Vejledning (1.1 Forureninger fra byggematerialer)
Byggematerialer kan indeholde kemiske stoffer, som kan afgasse eller på anden vis influere indeklimaet. Byggematerialer kan også indeholde kemiske stoffer, der nedbrydes og dermed fører til afgivelse af forureninger til indeklimaet.
Ved valg af byggematerialer skal der tages hensyn til de forureninger, der optræder i byggematerialerne eller dannes under brugen af materialerne, så de ikke giver gener for personers sundhed eller komfort.
Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger til indeklimaet.
Der skal tages højde for, at der er tilstrækkelig tilførsel af udeluft af bygningen, især lige efter indbygning af nye byggematerialer. Det kan medføre, at der skal sikres en større udskiftning af luft i en periode efter indbygning af nye byggematerialer.
Koncentrationen af forurening fra byggematerialerne i indeluften bør primært sænkes ved at mindske kildestyrken og alternativt ved at øge fortyndingen med tilført udeluft.
Byggevarer, der skal anvendes til varig indbygning i et byggeri reguleres i henhold til byggevareforordningen, der sammen med REACH (EU’s forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier i EU) sikrer, at oplysninger f.eks. i form af et sikkerhedsdatablad om byggevarens indhold af farlige stoffer følger byggevaren. På baggrund af disse oplysninger kan indholdet af farlige stoffer i en byggevare vurderes.
Afgasning af forureninger fra byggematerialer til indeklimaet er blandt andet flygtige organiske stoffer (VOC), der kan være carcinogene, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer (CMR). Det harmoniserede EU-LCI koncept kan anvendes til en sundhedsmæssig risikobaseret vurdering af byggevarers afgasning af visse stoffer.
Der henvises til EU-LCI-værdier, der angiver de øvre niveauer for koncentrationer af et kemisk stof, der anses for ikke at medføre nogen sundhedsmæssig risiko.
Specifikt for træbaserede plader, der er omfattet af DS/EN 13986 Træbaserede plader til konstruktionsbrug – Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning og er i kontakt med indeklimaet, er der krav om overholdelse af formaldehydklasse E1. Ved anvendelse af sådanne træplader, som er holdt sammen af en formaldehydafgivende lim til gulv, væg og loft, f.eks. MDF- og spånplader, anbefales det at beklæde pladerne med et ikke-formaldehydafgivende materiale for at minimere mængden af formaldehyd i indeluften. Beklædningen kan være f.eks. gipsplader, banevarer, trægulve eller anden gulvbelægning.
WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m³. Det skal bemærkes, at der kan være andre kilder end byggematerialer, der forårsager formaldehydafgasning til indeklimaet – som f.eks. møbler og andet inventar.
Det skal sikres ved mineraluldsholdige materialer med overflader i kontakt med indeluften, at konstruktionen er forsvarligt konstrueret, så der ikke er risiko for afgivelse af partikler herunder fibre til indeklimaet. Mineraluldsholdige materialer bør derfor afdækkes, indkapsles eller overfladebehandles.
I forbindelse med ombygninger eller nedrivning af f.eks. visse skillevægge, lofter, indblæsningskanaler og lyddæmpere i indblæsningsanlæg skal det sikres, at partikler fra mineraluld ikke spredes til indeklimaet.
Visse byggematerialer kan indeholde radioaktive stoffer, som udsender gammastråling.
I Strålebeskyttelsesdirektivet angives et referenceniveau for gammastråling fra byggematerialer på 1 mSv pr. år. Et referenceniveau er den dosis over hvilken udsættelse for gammastråling fra byggematerialer anses for uhensigtsmæssig, og hvor gennemførelse af rimelige tiltag anbefales.
Strålebeskyttelsesdirektivet angiver eksempler på byggematerialer, der er i risikogruppen for at indeholde radioaktive stoffer, der udsender gammastråling. Det er f.eks. flyveaske, visse former for slagge og fosfatgips. Anvendes disse materialer som byggematerialer i sin rene form f.eks. til underlag for byggeri henvises til vejledningsteksten til § 333.
SBi-anvisning (§ 330)
Byggevarer, som består af eller indeholder stoffer, der opfylder kriterierne for at være farlige i deres aktuelle koncentrationer i henhold til EU-direktiver om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer og farlige præparater (Forordning nr. 1272, 2008) skal følges af en sikkerhedsvurdering. For særligt farlige stoffer herunder stoffer, der er bioakkumulerende, persistente og toksiske eller meget bioakkumulerende og persistente, skal sikkerhedsvurderingen desuden indeholde en vurdering af relevante eksponeringsscenarier både for opførelse og brug af bygninger.
