11 ENERGIFORBRUG (§ 250-§ 298)

Introduktion

Den indsatte vejledningstekst til kravteksten i dette kapitel er fra Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug gældende fra 1. juli 2020 (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020c).

Vejledning (Forord)

Energikrav til nye bygninger

Bygningsreglementet indeholder krav til bygningens energimæssige ydeevne. Den overordnede, generelle tilgang er baseret på krav i EU-direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne.

Detaljer om beregningsmetoden fremgår af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Reglerne om energibehovet i bygninger er baseret på at sikre, at bygninger opføres, så deres energimæssige ydeevne lever op til kravene. Det betyder ikke nødvendigvis, at det reelle energiforbrug er identisk med det beregnede, da beregningen af energibehovet er baseret på en standardiseret brug af bygningen. Forudsætninger for konstruktioner, installationer osv, der benyttes i energiberegningen skal dog svare til bygningens reelle udførelse.

Nye bygninger skal overholde energirammen, mens øvrigt byggearbejde som alternativ til energirammen kan benytte følgende alternativer:

Ændret anvendelse af eksisterende bygninger fremgår af § 267-§ 270
Tilbygninger til eksisterende bygninger fremgår af § 271-§ 273
Ombygninger fremgår af § 274-§ 279
Sommerhuse og lignende fremgår af § 283-§ 286
Midlertidige, flytbare pavilloner fremgår af § 287-§ 292

Dog gælder det for bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, at der kan ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

Der henvises til følgende vejledninger til bygningsreglementets energikrav.

Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner
Bygningsreglementets vejledning om funktionsafprøvning
Bygningsreglementets vejledning om håndtering af forskelligt energibehov i energirammen
Bygningsreglementets vejledning om energiberegning af hospitaler. Denne vejledning indeholder også fortolkning af energikravene, der kan bruges i andre byggesager end hospitaler.

Se EU-direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne.

Se SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018).

§ 250-§ 256 Energiforbrug

§ 250

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet.

Vejledning (1.0 Generelt) (§ 250-§ 298)

Det primære formål med kravene i kapitel 11 – Energiforbrug (§ 250-§ 298), er at begrænse primærenergiforbruget til bygningsdrift set på årsplan. Det er dog visse energikrav i emnet, der er fastlagt ud fra hensyn om at minimere risikoen for kondensproblemer og ud fra hensyn om at begrænse afhængigheden af tilført energi til bygningsdrift fra energisystemet.

SBi-anvisning (§ 250-§ 298)

Med indførelsen af Bygningsreglement 2018 (BR18) fastholdes kravet til energirammen på samme niveau som i BR15.

Med BR18 er det også forsat muligt at benytte den frivillige lavenergiklasse, se kapitel 25, Lavenergiklasse. Den frivillige lavenergiklasse blev frem til 1. juli 2018 betegnet ’bygningsklasse 2020’ (Bekendtgørelse nr. 606, 2018).

Energiforbrug

Formålet med kravene til bygningers energiforbrug, der i bygningsreglementet betegnes bygningers ’energiramme’, er at begrænse miljøbelastningen ved drift af bygninger mest muligt. Energiforbrug skal forstås bredt og rummer energiforbrug til:

Opvarmning og afkøling af bygningen
Varmt vand (brugsvand)
Ventilation (både opvarmning af kold udeluft og el til mekanisk ventilation)
Belysning.

Flere af disse forhold kan tænkes ind i selve bygningens udformning og vil kunne bidrage til væsentligt lavere energiforbrug.

Beregning af energibehov

En retvisende beregning af en bygnings energibehov skal kunne tage hensyn til en række forskellige forhold, for eksempel:

Bygningsdelenes varmeisoleringsevne (Varmetransmission)
Varmetabet ved ventilation (Ventilationstab)
De tekniske installationers energieffektivitet (ydeevne)
Byggematerialernes evne til at optage varme (Varmeakkumulering)
Udnyttelse af varmetilskud fra solindfald, el-apparater og personer
Bygningens behov for køling
Solafskærmning
Energiforbruget til varmt brugsvand
Kuldebroer.

Energibehovet beregnes med metoden, der er angivet i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). For tilbygninger kan varmetabet også beregnes med SBi-anvisning 213.

Erfaringer fra lavenergibyggerier viser, at der i nogle tilfælde, fx ved brug af store vinduesarealer, kan optræde en række komfort- og indeklimaproblemer, fx overophedning om sommeren; se Bygningsreglementets vejledning om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020j) vedrørende krav om dokumentation for overtemperaturer.

Krav til bygningers energiramme fremgår af § 259 for boliger og § 260 for andre bygninger end boliger. Kravet til energirammen suppleres af krav til klimaskærmens varmetab (dimensionerende transmissionstab), se § 264, og bygningsdeles mindste varmeisoleringsevne (U-værdi), se § 257, Desuden er der særlige energikrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage, se § 258.

Uddybning af energibestemmelserne i relation til nybyggede enfamiliehuse og rækkehuse findes for eksempel i SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016). Generelle krav og anbefalinger til udformning af klimaskærmen findes for eksempel i SBi-anvisning 267, Småhuse – klimaskærmen (Møller et al., 2016). De to anvisninger henviser til Bygningsreglement 2015, men grundlæggende er der ikke ændret i energireglerne i forhold til Bygningsreglement 2018.

Relevante SBi-anvisninger om energiforbrug

Erfaringer blandt brugere og aktører i byggebranchen fra nogle af de første enfamiliehuse, der er opført efter en lavenergiklasse er beskrevet i rapporterne Evaluering af energiklasserne 2015 og 2020 i BR10 (Knudsen & Kragh, 2014) og Erfaringer med bygningsklasse 2020 (Knudsen, 2016).

Livscyklusvurdering og totaløkonomi

Livcyklusvurdering (Life Cycle Assessment forkortet: LCA) og totaløkonomi (Life Cycle Costing forkortet: LCC) er to begreber, der indgår ved analyse og vurdering af bygningers bæredygtighed.

LCA er en metode til at vurdere en bygnings potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele dens levetid fra opførelse og drift til nedrivning. LCA indgår i de europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, i byggevareforordningen og i certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016b).

LCC hviler principielt på et totalomkostningsprincip, hvor alle relevante omkostninger og indtægter er inkluderet. Omkostningerne vil ofte omfatte for eksempel køb af grund, projektering, håndværkerudgifter, omkostninger til energi og renhold. I praksis er indtægter og en række omkostninger dog ofte udeladt, herunder restværdi, omkostninger til nedrivning og bortskaffelse, inventar m.m. (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016c).

Information og digitale beregningsværktøjer til livscyklusvurdering og totaløkonomisk vurdering kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside under emnet ’byggeri’ og ’bæredygtigt byggeri’ (www.trafikstyrelsen.dk).

§ 251

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen, der omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes ved brug af energifaktorerne i §§ 252 og 253. Eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Stk. 2.

For tilbygninger, ændret anvendelse, ombygninger, midlertidige flytbare pavilloner og sommerhuse kan bestemmelserne i §§ 267-292 anvendes som alternativ til energirammen.

Stk. 3

Et bygningsrelateret produkt, som er omfattet af en EU-forordning under Ecodesign-direktivet, skal overholde kravene i den relevante, gældende forordning på det tidspunkt, hvor produktet installeres i bygningen.

§ 252

I bygninger skal der ved beregning af det samlede tilførte energibehov ske en vægtning af de enkelte forsyningsformer. Der anvendes følgende faktorer:

1,9 for el.
0,85 for fjernvarme.
For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

§ 253

Ved tilslutning af en ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0. For udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg eller lignende benyttes fjernvarmefaktoren.

Vejledning (1.1 Energifaktorer) (§ 251-§ 253)

Energifaktorerne benyttes ved beregningen af behovet for tilført energi for bygninger og skal benyttes i forbindelse med energirammeberegningerne. Energifaktorerne bør også benyttes i forbindelse med andre energiberegninger, hvor der arbejdes med forskellige energiformer. For eksempel vil en ændring af opvarmningskilde fra fjernvarme til direkte elvarme være en ændring, der medfører et væsentligt højere primærenergi.

Energifaktorerne udtrykker primærenergiforbruget ved forskellige forsyningsformer og er baseret på Energistyrelsens energistatistik og basisfremskrivning. Primærenergi er et udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energibærerne. For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit benyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.

Den energimæssige ydeevne af bygninger beregnet med energifaktorer afspejler derfor hvor stort et primærenergiforbrug, der benyttes til at producere den slutenergi, som driver bygningerne.

Fjernkøling er ofte sammensat af forskellige køleprocesser. Det kan f.eks. være køling med havvand eller grundvandskøling suppleret med et konventionelt køleanlæg til at dække kølebehovet i de perioder, hvor temperaturniveauet i f.eks. havvand ikke er tilstrækkeligt koldt. Yderligere kan køling med havvand eller grundvandskøling være erstattet eller suppleret med køling fra et fjernvarmesystem, hvor overskudsvarme fra affaldsforbrænding eller industri via et absorptionskøleanlæg benyttes til at fremstille kølevand. Denne køleproces er i energimæssig henseende ikke særlig effektiv, men giver mening i perioder af året, hvor alternativet til at anvende denne overskudsvarme til køleformål er at bortkøle den.

Til brug for eftervisning af overholdelse af energirammen beregnes kølevirkningsgraden som et vægtet gennemsnit af de forskellige køleprocesser i de respektive driftsperioder for bygningen. For frikøling med havvand og grundvandskøling er det elforbruget til pumper og hjælpeudstyr, der indgår. For absorptionskøleanlæg, der er baseret på overskudsvarme, kan der i stedet for anlæggets energimæssige virkningsgrad indregnes kølevirkningsgraden COP på 4,0 for et godt konventionelt køleanlæg. Herved er der et incitament til at benytte køling på grundlag af overskudsvarme, men samtidig er der valgt en robust løsning, der også er holdbar, når muligheden for overskudsvarmeproduktion ophører.

SBi-anvisning (§ 251-§ 253)

Energiramme

En bygnings tilladte energibehov betegnes også 'bygningens energiramme'. Krav til energirammen afhænger af bygningens brug og angives i § 259 for boliger, kollegier, hoteller m.m. og i § 260 for blandt andet kontor- og erhvervsbyggeri, skoler og institutioner.

Energirammen dækker bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Hertil kommer belysning i bygninger, der ikke anvendes til bolig.

Anvendelse af energirammer giver stor frihed til individuelt design af bygninger og til at benytte optimale løsninger i de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen.

Ved ansøgning om byggetilladelse skal der vedlægges en beregning af bygningens energibehov. Inden ibrugtagning eller færdigmelding af en ny bygning skal ejer lade udarbejde en energimærkning af bygningen, som kontrol af, at den opfylder bygningsreglementets energikrav (Bekendtgørelse nr. 793, 2019).

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til:

Bygningens klimaskærm
Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima
Varmeanlæg og varmtvandsforsyning
Bygningens varmeakkumulerende egenskaber
Eventuelt ventilations- og klimaanlæg
Solindfald og solafskærmning
Naturlig ventilation
Det planlagte indeklima.

Der kan også tages hensyn til anvendelse af for eksempel:

Solvarme
Solceller
Varmepumper
Kondenserende kedler
Varmegenvinding
Køling med ventilation om natten.

