles opholdsrum (≤ 0,6 s) for flere boliger for at sikre et lavt støjniveau og et behageligt akustisk indeklima. For opholdsrum i døgninstitutioner bør der tages udgangspunkt i bestemmelserne for daginstitutioner, se § 376.
Der er ikke krav til efterklangstiden internt i boliger, men som forslag til projekteringsværdi for større opholdsrum og køkken/alrum i alle slags boliger (etageboliger, rækkehuse, fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse) anbefales at anvende samme grænseværdi som for fælles opholdsrum nævnt ovenfor, jf. note i tabel 3 i DS 490 (Dansk Standard, 2018b).

§ 373 

For sommerhuse gælder alene, at de tekniske installationer skal udformes på en sådan måde, at de personer, der opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra disse.

SBi-anvisning (§ 373)

Grænseværdier for støj fra tekniske installationer i boliger fremgår af afsnit 2.4 i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h).

§ 374-§ 376 Andre bygninger end boliger

§ 374 

For andre bygninger end boliger skal det under hensyn til anvendelsen sikres, at de personer, som opholder sig i bygningen, ikke generes af lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer eller fra nærliggende veje og jernbaner.

Stk. 2 

For undervisnings- og daginstitutionsbyggeri er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

SBi-anvisning (§ 374)

Undervisnings- og daginstitutionsbygninger

Lydbestemmelserne findes i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h) og uddybes i SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2008), der også giver supplerende anbefalinger om lydforholdene. Lydbestemmelserne er fastlagt ud fra en vurdering af behov og muligheder for at opnå tilfredsstillende lydforhold i skoler og daginstitutioner.

Kontorer, hospitaler m.m.

Der findes ikke for andre bygninger, herunder kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker, egentlige bestemmelser for luft- og trinlydisolation og støjniveau fra tekniske installationer eller trafik, men i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h) er angivet forslag til projekteringsværdier for en lang række rumtyper. 
De angivne forslag til projekteringsværdier omfatter ikke alle rumtyper og anvendelser. Ved projektering bør der derfor for alle byggeriets rum opstilles projektrelevante lydkrav for at sikre tilfredsstillende lydforhold for rummenes brugere, jf. BR18, § 368, stk. 1. Nogle rumtyper stiller særligt høje krav, fx skal fitnessrum adskilles fra øvrige opholdsrum/arealer med konstruktioner med en høj lydisolation.

Forslag til projekteringsværdier for kontorbyggeri

Forslag til projekteringsværdier for kontorbyggeri findes i lydvejledningens afsnit 5. Hvad angår indendørs støj fra virksomheder i samme bygning, er den vejledende grænseværdi 40 dB i henhold til vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984, tabel III (Miljøstyrelsen, 1984a). Grænseværdien er angivet som det ækvivalente, korrigerede, A-vægtede støjniveau. Vedrørende referencetidsrum og måling, se § 369. Grænseværdien gælder i møblerede rum med lukkede vinduer.

Forslag til projekteringsværdier for hospitaler, lægehuse, klinikker m.m.

Forslag til projekteringsværdier for hospitaler, lægehuse, klinikker m.m. findes i lydvejledningens afsnit 6. Eksempler på andre rum med behov for særskilt akustisk projektering er scannerrum og rum udsat for helikopterstøj. For psykiatriske hospitaler kan der være sengestuer og rum eller områder, der kræver særlig akustisk projektering med bedre lydforhold end svarende til værdierne i lydvejledningen.
Hvad angår indendørs støj fra virksomheder i samme bygning, henvises til boliger, se lydvejledningens afsnit 2.