Ved planlagt brug af byggevarer med stoffer, der i deres aktuelle koncentrationer efter ovenstående er farlige, og de relevante scenarier ikke er en del af de med sikkerhedsvurderingen følgende scenarier, kan bygherrer efterspørge vurdering af det påtænkte scenarie fra leverandøren. Kan leverandøren ikke godtgøre det påtænkte anvendelsesscenarie, påhviler det bygherren at udarbejde en relevant kemikaliesikkerhedsrapport indeholdende det påtænkte eksponeringsscenarie.
Vurderingen af om en byggevare giver anledning til for høje forureningskoncentrationer kan baseres på en samlet vurdering af om emissionen af særligt farlige stoffer, herunder carcinogene, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer (CMR), er tilstrækkelig lav samt en dokumentation af, at koncentrationen af de øvrige frigivne stoffer enkeltvis er under laveste, relevante koncentration på EU’s liste over ’Lowest Concentration of Interest’ (LCI) i de relevante scenarier. For alle andre stoffer end formaldehyd gælder, at vurdering af afgivelsen af stoffer kan baseres på DS/EN 16516, Byggevarer: Vurdering af afgivelse af farlige stoffer – Bestemmelse af emissioner til indendørs luft (Dansk Standard, 2017e).
Ved valget mellem flere byggevarer, der kan tilvejebringe efterspurgte funktionaliteter i en aktuel bygning, bør der vælges den byggevare med lavest afgivelse af forurening til indeluften. Dette gælder både af hensyn til bygningsbrugernes eksponering for farlige stoffer og for at reducere energiforbruget i forbindelse med eventuelle forøgede ventilationsbehov som følge af byggevarernes emissioner.
Dansk indeklimamærkning
Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er en frivillig mærkningsordning for byggevarer og produkters påvirkning af indeklimaet, der er fælles for Norge og Danmark. Indeklimamærket stiller krav til et produkt i dets brugsfase og relaterer alene til, hvilke stoffer produktet afgiver til indeklimaet. Det er i modsætning til for eksempel miljømærker som EU's miljøblomst eller det nordiske Svanemærke, der sigter på at mindske miljøbelastningen af det eksterne miljø.
Et materiales afgasning kan karakteriseres ved den mængde stof, der afgasses pr. tidsenhed. Afgasningen aftager som regel med tiden, og de let flygtige komponenter vil dominere afgasningen i starten. Det forhold, at afgasningen aftager med tiden, er det grundlæggende princip i mærkningsordningen, idet produkter deklareres med en tidsværdi i døgn – den indeklimarelaterede tidsværdi. Tidsværdien bestemmes ud fra den tid, det tager det langsomst afgassende enkeltstof at komme under fastsatte værdier for lugt, irritation og andre sundhedsskadelige effekter. Lister over indeklimamærkede byggevarer findes på hjemmesiden for DIM [
www.teknologisk.dk/dim].
Formålet med mærkningsordningen er at give:
Producenterne et redskab til at udvikle mere indeklimarigtige produkter.
Brugerne et redskab til at udvælge mere indeklimarigtige produkter.
Generel forbedret forståelse for, hvordan afgasning fra byggematerialer påvirker indeklimaet.
Den vurdering af afgivelsen af kemiske stoffer, som anvendes i mærkningsordningen tager udgangspunkt i koncentrationerne i EU’s LCI liste. Men kravene er skærpet i forhold til ovenstående således, at stofferne ikke vurderes enketeltvis, men som summen af alle de frigivne stoffers andel af de enkelte stoffers LCI.
SBi-anvisning (§ 330, stk. 2-3)
Bestemmelsen i bygningsreglementet gælder alle byggevarer, der permanent indbygges i konstruktioner, og som afgiver formaldehyd.
For byggevarer, der er omfattet af en kommende eller en gældende europæisk harmoniseret standard for CE-mærkning, kan der stilles krav om klassifikation af produktets formaldehydafspaltning. Træbaserede plader, der anvendes som byggevarer i Danmark, skal således være CE-mærkede i klasse E1 efter DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2015a). Standarden stiller krav om, at formaldehydkoncentrationen ved afprøvning i klimakammer af den enkelte træplade ikke må overskride 0,124 mg/m3. Standarden har reducerede krav til kammerbelastningen i forhold til DS/EN 16516 (Dansk Standard, 2017e), der gælder for øvrige kemiske stoffer. Normalt vil prøvning efter den nye standard føre til koncentrationer, der er ca. dobbelt så høje som ved prøvning efter DS/EN 13986. CE-mærkningen sikrer i langt de fleste tilfælde med begrænset anvendelse af træplader, at formaldehydindholdet i indeklimaet er under WHO's anbefaling på højst 0,1 mg/m3 (WHO, 2000), baseret på bygningsreglementets krav til luftskifte.