I Bygningsreglement 2018 er der for alle bygninger indført en grænse for indregning af el-produktion i energirammen, så der højst kan medregnes en el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen, se § 265.

Ved ændret anvendelse af bygninger er det som alternativ til opfyldelse af en energiramme muligt at opfylde energikravet ved at overholde U-værdier m.m. som angivet i § 267-§ 270.

For mindre tilbygninger er det ligeledes som alternativ til opfyldelse af en energiramme, muligt at opfylde energikravet ved at overholde U-værdier m.m. eller en varmetabsramme som angivet i § 271-§ 273.

Energiforsyningen til ejendommen

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilati-on, varmt vand, køling og eventuelt belysning. Distributionstab fra varmeled-ninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne.

Der tages ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger frem til måleren/stophanen, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Det skyldes, at byggeloven ikke omfatter forhold uden for grunden (Bekendtgørelse nr. 1178, 2016). Retningslinjer for om specifikke bygningskomponenters energibehov skal medtages i energirammeberegningerne i Be18 fremgår af Vejledning om håndtering af forskelligt energibehov i energirammen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018m).

Sammenvejning af energiforsyninger

De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer, typisk elektricitet og én til opvarmning, fx i form af fjernvarme. Til brug for vurdering af nye bygningers energirammer anvendes en faktor på 1,9 ved sammenvejning for el med varme. For fjernvarme anvendes en faktor på 0,85, der afspejler, at fjernvarme generelt bliver produceret mere energieffektivt end anden varme. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning, se tabel 19.

Anvendes energirammerne til renoveringsklasserne 1 og 2 anvendes samme energifaktorer som ved energimærkning af eksisterende byggeri.

Ved tilslutning af ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0, jf. § 253. Ved udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg eller lignende kan der benyttes fjernvarmefaktoren.

Tabel 19. Energifaktorer for sammenvejning af energiformer ved beregning af energibehovet for standardbyggeri og bygninger i lavenergiklasse, jf. Bygningsreglement 2018 (Bekendtgørelse nr. 1615, 2017 & 606, 2018).

		BR18 Gældende til 30. juni 2018	BR18 Gældende fra 1. juli 2018
	Standardbyggeri	Bygningsklasse 2020	Standardbyggeri og lavenergiklasse¹⁾
Fjernvarme	0,8	0,6	0,85
El	2,5	1,8	1,9
Andre former for varme	1,0	1,0	1,0

For bygninger i den frivillige lavenergiklasse anvendes samme energifaktorer som for BR18 standard-byggeri.

Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). Anvisningen rummer et beregningsmodul (Be18), der kan bruges til dokumentation af, at en bygning overholder energirammen i bygningsreglementets energibestemmelser.

Danish Design Reference Year

Danish Design Reference Year er et sæt af klimadata for et dansk normalår, som kan anvendes ved for eksempel computerbaserede beregninger af energiforbrug og termisk indeklima i bygninger. Det danske normalår er baseret på målinger gennemført af DMI i perioden 2001-2010. Konstruktionen af vejrdatasættet er beskrevet i rapporten, 2001 – 2010 Danish Design Reference Year (Wang, Scharling, Wittchen & Kern-Hansen, 2013).

Ved eftervisning af energirammen gælder en særlig kombination af de nye datasæt, der er sammensat af data fra DMI-stationerne Holbæk og Sjælsmark. Dette datasæt kan også anvendes ved eftervisning af energi- og temperaturforhold for bygninger i lavenergiklasse. Datasættet kan hentes til brug i beregningsprogrammerne Be18 og BSim på www.sbi.dk eller som rådata fra www.dmi.dk.

§ 254

For følgende rum eller bygninger gælder:

Bygningsdele, som omgrænser rum, der får tilført spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, skal isoleres svarende til anvendelsen.
Bygningsdele, som omgrænser rum, der ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 °C, skal isoleres svarende til anvendelsen.
Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal ikke overholde krav til varmeisolering.

Vejledning (1.2 Rum og bygninger med særlige bestemmelser) (§ 254)

Visse typer af rum og bygninger har specielle vilkår, der retfærdiggør, at de udføres anderledes end normale rum eller bygninger.

Bygninger eller rum, der har et varmeoverskud som følge af spildvarme, skal isoleres svarende til anvendelsen. Det kan medføre, at rummet skal være uisoleret mod udeklimaet, men isoleret mod resten af bygningen for ikke at overføre for meget varme. I hvert konkret byggeri skal isoleringen derfor tilpasses, så den passer til den reelle brug under hensyntagen til komfort i de tilstødende lokaler og det samlede energiforbrug.
Hvis rummene ikke, eller kun kortvarigt, varmes op, skal rummene isoleres svarende til anvendelsen. Det vil normalt medføre, at rummene skal isoleres mod resten af bygningen.
Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal ikke isoleres af hensyn til opvarmning. Hvis bygningen køles skal bygningen isoleres af hensyn til energiforbruget til køling.

SBi-anvisning (§ 254, pkt. 1)

Bygninger eller rum med bygnings- eller produktionsinstallationer, der afgiver meget spildvarme, fx kedelcentraler og ovne, bør varmeisoleres for at give mulighed for temperaturstyring i de omkringliggende rum, således at der kan opnås et tilfredsstillende termisk indeklima. Det kan for eksempel betyde, at der skal varmeisoleres mod det rum, hvor kedlen eller ovnen står. Udnyttelse af spildvarmen til opvarmning af den øvrige bygning om vinteren kan for eksempel foregå ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg eller varmeflytningssystemer. Procesenergi indgår dog ikke i beregningen af bygningers energibehov, jf. BR18, § 256, stk. 4.

§ 255

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal projekteres og udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af:

Fugt i konstruktioner.
Utilsigtet luftgennemgang gennem indgangspartier i f.eks. butikker, kontorer og hoteller.
Utilsigtet luftgennemgang gennem bygningsdele, f.eks. varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning.
Kuldebroer.

Vejledning (1.3 Begrænsning af varmetab) (§ 255)

Når bygninger projekteres, skal der tages højde for en række forhold i forbindelse med projektering og udførelse. Konstruktionerne skal beskyttes mod fugt, vind og kuldebroer, da det forøger varmetabet væsentligt.

Fugt i konstruktioner skal undgås, primært af hensyn til skader på bygningen og risiko for personers sundhed, jf. kapitel 14 – Fugt og vådrum (§ 334-§ 339).
Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler, adgang til opvarmede trapperum og lignende er udsat for vindpåvirkning og skal normalt forsynes med vindfang eller lignende for at overholde bestemmelsen.
Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning skal normalt afdækkes med vindtæt materiale for at sikre mod øget varmetab som følge af fugt eller blæst. Isolering, der er udsat for vindpåvirkning kan normalt ikke opretholde den samme isoleringsgrad som hvis isoleringen ikke var udsat for vindpåvirkning.
Hvis kuldebroer ikke kan undgås, skal kuldebroerne minimeres, så de ikke medfører problemer med fugt og kuldebroerne skal indregnes i energiberegningerne.

SBi-anvisning (§ 255)

Fugt

Varmeisoleringen forringes, når isoleringsmaterialet har et højt fugtindhold. Det skal derfor tilstræbes, at isoleringsmaterialer holdes tørre.

Vindtætning

Isoleringsevnen forringes, når et materiale udsættes for gennemblæsning af kold udeluft. Materialer, der anvendes som varmeisolering, bør derfor afdækkes med et vindtæt materiale (en vindspærre) på steder i konstruktionerne, hvor der er risiko for gennemgang af kold udeluft, fx bag ventilerede facadebeklædninger og langs tagfoden på ventilerede tage til sikring af loftisoleringen.

Utilsigtet luftgennemgang

Utilsigtet luftgennemgang bør undgås, dvs. utætheder, hvor ventilation gennem konstruktioner og samlinger ikke kan kontrolleres eller styres, se § 263, hvor der stilles krav til klimaskærmens tæthed i nybyggeri.

Indgangspartier

Indgangspartier, der anvendes hyppigt, og som har adgang til opvarmede rum, bør udføres med vindfang. Et vindfang begrænser den mængde luft, der udskiftes, når indgangsdøren åbnes.

Kuldebroer

I nybyggeri med et højt varmeisoleringsniveau har kuldebroerne en relativ større betydning for det samlede transmissionsvarmetab. Betydningen af kuldebroer uddybes i anvisningsteksten til § 256.

§ 256

For energiberegninger gælder følgende beregningsforudsætninger:

Ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme skal DS 418 Beregning af bygningers varmetab benyttes.
Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved dokumentation af U-værdier for de enkelte bygningsdele.
Ved det opvarmede etageareal forstås i kapitel 11 det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede. Det opvarmede etageareal kan kun omfatte rum, der er indeholdt i bygningens etageareal.
Procesenergi indgår ikke i beregningen af bygningers energibehov.

Vejledning (1.4 Forudsætninger for beregning af bygningers varmetab) (§ 256)

Når energiberegningerne i henhold til bygningsreglementets krav gennemføres er der en række forhold, der skal iagttages.

DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beregningsreglerne for beregning af varmetab fra bygninger. Brugen af DS 418 Beregning af bygningers varmetab er obligatorisk for at sikre, at beregningerne gennemføres på en ensartet måde. Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante DS/EN standarder.
Kuldebroer er meget vigtige at medtage i beregningen af varmetabet. I moderne velisolerede bygninger er kuldebroer normalt en væsentlig andel af det samlede transmissionstab. Hvis transmissionstabet udregnes uden kuldebroer vil transmissionstabet normalt være 50-70 pct højere når kuldebroerne medregnes. Det er derfor vigtigt, at effekten af kuldebroer indregnes fra starten af. Hvis man i de tidlige projektfaser baserer energiberegningerne på U-værdiberegninger af konstruktionerne uden kuldebroer, så bør man forhøje U-værdierne med mindst 50 pct. indtil der er regnet nøjere på kuldebroerne. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder en række eksempler og hjælp til beregning af kuldebroer.
Energiberegningerne foretages med det opvarmede etageareal som grundlag. Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal. Det betyder, at opvarmede kældre, der indgår i bygningens etageareal skal indregnes. Hvis kælderarealet ikke indgår i det opvarmede etageareal, skal det medtages i energiberegningen som angivet i § 266.
Der henvises til Bygningsreglementets vejledning om håndtering af forskelligt energibehov i energirammeberegningen.

Transmissionstabet for konstruktioner med buede overflader og bygningsfremspring er ofte beregnet med det udvendige areal og skal således også indgå i energiberegningen med det tilsvarende udvendige areal.

SBi-anvisning (§ 256)

Varmetabskoefficient (U-værdi)

En bygningsdels varmetabskoefficient – også betegnet transmissionskoefficient eller U-værdi – angiver, hvor stor en varmemængde, målt i W/m²K, der transmitteres (tabes) til udeklimaet, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1 °C. Jo lavere U-værdi, desto lavere varmetab.

U-værdien afhænger især af tykkelsen på varmeisoleringen, der indgår i bygningsdelen. Jo tykkere isoleringslag – jo lavere U-værdi. Byggematerialers isoleringsevne betegnes også ’varmeledningsevne’ og udtrykkes ved materialets lambda-værdi (λ-værdi) med enheden W/mK. Lambda-værdien for varmeisoleringsmaterialer fastlægges gennem prøvninger i henhold til en række harmoniserede, europæiske produktstandarder. Jo lavere lambda-værdi – jo bedre isolerer materialet. Eksempelvis har nyere mineraluld typisk en λ-værdi på 0,032 til 0,037 W/mK.