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø (Miljøstyrelsen, 1997), indeholder blandt andet forslag til grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd i børneinstitutioner, undervisningsrum, kontorer m.m. Værdierne gælder indendørs i møblerede rum med lukkede vinduer. Til vurdering af lavfrekvent støj benyttes en særlig målemetode, som er baseret på LpA,LF det A-vægtede lydtrykniveau i frekvensområdet 10 Hz-160 Hz. Til vurdering af infralyd benyttes det G-vægtede lydtrykniveau LpG, som dækker området ca. 5 Hz-20 Hz. Referencetidsrummet er i begge tilfælde 10 minutter. I børneinstitutioner er den foreslåede grænseværdi for det A-vægtede lydtrykniveau LpA,LF =25 dB, i kontorer og undervisningsrum 30 dB. For det G-vægtede lydtrykniveau LpG er grænseværdien 85 dB.

§ 375

Hvis rum med støjende aktiviteter i samme eller tilgrænsende bygninger grænser op til undervisningsrum eller opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes.

Stk. 2 

For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

SBi-anvisning (§ 375)

Bestemmelserne kan for eksempel have betydning for lydisolationen ved indretning af en institution i en etageejendom med støjende erhvervsaktiviteter.
Kravet gælder kun rum med særligt generende støj og derfor typisk ikke ved sammenbygning med kontorlokaler eller almindelige undervisnings- eller opholdsrum i institutioner. 

§ 376 

Rums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med rummenes anvendelse.

Stk. 2 

For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

SBi-anvisning (§ 376)

De akustiske forhold i undervisningsrum, opholdsrum, kontorer, møderum m.m. karakteriseres ved rummenes efterklangstid. Efterklangstiden bør reguleres i overensstemmelse med rummenes anvendelse, så de personer, der opholder sig i rummene, ikke generes af rummets akustik.

Undervisningsrum og opholdsrum i daginstitutioner

Lydbestemmelser for efterklangstid eller absorptionsareal for en række forskellige typer rum findes i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020h). Værdierne svarer til dem, der er anført i SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2008), men anvisningen uddyber og præciserer lydbestemmelserne og giver supplerende anbefalinger.
I undervisningsrum er det vigtigt, at efterklangstiden er tilstrækkelig kort, og at støjniveauet er lavt. Det har meget stor betydning for børns indlæring, specielt for mindre børn. Men efterklangstiden bør heller ikke være for kort, da det kan gøre det vanskeligt at tale rummet op, hvorved underviserne kan overbelaste deres stemme. I undervisningsrum for hørehæmmede er det vigtigt, at efterklangstiden er særlig kort, da de har større problemer med baggrundsstøj end normalthørende. Det hensyn har haft indflydelse på kravniveauet for klasserum og små undervisningsrum m.m.
I daginstitutioner bør efterklangstiden være særlig kort for at begrænse støjbelastningen af børn og personale. Undersøgelser blandt personale i daginstitutioner har vist, at støjbelastningen er et stort problem, men også at kortere efterklangstider kan medvirke til at reducere problemet.

Åbne undervisningsområder

I åbne undervisningsområder benyttes i forbindelse med regulering af de akustiske forhold – ud over begreberne efterklangstid og absorptionsareal – også taleforståelighed STI (Speech Transmission Index) og afstandsdæmpning for tale D2,s, se (Hoffmeyer, 2008). Begreberne er defineret i henholdsvis DS/EN 60268-16, Lydudstyr – Del 16: Objektiv klassificering af taletydelighed ved taletransmissionsindeks (Dansk Standard, 2011c) og DS/EN ISO 3382-3, Akustik - Måling af rumakustiske parametre – Del 3: Åbne kontorrum (Dansk Standard, 2012e).
Inden for en undervisningsgruppe bør STI være større end 0,6 mellem lærer og elev, og fra elev til elev for at opnå mulighed for en tydelig kommunikation. I åbne undervisningsområder er det vanskeligt at opnå en tilstrækkelig grad af uforstyrrethed (privacy) mellem undervisningsgrupper. Til at karakterisere graden af uforstyrrethed mellem grupperne kan også benyttes STI, det bør tilstræbes, at STI er mindre end 0,2 mellem undervisningsgrupper.
I åbenplanskoler kan lydens afstandsdæmpningen karakteriseres ved dæmpningen pr. afstandsfordobling fra en rundstrålende lydkilde, og der anbefales D2,s ≥ 5 dB. Beregninger kan foretages med en egnet rumakustisk computermodel, og målinger udføres i henhold til DS/EN ISO 3382-3.