Ved omfattende brug af E1-klassificerede plader, fx spån- og MDF-plader, vil WHO's anbefaling normalt være opfyldt, hvis pladerne er overfladebehandlet eller beklædt med et ikke-formaldehydafspaltende materiale, fx folier, lak, maling, gipsplader, trægulv, banevare eller tilsvarende beklædning.
Hvor det er nødvendigt at anvende synlige, ubehandlede eller ikke-beklædte byggevarer, der indeholder formaldehydafspaltende stoffer, anbefales det at få foretaget en luftkvalitetsvurdering baseret på formaldehydafgivelsen fra de anvendte byggevarer, når anvendelsen overskrider et samlet areal af væg, loft og gulv, der svarer til 90 % af nettogulvarealet. Bygningsreglementet gælder alene for byggevarer og dermed ikke for fast inventar, møbler, tekstiler m.m., der også kan være kilde til formaldehydafspaltning til luften. Der henvises til i disse tilfælde til Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende (Bekendtgørelse nr. 289, 1983). Ved omfattende brug af formaldehydafgivende møbler m.m. anbefales det at sikre, at den resulterende formaldehydkoncentration i indeluften fra alle de mu-lige kilder ikke overskrider WHO's anbefaling om en højeste koncentration over 1/2 time på 0,1 mg/m3 (WHO, 2010).
Stk. 4.
I forbindelse med ombygninger og lignende skal det sikres, at sundhedsskadelige stoffer som f. eks. asbest, pcb, bly eller partikler fra isoleringsmaterialer fra allerede indbyggede materialer ikke spredes til indeklimaet.
SBi-anvisning (§ 330, stk. 4)
PCB
Bygningsreglementets vejledning om byggepladsen og udførelsen af byggearbejder (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020b) gør i afsnit 4.4, Affaldshåndtering, opmærksom på særlige regler for håndtering af farligt byggeaffald, der indeholder PCB.
Polyklorerede bifenyler (PCB) er anvendt i byggematerialer i perioden 1950-1977. PCB kan fordampe til indeklimaet og kan dermed udgøre en sundhedsrisiko for bygningens brugere. Sundhedsstyrelsen har sat vejledende aktionsværdier for koncentrationen af PCB i indeluften (Sundhedsstyrelsen, 2013a).
PCB kan findes i blandt andet:
Elastiske og plastiske fugemasser
Kantforsegling i termoruder
Monteringsmaterialer til termoruder
Maling
Gulvbelægning.
Ved renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele heraf, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, kan der være krav til bygherre om at foretage en screening for at klarlægge risikoen for, at der findes PCB-holdige byggevarer, jf. affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, (Bekendtgørelse nr. 224, 2019). Screeningen skal foretages, hvis renoveringen eller nedrivningen vedrører mere end 10 m2 grundareal af en bygning eller et anlæg, eller hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald. Dette gælder også udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977. Viser screeningen, at der er en risiko, skal der foretages en egentlig kortlægning.
Detaljerede retningslinjer for undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger (Andersen, 2015).
Afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter i forbindelse med renovering af bygninger for PCB, herunder affaldshåndtering og beskyttelse af mennesker og miljø er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 268, PCB i bygninger – afhjælpning, renovering og nedrivning (Andersen, 2016).
Asbest
Det er forbudt at fremstille, importere og anvende asbestholdige materialer i byggeriet. Det er dog tilladt at arbejde med asbest og asbestholdige materialer ved reparations-, indkapslings- og nedrivningsopgaver i byggeriet, men det kræver passende sikkerhedsforanstaltninger, se At-vejledning C.2.2, Asbest (Arbejdstilsynet, 2016) samt for eksempel SBi-anvisning 228, Asbest i bygninger (Rasmussen, 2010a) og SBi-anvisning 229, Byggematerialer med asbest (Rasmussen, 2010b).
Ved nedrivning, indkapsling og reparation forstås:
Nedrivning: Fuldstændig fjernelse af asbestholdigt materiale inden for et afgrænset område.
Indkapsling: Indkapsling og forsegling af asbestholdigt materiale, som er i hel stand. (Det kan med fordel overvejes i stedet at fjerne asbesten helt).
Reparation: Udspartling eller forsegling af små områder med små huller, fx fra opslag, udsmykning og skader fra armaturer, forsegling af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader samt inddækning af asbestholdige tagplader efter metoderne i Bilag 2 til At-vejledning C.2.2 (Arbejdstilsynet, 2016). Malearbejde er ikke omfattet af reglerne, medmindre der under arbejdet opstår asbeststøv, fx ved rengøring og slibning.
§ 331-§ 333 Forureninger fra undergrunden