Når en producent CE-mærker et varmeisoleringsprodukt, skal den deklarerede varmeledningsevne, λ_deklareret eller λ_D, fremgå af en påklæbet etiket på pakningen, en mærkning af produktet eller for løse produkter af de medfølgende dokumenter.

Som overbygning på CE-mærkningen er der indført den frivillige, fælles europæiske ’Keymark-mærkning’, som indebærer tredjepartsovervågning af alle produktets deklarerede egenskaber.

Varmeisoleringsforeningens hjemmeside (www.vif-isolering.dk) indeholder oplysninger om varmeledningsevne og U-værdier samt mærkning af isoleringsmaterialer.

Isoleringsevnen for byggematerialer, der ikke kan CE-mærkes, bestemmes efter metode angivet i DS 418 (Dansk Standard, 2011a).

Dimensionerende transmissionstab

Det dimensionerende transmissionstab er transmissionstabet ved en standardiseret temperaturforskel mellem ude og inde. En metode til beregning af rums eller bygningers dimensionerende varmetab angives i DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a). Metoden er udformet, så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse svarer til rummets eller bygningens virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendige og udvendige klimabetingelser.

Varmetabsramme-beregningen kan benyttes som alternativ til en energirammeberegning ved opførelse af mindre tilbygninger som dokumentation for, at bygningsreglementets energikrav er opfyldt, se § 272 i afsnit om energikrav ved tilbygninger.

Kuldebroer

En velisoleret bygningsdel vil som regel have en indvendig overfladetemperatur, der ligger tæt på rumtemperaturen. Områder, der er væsentlig dårligere isoleret end den øvrige bygningsdel, kaldes kuldebroer, fordi de transporterer kulden gennem konstruktionen. Der kan for eksempel opstå kuldebroer ved metalbeslag, der er placeret i isoleringslaget.

Ud for kuldebroer vil der lokalt være områder, hvor den indvendige overfladetemperatur er væsentlig lavere end rumtemperaturen. I disse områder er der risiko for, at der kan opstå høj relativ fugtighed eller kondens på den kolde overflade, hvilket kan føre til vækst af skimmelsvamp. Risikoen er størst, hvis indeklimaet indeholder meget fugt og udetemperaturen samtidig er lav.

I velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betydning for det resulterende varmetab gennem konstruktionen. Det er derfor væsentligt nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt.

Beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet findes i standarden DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011a).

Opvarmet etageareal

Ofte vil det opvarmede etageareal svare til bygningens etageareal beregnet i henhold til § 455. Der kan dog være dele af etagearealet, som er uopvarmet eller opvarmet til under 5 °C, fx visse lagerhaller og glasatrier.

Kældre

Ved energiberegningen til eftervisning af energirammen skal der for byggeri med en opvarmet eller delvist opvarmet kælder, som ikke indgår i etagearealet, medtages 50 pct. af kælderarealet til det samlede opvarmede areal af bygningen, se § 266.

I etagearealet medregnes ikke den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen.

For uopvarmede kældre er der ikke et arealtillæg.

§ 257 Generelle mindstekrav til klimaskærm

§ 257

De enkelte bygningsdele skal isoleres, så varmetabskoefficienterne ikke overstiger værdierne i bilag 2, tabel 1. I visse tilfælde, f.eks. ved høje bygninger eller vanskelige jordforhold, kan kravene til linjetab ved fundament ikke overholdes. I disse tilfælde kan der accepteres en tilsvarende højere linjetabskoefficient, såfremt der ikke opstår problemer med fugt og kondens.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for §§ 267-270 og §§ 274-282, dog med undtagelse af yderdøre, isolerede partier i glasydervægge og konstruktioner mod køle- og fryserum..

SBi-anvisning (§257, stk. 2)

§ 267-§ 270 omhandler energikrav ved ændring af en bygnings anvendelse og § 274-§ 282 omhandler energikrav ved ombygninger. Ved denne type byggerier gælder skærpede krav til bygningsdelenes varmetabskoefficienter (U-værdier), jf. henholdsvis Bilag 2, tabel 2 og tabel 3, idet bygningens energibehov ikke skal overholde en energiramme, som ved nybyggeri typisk vil være den dimensionerende faktor for klimaskærmens isoleringsniveau. Tilsvarende skal nybyggeri overholde kravene til et maksimalt dimensionerende transmissionstab, jf. BR18, § 264.

Bilag 2 (Tabel 1)

Tabel 1. Generelle mindstekrav til klimaskærm

Bygningsdel	U-værdi [W/m²K]
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,30
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,20
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede	0,50
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag	0,20
Yderdøre uden glas. Referencestørrelse er 1,23 m x 2,18 m	1,40
Yderdøre med glas. Referencestørrelse er 1,23 m x 2,18 m	1,50
For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede samt glas- vægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, hvor temperatur- forskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	1,80
Ovenlyskupler	1,40
Isolerede partier i glasydervægge. Kravet er til center-U-værdi	0,60
Etageadskillelser og vægge mod fryserum	0,15
Etageadskillelser og vægge mod kølerum	0,25
Skyde- og foldedøre. Referencestørrelse er 2,50 m x 2,18 m i henholdsvis 2 og 3 fag	1,50
Lystunneler eller lignende	2,0
Bygningsdel	Linjetab [W/mK]
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 °C	0,40
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme	0,06
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler	0,20

Vejledning (1.5 Mindste varmeisolering) (§ 257)

Kravet om mindste varmeisolering er ikke kun begrundet i hensynet om energibesparelse, men også til hensyn om komfort og risiko for fugtproblemer. Det angivne maksimale varmetab gælder for hele bygningsdelen, inklusiv kuldebroer. DS 418 Beregning af bygninger varmetab indeholder beskrivelse af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet.

Høje bygninger eller bygninger med vanskelige jordbundsforhold har særlige udfordringer i forhold til linjetabet ved fundament. I disse særlige tilfælde kan der afviges fra linjetabskravene i §257 under forudsætning af at der fortsat sikres mod fugt, samt at kuldebroen ved fundament indregnes i energirammeberegningen.

Kravet til U-værdi for lystunneler eller lignende gælder for gennembrydningen af den isolerede flade, som lystunnelen er indsat i. Det kunne for eksempel være lysfordeleren i et isoleret loft. U-værdien skal dokumenteres i henhold til DS/EN 10077-1.

SBi-anvisning (§ 257)

Varmetab, der også betegnes transmissionstab, er den varme, der afgives til omgivelserne gennem bygningens klimaskærm og fundament. Varmetabet for flader angives ved en såkaldt U-værdi (transmissionskoefficient), der angiver hvor meget varme (Watt), der afgives gennem en flade på 1 m² ved en temperaturforskel på 1 °C fra den ene side af fladen til den anden. Enheden for U-værdi er W/m²K.

På tilsvarende måde angiver linjetab hvor meget varme (Watt), der afgives pr. længde (meter) af en konstruktion, fx langs fundamenter. Enheden for linjetab er W/mK.

De maksimale tilladte U-værdier for varmetabet gennem forskellige bygningsdele angives i bygningsreglementets bilag 2, tabel 1. For at kunne overholde energirammen for nybyggeri i praksis vil disse U-værdier kun være relevante for meget begrænsede områder af klimaskærmen, fx kvistflunker, loft-lemme, omkring tagnedløb på flade tage.

Ud over krav til bygningsdelenes mindste varmeisolering (U-værdikrav) stilles der også krav til bygningers dimensionerende transmissionstab gennem klimaskærmen som helhed, se § 264, og for bygninger i lavenergiklasse, se § 476. I praksis vil dette krav også begrænse muligheden for at anvende U-værdikravene i Bilag 2, tabel 1.

Ved skitsering af nybyggeri kan det som udgangspunkt være mere relevant at anvende U-værdier gældende for tilbygninger, se § 271. Konkrete eksempler på varmeisoleringstykkelser for klimaskærmen for nybyggede enfamiliehuse, der kan opfylde krav til det dimensionerende transmissionstab, er for eksempel vist i SBi-anvisning 266, Småhuse – indeklima og energi (Bergsøe et al., 2016).

§ 258 Generelle mindstekrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage

§ 258

Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage skal overholde følgende krav til energimæssig ydeevne:

For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end –17 kWh/m² pr. år. Energibalancen beregnes som E_ref = 196,4 x g_w – 90,36 x U_w. Fra 1. januar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år.
For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år. Energibalancen beregnes som E_ref = 345 x g_w – 90,36 x U_w. Fra 1. januar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år.
Lydglas og andre funktionsglas kan anvendes, hvis referencevinduet opfylder kravet til energibalancen. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energibesparelse ved det.

Stk. 2

Referencestørrelsen for vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage er 1,23 m x 1,48 m. For glasydervægge og glastage beregnes energibalancen fra profilsystemets centerlinjer.

Vejledning (1.6 Energikrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage) (§ 258)

Beregning af energitilskud for vinduer (E_ref)

Beregningen af energikrav til vinduer, glasydervægge (Curtain Walls), ovenlysvinduer og glastage er baseret på en beregning af vinduessystemet som helhed og tager udgangspunkt i en beregning af et vindue i referencestørrelse.

Energitilskuddet for vinduer beregnes som:

E_ref = I x g_w – G x U_w = 196,4 x g_w – 90,36 x U_w

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

g_w: Total solenergitransmittans for vinduet.

G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.

U_w: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:

Nord: 26 pct. Syd: 41 pct. Øst/vest: 33 pct.

Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet E_ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Selvom E_ref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, anvendes E_ref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Dette gælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarm-ningssæsonen.

Beregningen af facadevinduer, jf. EN 14351-1 Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne, foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue.

Beregningen af ovenlysvinduer foretages for et oplukkeligt referencevindue for et referencehus med 45° taghældning.

For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

E_ref = I x g_w – G x U_w = 345 x g_w – 90,36 x U_w

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

g_w: Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°

G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.

U_w: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m.

Beregningen af E_ref gælder for et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes.

E_ref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog benyttes E_ref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt i opvarmningssæsonen.

For glasydervægge, jf. EN 13830 Curtain Walling, og glastage, beregnes energibalancen som for vinduer. Det beregnes E_ref fra profilsystemets centerlinjer i et fast felt i referencestørrelsen. Oplukkelige felter skal overholde kravene til facadevinduer og ovenlys.

For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes E_ref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m.

Ved beregning af U-værdi benyttes DS/EN 12631 Termisk ydeevne for curtainwalling – Beregning af varmetransmissionskoefficient.

SBi-anvisning (§ 258)

For vinduer gælder kravet for vinduets energibalance i opvarmningssæsonen. Energibalancen opgøres som solvarmetilskuddet gennem vinduet minus varmetabet. Da solvarmetilskuddet over opvarmningssæsonen for nye lavenergivinduer er større end varmetabet, bliver energibalancen positiv. Energibalancen benævnes typisk ’energitilskuddet’ med betegnelsen E_ref og bestemmes som et gennemsnit for typiske vinduesorienteringer.

Vinduesindustrien har indført en mærkningsordning, der klassificerer vinduer efter energitilskuddet. Ordningen placerer producenters vinduer på en skala fra A til F, hvor vinduer med energimærke A har det højeste energitilskud.

Vinduer med energimærke B opfylder minimumskravet til energitilskuddet i Bygningsreglement 2018.