Rum i kontorer, hospitaler m.m.

I det følgende gives eksempler på forslag til projekteringsværdier for lydregulering af rum i bygninger til andre formål, herunder kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker. Forslagene gælder møblerede rum. Lydreguleringen begrænser gener fra støj og bidrager til en god taleforståelighed og et mere behageligt akustisk indeklima. 

Forslag til projekteringsværdier for kontorbyggeri

I enkeltpersonkontorer og møderum bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s og i flerpersonkontorer bør absorptionsarealet A være større end 1,1 x gulvarealet. Lydvejledningen indeholder for en lang række andre rum forslag til projekteringsværdier.

Åbenplankontorer

I åbenplankontorer er det vanskeligt at opnå en tilstrækkelig grad af uforstyrrethed (privacy) mellem grupper eller personer, og der benyttes i forbindelse med regulering af de akustiske forhold – ud over begreberne efterklangstid og absorptionsareal – også dæmpning pr. afstandsfordobling for tale D2,s og A-vejet lydtrykniveau af tale i 4 m afstand Lp,AS,4m. Begreberne er defineret i DS/EN ISO 3382-3, Akustik - Måling af rumakustiske parametre – Del 3: Åbne kontorrum (Dansk Standard, 2012e). Det anbefales at benytte D2,s ≥ 7 dB og Lp,AS,4m ≤ 48 dB i overensstemmelse med eksempel i DS/EN ISO 3382-3, informativt Annex A.
Beregninger af rumakustiske parametre i åbne kontorrum kan foretages med en egnet rumakustisk computermodel, og målinger udføres i henhold til DS/EN ISO 3382-3.

Forslag til projekteringsværdier for hospitaler, lægehuse, klinikker m.m.:

I sengestuer samt i undersøgelsesrum, behandlingsrum mv. bør efterklangstiden ikke overstige 0,6 s. Lydvejledningen indeholder for en lang række andre rum forslag til projekteringsværdier.

Lydforhold i restauranter og kantiner

Lydforholdene i en restaurant eller kantine er bestemt af tre parametre: 
  • lokalets volumen, V (m3)
  • antal personer lokalet er dimensioneret til, N
  • lokalets efterklangstid, T (s)
Det er en grundlæggende forudsætning for at opnå gode lydforhold, at der er et tilstrækkeligt stort volumen per person, og det anbefales ved projekteringen at benytte begrebet akustisk kapacitet, se definition herunder. En regulering af lokalets efterklangstid kan ske ved anvendelse af lydabsorberende materialer på loft, vægge og eventuelt også på gulvet.
Når der er mange mennesker i en restaurant eller kantine, kan støjen fra de mange stemmer blive så stærk, at det er vanskeligt at føre en samtale. Tilstrækkelig talekommunikation på 1 m afstand kræver, at antal personer ikke overskrider lokalets akustiske kapacitet, Nmax:
N_{\max}=\frac{V}{20\times10}
For restauranter anbefales det, at antal personer med fuld belægning ikke overskrider Nmax med mere end 25 %. Tilfredsstillende talekommunikation vil i så fald kunne opnås på afstande under 0,65 m. Højeste efterklangstid i møbleret lokale uden personer er:
T\leq\frac{V}{16\cdot N}
For kantiner anbefales det, at antal personer med fuld belægning ikke overskrider Nmax med mere end 100 %. Tilfredsstillende talekommunikation vil i så fald kunne opnås på afstande under 0,5 m. Højeste efterklangstid i møbleret lokale uden personer er:
T\leq\frac{V}{10\cdot N}
I øvrigt henvises til (Rindel, 2019).