Information om energimærkningsordningen for vinduer kan findes på hjemmesiden www.energivinduer.dk.

§ 259 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende

§ 259

For boliger, kollegier, hoteller og lignende bygninger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Vejledning (1.7 Energirammen) (§ 259)

Bygningers energimæssige ydeevne er reguleret ved brug af energirammen, som er en ramme for hvor meget primærenergi, der må benyttes i bygningen til bygningsdrift.

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning, multipliceret med den relevante energifaktor for hver energibærer.

For fjernvarme tages der ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Disse elementer indgår i stedet i energifaktoren for fjernvarme. For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne.

SBi-anvisning 213 skal benyttes til beregning af bygningers energibehov og til eftervisning af at energirammen overholdes.

SBi-anvisning (§ 259)

Bygningers behov for tilført energi (energibehov) kan beregnes med Be18, som er et beregningsprogram, der er tilknyttet SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018). Beregningsprogrammet er udarbejdet med henblik på at eftervise om en bygning overholder energirammekravet i bygningsreglementet.

§ 260 Energirammer for andre bygninger end boliger

§ 260

For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Stk. 2

For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, opvarmet til mellem 5,0 og 15,0 °C gennemføres beregningen med 15 °C som rumtemperatur.

Stk. 3

For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, eller bygningsafsnit heri med behov for et højt belysningsniveau, ekstra ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde, forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Tillægget skal beregnes i henhold til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Vejledning (1.8 Tillæg til energirammen) (§ 260)

Danmark har valgt en implementering af bygningsdirektivet, hvor forskellige erhvervsbygningers forudsætninger håndteres gennem brugen af tillæg sammenholdt med energikrav til installationer. Dermed får forskellige erhvervsbygninger forskellige energirammer afhængigt af brugen af bygningerne og den energimæssige ydeevne af bygningerne kan dermed sammenholdes på tværs. Der skal gennemføres energirammeberegning af energibehovet både med og uden tillæg.

Den nærmere afgrænsning af tillæggene fremgår af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

SBi-anvisning (§ 260 stk. 3)

Nærmere regler for bygninger eller bygningsafsnit, hvor der er behov for øget energiforbrug, angives i SBi-anvisning 213 (Aggerholm, 2018).

Energirammen gælder også for bygninger opvarmet til mellem 5 og 15 °C. For disse bygninger beregnes energibehovet ved en rumtemperatur på 15 °C.

§ 261-§ 266 Krav ved brug af energiramme

§ 261

I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, opdeles bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.

§ 262

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen.

Vejledning (1.9 Bygninger med blandet anvendelse) (§ 261-§ 262)

I bygninger med blandet anvendelse, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, kan anvendelsen regnes helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom. I energirammeberegningen skal butiksarealet derfor gennemføres med samme data for fx interne belastninger, brugstid, ventilation osv som resten af bygningen. Komponentkravene til installationerne og konstruktionerne skal dog samtidig overholdes for de særlige konstruktioner eller installationer i butiksarealet.

SBi-anvisning (§ 261-§ 262)

I bygninger med blandet anvendelse, fx både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens opvarmede etageareal i bygningsafsnit, der har samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen og energibehovet for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

Hvis en bygning på 1000 m² for eksempel er indrettet med 700 m² bolig og 300 m² erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom.

§ 263

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Stk. 2

For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, kan krav om, at volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstiger 0,3 l/s pr. m² klimaskærm benyttes som alternativ til § 263, stk. 1.

Stk. 3

Dokumentation af utætheder i klimaskærmen kan ske ved trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af større bygninger.

Stk. 4

For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet for disse arealer. Foreligger dokumentation heraf ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Stk. 5

Trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen skal ske på grundlag af Metode 3 i DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Håndtering af åbninger i klimaskærmen ved trykprøvning fremgår af Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.

Vejledning (1.10 Tæthed og trykprøvning af bygninger) (§ 263)

Håndtering af åbninger i klimaskærmen, i forbindelse med trykprøvning

Bygninger skal udføres, så bygningernes konstruktioner er tætte mod utilsigtede utætheder. Uanset om der trykprøves, skal bygningen udføres, så konstruktionerne er tætte.

En af metoderne til at dokumentere overholdelse af kravet om tæthed er ved at gennemføre trykprøvning af bygningen eller repræsentative dele af bygningen. Det er vigtigt for overholdelse af bestemmelsen at det reelt er en repræsentativ del af bygningen.

Hvis der gennemføres trykprøvning af bygningen eller dele af bygningen, så kan trykprøvningen danne grundlag for energiberegningen for de etagearealer, hvor der er foretaget trykprøvning. De områder af bygningen, der ikke er trykprøvet skal benytte 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa ved fastlæggelse af infiltrationen i energirammeberegningen.

Trykprøvning af bygninger gennemføres i henhold til DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kravene eftervises ved brug af Metode 3 i DS/EN ISO 9972, hvor nedenstående tabel benyttes i forhold til hvordan åbninger i klima- skærmen skal håndteres. Tabellen svarer til tabel 1 i afsnit 5.2.3 i DS/EN ISO 9972.

Type af åbning i klimaskærm	Hvordan åbningen håndteres i forbindelse med trykprøvning
Åbninger for naturlig ventilation	Lukkes
Åbninger for centrale ventilationsanlæg eller lignende	Forsegles – Anlæg slukkes under måling
Åbninger til mekanisk ventilationsanlæg, der benyttes kortvarigt	Forsegles – Anlæg slukkes under måling
Vinduer, døre, lemme og lignende i klimaskærmen	Lukkes
Øvrige åbninger, der ikke er beregnet til ventilation	Lukkes – Vacuumventiler eller afløb uden vandlås forsegles

Bygninger over 10 meter kan testes, hvis bygningshøjde gange temperaturforskel er mindre end 500 mK.

SBi-anvisning (§ 263)

Utætheder i klimaskærmen, fx omkring vinduer, døre og ved samlinger mellem bygningsdele, medfører øget varmetab og dårlig komfort, fordi kold udeluft kan presses ind gennem klimaskærmen. Tilsvarende kan der være risiko for, at varm fugtig indeluft suges ud gennem utætheder. En utæt klimaskærm kan føre til skader på bygningen, fordi vanddamp i varm indeluft med højt fugtindhold kan kondensere på vej ud gennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Det skaber gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning på grund af råd og svamp.

Eksempler på, hvordan en lufttæt klimaskærm kan etableres, findes for eksempel i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2013) og SBi-anvisning 267, Småhuse – klimaskærmen (Møller et al., 2016).

Bygninger skal ventileres af hensyn til indeklimaet, se mere i bygningsreglementets kapitel 22, Ventilation. Det er vigtigt for sundhed og komfort i bygninger, at ventilationen kan styres kontrolleret og efter behov, fx via udeluftventiler eller ventilationsanlæg, og ikke ukontrolleret gennem utætheder i klimaskærmen.

Eftervisning af lufttæthed

Lufttæthedskravet kan eftervises ved en prøvning, hvor en indgangsdør eller et vindue midlertidigt erstattes af en fleksibel specialdør eller -vindue med indbygget ventilator. Med ventilatoren skabes trykforskel mellem inde og ude, og samtidig måles luftstrømmen gennem ventilatoren. I daglig tale betegnes en tæthedsprøvning ofte som en ’blower door-test’.

I DS/EN ISO 9972 er der tre prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2015h). Ved prøvning af om BR-krav vedrørende klimaskærmens lufttæthed er overholdt, anvendes Metode 3. For metode 3 foreskriver standarden ikke, om åbninger, fx vinduer, døre eller udeluftventiler, skal være lukkede eller forseglede, men henviser til, at det afhænger af det specifikke formål med prøvningen. Hvordan åbninger håndteres i forbindelse med BR-krav fremgår derfor af vejledningen til § 263.

Detaljeret gennemgang af regler og standarder vedrørende krav til bygningers lufttæthed kan for eksempel findes i SBi-rapporten, Tæthed af klimaskærmen i eksisterende boliger (Mortensen & Bergsøe, 2016).

Det skal bemærkes, at kravet for høje rum i § 263, stk. 2, refererer til ’l/s pr. m² klimaskærm’ og ikke som i § 263, stk. 1, til ’l/s pr. m² opvarmet etageareal’.

Beregning af energibehov

Kravet til klimaskærmens lufttæthed ved en trykprøvning på 1,0 l/s pr. m² skal kunne opfyldes, uanset om der er benyttet 1,5 l/s pr. m² ved beregning af energibehovet.

§ 264

Nybyggeri, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 259 og 260, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 12,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.

Vejledning (1.11 Bestemmelse af det dimensionerende transmissionstab) (§ 264)

Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab.

Etageantallet beregnes som forholdet mellem etagearealet og det bebyggede areal. Det bebyggede areal følger BBR, hvor det bebyggede areal er arealet af den største etage. Der kan dog ikke medtages uopvarmede arealer. Hvis en bygning for eksempel har et samlet etageareal på 8277 m², men det bebyggede areal er 2500 m², så er etageantallet der skal benyttes til at finde kravet til det dimensionerende transmissionstab 3,31. Etageantallet er her angivet med to decimaler, men ved beregning af det dimensionerende transmissionstab foretages beregningen uden afrunding af mellemregningen.

SBi-anvisning (§ 264)

Transmissionstab er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem rummets eller bygningens begrænsningsflader på grund af temperaturforskelle mellem ude og inde. Det dimensionerende transmissionstab er i BR18 transmissionstabet gennem bygningens klimaskærm inklusiv vinduer og yderdøre pr. m² etageareal ved en temperaturforskel mellem ude og inde, som er fastlagt i DS 418 (Dansk Standard, 2011a).

Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der ofte sker ændringer i installationerne mange gange i bygningernes levetid. For at fremtidssikre bygninger er det derfor vigtigt, at klimaskærmen som helhed har en god isoleringsevne. Energirammerne suppleres derfor med krav til maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab. Kravet gælder klimaskærmen inklusiv vinduer og yderdøre, linjetab omkring vinduer, yderdøre, ved fundament samt tab gennem konstruktioner mod jord. Vinduer og yderdøre inkluderer også ovenlysvinduer, ovenlyskupler, glasydervægge, porte, lemme og lignende.

§ 265

Anlæg til vedvarende energi (VE) på bygninger eller i forbindelse med bygninger kan indregnes i energirammeberegningen for den pågældende bygning. Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg til forsyning af bebyggelsen, kan dette indregnes i energirammeberegningen under forudsætning af, at det er etableret til energiforsyning af den konkrete bebyggelse, og at det er placeret i nærheden af bygningen.

Stk. 2

For alle bygninger kan der højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr år i energirammen.

Vejledning (1.12 Vedvarende energi) (§ 265)

Bygningsdirektivet kræver, at vedvarende energi indgår i beregningen af bygningens energimæssige ydeevne. I Danmark er der fastlagt en række regler i bygningsreglementet for at afbalancere effekten af vedvarende energi i forhold til energieffektivisering af bygningen, for eksempel ved at isolere bygningen. Derfor er der indført en regel om at der maksimalt kan indregnes 25 kWh/m² primærenergi i energirammeberegningen.

I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen. For en yderligt beliggende bygning er en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen, selvom denne placering er i nabokommunen, også i nærheden.

SBi-anvisning (§ 265)

Generelt gælder, at der højst kan medregnes en el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på maksimalt 25 kWh/m² pr. år i energibehovet.

§ 266

For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes 50 pct. af kælderarealet i energirammen. For uopvarmede kældre er der ikke et arealtillæg.

SBi-anvisning (§ 266)

Se anvisningsteksten til § 256 om kældre.

§ 267-§ 270 Energikrav ved ændret anvendelse

§ 267

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, kan energikravene overholdes ved at benytte energirammen i §§ 259-266 eller ved at følge kravene til U-værdi i § 268.

§ 267 a

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270.

Stk. 2

Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270, hvis overholdelse af energikravene i § 267 og §§ 268-270, vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.

Stk. 3

Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.

Vejledning (2.0 Ændret anvendelse) (§ 267-§ 270)

Når bygninger ændrer anvendelse, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, skal bygningerne overholde kravene i bygningsreglementet til ændret anvendelse.

Eksempler på bygninger, der er omfattet af krav til ændret anvendelse i §267-270:

Inddragelse af et udhus til beboelse.
Inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.
Ændring af uopvarmet lade/lager til kontorbygning

Ændring fra en bygningstype til en anden, hvor temperaturforholdene og klimakravene er ens udløser ikke yderligere energikrav. Skift fra boliger til kontorer udløser dog f.eks. krav til belysning.

En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger.

Konstruktionerne omkring bygninger, der ændrer anvendelse skal isoleres svarende til kravene i §268. Der kan dog være byggetekniske forhold, der gør at overholdelsen af kravene ikke kan lade sig gøre. Der kan derfor i stedet kompenseres for den manglende energimæssige ydeevne ved brug af andre energimæssige løsninger. Det kan f. eks. være vanskeligt at opfylde kravene til linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter. Der kan derfor i stedet spares en tilsvarende energimængde for eksempel gennem yderligere isolering, installation af vedvarende energianlæg eller forbedret energiforsyning. Til sammenligning af forskellige energiforsyninger benyttes energifaktorerne i § 252-253.

SBi-anvisning (§ 267)

Eksempelvis er en kontorbygning, der ændres til beboelse, i energiteknisk henseende ikke ændret anvendelse og medfører ikke ændring af energikrav til bygningens konstruktioner eller installationer. Forskellen mellem energikrav til kontorbygninger og boliger vedrører den elektriske belysning, og her er der ikke krav til boliger.

Derimod er en beboelsesbygning, der ændres til kontorbygning, ændret anvendelse i energiteknisk henseende, og det udløser alene energikrav til den nye belysning.

SBi-anvisning (§ 267a)

Hensyn til bevaring

Efterisolering af bygninger med stor kulturværdi kan vanskeligt gennemføres uden konsekvenser for bygningens udformning. Ved indvendig efterisolering kan der være risiko for skader, fx frostsprængninger af den eksisterende ydermur og opfugtning af trækonstruktioner.

§ 268

Bygningsdele omkring rum, der opvarmes, skal udføres med varmetabskoefficienter, der modsvarer den temperatur, rummene er opvarmet til i bilag 2, tabel 2. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Bilag 2 (Tabel 2)

Tabel 2. Mindstekrav til klimaskærm ved ændret anvendelse

Bygningsdel	U-værdi [W/m²K]
Rum opvarmet til	Rum opvarmet til T > 15 °C	Rum opvarmet til 5 °C < T < 15 °C
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,15	0,25
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	0,40	0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,10	0,15
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag	0,12	0,15
Porte	1,80	1,80
Lemme mod det fri eller mod rum, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²)	1,40	1,50
Ovenlyskupler	1,40	1,80
Lystunneler eller lignende	2,0	2,0
Bygningsdel	Linjetab W/mK
Fundamenter	0,12	0,20
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme	0,03	0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler	0,10	0,10

§ 269

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning kan byggetekniske forhold indebære, at § 268 ikke fuldt ud kan opfyldes. I det tilfælde skal den manglende ydeevne erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor.

§ 270

Bygningsmæssige ændringer skal overholde kravene i § 268. Ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der udføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

Vejledning (2.1 Bygningsmæssige ændringer) (§ 270)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, såfremt der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne kan eksempelvis dækkes ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

SBi-anvisning (§ 269 og § 270)

Bestemmelserne giver mulighed for, at man kan afvige fra U-værdikravene, fx fordi det i visse tilfælde ikke er muligt at overholde kravene til linjetab. Der foretages i sådanne tilfælde en varmetabsberegning, jf. § 272-§ 273, eller energibehovsberegning, jf. § 259-§ 260, som man skal sammenholde med, når man foretager ændringer i forhold til bilag 2, tabel 2. Bemærk, at der er tale om en individuel ramme for den enkelte bygning.

§ 271-§ 273 Energikrav ved tilbygninger

§ 271

Tilbygninger skal projekteres og udføres, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen. Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Alternativt kan kravene overholdes ved at overholde U-værdierne i § 268 eller varmetabsrammen i § 272. Det er en betingelse for anvendelse af U-værdierne i § 268, at det samlede areal af yderdøre og vinduer, herunder ovenlysvinduer, ovenlyskupler, glasydervægge og glastage ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.

Vejledning (3.0 Tilbygninger) (§ 271-§ 273)

Reglerne om tilbygninger kan benyttes når der laves mindre tilbygninger til eksisterende bygninger.

SBi-anvisning (§ 271)

Der er en øvre grænse for arealet af vinduer og yderdøre på 22 % af det opvarmede etageareal, såfremt eftervisningen af energikravet baseres på U-værdierne angivet i § 268. Hvis der ønskes et areal på mere end 22 %, skal kravet til varmetabsramme opfyldes i stedet, se § 272.

I princippet kan en tilbygning være vilkårlig stor, men ved meget store tilbygninger vil kommunen formentlig stille krav om en beregning, der efterviser, at bygningens energibehov er mindre end energirammen.

§ 272

Tilbygninger må benytte varmetabsrammen, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis U-værdikravene i § 268 var opfyldt.

Stk. 2

Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen. Dog kan 50 pct. af det tidligere varmetab gennem den del af facaden på den eksisterende bygning, der bliver dækket af tilbygningen, medregnes i varmetabsrammen.

§ 273

Vinduer i tilbygningen kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

Vejledning (3.1 Varmetabsrammen) (§ 272)

Energikrav ved tilbygninger

Som alternativ til energirammen kan varmetabsrammen benyttes for mindre tilbygninger. Varmetabsrammen er en beregning af hvor meget energi, en tilbygning ville have behov for, hvis den var opført så den netop opfyldte kravene i § 268. Varmetabsrammen etableres ved at benytte U-værdierne og linjetabene i § 268, ligesom vinduesarealet tilpasses så det svarer til 22 pct. af det opvarmede etageareal. Beregningen af varmetabet fra den reelle tilbygning skal være mindre end varmetabsrammen. Der er et eksempel på en beregning af varmetabsrammen i SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Når der gennemføres beregninger af varmetabsrammen kan vinduerne indregnes som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. I beregningen af de reelle forhold i bygningen skal der benyttes de reelle vinduer.

Når der gennemføres beregninger af de reelle forhold i bygningen, så er det vigtigt at medregne kuldebroer, inhomogene lag og tilsvarende, der har betydning for den resulterende U-værdi.

Hvis der etableres eksempelvis tagboliger eller tilbygges ekstra etager på et eksisterende tag kan det eksisterende varmetab gennem taget ikke medregnes i varmetabsrammen, da varmetabet ikke foregår gennem facaden.

Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der fx en tilbygning på 20 m² til et hus på 130 m² bliver energirammen 36,7 kWh/m² pr. år.

Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugsvandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygningsreglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår det i beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.

SBi-anvisning (§ 272)

Varmetabsrammen for en tilbygning beregnes som det samlede varmetab for en konkret tilbygnings klimaskærmsarealer med udgangspunkt i U-værdier og linjetab som angivet i bilag 2, tabel 2, og med et vinduesareal på 22 % af det opvarmede etageareal. Temperaturforskelle mellem ude og inde for de forskellige bygningsdele er fastlagt i DS 418 (Dansk Standard, 2011a).

Vinduesarealet kan efterfølgende øges, hvis isoleringsevnen af andre bygningsdele forbedres svarende til varmetabet fra det øgede vinduesareal, så tilbygningens samlede varmetab ikke ændres.

Varmetabet gennem den del af den eksisterende klimaskærm, som tilbygningen dækker, kan modregnes varmetabet fra den nye tilbygning. Dog kun med 50 % af arealet. Dette er en stramning, der blev indført i BR15, hvor det tidligere var hele arealet af den eksisterende klimaskærm, der kunne modregnes.

U-værdier for typiske, eksisterende bygningsdele kan for eksempel findes i Håndbog for energikonsulenter (Bekendtgørelse nr. 792, 2019).

Eksempel på varmetabsberegning af en tilbygning er vist i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018).

Bestemmelsen gælder også ved etablering af tagboliger, uanset om det sker ved at ombygge et eksisterende tagrum eller ved at tilføje en ekstra etage. Dog kan det tidligere varmetab gennem det gamle loft eller tag ikke indgå i varmetabsrammen.

§ 274-§ 279 Energikrav ved ombygninger og udskiftning af bygningsdele

§ 274

Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader. Energikravene ved ombygning kan enten overholdes ved at overholde kravene til alle berørte bygningsdele i § 279 eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger i §§ 280-282. Renoveringsklasserne er en energiramme for eksisterende bygninger.

Vejledning (4.0 Ombygninger og udskiftninger af bygningsdele) (§ 274-§ 279)

I bygningsreglementets krav til bygningsdelene skelnes der mellem følgende situationer:

Reparationer
Ombygning
Udskiftning

Reparationer dækker over mindre ændringer, der ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Det er typisk mindre arbejder, som for eksempel pudsreparation af en facade, udskiftning af enkelte brædder på en facade eller malerbehandling. Ved skader efter f.eks. en storm, et rørbrud eller en mindre rådskade, hvor størstedelen af bygningsdelen ikke er omfattet, vil der i de fleste tilfælde være tale om mindre reparationer.

Energikrav ved ombygning

Ombygning er, når en bygningsdel renoveres eller bygges om. For eksempel når en tagbeklædning skiftes. I det tilfælde skal der gennemføres efterisolering, hvis det er rentabelt.

Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering, er:

Nyt tegltag eller tilsvarende.
Nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader.
Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag.

Eksempler på arbejder hvor der skal foretages rentabel isolering

I nogle tilfælde vil det være sådan, at efterisolering op til det niveau, der er krav om i bygningsreglementet, ikke er rentabelt. Der kan dog være en mindre isoleringstykkelse, der er rentabelt. Denne merisolering skal så foretages.

I beregningen af rentabiliteten indgår kun materialer og arbejdsløn ved det energibesparende arbejde og det snævre følgearbejde af det energibesparende arbejde, og ikke f.eks. udgifter til tagdækning, stillads eller andre udgifter.

Ved evaluering af rentabilitet i eksisterende bygningskonstruktioner med hulrum, for eksempel tage, hvor der er plads til yderligere isolering uden ændringer af konstruktioner skal det først evalueres om opfyldning af hulrum er rentabelt. Det vil det ofte være og tiltaget skal derfor gennemføres, hvis det fugtteknisk kan lade sig gøre. Dernæst skal det evalueres om ændring af konstruktionen, for eksempel forhøjelse af taget, er rentabel. Her tages der udgangspunkt i en konstruktion, hvor merisoleringen i hulrummet allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på en skråvæg, hvor spæret skal forhøjes for, at der kan blive plads til den isolering, som bygningsreglementet stiller krav om. Her skal det først vurderes om der kan monteres mere isolering i skråvæggen uden forhøjelse af spæret og dernæst skal forhøjelse af spæret evalueres. Hvert trin evalueres hver for sig. De rentable dele af tiltaget skal gennemføres.

Udskiftning er, hvis hele bygningsdelen udskiftes. Det kan for eksempel være en hel tagkonstruktion, inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, eller det kan være komponenter, der udskiftes, som for eksempel vinduer eller en kedel. Ved udskiftning skal konstruktionen eller komponenten leve op til kravene i § 279 og installationsemnerne. Der kan dog være forhold, der gør at udskiftningen ikke kan gennemføres uden uforholdsmæssige meromkostninger på de omkringliggende konstruktioner. I disse tilfælde er der ikke krav om fuld isolering, men hvis der kan isoleres til et lavere niveau skal dette gennemføres. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis der skal understøbes fundamenter for at gulvkonstruktionen kan isoleres svarende til kravet. I dette tilfælde skal der i stedet isoleres svarende til det niveau, der kan opnås uden understøbning. Tilsvarende skal kravet til linjetab omkring vinduer ikke overholdes ved udskiftning af vinduer uden samtidig renovering af ydervæg. Kravet gælder alene vinduet.

Der henvises til Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner, der indeholder yderligere uddybninger af ombygningskravene og indeholder en række eksempelkonstruktioner, der er regnet igennem generisk. Disse beregninger kan benyttes som rettesnor. Hvis beregningen i vejledningen om ofte rentable konstruktioner viser at en efterisolering ikke er rentabel, så behøver man ikke at lave en beregning på det konkrete byggeri.

Levetider der normalt kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:

Energibesparende tiltag	Levetid [år]
Efterisolering af bygningsdele	40
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer	30
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samtventilationskanaler og armaturer inklusive isolering	30
Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggreater	20
Belysningsarmaturer	15
Automatik til varme og klimaanlæg	15
Fugetætningsarbejder	10

Der kan gennemføres bygningsmæssige ændringer, der medfører et forøget energiforbrug, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Denne bestemmelse finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten

SBi-anvisning (§ 274)

Forbedringer af bygningsdeles varmeisoleringsevne, fx efterisolering, skal kun udføres, hvis der ikke er risiko for fugtskader. Der vil altid være risiko for fugtskader, men risikoen skal være så begrænset, at den normalt vil anses for at være acceptabel. For nogle konstruktioner kan der være tilfælde, fx indvendig efterisolering, hvor det kræver særlig stor omhu at udføre det uden risiko for fugtskader, eller hvor forudsætningerne ikke er til stede.

En løsning anses for ikke at medføre risiko for fugtskader, når den svarer til de principper, der er beskrevet i blandt andet SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013) og forskellige BYG-ERFA blade.

Nogle energibesparende foranstaltninger vil i sig selv forbedre konstruktionen fugtteknisk, mens andre kan øge risikoen for fugtskader, hvis der ikke bevidst foretages tiltag, der modvirker dette. Typiske, men ikke udtømmende, eksempler er:

Tætning af klimaskærmen kan betyde, at den naturlige ventilation gennem utætheder nedsættes så kraftigt, at der skal sikres et minimum luftskifte gennem kontrollerede åbninger i klimaskærmen, se § 423, om tilførsel af udeluft.
Efterisolering af dæk over uopvarmet kælder eller krybekælder. Temperaturnedsættelsen i det uopvarmede kælderrum kan betyde øget fugtbelastning af rummet og væggene.
Indvendig efterisolering af vægge kræver ikke kun omhu i udførelsen, men stiller også øgede krav til væggenes tæthed og håndtering af kuldebroer.

Det er derfor nødvendigt at vurdere fugttekniske risici ved energibesparende foranstaltninger. Hjælp til vurdering af fugttekniske risici ved valg af efterisoleringsløsning til klimaskærmen for småhuse er for eksempel beskrevet i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger (Møller, 2012b), der også viser eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk med særligt fokus på, at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige.

I forhold til at gennemføre energibesparelser på en eksisterende bygning skelnes der mellem en reparation, ombygning og en decideret udskiftning af en bygningsdel. Ved en total udskiftning af en bygningsdel, fx et facadeparti eller en tagkonstruktion, skal kravene til isolering i § 279, overholdes, uanset om det er rentabelt eller ej. For vinduer er det bestemmelserne i kapitel § 258, der skal overholdes.

Det er kun de berørte bygningsdele, der skal overholde kravene. Det betyder blandt andet, at hvis vinduer udskiftes ét ad gangen, skal de nye vinduer overholde bestemmelserne i kapitel § 258.

Foretager man derimod et mindre omfattende indgreb eller vedligehold, fx kun skifter tagbelægning eller regnskærm, er der alene krav om at overholde kravene til isolering § 279, hvis arbejdet kan ske på rentabel vis og uden risiko for fugtskade.

Når man i denne sammenhæng skelner mellem udskiftning og ombygning skyldes det, at det ofte rent byggeteknisk er lettere at opfylde kravene til isolering ved en udskiftning end ved ombygning af en bygningsdel.

§ 275

Ombygninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, er rentable. I tilfælde af, at ombygninger ikke er rentable, skal der foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af, at en ombygning ikke er rentabel, skal det undersøges, om en mindre ombygning er rentabel.

Stk. 2

I konstruktioner med hulrum med plads til isolering, som f.eks. rejste tage med spær, skal det først undersøges, om isolering i hulrummene er rentabelt, og dernæst, om det er rentabelt at efterisolere op til kravene i § 279.

SBi-anvisning (§ 275)

Et energibesparende tiltag anses økonomisk rentabelt, når:

Til investeringen medregnes kun ekstraomkostningerne til de energimæssige forbedringer. Levetider for energibesparende tiltag fremgår af Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2020c).

Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er 175 mm eller mindre, vil det normalt være rentabelt at efterisolere, se Vejledning om ofte rentable konstruktioner (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2019b).

Selv om en opgradering til kravet i bilag 2, tabel 3, ikke vil være rentabel, kan der være et mindre omfattende arbejde, der vil kunne nedbringe energiforbruget. Dette arbejde skal så udføres. Eksempelvis vil hulmursisolering normalt være meget rentabelt, men ikke give en isoleringsevne, som lever helt op til disse krav; til gengæld vil en ind- eller udvendig efterisolering måske ikke være økonomisk rentabel.

Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de rentable foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, der skal udføres.

Hjælp til vurdering af arbejdet i forbindelse med efterisolering af klimaskærmen for småhuse findes for eksempel i SBi-anvisning 239, Efterisolering af småhuse - energibesparelser og planlægning (Møller, 2012a), der også vejleder om potentialet for energibesparelser ved forskellige efterisoleringsløsninger.

Eksempler på typiske renoveringsopgaver og svar på, om der i Bygningsreglement 2018 er krav om energibesparende tiltag, kan for eksempel findes på hjemmesiden krav.byggeriogenergi.dk.

Erfaringer har generelt vist, at estimater af energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med renoveringer har været forbundet med store usikkerheder. En proces samt en metode for at opnå mere retvisende estimater af energiforbrug og -besparelser ved renoveringer er for eksempel beskrevet i Branchevejledning for energiberegninger (InnoBYG, 2014) samt SBi-anvisning 269, Energirenovering af større bygninger – metode og proces (Mortensen et al., 2017), der også indeholder en liste med specifikke værktøjer, dokumenter, tjeklister, beregningsprogrammer m.m., der kan anvendes ved energirenovering af bygninger.

Hjælp til at få et overblik over hvilke energirenoveringsstrategier, der passer til et konkret projekt – og hvordan projektet kan tilføres merværdi – findes for eksempel i Arkitektur Energi Renovering – Designguide for energi-, dagslys- & indeklimarenovering (Marsh, Faurbjerg & Kongebro, 2013).

Som alternativ til kravene i § 279, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger svarende til, at hele bygningen opgraderes til en renoveringsklasse 1 eller 2, se § 280-§ 282.

§ 276

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan udføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

§ 277

Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i § 279 og installationsemnerne overholdes, uanset rentabilitet. Der kan dog være tilfælde, f.eks. ved understøbning af fundamenter, hvor udskiftningen medfører så store merudgifter på tilgrænsende bygningsdele, at udskiftningen ikke er rentabel i henhold til § 275. Ved beregning af rentabilitet tages kun udgifter på de tilgrænsende bygningsdele med i beregningen.

SBi-anvisning (§ 277)

Udskiftning

Kravet om mindste varmeisolering, udtrykt ved krav til maksimal U-værdi og linjetab, skal opfyldes ved alle udskiftninger af klimaskærmen, uanset rentabilitet, i henhold til § 277.

Ved udskiftning er det kun de berørte bygningsdele og installationer, som skal opfylde energikravene. Ved udskiftning af facaden skal denne isoleres svarende til kravene i bilag 2, tabel 3, og ved udskiftning af tagkonstruktionen, fx efter en brand, skal denne på samme måde isoleres svarende til kravene i bilag 2, tabel 3 – i begge tilfælde uanset rentabilitet. Men der er ikke krav om, at man samtidig skal isolere andre bygningsdele, hvis de ikke er berørt af indgrebet i bygningen – uanset deres isoleringsgrad.

Ved udskiftning af vinduer, glasydervægge, ovenlyskupler og glastage skal kravene i § 258 opfyldes uanset rentabilitet. Kravene til linjetabet for samlingen mellem fx vindue og ydervæg, jf. bilag 2, tabel 3, skal ikke opfyldes medmindre der samtidig foretages efterisolering af ydervægge.

§ 278

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282.

Stk. 2

Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282, såfremt overholdelse af energikravene i §§ 274-282, vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.

Stk. 3

Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.

Vejledning (4.1 Fredede og bevaringsværdige bygninger)

Som udgangspunkt kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Vurderingen af, om energimæssige tiltag efter §§ 274-282 er i strid med den fredede bygnings arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, foretages af Slots- og Kulturstyrelsen, mens det for bevaringsværdige bygninger er kommunen, der foretager vurderingen.

Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydre fremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning.

Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning.

Det fremgår af § 274, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer.

Der kan med hjemmel i byggelovens § 22 dispenseres fra bestemmelserne i § 279, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.

I forbindelse med større renoveringsarbejder på bevaringsværdige bygninger bør potentielle energiforbedringer altid indgå i forhåndsdialogen mellem kommunen og bygningsejere og/eller dennes rådgiver. E-SAVE-Vejledning til kommunal sagsbehandling af byggesager med energitiltag i bevaringsværdige bygninger, udgivet af GATE 21, Bygherreforeningen m.fl. (2016), indeholder redskaber til denne dialog og forhandling.

SBi-anvisning (§ 278)

Hensyn til bevaring

§ 279

Ombygning og andre forandringer i bygningen skal opfylde kravene til U-værdier og linjetab i bilag 2, tabel 3. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Vejledning (4.2 Forsatsvinduer, porte, lemme og ovenlyskupler) (§ 279)

Kravene i § 279 gælder for de faktiske størrelser af porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler.

Nye forsatsvinduer (1+2) dækker den samlede løsning for nye vinduer kombineret med en ny ekstra, selvstændig ramme/karm.

Renoverede forsatsvinduer er vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i en anden bygning. Udtagning af vinduer for arbejde, der kan sidestilles med løbende vedligeholdelse som for eksempel malerbehandling, kitning og reparation, er i denne sammenhæng ikke et renoveret vindue, hvis vinduerne genmonteres i samme bygning.

Der er ikke krav til den energimæssige ydeevne af forsatsrammer, der monteres på eksisterende, blivende vinduer.

Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomi og minimering af indeklimagener. Bestemmelserne om linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring af ydervægge eller gulvkonstruktioner finder imidlertid kun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige forbedringer af de elementer, der er årsag til linjetabet.

Byggetekniske forhold kan betyde, at kravene i § 279 ikke kan opfyldes, jf. § 274.

Bilag 2 (Tabel 3)

Tabel 3. Mindstekrav til klimaskærm ved ombygninger og andre forandringer i bygningen

Bygningsdel	U-værdi [W/m²K]
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,18
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,10
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag	0,12
Porte	1,80
Lemme, nye forsatsvinduer og ovenlyskupler	1,40
Renoverede forsatsvinduer	1,65
Lystunneler eller lignende	2,0
Bygningsdel	Linjetab [W/mK]
Fundamenter	0,12
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme	0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler	0,10

SBi-anvisning (§ 279)

I forbindelse med ombygning gælder kravet til efterisolering kun, hvis løsningen ikke medfører risiko for fugtskader og er rentabel, jf. § 275. Hvis løsningen ikke er rentabel, men et mindre omfattende tiltag kan nedbringe energibehovet, skal dette tiltag foretages, jf. § 275.

Ved ombygning kan det rent byggeteknisk vise sig kompliceret at opfylde kravene i § 279. For eksempel fordi pladsforhold ofte gør arbejdet med at efterisolere vanskeligt, eller fordi det vil kræve en større ombygning af bygningsdelen for at få plads til isoleringen. Det kan betyde, at arbejdet bliver meget dyrt at gennemføre, eller at løsningen ikke kan gennemføres uden risiko for fugtskader. I så fald er der ikke krav om at udføre arbejdet.

Til gengæld kan der være en anden løsning, som i sig selv er rentabel, og som øger bygningsdelens varmeisoleringsevne, selv om det ikke rækker til at opfylde kravene i bilag 2, tabel 3. I så fald er der krav om, at den pågældende løsning gennemføres.

§ 280-§ 282 Renoveringsklasser for eksisterende bygninger

§ 280

Der gælder følgende for anvendelse af renoveringsklasser for eksisterende bygninger:

Behovet for tilført energi skal mindst reduceres med 30,0 kWh/m² pr. år.
Eftervisningen skal ske i henhold til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.
Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger.
Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i §§ 382-384, § 386 og §§ 443-449 overholdes.

Vejledning (5.0 Renoveringsklasser) (§ 280-§ 285)

Renoveringsklasserne er energirammer for eksisterende bygninger. Renoveringsklasserne kan benyttes som alternativ til de almindelige ombygningskrav. Renoveringsklasserne er primært tiltænkt som en frivillig mulighed for de bygherrer, der laver gennemgribende energirenoveringer og som samtidig har et ønske om et mere helhedsorienteret tilgang til energirenovering. Samtidig er det en implementering af bygningsdirektivet.

Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i § 277, skal stadig overholdes.

For at benytte renoveringsklasserne skal kravene i § 280 overholdes ligesom bygningen skal overholde energirammen i § 281 eller § 282.

Det er et krav, at energibehovet reduceres. Det er fordi renoveringsklasserne er en klasse, der kan benyttes når bygninger bliver energirenoveret. Hvis energibehovet ikke sænkes kan der ikke opnås en renoveringsklasse, men energimærket kan i stedet benyttes til at få et indtryk af bygningens energimæssige ydeevne.

Samtidig skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, jf. § 298.

Benyttes Renoveringsklasse 1 er der desuden en række indeklimakrav, der skal overholdes.

Beregningen foretages med brug af normalåret (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013).

SBi-anvisning (§ 280)

Baggrunden for de to frivillige renoveringsklasser for eksisterende bygninger stammer fra den fælles brancheudgivelse Initiativkatalog (Netværk for Energirenovering, 2013) og er videreført i Strategi for energirenovering af bygninger (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014). Renoveringsklasserne blev indført med Bygningsreglement 2015 og er videreført i BR18.

Formålet med de frivillige renoveringsklasser er at give et alternativ til opfyldelse af bygningsreglementets komponentkrav i § 279. Der er således tale om en valgmulighed.

Ved brug af energirammen for eksisterende byggeri vil disse enkeltstående bindinger på hver bygningsdel ikke optræde, hvorfor der er frihed til for eksempel at vælge bedre varmeisolerende vinduer og øge loftisoleringen for derigennem at mindske facadens isoleringstykkelse. Det giver ambitiøse bygherrer og bygningsdesignere en større metodefrihed.

Bygninger forsynet med fjernvarme opfylder § 280, ptk. 3, om at der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger. Vedvarende energi kan for eksempel være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet.

Indførelsen af renoveringsklasserne svarer desuden til EU-Kommissionens ønske om implementering af artikel 7 i Bygningsdirektivet (EU-Parlamentet & Rådet, 2010).

Mulighederne for at opfylde komponentkravene for mindste varmeisoleringsniveau ved at opfylde en energiramme svarende til den, der benyttes ved energimærkning af bygninger, er analyseret i rapporten Renoveringsklasser for eksisterende byggeri (Kragh, 2015).

Eftervisningen af en renoveringsklasse sker på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm, 2018).

Beregningen foretages med brug af normalåret for kalenderåret 2010 som beskrevet i rapporten, 2001 – 2010 Danish Design Reference Year (Wang, Scharling, Wittchen & Kern-Hansen, 2013).

Som hjælp til brugen af renoveringsklasserne har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fået udarbejdet vejledningen Renoveringsklasser for eksisterende bygninger (Kragh, 2018) med beregningseksempler for et enfamiliehus, en etageboligbygning og et kontorhus.

Renoveringsklasse 1

Renoveringsklasse 1 er et ambitiøst niveau for en omfattende renovering, der dels bringer en bygning ned på et lavt energibehov og dels medfører et godt indeklima. Renoveringsklasse 1 er primært tiltænkt bygningsejere, der ønsker at promovere deres bygning for offentligheden. Dette kunne for eksempel være et etageboligbyggeri med lejligheder af høj kvalitet eller tilsvarende en kontorbygning ejet af en virksomhed eller firma, der ønsker at promovere sig på den baggrund.

Renoveringsklasse 2

Renoveringsklasse 2 anvendes til at give en større og bredere frihed til at energirenovere. De specifikke isoleringskrav, der stilles i § 279, til de enkelte bygningsdele, når de renoveres (ombygges), er ikke altid en optimal løsning, der giver den største energibesparelse for den økonomi, der er til rådighed. Derfor stilles der med renoveringsklasse 2 i stedet et krav til bygningens totale energibehov (energiramme).

§ 281

Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som:

Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 70,0 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

§ 282

Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af § 281, kan klassificeres som:

Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 95 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Stk. 2

For bygninger eller bygningsafsnit med behov for et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov fastlægger forudsætningerne for tillæg.

SBi-anvisning (§ 281-§ 282)

Generelt gælder, at der højst kan medregnes en el-produktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen, jf. § 265 stk. 2. Kravet i § 280 om, at behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kWh/m² pr. år, kan således ikke alene dækkes af et el-producerende VE-anlæg.

Den vedvarende energiandel i el-forsyningen kan ikke medregnes.

Renoveringsklasse 1 kræver supplerende, at udvalgte krav til indeklimaet opfyldes. Disse krav kan være omfattende for eksisterende byggeri og vil ofte kræve en gennemgribende renovering. Følgende indeklimaforhold er der krav til ved anvendelse af renoveringsklasse 1:

Termisk indeklima (§ 386)
Ventilation (§ 443-§ 449)
Elektrisk belysning (§ 382-§ 384).

§ 283-§ 286 Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger

§ 283

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger, samt tilbygninger hertil skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 4.

Stk. 2

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger samt tilbygninger hertil er ikke omfattet af §§ 258-279 og §§ 293-298.

§ 284

U-værdier og linjetab i § 283 gælder under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri, højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal.

Stk. 2

Værdierne kan fraviges, såfremt det samlede varmetab ikke derved bliver større.

§ 285

Ved ombygning, andre forandringer og udskiftning gælder de i § 283 angivne krav under forudsætning af, at kravene er rentable. Rentabiliteten vurderes som i § 275. Ved vurdering af rentabiliteten betragtes ferieboligen som værende i brug som bolig også i vinterhalvåret.

§ 286

I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ, letbeton eller teglblokke med U-værdi lavere end 0,50 W/m²K anvendes under forudsætning af, at det samlede varmetab ved transmission ikke bliver større, end hvis U-værdierne i § 283 benyttes.

Bilag 2 (Tabel 4)

Tabel 4. Mindstekrav til klimaskærm for sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger

Bygningsdel	U-værdi [W/m²K]
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede	0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,15
Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage	0,15
Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede	1,80
Bygningsdel	Linjetab [W/mK]
Fundamenter	0,15
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme	0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler	0,10

Vejledning (6.0 Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger) (§ 283-§ 286)

Energikrav til sommerhuse, campinghytter og lign. feriehytter

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger bliver primært brugt i sommerhalvåret og har dermed en anden årlig brug end helårshuse. Derfor er der lempeligere krav til disse boliger.

Hvis det samlede areal af vinduer og yderdøre udgør mindre end 30 pct. af det samlede opvarmede etageareal, så kan energikravene til nye sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger opfyldes ved at overholde kravene i § 283. Hvis arealet af vinduer og yderdøre er større end 30 pct. eller der ønskes større fleksibilitet i isoleringsniveau kan energikravene overholdes ved at udføre en varmetabsberegning, der viser at varmebehovet er mindre end hvis kravene i i § 283 var overholdt. Det er muligt at anvende ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse, campinghytter og lignende uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil.

Når sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger bliver ombygget, er der krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Vurderingen af rentabilitet gennemføres som i § 275. Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner indeholder en yderligere vejledning til fortolkning af ombygningskravene.

SBi-anvisning (§ 283-§ 286)

Bygningsdelene i et sommerhus, campinghytter og lignende ferieboliger skal opfylde U-værdi-kravene og linjetabskravene i bilag 2, tabel 4, under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri, højst udgør 30 % af det opvarmede etageareal.

Hvis der ønskes et vinduesareal på mere end 30 % af det opvarmede etageareal, skal kravet til varmetabsramme opfyldes i stedet, se § 284, stk. 2. Benyttes varmetabsrammen, kan bygningsdelenes U-værdier og linjetab tilsvarende ændres, hvis sommerhusets varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i bilag 2, tabel 4 var opfyldt.

For vinduer og yderdøre, herunder porte, glasvægge og lemme, beregnes transmissionsarealet af hulmålene, dvs. den åbning, som vinduet eller døren indbygges i. De angivne U-værdier gælder derfor for den samlede bygningsdel, inklusive ramme og karm.

§ 287-§ 292 Midlertidige, flytbare pavilloner

§ 287

Midlertidige, flytbare pavilloner skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås under hensyn til pavillonernes anvendelse.

Stk. 2

Midlertidige flytbare pavilloner, der opstilles i tilknytning til eksisterende byggeri, kan opstilles i op til 5 år, f.eks. som led i renovering af en skole, en børneinstitution eller en kontorbygning eller for at løse et akut pladsbehov, herunder genhusning.

Stk. 3

Midlertidige, flytbare pavilloner, der opstilles uden tilknytning til et eksisterende byggeri, kan opstilles i op til 2 år.

Stk. 4

Permanente pavilloner eller pavilloner, der benyttes udover opstillingsperioderne i stk. 2 og 3, skal opfylde de gældende krav til nybyggeri.

§ 288

Pavilloner, der opstilles til midlertidig brug, skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 5. Nye vinduer, glasvægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Bilag 2 (Tabel 5)

Tabel 5 – Mindstekrav til klimaskærm for midlertidige, flytbare pavilloner

Bygningsdel	U-værdi [W/m²K]
Ydervægge	0,20
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	0,40
Gulv og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,12
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag	0,15
For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede, samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, hvor temperaturforskellen mellem rummene er 5 °C eller mere	1,80
Ovenlyskupler	1,80
Lystunneler eller lignende	2,0
Linjetab	Linjetab [W/mK]
Fundamenter	0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme	0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler	0,10

§ 289

Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene, at det samlede areal af vinduer og døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal. U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis pavillonens varmetab ikke bliver større, end hvis kravene i tabellen var opfyldt. Vinduer kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,5 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

§ 290

For opstillinger efter § 287 er det tilladt at anvende direkte elvarme for midlertidige, flytbare pavilloner for opstillinger op til 2 år. For opstillinger der opstilles mellem 2 og 5 år, skal direkte elvarme erstattes af anden varmeforsyning som f.eks. varmepumper eller fjernvarme, eller der skal kompenseres herfor ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi.

§ 291

Nybyggede pavillonmoduler skal være forberedt for anden varme end direkte elvarme. Det kan for eksempel være ved at forberede for vandbåren varme.

§ 292

Ved ombygning af pavilloner skal kravene i § 288 overholdes i det omfang, det er rentabelt i henhold til § 275.

Vejledning (7.0 Midlertidige, flytbare pavilloner) (§ 287-§ 292)

Midlertidige flytbare pavilloner har lempeligere energikrav end normale bygninger, da deres opstillingsperiode er afgrænset til højst at måtte vare op til 5 år, afhængigt af opvarmningsform. Opstillingsperioder over 5 år betragtes som en permanent opstilling af bygningen. Derfor skal de almindelige energikrav til nybyggeri overholdes.

Beregningerne skal følge DS 418 Beregning af bygningers varmetab.

Hvis det samlede areal af vinduer og yderdøre ikke overstiger end 22 pct. af det samlede opvarmede etageareal, så kan energikravene til midlertidige, flytbare pavilloner opfyldes ved at overholde kravene i § 288. Hvis arealet af vinduer og yderdøre er større end 22 pct. eller der ønskes større fleksibilitet i isoleringsniveau kan energikravene overholdes ved at udføre en varmetabsberegning, der viser at varmebehovet er mindre hvis kravene i § 288 var overholdt. Når der gennemføres beregninger af varmetabsrammen for midlertidige, flytbare pavilloner har man muligheden for at vælge om man vil indregne vinduerne som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,5 W/m²K. I beregningen af de reelle forhold i bygningen skal der benyttes de reelle vinduer.

Nye vinduer, glasvægge, døre, glastage eller ovenlysvinduer skal leve op til kravene i § 257 og § 258. Vinduer, glasvægge, døre, glastage eller ovenlysvinduer, der bliver siddende i pavillonmodulet efter flytning af pavillonmodulet er ikke omfattet af komponentkravet til vinduer.

Opvarmningsformen kan være direkte elvarme for opstillinger op til 2 år, mens opstillinger mellem 2 og 5 år skal have en anden opvarmningsform. Det kan for eksempel være varmepumper eller fjernvarme. Alternativt skal der kompenseres herfor gennem etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi. Ved vægtning af forskellige typer af energi benyttes energifaktorerne i § 252-253.

Når der bygges nybyggede pavillonmoduler skal modulerne være forberedt til at kunne opvarmes med anden opvarmningsform end direkte elvarme. Hvis pavillonerne er forsynet med et vandbårent varmesystem, som fx gulvvarme eller radiatorer, vil pavillonerne i højere grad kunne forsynes med forskellige typer af varme.

Når midlertidige, flytbare pavilloner bliver ombygget, er der krav om gennemførelse af rentable energibesparelser. Vurderingen af rentabilitet gennemføres som i § 275, svarende til at investeringens tilbagebetalingstid er mindre en 75 pct. af bygningsdelens levetid. I tilfælde af at en ombygning ikke er rentabel skal det undersøges om en mindre ombygning er rentabel. Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner indeholder en yderligere vejledning til fortolkning af ombygningskravene.

SBi-anvisning (§ 287-§ 292)

Pavilloner til midlertidig brug skal opfylde kravene bilag 2, tabel 5 til varmeisolering af klimaskærmen.

Det er tilladt for flytbare pavilloner at anvende direkte elvarme for opstillinger op til 2 år. For opstillinger mellem 2 og 5 år skal direkte elvarme erstattes af anden varmeforsyning, eller der skal kompenseres herfor ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi. Efter 2020 forventes det, at direkte elvarme alene kan forekomme i forbindelse med etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi – uanset opstillingsperiodens længde.

§ 293-§ 298 Bygningsopvarmning

§ 293

Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi.

Vejledning (8.0 Bygningsopvarmning) (§ 293-§ 298)

Bestemmelserne om bygningsopvarmning finder anvendelse på ny bebyggelse, der opføres efter bestemmelsens ikrafttræden og ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på eksisterende bebyggelse, hvor der foretages en ombygning eller forandring, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, og som har betydning for opvarmningsformen i bygningen. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor et oliefyr eller en kedel udskiftes.

Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af bl.a. vindkraft, solenergi, varmepumper, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg biogas og bioolie.

Ved store bygninger installeres i visse tilfælde kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektive varmeforsyningsanlæg, som har en varmekapacitet på 0,25 MW eller derover, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter desuden ikke højeffektive opvarmningssystemer, der anvendes i tilfælde af midlertidig manglende adgang til vedvarende energi, som den primære energikilde.

§ 294

I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset § 293.

Vejledning (8.1 Fjernvarme og vedvarende energi) (§ 294)

En undtagelse til kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi, er områder, hvor der er mulighed for fjernvarme. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med fjernvarme eller med vedvarende energi.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægge tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.

§ 295

I bygninger beliggende i områder, hvor der er etableret naturgasnet, eller hvor der foreligger en projektgodkendelse udarbejdet inden 1. januar 2013 om individuel naturgasforsyning af området i henhold til varmeforsyningsloven, kan bygningsopvarmningen baseres på naturgas uanset § 293.

Vejledning (8.2 Individuel naturgasforsyning og vedvarende energi) (§ 295)

Der gælder en undtagelse fra kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2013 har truffet endelig beslutning om, at bygninger skal have mulighed for individuel naturgasforsyning. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med naturgas eller med vedvarende energi.

Siden indførelsen af projektsystemet i 1990 har kommunalbestyrelsen skullet træffe beslutning om individuel naturgasforsyning af et område efter kravene i projektbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i varmeforsyningsloven. Før indførelse af projektsystemet i 1990 kunne det også forekomme, at et område blev udlagt til kollektiv varmeforsyning via en overordnet kommunal varmeplan eller lokalplaner. I sådanne områder gælder undtagelsesbestemmelsen kun, hvis området allerede har etableret et naturgasnet.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægges tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.

§ 296

Eksisterende bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet ikke er mulig, eller hvor der ikke er etableret naturgasnet eller truffet beslutning herom i henhold til varmeforsyningsloven inden 1. januar 2013, jf. § 295, er ikke omfattet af § 293.

Vejledning (8.3 Områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas) (§ 296)

Eksisterende bygninger beliggende i områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas er ikke omfattet af kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Dette gælder ved såvel udskiftning af varmesystemet som ved mindre ombygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde kan sidestilles med et nybyggeri, og derfor vil være omfattet af kravet i § 293, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b.

§ 297

Der kan kun meddeles dispensation fra § 293, hvis der efter en konkret vurdering er forhold ved bebyggelsen eller ejendommen, der gør bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi uegnet. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af følgende faktorer gør installationen af vedvarende energi ved det konkrete byggeri uegnet:

Grundstørrelse.
Bygningens placering på grunden.
Nabohensyn.
Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.
Bygningens påtænkte anvendelse.

Vejledning (8.4 Dispensation) (§ 297)

Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante former for vedvarende energi eller fjernvarme er undersøgt og fundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme mv. Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang til fjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gør det uhensigtsmæssigt at installere luft/vand-varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere et træpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse af solenergi. Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning:

Grundstørrelse. Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg.
Bygningens placering på grunden. Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give et tilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. være lokalplaner, der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.
Nabohensyn. Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden at påføre naboer støjgener. Det kan være tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt på bygningen.
Lokale udbygningsplaner for fjernvarme. Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet med fjernvarme, hvilket kan være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.
Bygningens påtænkte anvendelse. Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand, som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en ny bygning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole) og inden for en kort årrække vil blive fjernet igen.

§ 298

I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor bygningsopvarmningen ikke er baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med § 293, og hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Rentabilitet vurderes efter § 275. Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. § 278.

§ 298a

Bygningsautomatik

I nye bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW skal der installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg.

Stk. 2.

I eksisterende bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW skal der installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg, hvis det er teknisk gennemførligt og rentabelt, jf. § 275. Installationen skal være gennemført inden udgangen af 2025.

Stk. 3.

Bygningsautomatik efter §§ 298 a og 298 b udgøres af det samlede system, der benyttes til at regulere og styre de tekniske anlæg. Systemet skal være i stand til

løbende at overvåge og analysere energiforbruget,
at kommunikere med de tekniske anlæg og regulere disse anlæg energieffektivt efter behovet i bygningen,
at kunne udtrykke den energimæssige effektivitet af bygningen og dens tekniske anlæg og
detektere fejl i anlæggene og underrette driftspersonalet om fejlene.

§ 298b

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af bygningsautomatik inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og reguleret, virker efter hensigten og giver bygningen den forudsatte energimæssige effektivitet.

Vejledning (8.5 Væsentlige ombygninger og forandringer) (§ 298)

Ved væsentlige ombygninger og forandringer forstås i denne bestemmelse omfattende byggearbejder og gennemrenoveringer i henhold til EU-direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, og væsentlige ombygninger og forandringer er derfor i denne bestemmelse renoveringer, der involverer en stor andel af klimaskærmen samt samtidig udskiftning af kedel eller fyr. Hvis der er elvarme, skal der indføres vedvarende energi, hvis en stor andel af klimaskærmen renoveres.

Forsyning med fjernvarme opfylder denne bestemmelse.

Vedvarende energi kan f.eks, være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet. Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes.

Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker, fredede og bevaringsværdige bygninger § 278.

Der kan være lokalplaner, byplanvedtægter eller lignende, som forhindrer installationen af visse typer vedvarende energisystemer. I sådanne tilfælde er installationen af disse vedvarende energisystemer ikke omfattet af kravet.

Se EU-direktiv 2009/28/EF – om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.